Irish Glen of Imaal Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Irish Glen of Imaal Terrier er en robust, middelstor terrier fra Irland, udviklet som jord- og skadedyrsbekæmper i Wicklow-bjergenes Imaal-dal. Den hører under FCI gruppe 3, terriere, og er bygget lavt og langt med stor kraft i forparten, uden at virke tung. Højden ligger typisk omkring 32–35,5 cm ved skulderen, og vægten er ca. 12–17 kg. Rasen skal udstråle rolig beslutsomhed: livlig, blid og modig, men ikke stridbar. Den er kendt som en relativt “stille” terrier i arbejde, hvilket stiller krav til mentalt stabilt, selvstændigt temperament i avlen.
Eksteriørt prioriteres en stærk overlinje, dyb brystkasse, bredt, muskuløst forbryst og let udadvendte forpoter, der følger standardens funktionelle type. Bevægelsen skal være jordvindende og elastisk med kraftigt fraskub bagfra, frie skuldre og albuer tæt ind til kroppen. Hovedet er moderat langt med stærke kæber og korrekt saksebid; øjne er middelstore, brune og udtryksfulde. Ører bæres som små rosen- eller halvt rejste ører, og halen, som ikke kuperes i Danmark, bæres glad, men ikke over ryggen.
Pelsen er en dobbeltpels: en hård, strid dækpels over en blødere underuld. Farverne er wheaten (hvede), brindle og blue brindle. Strukturen skal være funktionel og vejrbestandig, ikke blød eller bomuldsagtig. Hunden trimmes ved håndstripping for at bevare pelsens kvalitet. Overdrivelser, som for korte ben i forhold til krop, tunghed, blød pels, løse albuer, for smalt bryst, eller nervøsitet/aggressivitet, bør fravælges. Avl efter korrekt type må altid gå hånd i hånd med sundhed, bevægelse og temperament, så hunden kan udføre det arbejde, den er skabt til, og fungere som familiehund i et moderne hjem.

Som en relativt sjælden race har Irish Glen of Imaal Terrier et begrænset avlsgrundlag, hvilket gør genetisk diversitet til en hovedprioritet. Formålet er at bevare racetypen, men samtidig modvirke indavl og flaskehalse. Arbejd systematisk med indavlskoefficient (COI), og hold den under racens median, gerne under 6–8 % i en 5–10 generations beregning, hvor data tillader det. Undgå den såkaldte “popular sire”-effekt, hvor én hanhund bruges uforholdsmæssigt meget og reducerer den effektive populationsstørrelse.
Mange egenskaber, der betyder mest for sundhed og funktion, er komplekse og polygene: hofter, patella-stabilitet, pelsstruktur, bevægelse og temperament. Derfor bør du basere dine valg på kombinationen af sundhedsdata, eksteriørbedømmelser, egen observation af bevægelse og arbejdsvilje, samt søskende- og afkomsresultater. Giv forrang til robuste, ukomplicerede hunde med korrekt bygning frem for spektakulære enkeltdetaljer.
Øjenlidelser som arvelig nethenedegeneration kan nedarves autosomalt recessivt, hvilket betyder, at to bærere kan få syge hvalpe. DNA-test for kendte varianter i racen gør det muligt at planlægge bærer × fri-kombinationer, så der ikke fødes afficerede hvalpe, samtidig med at du bevarer genetisk variation ved ikke at frasortere bærere ukritisk. Farvegenetik spiller en mindre rolle funktionelt, men husk, at blå-brindle kan involvere fortyndingsgener; hold fokus på hud- og pelskvalitet, og undgå avl på linjer med gentagne problemer, som tynd pels eller hudirritation.
Racen har en lavere forekomst af visse store-race-problemer, men dens lave ben og lange krop fordrer opmærksomhed på funktionel anatomi. Vælg hunde, der viser stærk overlinje, korrekt forbryst og solid skulderfrihed, for at minimere belastning af ryg og skuldre. Internationalt samarbejde (Irland/UK/Norden/USA) kan være en nøgle til at udvide genpuljen, forudsat at sundheds- og temperamentkrav holdes konsekvent høje.

Selv om Irish Glen of Imaal Terrier generelt opfattes som en sund og robust race, er systematiske sundhedstests hjørnestenen i ansvarlig avl. Planlæg testpakker før første parring, og gentag relevante undersøgelser i passende intervaller.
Øjne: En årlig øjenundersøgelse (ECVO) før avl er stærkt anbefalet. For kendte arvelige varianter i racen anvendes DNA-test, så du kan planlægge fri × bærer kombinationer og helt undgå afficerede afkom. Med øjenstatus får du også vurderet for katarakt og andre tilstande, der kan opstå med alderen.
Bevægeapparat: Hoftescreening (FCI/BVA) giver et objektivt mål på hofteleddenes kvalitet. Patellaundersøgelse udført af dyrlæge er relevant i lave, kompakte racer, hvor knæstabilitet er vigtig for holdbarhed. Elbowscoring kan overvejes, om end forekomsten af albueproblemer ikke er veldokumenteret i racen. Vælg avlsdyr med gode resultater og stabil, funktionel bevægelse set i praksis.
Generel helbredsvurdering: Komplet klinisk gennemgang, tandstatus og en basisblodprofil (hæmatologi/biokemi) kan afsløre skjulte problemer før avl. En thyroidprofil (T4/TSH) kan være relevant i linjer, hvor lavt stofskifte er set. Hanhunde, der bruges bredt, bør have sædkvalitet vurderet for at sikre fertilitet og minimere antallet af parringer, der kræves.
Reproduktion og hygiejne: Tæver bør være fysisk og mentalt modne – ofte omkring 20–24 måneder – før første kuld. Brug progesteronmåling for optimal parrings- eller insemineringstiming. Test begge parter for Brucella canis før international avl. Planlæg drægtighedstjek, korrekt ernæring og moderat motion for at støtte en ukompliceret fødsel. Racens kuldstørrelse er ofte moderat, hvilket gør nøje hvalpeplanlægning og ventelister fornuftigt.
Opfølgning: Registrér hvalpenes helbred og udvikling i hele deres liv. Systematisk feedback fra hvalpekøbere er uvurderlig for at evaluere en kombination og justere din avlsstrategi.

Etisk opdræt handler om mere end tests og stamtavler; det handler om gennemsigtighed, dyrevelfærd og langsigtet ansvar. Fastlæg klare kriterier for, hvornår en hund er egnet til avl: fysisk sundhed, stabilt temperament, korrekt type, og god funktion i hverdagen. Avlsdyr, der udviser aggressivitet, nervøsitet eller udtalte eksteriørfejl, bør ikke anvendes.
Planlæg avlsfrekvens med tævens trivsel i centrum. Undgå for tæt rytme af kuld, og giv tilstrækkelig restitution mellem drægtigheder. Sørg for fremragende prægnanspleje, roligt fødemiljø, og at tæven har social og adfærdsmæssig støtte. Hvalpe skal socialiseres systematisk fra treugersalderen med kontrollerede, positive oplevelser, så racens blide, modige natur bevares og styrkes.
Vær fuldstændig åben om sundhedsdata, DNA-resultater og eventuelle problemer i linjen, og del dem med hvalpekøbere og avlskolleger. Respektér nationale regler: ingen halekupering eller øreindgreb, og alle hunde skal holdes og transporteres forsvarligt. Undgå “popular sire”-effekten ved at begrænse antallet af afkom fra den samme han i en given periode.
Lav skriftlige aftaler ved parring, herunder ejerskab af sæd, gentagne forsøg, ansvarsfordeling, og hvad der sker, hvis parringen ikke resulterer i drægtighed. Forpligt dig til livslang support for dine hvalpe, herunder omplacering ved behov. Et ry for ordentlighed og konsekvent kvalitet er den stærkeste garanti for racens fremtid.

At matche de rigtige hunde kræver både data og øje for helheden. Start med målsætningen: Hvilke tre vigtigste forbedringspunkter skal kuldet bringe? Det kan være skulderfrihed og front, pelskvalitet, hofteindeks eller roligt, modent temperament. Vælg derefter en partner, der komplementerer tævens svagheder, uden at duplikere dem.
Gennemgå sundhedsresultater: DNA-status for kendte øjengener, øjenattest (ECVO), hofter (FCI/BVA), patella, og øvrige relevante tests. Beregn COI over flest mulige generationer; overvej alternative linjer eller internationalt samarbejde, hvis COI bliver høj. Bed om at se video af bevægelse på hårdt underlag fra siden, forfra og bagfra, og vurder reelt arbejdsmæssigt drive og bæreevne i hverdagen, ikke kun i udstillingsringen.
Undersøg søskende og tidligere afkom fra begge parter – det giver ofte mere information end enkeltindividet. Tal med opdrættere, der har set hundene i forskellige miljøer. Sæt temperament højt: Glens skal være venlige i hjemmet og modige i arbejde, ikke stressede eller skarpe. Farve må aldrig være primær driver; pelskvalitet, hud og helhedsfunktion vejer tungere.
Planlæg logistik tidligt: progesteron-timing, rejse- eller frostsædløsninger, brucellosetest og klar kontrakt. Overvej praktiske størrelsesforskelle for at reducere risiko under parring og fødsel. Afslut med en klar plan for opfølgning: helbredskontrol af hvalpe, socialiseringsprogram og feedbackløb, så kombinationen kan evalueres ærligt.