Sundhedsguide for Hollandsk Kooikerhondje: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Hollandsk Kooikerhondje er en lille til mellemstor, aktiv jagt- og familiehund fra Nederlandene, historisk brugt som andelokkerhund. Racen hører under FCI gruppe 8 (apporterende og støvende hunde), og den vejer typisk 9–11 kg og måler 36–41 cm over skulderen. De er venlige, årvågne og kvikke, og netop deres livlige natur betyder, at de oftest trives med god sundhed, når de får passende motion, pleje og mental stimulering.

Selv om Kooikerhondje generelt anses for robust, er der nogle arvelige tilstande, som er beskrevet i racen, og som ansvarlige opdrættere og ejere bør kende til:

• - Von Willebrands sygdom type III (vWD type III): En blødersygdom, hvor blodets evne til at størkne er nedsat. DNA-test findes, og avlsdyr bør være testet. Klinisk kan man se langvarig blødning ved småskrammer eller efter operation/sterilisering.
• Arvelig nekrotiserende myelopati (ENM/HNM): En sjælden, men alvorlig neurologisk sygdom med tidlig debut (typisk hvalpealder), der fører til ataksi og svaghed bagtil. Der findes DNA-test, og sygdommen kan forebygges i avl ved korrekt kombination af forældre.
• Øjensygdomme: Progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt er rapporteret. Årlige øjenundersøgelser (ECVO) anbefales til avlsdyr og er en god idé til kæledyr, der bliver ældre. Distichiasis (ekstra øjenvipper) forekommer også og kan irritere øjet.
• Patellaluksation: Løs knæskal ses jævnligt i små racer og kan give halthed eller “hoppen” i trav. Graden varierer; nogle hunde klarer sig med styrketræning, andre kræver kirurgi.
• Otitis externa: Hængende, behårede ører kan fastholde fugt og snavs efter vandarbejde eller regn, hvilket øger risikoen for ørebetændelse.
• Hofteledsdysplasi: Mindre hyppig end i store racer, men forekommer. Sund vægt og fornuftig motion er centrale beskyttelsesfaktorer.
• Tandsygdom: Tandsten og parodontitis kan udvikle sig tidligt i små til mellemstore racer uden regelmæssig tandpleje.
• Overvægt: En Kooiker med for lidt aktivitet og for mange godbidder tager hurtigt på, hvilket belaster led og øger risiko for stofskifteproblemer.

Samlet set har racen gode forudsætninger for et langt liv på 12–15 år, når man arbejder målrettet med forebyggelse, korrekt avlspraksis og tidlig opdagelse af problemer.

Effektiv forebyggelse starter med oplysning, rutiner og et hjemmemiljø, der passer til racens natur. Hollandsk Kooikerhondje er skabt til at arbejde og samarbejde, så daglig fysisk og mental stimulering er ikke blot trivsel, men også sundhedsforebyggelse.

• - Avl og genetik: Bed altid om dokumentation for DNA-test for vWD type III og ENM/HNM, samt aktuelle øjenattester (ECVO) på forældredyrene. Køb fra opdrættere, der patellaundersøger avlsdyr og følger racens avlsanbefalinger.
• Vægtstyring: Hold hunden slank (Body Condition Score 4–5/9). Vej ugentligt i vækstperioden og månedligt som voksen. Brug målekop til foder, og reducer rationer eller godbidsmængde, når aktivitetsniveauet falder.
• Foder og mave-tarmro: Vælg et fuldfoder af høj kvalitet, tilpasset aktivitetsniveau. Introducer foderændringer gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro. Del dagsrationen i 2–3 måltider for jævn energi.
• Led og muskulatur: Prioritér varieret, ledbeskyttende motion: daglige gåture, kontrollerede apportlege, næsearbejde og let vandarbejde. Undgå gentagne høje hop på hårdt underlag, især i vækstperioden.
• Ørepleje: Tjek og luft ørerne ugentligt. Tør ører forsigtigt efter bad, regn og vandarbejde. Brug kun øre-rensemidler anbefalet af dyrlægen, og undgå vatpinde dybt i øregangen.
• Øjne: Hold pelsen omkring øjnene ren, og planlæg regelmæssige øjenchecks, især fra midt i voksenlivet. Notér små ændringer i mørkesyn og usikkerhed i svagt lys.
• Tandpleje: Daglig tandbørstning er guldstandarden. Supplér med tyggeben med dokumenteret effekt på tandsten, og få årlige mundhulechecks hos dyrlægen.
• Parasitter og vaccinationer: I Danmark er flåter almindelige. Brug forebyggelse i sæsonen, og følg vaccineprogram baseret på dyrlægens anbefalinger og livsstil (by, skov, rejser). Overvej leptospirose-vaccine ved hyppig kontakt med vandmiljøer.
• Sikkerhed og stressreduktion: Træn ro og impulskontrol, så hundens kvikke sind ikke tipper over i stress. Brug sele på gåture for at skåne hals og skuldre.

Når forebyggelsen bliver en vane, reduceres risikoen for både akutte skader og kroniske lidelser markant.

Tidlig opdagelse begynder med, at du kender din hunds normale adfærd og baseline for aktivitet, appetit og bevægelse. En Kooikerhondje er naturligt energisk og samarbejdsvillig; små afvigelser kan derfor være vigtige signaler.

• - Blødningstegn (vWD type III): Langvarig blødning ved negleklip, næseblod, blødninger fra tandkød, eller blå mærker uden nævneværdigt traume. Efter operation kan der ses forsinket eller vedvarende sivning.
• Neurologi (ENM/HNM): Hvalpe, der udvikler usikker gang, snubler, bliver svage i bagparten, eller får tiltagende ataksi fra uger til få måneder. Hurtig dyrlægevurdering er påkrævet.
• Øjne (PRA/katarakt): Natblindhed som første tegn – hunden bliver usikker i tusmørke, undgår trapper i mørke, eller støder ind i genstande. Katarakt kan vise sig som mat eller blålig linse.
• Knæ/led (patellaluksation): Episoder med “kaninhop”, kortvarig haltefrihed efter et lille hop, eller modvilje mod at springe op i bilen. Vedvarende halthed kræver undersøgelse.
• Ører (otitis externa): Hovedrysten, kløe ved ørerne, rødme, lugt eller mørk voks. Nogle hunde bliver pludseligt berøringsfølsomme omkring ørerne.
• Hofter/ryg: Stivhed efter hvile, kortere skridt, bunny-hopping i løb, eller nedsat lyst til at lege og springe.
• Tænder/mund: Dårlig ånde, gul/brun belægning, savlen eller at hunden taber foder under tygning.
• Generelle faresignaler: Vægttab eller vægtøgning uden forklaring, øget drikkelyst og urinering (kan tyde på hormonelle eller nyreproblemer), sløvhed, feber, tilbagevendende opkast/diarré, eller ændret temperament hos en ellers venlig og kvik hund.

Observeres et eller flere af ovenstående tegn, så kontakt din dyrlæge tidligt. Hurtig handling forbedrer prognosen for langt de fleste tilstande.

En struktureret sundhedsprotokol hos dyrlægen er din bedste forsikring for tidlig opdagelse. Tilpas planen til hundens alder, aktivitetsniveau og livsstil.

• - Hvalp (2–12 måneder): Vaccinationsforløb, chip og pas. Ormeundersøgelser efter behov. Vækst- og fodringsvejledning samt tidlig tandbørstetræning. Objektiv gennemgang af bevægeapparat og patella-check fra ca. 6 måneder.
• Ung/voksen (1–7 år): Årligt sundhedstjek med vægtkontrol, tandstatus og bevægeapparat. Ved jagt- eller vandaktivitet: sæsonvis øre- og hudcheck. ECVO-øjenundersøgelse anbefales til avlsdyr, men er også nyttig hvert 1–2 år for ikke-avlshunde, særligt efter 5-årsalderen. Blodprofil ved behov (anæstesi, præoperative checks, uafklaret sløvhed).
• Senior (7+ år): Halvårlige kontroller. Udvidet blodprofil (inkl. lever/nyrer/thyreoidea), urinundersøgelse, blodtryk og detaljeret tand- og ledvurdering. Drøft smertehåndtering, ernæring for seniorer og tilskud med dokumentation (fx omega-3 til led).
• Genetiske tests: Bekræft DNA-status for vWD type III og ENM/HNM tidligt i livet, især hvis hunden påtænkes brugt i avl. Resultaterne skal opbevares sammen med stambog og sundhedsjournal.
• Billeddiagnostik: Røntgen kan være relevant ved mistanke om hofteproblemer eller tilbagevendende halthed. Ultralyd eller avanceret billeddiagnostik bruges efter dyrlægens vurdering.
• Parasitter og vaccination: Opdater flåtforebyggelse i sæsonen, og tilpas vaccineprogrammet efter miljø og rejser. Titer-test kan diskuteres i stedet for visse booster-vacciner, afhængigt af klinikpolitik og hundens risiko.

Hav en fast dyrlæge, der kender hundens historik, og før en enkel logbog over vægt, aktivitet, kost og eventuelle symptomer. Det skaber bedre, hurtigere beslutninger, når noget ændrer sig.

Sundhed er et maraton, ikke en sprint. For en Hollandsk Kooikerhondje, der typisk lever 12–15 år, betaler det sig at planlægge i livsfaser.

• - Hvalpefasen: Socialisering, tryg miljøtræning og nænsom introduktion til vand og forskellige underlag lægger grunden til en robust voksenhund. Byg muskler og koordination med korte, varierede aktiviteter; undgå hårde gentagne hop. Etabler daglige rutiner for tandbørstning, pote- og ørecheck.
• Den aktive voksen: Tilpas kost til energiforbruget. Indbyg hjernetræning (spor, targets, næsearbejde), som matcher racens kvikke sind. Planlæg faste hvilezoner, så den årvågne hund lærer at koble af. Hold årlige helbredstjek, og følg forebyggelsesplanen for tænder, ører og øjne.
• Seniorårene: Mindsk skaderisiko ved skridsikre gulvtæpper, god belysning (ved nedsat mørkesyn) og ramper i stedet for spring. Kortere, hyppigere ture suppleret med blid styrketræning og balanceøvelser kan bevare mobiliteten. Vurder smerte og livskvalitet systematisk sammen med dyrlægen.
• Forsikring og økonomi: Tegn en sygeforsikring tidligt, gerne med tanddækning og mulighed for avanceret behandling. Det gør det nemmere at sige ja til den rigtige udredning, når det gælder.
• Dokumentation: Gem stambog, DNA-svar, øjenattester og journalnotater ét sted. Brug en simpel app eller kalender til at planlægge ormekontrol, vaccinationer og tandrens.
• Avlsetik: Skal hunden bruges i avl, er sundhedsscreening og dokumentation obligatorisk. Kombinér kun linjer, hvor vWD og ENM/HNM-status ikke giver risiko for syge afkom, og følg racens avlsanbefalinger for patella og øjne.
• Rejser og miljø: Ved rejser sydpå kan parasitrisiko ændre sig. Planlæg forebyggelse i god tid, og drøft nødvendige vaccinationer med dyrlægen.

Med en klar plan, der afspejler racens behov for både aktivitet og ro, øger du chancen for et langt, sundt og tilfredsstillende hundeliv.