Hovawart - Allergi og intolerance: Komplet guide

Hovawarten er ikke en hypoallergen race. Den har en tæt, lang, let bølget dobbeltpels med markant underuld, som fælder moderat året rundt og tungt i forår og efterår. Det betyder, at racen frigiver betydelige mængder skæl (dander), løse hår og spytbundne allergener i hjemmet. For mennesker med hundeallergi er det derfor afgørende at forstå, at ingen pelspleje kan gøre en Hovawart reelt hypoallergen, men den samlede allergenmængde kan reduceres med målrettet pleje og miljøstyring.

De vigtigste hundeallergener stammer fra spyt, hud og urin (bl.a. Can f 1–5). Nogle allergiske personer reagerer særligt på Can f 5, som produceres i prostata hos intakte hanhunde. I sådanne tilfælde kan en tæve eller en kastreret han i nogle hjem give færre symptomer, men individuelle reaktioner varierer, og en kontrolleret prøveperiode med den konkrete hund er altid klog.

Pelsens struktur hos Hovawarten fanger let pollen og støv, som derefter bringes ind i huset. Regelmæssig, grundig pelspleje er derfor ikke kun kosmetik, men et sundheds- og indeklimatiltag. Brug underuldsrive og karte 2–3 gange ugentligt uden for fældesæsonen og oftere under fældning. Et skånsomt bad hver 4.–8. uge med en mild, fugtgivende hundeshampoo kan midlertidigt reducere allergenbelastningen markant, forudsat at pelsen skylles og tørres helt til huden. Overbadning udtørrer imidlertid huden og kan forværre kløe.

Som stor, aktiv og årvågen brugshund kræver Hovawarten meget nærkontakt med familien og et hjem, hvor dens størrelse og energiniveau kan rummes. Bor der en allergiker, bør man kombinere pelspleje med systematisk rengøring, luftfiltrering og klare zoner i hjemmet, så belastningen fra hundens allergener holdes så lav som muligt.

Allergihåndtering for Hovawart dækker to spor: at mindske menneskers eksponering for hundeallergener og at forebygge og styre hundens egne allergier (atopi, fødevareallergi, kontakt- og loppeallergi). Racens tunge pels, hængeører og aktive livsstil gør den disponeret for hud- og øreproblemer, hvis plejen glipper.

Tegn på allergi hos Hovawart omfatter kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelse, lysten til at slikke/gnave poter, ”hot spots” (akut, fugtig dermatitis), kropslugt og sekundære hudinfektioner. Ved første tegn bør du udelukke parasitter med et moderne, forebyggende loppe-/flåtemiddel og få en dyrlæge til at lave en systematisk dermatologisk udredning. Hovawarter med hypothyreose (lavt stofskifte), som racen kan være disponeret for, får ofte hud- og pelsproblemer samt øreinfektioner; derfor indgår skjoldbruskkirteltest ofte i udredningen.

Forebyggelse begynder i hverdagen: børstning, bad og fuld tørring til huden, især efter svømning. Hængeører kræver ventilation og regelmæssig rens, da varme og fugt fremmer gær- og bakterievækst. Poter skylles efter ture i pollen- og muddersæson, og pelsen trimmes let mellem trædepuderne for at reducere ophobning af irritanter.

For allergiske menneskers trivsel i hjemmet indføres hundefri zoner (soveværelse), HEPA-luftfiltrering, hyppig støvsugning med HEPA-filter, vaskbare tæpper og vask af hundesenge ved 60 °C. Træning i rolig håndtering gør pelspleje og øre-/poterens stressfri for den årvågne, følsomme Hovawart. Tilstrækkelig daglig motion og mental aktivering reducerer stressrelateret slikken og selvtraume, og et slankt huld mindsker risikoen for både hudproblemer og hoftebelastning.

Fødevareallergi og -intolerance kan give kløe, ørebetændelser, varmepunkter og/eller mave-tarm-symptomer (gas, diarré, blød afføring). Hovawarten har ikke dokumenteret højere risiko end gennemsnittet, men som stor race med robust appetit kan den være svær at holde på en stringent prøve-diæt uden sniger-godbidder. Den eneste pålidelige test er en kontrolleret eliminationsdiæt i 6–8 uger, ofte med enten et hydrolyseret dyrlægefoder eller et nyt, ubeskadiget proteinkilde-kulhydratpar (f.eks. hjort + kartoffel), som hunden aldrig har spist før. Hele husholdningen skal følge planen: ingen rester, tyggeben, smagsatte mediciner eller uautoriserede godbidder. Før logbog over symptomer, afføring og kropsvægt.

Bliver symptomerne bedre, foretages en kontrolleret provokation med det gamle foder for at bekræfte diagnosen. Ved recidiv tilbage på prøvefoderet fastlægges en langsigtet, komplet diæt. Som stor hund har Hovawarten behov for korrekt energi- og mineralbalance (bl.a. Ca:P 1,1–1,4:1), så hjemmelavede diæter bør kun laves i samråd med dyrlæge/ernæringsekspert.

Omega‑3 fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe inflammation i hud og led; aftal dosis med dyrlægen, men typisk bruges 50–100 mg EPA+DHA per kg kropsvægt pr. dag fra kvalitetsfiskeolie. Supplerende strategi kan være et veldokumenteret probiotikum og opløselige fibre til mave-tarm-ro, hvis intolerance er en del af billedet. Undgå råfodring ved allergihåndtering, da uens proteinprofiler og bakterier kan forværre problemer og øge infektionsrisikoen.

Hold hunden slank; overvægt forværrer både kløe gennem lavgradig inflammation og belaster hofter. Gå langsomt frem ved foderskift (3–5 dage) uden for prøvefaser, og genoptag ikke ”mistænkte” proteiner, medmindre de er testet sikre.

Miljøet spiller en stor rolle for både menneskers og hundens allergi. Hovawartens tætte dobbeltpels opsamler pollen, husstøvmider, skimmelsporer og bystøv, som kan irritere huden og optrappe kløe. I pollensæsoner (forår: birk; sommer: græs; sensommer: bynke) hjælper det at skylle poter, bug og bryst med lunkent vand efter ture og tørre grundigt mellem tæerne. En kortvarig, kølig føntørring ned til huden forebygger fugtophobning og ”hot spots”.

Indendørs reduceres belastningen med HEPA-luftrensere, hyppig støvsugning med HEPA-filter, mikrofiberstøvning og hyppig vask af tekstiler. Hold luftfugtigheden moderat (ca. 40–50 %), da for høj fugt fremmer mider og skimmel, mens for tør luft udtørrer hudbarrieren. Vask hundesenge og tæpper ved 60 °C ugentligt. Overvej glatte gulve eller vaskbare tæpper i hundens favoritområder.

Hængeører og vandglæde betyder, at Hovawarten ofte får våde ører efter svømning og regn. Rystevand og efterfølgende udtørring samt øreskyl med et dyrlægeanbefalet middel mindsker risikoen for gær- og bakterieovervækst. Pelsen omkring ørerne og i armhulerne kan holdes let trimmet for bedre ventilation.

Parasitter er en hyppig trigger af allergisk hudlidelse. Brug helårsdækning mod lopper og flåter, især hvis hunden færdes i skov og krat. Et enkelt loppebid kan udløse kraftig kløe ved loppeallergi. Husk også miljøbehandling, hvis der konstateres lopper.

Til transport og hvilepladser anvendes vaskbare overtræk, som skiftes hyppigt. I hjem med allergikere skabes hundefri zoner (soveværelse) og faste rengøringsrutiner. En veltrænet Hovawart, der accepterer håndtering, gør alt dette langt mere realistisk i hverdagen.

Den medicinske værktøjskasse skal målrettes den enkelte Hovawart på baggrund af en struktureret udredning. Dyrlægen starter typisk med hudskrab, cytologi (bakterier/gær), otoskopi og eventuelt dyrkning, suppleret af fækal undersøgelse og skjoldbruskkirtelprofil (total T4, frit T4, TSH), hvis der er mistanke om hypothyreose. Parasitter udelukkes med profylakse og/eller behandling. Ved mistanke om fødevareallergi iværksættes eliminationsdiæt; blodprøver for ”foderallergi” er ikke pålidelige.

Symptomatisk kløekontrol kan omfatte moderne lægemidler som oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint), der ofte giver hurtig lindring med færre bivirkninger end langtidssteroider. Kortikosteroider kan være nyttige kortvarigt ved svære opblus, men bør anvendes varsomt, da de kan påvirke vægt, muskler og hud samt maskere infektioner. Allergen-specifik immunterapi (ASIT) – baseret på intradermale eller serologiske test for miljøallergener – er den eneste kausale behandling ved atopi og giver hos mange hunde (60–70 %) en betydelig, varig forbedring samt nedsat behov for symptommedicin.

Sekundære infektioner behandles målrettet: klorhexidin- eller miconazol/shampoo ved overfladisk pyodermi og Malassezia, og systemiske antibiotika/antimykotika kun når indikeret og efter cytologi/dyrkning. Ørebetændelser håndteres med korrekt renseteknik, passende øredråber og opfølgning; Hovawartens hængeører kræver særlig vedholdenhed.

Hudbarriere-støtte med fugtgivende shampooer, balsamskyl og ceramid-/fettsyretilskud kan forlænge tiden mellem opblus. Vægtkontrol og motion er vigtige for både kløekontrol og hofteledssundhed. Hvis hudproblemerne ikke responderer som forventet, bør komorbiditeter som hypothyreose reevalueres, da stofskiftet har stor betydning for pels- og hudkvalitet. Langsigtet succes beror på en plan, der kombinerer miljøstyring, fodring, pleje og medicin, tilpasset Hovawartens temperament og aktivitetsniveau.