Irish Softcoated Wheaten Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Avlsstandard

Irish Softcoated Wheaten Terrier er en mellemstor, harmonisk terrier fra Irland, FCI gruppe 3 (Terriere), sektion 1. Hanner måler typisk 46–48 cm ved skulderen, tæver 43–45 cm, og vægten ligger omkring 15–20 kg. Racen har en enkeltlags, silkeblød, bølget pels i nuancer af hvede, som udvikler sig fra mørkere hvalpepels til den karakteristiske varme hvedefarve omkring 18–24 måneders alderen. Farven skal være ensartet hvede, eventuelt med let skygge; sort, hvid eller flersfarvet er ikke ønskeligt. Øjne skal være mørke, udtryk vågent og venligt, og bevægelserne frie, effektive og uden overdrivelse.
Temperamentmæssigt er Wheaten venlig, social, modig og samarbejdsvillig, uden den hårdhed, man kan se i andre terriere. Racen skal være stabil i nervesættet, tryg ved mennesker og kunne fungere i en moderne hverdag med familie, byliv og nye indtryk. Den er ofte markedsført som “hypoallergen”, fordi den fælder minimalt, men ingen hund er garanteret allergivenlig; seriøse opdrættere rådgiver om forsigtig eksponering for potentielle ejere med allergi.
Funktionelt bør avlen sikre en moderat, atletisk hund med god udholdenhed og smidig ryglinie. Overdrevne vinkler, for tung knogle og for tæt, ustruktureret pels forringer funktion og sundhed. Plejebehovet er moderat til højt: 2–3 grundige gennembørstninger ugentligt samt professionel trim/klip ca. hver 6.–8. uge. Daglig motion 60–90 minutter, gerne inkluderet næsearbejde og træning, matcher racens energi og skarphed. Levetid ligger typisk på 12–14 år. Kuldstørrelse er ofte 4–7 hvalpe. Racen er normalt komfortabel i vand, og den trives i både lejlighed og hus med have, hvis den aktiveres mentalt og fysisk. Målet for avlen er en sund, holdbar Wheaten med korrekt pels, funktionel anatomi og et imødekommende, stabilt temperament.

Genetiske overvejelser

Ansvarlig avl på Wheaten forudsætter systematisk arbejde med genetisk diversitet og risikostyring for racens kendte, komplekse sygdomme. Start med koefficienten for indavl (COI) beregnet over mindst 5–10 generationer, og sigt efter at ligge under racens median, ideelt under 6–8 %. En lav COI er ikke et mål i sig selv, men et nyttigt pejlemærke for at bevare variation og reducere risikoen for ophobning af skadelige varianter. Brug gerne værktøjer fra DKK/Hundeweb eller internationale databaser, som kan vise COI, gennemsnitstilknytning (mean kinship) og slægtskabsgrad.
Undgå “popular sire”-effekten, hvor få hanhunde bidrager uforholdsmæssigt til populationen. Et praktisk princip er, at en enkelt han ikke bør stå bag mere end ca. 5 % af registreringer i en femårig periode. Spred generne, brug forskellige linjer, og gentag ikke nære kombinationer. Effektiv populationsstørrelse øges, når flere moderate brugte avlsdyr bidrager i stedet for få stærkt brugte individter.
Racens vigtigste helbredsudfordringer – Protein-Losing Nephropathy (PLN), Protein-Losing Enteropathy (PLE), Addisons sygdom (hypoadrenokorticisme) og renal dysplasi – har sandsynligvis polygen/kompleks arv med miljøpåvirkning. Der findes i skrivende stund ikke validerede, racespecifikke DNA-tests, der kan udelukke bærerskab eller sygdomsudvikling for PLN/PLE/Addison hos Wheaten. Det gør fænotypisk screening, langsgående sundhedsdata og viden om nære slægtninges helbred afgørende i avlsvurderingen. Inddrag helhedsindekser (hvis tilgængelige), samt EBV for hofter.
Prioritér desuden immunologisk variation. MHC (DLA) mangfoldighed understøtter robusthed over for infektioner og potentielt autoimmune tilstande; praktisk kan dette fremmes ved at kombinere linjer med lavt slægtskab og ved ikke at selektere snævert på udstillingsmeritter alene. Avlsmål bør vægte sundhed og temperament lige så højt som eksteriør, så racens funktion og trivsel bevares på lang sigt.

Sundhedstests

  • En Wheaten kan se klinisk rask ud i årevis, selv om tidlige tegn på PLN/PLE er til stede. Derfor er et konsekvent screeningsprogram obligatorisk for avlsdyr.
    Nyrer og tarm (PLN/PLE):
  • Urinundersøgelser: Urin protein/kreatinin-ratio (UPC) og mikroalbuminuri. Gentag årligt, samt inden parring. Ved forhøjede værdier suppleres med urinstatus, urindyrkning og blodtryk.
  • Blodprøver: Albumin, totalprotein, kolesterol, kreatinin, urea (BUN) og SDMA, gerne fasteprøve. Lavt albumin og højt kolesterol kan indikere PLE; proteinuri og stigende kreatinin kan indikere PLN.
  • Blodtryk: Hypertension kan ledsage nyresygdom og bør måles ved hvert sundhedstjek.
  • Mave-tarm: Ved symptomer (vægttab, diarré) suppleres med cobalamin/folat, fækalparasitscreening og evt. GI-panel. Henvis ved behov til intern medicin.
    Addisons sygdom: Der findes ingen prædiktiv DNA-test. Basale elektolytter (Na/K) og klinisk vurdering kan give mistanke. Diagnosen be- eller afkræftes med ACTH-stimulationstest. Opdrættere bør kende symptomerne (sløvhed, diarré, vægttab, kollaps) og reagere tidligt.
    Renal dysplasi: Ingen racesikker DNA-test. Ultralyd af nyrer kan overvejes omkring 10–14 mdr. som supplerende vurdering, men normal ultralyd udelukker ikke milde former. Avl på afficerede hunde frarådes.
    Ortopædi og øjne:
  • Hofter: HD-røntgen og officiel bedømmelse (FCI A/B anbefales til avl).
  • Albuer: Ikke et stort problem i racen, men kan medtages efter lokale klubanbefalinger.
  • Øjne: ECVO-undersøgelse før første parring og derefter efter behov.
    Generelle avlsforberedelser:
  • Klinisk sundhedstjek af tæve/han inden avl, inkl. hjerteauskultation, tandstatus og hud.
  • Brucella canis-test ved import/udenlandsk parring.
  • Hanhunde >5 år: Semenanalyse for motilitet og morfologi.
    Tidsplan: Fuld screening senest 6–12 mdr. før parring, derefter årligt, fordi PLN/PLE ofte debuterer i 4–8-årsalderen. Inkludér helbredsdata for søskende og forældre, særligt hvis forældredyrene er unge ved første avl.

Avlsetik

Etisk avl sætter hundens velfærd, sundhed og racens langsigtede bæredygtighed først. Start med alder og modenhed: Wheatens bør som hovedregel ikke avles før fysisk og mentalt modne, typisk tidligst ved 24 måneder. Tæver bør have passende pauser mellem kuld, og det samlede antal kuld holdes moderat af hensyn til livskvalitet. Kejsersnit skal føre til fornyet risikovurdering, før tæven eventuelt avles igen.
Transparens er afgørende. Del sundhedsresultater, laboratorieværdier og eventuelle hændelser åbent med hvalpekøbere og kolleger. Registrér og følg op på afkom over tid; tidlig opdagelse af tendenser (fx stigende proteinuri) kan styre avlsbeslutninger. Garanti- og tilbagekøbsklausuler, samt livslang support, er gode indikatorer for ansvarlig praksis.
Temperament vægtes lige med sundhed. En korrekt Wheaten er menneskeorienteret, samarbejdende og robust i nye miljøer. Gennemfør mentalbeskrivelse eller tilsvarende temperamentstest, og undgå at avle på hunde med udtalt usikkerhed, reaktivitet eller lav stress-tolerance.
Undgå selektion på ekstreme egenskaber. Pelsens kvalitet og farve må ikke overskygge funktion og adfærd; en for tung, filtende pels eller en alt for lys, uensartet farve, der kræver konstant kosmetisk vedligehold, er ikke racetypisk. Vægtstyring er en del af etik: hold avlsdyr i atletisk kondition.
Endelig bør opdrættere arbejde aktivt for genetisk diversitet: begræns brugen af enkeltstående tophanner, søg helhedsmæssigt match i sundhed og temperament, og vær indstillet på at stå over, hvis data peger på forhøjet risiko. Etik er at kunne sige nej, når det er det rigtige for hunden og racen.

Valg af avlspartner

Processen med at vælge den rette partner for en Wheaten kombinerer data, faglig dømmekraft og racens formål. Start med slægtskabsanalyse: Beregn COI over 5–10 generationer, gennemgå stamtavlens fælles forfædre, og vurder mean kinship. Sigt mod en kombination under racens median COI, og undgå gentagelse af nære slægtskaber.
Vurder sundhedsprofilen i dybden. Kræv aktuelle UPC/mikroalbuminuri, blodtryk og basisblodprøver fra partneren, samt historik for forældre, søskende og afkom. Da PLN/PLE/Addison ofte debuterer senere, er det en fordel at bruge hunde, hvor ældre slægtninge er screenet uden anmærkninger. En praktisk strategi er at prioritere hanhunde med dokumenteret normal nyre-tarm-profil efter 5–6-årsalderen og et fornuftigt afkomsbillede.
Eksteriør og funktion skal være komplementære. Match stærke og svage sider, så helheden forbedres: korrekt skulder/overarm, stærk overlinje, sunde bevægelser, korrekt pelsstruktur og pigment. Undgå at fordoble samme svaghed i begge linjer (fx blød ryg, stejle vinkler eller for fyldig pels). Temperamentsmatch er centralt: vælg linjer kendt for stabilt, samarbejdende sind uden nervøsitet.
Praktik og logistik kan påvirke udfaldet. Planlæg parring med progesteronmålinger, overvej sædanalyse ved frossen/internationale parringer, og aftal skriftlige vilkår for ansvar, sundhedsrapportering og brug af afkom i avl. Importerede partnere bør brucella-testes.
Til sidst: Hav en exit-plan. Hvis nye oplysninger fremkommer (fx stigende proteinuri), er det ansvarligt at annullere eller udskyde parringen. Prioritér altid data og hundenes velfærd over kalender og bekvemmelighed – sådan skaber man robuste, sunde Wheatens for fremtiden.