Sommeromsorg for Hollandsk Kooikerhondje: Sikkerhed i varmen

Hollandsk Kooikerhondje er en lille, atletisk spanieltype fra FCI gruppe 8, oprindeligt avlet til at arbejde ved andekøer. Den er venlig, årvågen og hurtig, og den kombination betyder, at den ofte glemmer at sætte tempoet ned, når sommeren bliver varm. For at passe godt på din Kooiker i varmen, er det vigtigt at forstå, hvordan hunde regulerer temperatur. Hunden sveder kun i begrænset omfang gennem trædepuderne og regulerer primært varmen ved at halse. Dens pels er ikke et uldent tæppe, men en naturlig termostat: den silkede, vandafvisende dobbeltpels med dækhår og let underuld isolerer mod både varme og sol, samtidig med at huden beskyttes. Derfor bør pelsen ikke barberes om sommeren.
En Kooiker på 9–11 kg har relativt stor overflade i forhold til vægt og kan afgive varme effektivt i skygge og brise, men den orange-røde farve og sorte ”øreringe” på ørespidserne absorberer sol, og en ivrig hund kan overophede overraskende hurtigt. Hold øje med tidlige tegn på overophedning: kraftig halsen, rastløshed, varme ører, glasagtige øjne, seje tandkød, tyk savlen og manglende respons. Normal rektaltemperatur ligger omkring 38,0–39,2 °C; ved 40,0 °C skal du afbryde aktiviteten og begynde skånsom afkøling, og ved 41,0 °C er der tale om akut nødsituation.
Vandbehovet stiger markant i varmt vejr. Som tommelfingerregel bør du planlægge 50–60 ml vand pr. kg kropsvægt i køligt vejr og op til 100 ml/kg i varme perioder. For en 10 kg Kooiker svarer det til 0,5–1,0 liter dagligt, plus ekstra efter motion. Acclimatisering til varme tager 10–14 dage, så sænk intensiteten, læg gåture tidligt og sent, og prioriter snuse- og hjernegymnastik frem for sprint og boldkast i middagssolen.

Planlæg dagen omkring kølige tidspunkter. Gåture før kl. 9 og efter kl. 20 mindsker risikoen for hedeslag, og ruter gennem skov og ved vand giver naturlig skygge og brise. En Kooikerhondje er kvik og arbejdsivrig; brug det til snusebaner, spor og let apportarbejde i skyggen, i stedet for højintens leg midt på dagen. Indfør pauser hver 15. minut, hvor hunden får vand og ro.
Hjemme kan du skabe ”kølezoner”: en kølemåtte, et tyndt, fugtigt bomuldshåndklæde over en hævet hundeseng, krydsventilation og gardiner for direkte sol. En korrekt anvendt kølevest kan være effektiv på solrige dage over 20 °C – væd, vrid, og sørg for fordampningseffekt. Til transport med bil, brug solafskærmning, ventilator til hundebur og hyppige stop; bilen må aldrig bruges som ”venteværelse”.
Ved træning i varme, hold sessioner til 3–5 minutter og fokuser på rolig shaping, targetarbejde og næseopgaver. Læg masser af ”frihedsbelønninger” ind: snusepauser og mulighed for at vælge skygge. Afkøling efter aktivitet sker bedst med skygge, luftcirkulation og køligt (ikke iskoldt) vand på bryst, bug og lyske. Undgå isvand direkte på kroppen, da det kan give vasokonstriktion og fastholde varme.
Tjek underlagets varme med 5-sekunders håndtesten på asfalt og fliser; er det for varmt til din hånd, er det for varmt til poterne. Overvej potesokker på meget varme overflader, men vælg helst græs og jord. Hav altid et ”sommerkit” med: foldbar skål, ekstra vand, køleklud, skyggenet, flåtfjerner og et digitalt termometer til hurtig status, hvis hunden virker for varm.

Den største sommerfælde er bilen. Selv ved 20–22 °C udenfor kan temperaturen i en bil stige til farlige niveauer på minutter, også med ruderne på klem. Planlæg indkøb uden hund, eller vælg løsninger, hvor en person bliver udenfor i skygge med hunden.
Vandaktiviteter er oplagte for en Kooikerhondje, der ofte er komfortabel i vand, men sikkerhed først: vælg lavt, roligt vand med sikker ind- og udgang, og brug redningsvest ved SUP, båd og dybere vand. Begræns boldapport i vand; vand-intoksikation er sjælden, men kan opstå ved meget store mængder indtaget vand på kort tid. Undgå søer med blågrønne alger (grønt skum, ærtesuppefarve, ildelugt); hold hunden fra vandet og kontakt dyrlæge ved opkast, sløvhed eller kramper efter badning. Skyl altid pelsen i ferskvand efter salt eller søvand, og tilbyd frisk drikkevand, så hunden ikke slukker tørst i søen.
Parasitter topper om sommeren. Brug flåtbeskyttelse efter aftale med dyrlægen, og tjek dagligt især bag ørerne, i faner på ben og hale, samt i armhuler og lyske. Flåter i Danmark kan overføre borreliose og anaplasmose. Rejser du sydpå, så drøft forebyggelse mod hjertelorm og leishmaniose i god tid.
Solbeskyttelse kan være relevant for lyse næser og hvide områder: brug hundesikker solcreme på næseryg og tyndt behårede områder. Ører med lange faner kan fælde varme; tør ydersiden efter bad og brug et mildt ørerensemiddel 1–2 gange ugentligt i badeperioder for at forebygge otitis externa. Hav altid ID-mærkning opdateret, en robust sele, en skyggeplads ved cafébesøg, og træn ”ro på tæppe”, da racens årvågenhed kan give overstimulering i sommermylderet.

Kooikerens pels er en stor del af dens sommerværn. Den lette underuld og de glatte dækhår skaber luftlommer, som beskytter mod både varme og UV. Derfor bør pelsen ikke barberes; det kan ødelægge dækhårenes struktur, reducere solbeskyttelsen og give ujævn genvækst. I stedet intensiveres den regelmæssige pleje i varme og fældeperioder.
Børst 2–3 gange om ugen med en god pigbørste og en bredtandet kam. Brug ”line brushing”: del pelsen i sektioner, løft lag for lag, og børst indefra og ud. Fokusér på områder, der let filtrer: bag ørerne (de karakteristiske ”øreringe”), i armhuler, bag albuer, bukser på bagparten og under halen. En skånsom filtopløsning eller en dråbe pelskonditioneringsspray kan hjælpe ved begyndende filt, men undgå hård underuldsfjernelse, som tynder for meget ud.
Hold poterne i topform. Trim forsigtigt håret mellem trædepuderne, så grus, varm asfalt og græsfrø ikke pakker sig. Tjek dagligt for sår, revner og brændte puder; lyslilla misfarvning, halten eller slikketrang kan være tegn på forbrænding eller blærer.
Bad kun efter behov, og brug en mild hundeshampoo. Skyl grundigt, og tør pelsen til den er helt tør – fugtig hud under faner og i lyske kan udløse ”hot spots” (akut fugtig dermatitis). Ørepleje er vigtig i badeperioder; tør ydersiden efter bad, og rens øregangen med et egnet ørerensemiddel, hvis der er fugt og voks. Supplér gerne kosten med marine omega-3 (EPA/DHA) efter aftale med dyrlægen, hvis hud og pels virker tørre. God pelspleje gør det lettere for Kooikeren at holde en stabil kropstemperatur, og du får samtidig et tidligt varsel om hudirritation, parasitter og småskader.

En Hollandsk Kooikerhondje trives med meningsfulde opgaver, også når termometeret stiger. Tænk ”lav intensitet, høj hjerneaktivitet”. Læg korte spor i skovens skygge, gem godbidder i barkrevner, eller lav en snusebane med teposer og krydderier. Træn små shaping-øvelser på et tæppe: target på hånd, næsedut på kegle, eller rolig platformstræning. Hold sessioner på 3–5 minutter og flere pauser, så motivationen er høj, og kropstemperaturen lav.
Vandlege kan være sikre og sjove: apport i knædybt vand, vading på lavt strandstykke og SUP med redningsvest og god tilgang til land. Sæt klare rammer: 6–8 kontrollerede apporter, derefter pause i skygge på kølemåtte. Efter vandleg, skyl i ferskvand og tør pelsen godt, især faner og bag ørerne.
Hjemme eller i sommerhus kan du forberede aktivitetskasser: frys KONG med vådfoder og lidt vand, brug slikkemåtter med hundevenlig leverpostej fortyndet med vand, og server isterninger af kyllingefond uden salt. Indfør et dagsskema med kølig morgenmotion, mental aktivering midt på dagen indendørs, og en rolig aftengåtur. Racens årvågenhed gør den fantastisk til ferie i by og natur, men den kan blive ”på tæerne” i menneskemylder. Træn ”ro på tæppe” på terrassen eller ved cafébesøg, og giv hunden mulighed for at trække sig til en skyggefuld base.
Rejser I, så planlæg kørestop hver 90. minut til vand, luft og potecheck. Medbring førstehjælpskit, vaccinationspas, flåtfjerner, kølevest, ekstra vandskåle og en let, åndbar sele. På den måde kan din Kooiker få en aktiv, tryg og tempereret sommer – uden at gå på kompromis med dens behov for opgaver, nærvær og bevægelse.