Hovawart hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Hovawarten er en stor, robust og årvågen race med et udpræget vagtinstinkt. Netop størrelse, temperament og aktivitetsniveau gør, at regelmæssige dyrlægebesøg er afgørende for at holde hunden sund og tryg. Som udgangspunkt anbefales et fuldt helbredstjek én gang årligt fra unghundestadiet og to gange årligt fra 6–7 års alderen, fordi store racer aldersmæssigt „løber hurtigere“.

Ved et rutinetjek vil dyrlægen typisk vurdere vægt og body condition score, gennemgå bevægelsesmønster og muskelsætning, samt palperer led og ryg for tidlige tegn på slid eller smerte. For Hovawarten er fokus på hofter og albuer vigtigt, da store, arbejdsvillige hunde kan maskere begyndende problemer. Derudover bør hjerte og lunger auskulteres, tænder og tandkød vurderes, ører inspiceres for rødme eller lugt, og hud og pels gennemgås, herunder eventuelle knuder under huden.

Racens reserverede natur over for fremmede kan gøre dyrlægebesøg intense, hvis hunden ikke er trænet i håndtering. Planlæg derfor „cooperative care“: træn et roligt hage-støt (chin rest) på din hånd eller en pude, frivillig snudekontrol, munde- og øreinspektion, samt potehåndtering. Når hunden oplever kontrol og forudsigelighed, falder stressniveauet markant.

Praktisk forberedelse tæller skridsikkert underlag i klinikken (medbring et lille tæppe eller yogamåtte), godt sele- eller brystharness til sikker håndtering, samt højværdi-belønninger, der virker også i uvante miljøer. Overvej korte „kig-forbi“-besøg, hvor Hovawarten blot hilser, får godbidder og går igen.

Laboratoriemæssigt er et baseline-tjek af blod og urin nyttigt i unghundevoksen-alderen, så senere ændringer opdages tidligt. Fra midalderen, og særligt hos store racer, giver årlige eller halvårlige blodprøver og urinprøver et klart helbredsbarometer. Tal desuden med dyrlægen om tidspunkt for eventuel røntgen-screening af hofter/albuer, især hvis du ser stivhed, „bunny hop“ i trav eller tilbagevendende halthed.

Et velfunderet vaccinationsprogram beskytter din Hovawart mod alvorlige, smitsomme sygdomme og er et centralt element i dyrlægeplejen. Kernevaccinerne i Danmark er DHP (hundesyge, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus). Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, får en booster omkring 12 måneder, og herefter gives DHP som udgangspunkt hvert tredje år, eller efter en individuel risikovurdering og eventuelt titertest.

Leptospirose anbefales som årlig vaccination til de fleste danske hunde, fordi smitten kan findes i vandmiljøer og via gnavere. Rabies er ikke lovpligtig til ren dansk hverdag, men kræves ved rejse over grænserne; første vaccination kan gives fra 12 uger, og den er gyldig efter 21 dage. Varigheden afhænger af vaccineproduktet og er ofte op til tre år.

Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er relevant, hvis din Hovawart deltager i træningshold, går i hundeskov med mange kontakter, passes i pension eller deltager i hundesport. Vaccinen gives typisk årligt og kan administreres som næsedråber, oral eller injektion, afhængigt af produkt og hundens tolerance.

I praksis skræddersys vaccinationsplanen efter din hunds livsstil. Tal med dyrlægen om rejser, samvær med andre hunde, jagt/brugsarbejde og miljøeksponering. Notér altid dato, batch-nummer og eventuelle reaktioner i din sundhedslog. De fleste hunde kan opleve let ømhed eller træthed et døgns tid; søg akut dyrlæge ved ansigtshævelse, nældefeber, gentagen opkast eller udtalt sløvhed.

Endelig, fordi Hovawarten er stor og stærk, kan det være hensigtsmæssigt at adskille flere vaccinationer over to besøg, hvis hunden tidligere har reageret uheldigt, eller hvis du ønsker at minimere belastningen per fremmøde.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt hundeliv. For en Hovawart, der ofte færdes i naturen, står flåtbeskyttelse højt på listen. I Danmark er flåter udbredte, og de kan overføre blandt andet Anaplasma og Borrelia. Vælg et dokumenteret effektivt flåt- og loppeprodukt (f.eks. isoxazolin-tabletter eller godkendte spot-on/halsbånd) og følg producentens doseringsinterval. Undgå præparater med permethrin i hjem med katte. Supplér med daglige flåttjek, især omkring ører, hals, armhuler og lyske.

Orm: Hvalpe ormebehandles efter dyrlægens program. Voksne hunde behandles som udgangspunkt efter behov baseret på fæcesundersøgelse 1–2 gange årligt; hyppigere ved jagt, råfodring eller høj smitterisiko. Tal med dyrlægen om lokale forhold.

Tand- og mundsundhed: Tænder børstes helst dagligt med hundetandpasta. Planlæg professionel tandrens efter behov, så tandsten og parodontose forebygges. Mundsundhed har stor betydning for livskvalitet og systemisk sundhed.

Led og vægt: Hold en slank, atletisk kropsform (BCS 4–5/9). Fodr hvalpe med stor-race hvalpefoder for kontrolleret vækst, og undgå overdreven energi- og calciumtilførsel. For voksne tæller jævnt doseret motion, varierende underlag og styrkende øvelser. Begræns gentagne højimpact-aktiviteter, især på glatte gulve, og brug løbere/tæpper for bedre fodfæste. Overvej omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) og eventuelt tilskud som grønlæbet musling eller glukosamin/kondroitin; evidensen varierer, så planlæg i samråd med dyrlægen.

Skjoldbruskkirtel: Hypothyreose forekommer hos store racer. Screen ved symptomer som uforklarlig vægtøgning, nedsat energi, mat pels eller tilbagevendende øre-/hudproblemer. Fra seniorårene kan det være nyttigt at inkludere T4/TSH i de årlige blodprøver.

Mavedrejning (GDV): Store, dybbrystede hunde er i risiko. Forebyg ved at tilbyde 2–3 mindre måltider dagligt, bruge slowfeeder til hurtigspisende hunde, og holde ro ca. 60 minutter før og efter måltider. Hævede madskåle anbefales ikke rutinemæssigt. Drøft profylaktisk gastropeksi ved neutralisering, hvis din dyrlæge vurderer, at risikoen er forhøjet.

Pels, ører og poter: Hovawarten har en kraftig pels, som bør børstes grundigt 2–3 gange ugentligt for at forebygge filtre. Tjek ørerne ugentligt, tør dem efter svømning, og brug mild ørerens ved behov. Klip hår mellem trædepuder, hold neglene korte, og beskyt poter mod vejrsalt om vinteren.

Kend de akutte faresignaler, og hav en handlingsplan klar. Hovawarten er stoisk og kan skjule smerte, hvorfor tidlig indsats ofte er afgørende.

Mavedrejning (GDV): Pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, gagging uden opkast og smertereaktion er røde alarmer. Dette er livstruende. Ring til dyrlægen med det samme, og kør direkte i klinik – giv ikke mad eller store mængder vand.

Hedestress/hedeslag: Den tætte pels kan fastholde varme. Kraftig hæsgen, glasagtige øjne, rødt tandkød, opkast, svimmelhed eller kollaps kræver øjeblikkelig handling. Flyt til skygge, begynd skånsom afkøling med lunkent vand og ventilation, og kør til dyrlæge.

Akut halthed eller skrig ved bevægelse kan tyde på korsbåndsskade eller ledtraume. Hold hunden i ro, undgå at den hopper ind i bilen, støt bagparten ved ind- og udstigning, og søg hurtig vurdering.

Sår og bidskader: Skyl nænsomt med lunkent saltvand, læg tryk på blødning, og kom til dyrlæge inden for 6–8 timer for at forebygge infektion. Lad hunden bære en veltilpasset mundkurv, hvis smerte gør den utryg ved håndtering – helst en positivt indlært kurv.

Forgiftning: Xylitol, chokolade, vindruer/rosiner, ibuprofen og rottegift er klassikere. Ring omgående til dyrlæge eller giftlinje – tidlig behandling er afgørende.

Mave-tarm: Gentagen opkast, blodig diarré, sløvhed eller manglende drikkelyst i mere end 12–24 timer kræver vurdering. Pludselig feber, stivhed og smerte kan pege på flåtbåren infektion.

Forberedelse: Hav en akutmappe med forsikringsoplysninger, nødkontakter, en liste over medicin og kendte allergier. Opbevar et førstehjælpskit (bandager, saltvand, termometer, engangshandsker) hjemme og i bilen. Transportér hunden sikkert med sele eller i bur, og brug skridsikkert underlag.

Konsekvent overvågning i hjemmet gør, at du opdager små ændringer, før de bliver store problemer. Indfør en ugentlig „nose-to-tail“-rutine: tjek øjne for klarhed, ører for lugt/rødme, tandkød for sund lyserød farve, tænder for belægning, og gennemgå pelsen for knuder, flåter eller hotspots. Føl igennem hele kroppen, inklusiv bryst, bug og lyske, samt poter og negle.

Vej hunden månedligt, og vurder body condition score. Notér mål om bryst og talje, og tag referencebilleder fra siden og ovenfra. Små vægtændringer er lettere at håndtere end store. Hold en dagbog med aktivitet, træningsmængde og eventuelle symptomer.

Vær opmærksom på bevægelse: stivhed efter hvile, „bunny hop“-trav, tilbagevendende halthed, tøven ved trapper eller glid på glatte gulve. Optag korte videoer, som du kan dele med dyrlægen; det gør fjernvurdering lettere og forkorter vejen til en diagnose.

Hold øje med tegn på hypothyreose: uforklarlig vægtøgning, nedsat energi, kuldeintolerance, symmetrisk hårtab eller hyppige øre-/hudproblemer. Søger du tidligt, er behandling typisk effektiv og sikker.

Seniorprogram: Fra 6–7 år giver årlige eller halvårlige kontroller med blodprøver (hæmatologi, biokemi, T4/TSH), urinundersøgelse, blodtryk og ortopædisk gennemgang et stærkt sikkerhedsnet. Overvej aktivitets- eller søvntracker for at fange subtile ændringer i hverdagen.

Hjemmemiljøet bør understøtte leddene: læg skridsikre løbere, brug ramper i stedet for spring, og gå med sele i snor for at skåne nakke og skuldre. Hold neglene korte, så poterne kan arbejde korrekt på underlaget. Justér kalorier efter sæson og arbejdsniveau, og prioriter protein af høj kvalitet for at vedligeholde muskelmasse.

Organisér alt i en sundhedslog: vaccinationer med batch-numre, medicin, laboratorieresultater, bivirkninger og forsikringsforhold. Når data er samlet, bliver beslutninger enklere, og samarbejdet med dyrlægen mere præcist.