Sundhedsguide for Irish Glen of Imaal Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Irish Glen of Imaal Terrier er en robust, lavbenet terrier fra Irland (FCI gruppe 3), kendt for at være livlig, venlig og modig. Racen har generelt en god levetid på 10–15 år og få udbredte racelidelser, men dens byggemåde og genetiske baggrund betyder, at der er nogle områder, du med fordel kan have særlig opmærksomhed på.

Øjne: Den vigtigste arvelige problematik i racen er progressiv retinal atrofi, specifikt varianten cone-rod dystrofi (PRA/crd3). Sygdommen er autosomal recessiv, og der findes en DNA-test, som kan identificere frie, bærere og afficerede hunde. Klinisk viser PRA/crd3 sig ofte i voksenalderen med tiltagende natteblindhed, efterfulgt af nedsat syn i dagslys. Øjenundersøgelse ved øjendyrlæge og kendskab til forældredyrenes DNA-status er derfor centrale elementer i racens sundhedspleje.

Led og bevægeapparat: Som en chondrodystrof (kortlemmet) race kan Glen’en være disponeret for rygproblemer, herunder intervertebral diskussygdom (IVDD). Spring fra højder, stejle trapper og hårde landinger kan øge risikoen. Desuden ses hofteledsdysplasi (HD) i varierende grad, som kan føre til artrose med alderen. Patellaluksation (løse knæskaller) forekommer i nogle linjer, om end ikke så hyppigt som i små toy-racer, men det er relevant at få vurderet ved klinisk undersøgelse.

Tænder: Parodontitis er en udbredt lidelse hos mange terriere. Den hårde, stride pels betyder ikke nødvendigvis færre mundproblemer, så regelmæssig tandpleje er vigtig for at forebygge tandsten, gingivitis og smerter.

Hud og ører: Pelsen er dobbeltlaget med en hård dækpels og blød underuld. Klipning kan forringe pelsens kvalitet og give hudirritation; håndstripning er at foretrække. Øreproblemer er generelt ikke udtalte, da ørerne ofte er små og halvt rejste, men fugt, svømning og allergier kan give otitis externa.

Vægt: Glen’en er kompakt og stærk af natur, hvilket let kan maskere begyndende overvægt. Ekstra kilo øger belastningen på ryg og led og forværrer artrose, hvorfor vægtkontrol er essentiel gennem hele livet.

En målrettet forebyggelsesstrategi starter med opdræt og fortsætter livet igennem. For PRA/crd3 bør alle avlsdyr DNA-testes, og kombinationer, der kan give afficerede hvalpe, undgås. Som hvalpekøber bør du bede om dokumentation for forældredyrenes øjenstatus og DNA-resultater. Uanset avlsstatus er periodiske øjenundersøgelser hos øjendyrlæge en god idé, særligt fra treårsalderen og frem.

Bevægelse og miljø: For at reducere risikoen for IVDD og slid på hofter og knæ, bør gentagne spring ned fra sofa, bil og senge begrænses. Brug ramper eller lave trin, og læg skridsikre underlag på glatte gulve. Indbyg 45–60 minutters daglig motion, fordelt på gåture i varieret terræn, næsearbejde og kontrolleret leg. Supplér med joint-venlig styrketræning 2–3 gange om ugen: korte bakke- eller sandture, lette cavaletti-øvelser, balancepude-øvelser og kontrollerede vægtskift, som styrker core og bagpart.

Ernæring og vægt: Hold en kropskonditionsscore på 4–5/9. Vej foderet, og brug en køkkenvægt for præcision. Justér mængden ved +/– 10 % ud fra vægt og form. Del den daglige ration i flere små måltider, og brug foderet i aktivitetslegetøj for mental stimulans. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet med passende protein og fedt til aktivitetsniveauet, og overvej omega-3 (EPA/DHA) som ledstøtte efter aftale med dyrlægen.

Pels og hud: Håndstripning hver 8.–12. uge bevarer pelsens funktionelle kvalitet og mindsker hudirritation. Børst let ugentligt for at fjerne løse hår og snavs. Tjek huden for knuder, sår og hotspots, især efter vandleg eller tæt krat.

Tænder og ører: Børst tænder 3–5 gange ugentligt med hundetandpasta. Supplér med godkendte tandtyggeprodukter. Inspicér ørerne ugentligt for rødme og lugt, og tør dem forsigtigt efter svømning.

Smitteforebyggelse: Følg vaccinationsprogrammet, og anvend flåtprofylakse i sæsonen. En årlig afføringsprøve kan fange indvoldsparasitter, især hvis hunden færdes i vilde områder.

Tidlig opdagelse starter med, at du kender din Glen’s normale adfærd, energi og bevægemønster. Som modig terrier kan racen skjule smerte, så subtile ændringer er ofte det første tegn.

Øjne: Nedsat evne til at orientere sig i skumring eller mørke, usikker gang på ukendte steder, forstørrede pupiller, øget refleksglans i nethinden på fotos, eller at hunden bliver mere forsigtig på trapper om aftenen.

Ryg og nakke (IVDD): Pludseligt ubehag ved at blive løftet, stiv eller krum ryg, modvilje mod at hoppe, gemme sig, klynk ved bevægelse, ataksi eller svaghed i bagpart. Ved akutte rygsymptomer kræves hurtig dyrlægevurdering, da prognosen bedres markant ved tidlig indsats.

Hofter og knæ: “Kaninhop”, kortere skridtlængde, at springe enkelte skridt over med bagbenene, besvær med at rejse sig efter hvile eller uvillighed til at gå på glatte gulve. Hos unge hunde kan forbigående haltheder opstå efter hård leg; de bør alligevel tages alvorligt, hvis de gentager sig.

Hud og ører: Vedvarende kløe, rødme, fedtet pels, muggen lugt fra ørerne, hyppig hovedrysten eller brunligt ørevoks. Hurtig indsats forebygger kroniske forandringer.

Tænder: Dårlig ånde, savlen, at hunden tygger på den ene side, eller at den undgår hårde godbidder. Tandproblemer påvirker både velbefindende og appetit.

Systemiske tegn: Pludselig ændring i vægt, tørst eller appetit, sløvhed eller nedsat udholdenhed. Da Glen’en ofte er mentalt sej og arbejdsivrig, kan en let nedgang i tempo eller vilje til at lege være et tidligt signal om, at noget er galt.

En fast plan for veterinærkontroller giver de bedste chancer for at fange problemer tidligt.

Hvalp (8–16 uger): Basisvaccinationer, ormekure efter behov, chip og registrering, samt en grundig klinisk undersøgelse med fokus på bid, testikler, knæ og adfærd. Drøft fodring, socialisering og sikker træning uden overdreven belastning af vækstpladerne.

Unge hunde (6–18 måneder): Opfølgende helbredscheck, vægt- og vækstkurver, rådgivning om kastration/sterilisation på det rette tidspunkt i forhold til adfærd og ledudvikling. Radiologisk HD-screening til avl vurderes typisk efter 12 måneder efter gældende klub- og FCI-anbefalinger. Patellatjek indgår i den kliniske vurdering.

Voksne (1–7 år): Årlig sundhedsundersøgelse med fokus på vægt, tandstatus, hud, ryg og bevægeapparat. Øjenkontrol hos øjendyrlæge hvert 12.–24. måned ved behov eller racelinjer med øjenhistorik. Afføringsprøve årligt, samt flåt- og vaccinationsstrategi efter livsstil. Blodprøver kan tages hvert andet år som baseline, oftere ved kliniske fund.

Seniorer (7+ år): Halvårlige helbredstjek, komplet blodprofil, urinanalyse og blodtryk. Fokus på smertevurdering, mobilitet, muskeltab og kognitive ændringer. Røntgen af ryg og hofter kan overvejes ved mobilitetsproblemer for at målrette genoptræning eller medicinsk behandling. Justér kost til seniorbehov og monitorer vægt tæt.

Henvisning og team: Ved mistanke om PRA eller andre øjenlidelser henvises til øjendyrlæge. Ved ryg-/ledproblemer kan fysioterapeut, kiropraktor (dyr) eller rehabiliteringsdyrlæge optimere genoptræning. Et tværfagligt setup giver ofte de bedste langsigtede resultater.

Tænk din Glen’s sundhed som et projekt, der justeres gennem livets faser. Start med gennemtænkt opdræt eller hvalpevalg: vælg opdrættere, der DNA-tester for PRA/crd3, følger øjen- og HD-anbefalinger, og som socialiserer hvalpe grundigt.

Ernæring og tilskud: Vælg et fuldfoder, der passer til alder og aktivitetsniveau, og vær konsekvent med portionskontrol. Overvej omega-3 (EPA/DHA) til hud og led, samt dokumenterede ledtilskud som grønlæbet musling eller glucosamin/chondroitin, når hunden bliver voksen eller ved tidlige tegn på stivhed. Tilskud bør drøftes med dyrlægen, så de passer til netop din hund.

Aktivitet og mental trivsel: Planlæg varierende, ledvenlig motion hele ugen. Glen’en trives med næsearbejde, spor, rally-lydighed og små, kontrollerede trækøvelser, der matcher dens arbejdsiver. Undgå højintens plyndring efter bolde på hårdt underlag, og skift til søg, problemløsning og kontrolleret leg med pauser. Indfør faste hviledage.

Sikkerhed og miljø: Brug sele og sikkerhedsline i bil. Sørg for ramper til bil og sofa, skridsikre tæpper og en fast, støttende madras. Træn ro i bur/kasse, så hunden kan håndtere eventuel ordineret hvile efter en skade. Et godt netværk (familie, hundepasser, træner, dyrlæge) sikrer kontinuitet, når livet ændrer sig.

Reproduktion og forebyggelse: Hvis du ikke skal avle, drøft det optimale tidspunkt for kastration/sterilisation med dyrlægen, med hensyn til adfærd og ledudvikling. Følg en årshjulrutine for sundhed: vægtkontrol hver 2. uge, tandinspektion ugentligt, pels-/hudtjek ved hver børstning, samt planlagte dyrlægebesøg. Hav en akutplan for rygsymptomer: øjeblikkelig ro, begrænset bevægelse, og kontakt dyrlæge.

Dokumentation og forsikring: Før log over vægt, fodermængder, motion, hud-/øjenfund og medicin. En god sygeforsikring og en opsparing til uforudsete udgifter giver ro og muliggør hurtig behandling, når der er brug for det. Bredden i denne plan beskytter især mod de problemer, Glen’en kan være mest sårbar for: øjne, ryg og vægt.