Irish Water Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

Irish Water Spaniel (IWS) omtales ofte som en af de mere “hypoallergeniske” racer, fordi den har en tæt, krøllet enkeltpels, som fælder minimalt og tilbageholder en del skæl i krøllerne i stedet for at slippe det i hjemmet. Det betyder mindre pels i miljøet, hvilket kan være en fordel for mennesker med let pelsallergi. Det er dog vigtigt at forstå, at ingen hunderace er fuldt allergenfri: spyt, hudceller og urin indeholder allergener, som kan trigge symptomer hos følsomme personer.

Racen er udviklet i Irland som en hårdtarbejdende vandapportør og tilhører FCI Gruppe 8 (Apporterende jagthunde, drivende jagthunde og vandhunde). Den karakteristiske “rottehale”, den stramme top-knot og den olierede, vandafvisende pels er funktionelle træk, der gør IWS usædvanligt komfortabel i vand. Netop pelsens struktur og den hyppige kontakt med fugt stiller særlige krav til pleje, når vi taler om allergi og intolerance: fugt og varme i den tætte pels kan disponere for gær- og bakterievækst, som igen kan forværre hud- og øreproblemer – også når de udløses af allergi.

Hvis du eller et familiemedlem har hundeallergi, kan en IWS være et bedre valg end mange andre racer, men “prøve-besøg” med den konkrete hund anbefales altid, før man beslutter sig. På hundens side er racen ikke mere disponeret for fødevareallergi end gennemsnittet, men IWS ser lidt hyppigere ud til at have atopi (miljøallergi) og sekundære øre- og hudinfektioner, fordi ørelapperne er store og pelsen er tæt. Regelmæssig pelspleje, korrekt tørring efter bad og svømning samt konsekvent ørepleje er derfor centrale byggesten i en allergivenlig hverdag med en Irish Water Spaniel.

Allergi hos Irish Water Spaniel præsenterer sig oftest som kløe, røde poter, tilbagevendende ørebetændelse, hotspots eller fedtet hud med gær-lugt. Udløsere er typisk miljøallergener (pollen, husstøvmider, skimmelsvampe), loppeallergi eller – sjældnere – fødevareallergi. Racens livsglæde og kærlighed til vand betyder, at fugt i pels og ører let bliver en medspiller ved kløe og infektioner.

Daglig rutine bør omfatte et hurtigt “body check”: mærk efter varme områder i den tætte pels, kig i ørerne efter rødme eller lugt, og kontroller poterne for rødme mellem tæerne. Efter svømning eller regn tørres pelsen helt i bund med håndklæde og gerne en kølig/blid føntørrer; ørerne luftes og tørres forsigtigt, og der kan anvendes en veterinærgodkendt ørerens 1–3 gange ugentligt, afhængigt af tendens til øreproblemer.

Ved atopi er barrierepleje vigtig: vask med skånsomme, medicinske shampooer (klorhexidin/miconazol efter dyrlægens anvisning) kan reducere gær- og bakteriemængden. Mellemvask kan en kløestillende balsamskyl eller mikroemulsionsspray hjælpe. Skyl altid pelsen i ferskvand efter sø- og havbadning for at fjerne alger, salt og organisk materiale, der kan irritere huden.

Miljøkontrol inde inkluderer hyppig støvsugning med HEPA-filter, vasket hundeseng ved 60 °C ugentligt og lav luftfugtighed i hjemmet (omkring 40–50 %), så skimmelsvampe og støvmider trives mindre. Opbevar tørfoder i lufttæt beholder, og undgå at have en åben sæk stående i fugtige rum, da lagermider kan forværre allergi hos følsomme hunde. Ude anbefales det at planlægge motion, så de værste pollentidspunkter undgås (morgen og aften ved græs- og birkepollen), og at vaske poter og bug med lunkent vand efter gåtur i højt græs.

Racens temperament er legesygt og arbejdsomt. Brug mentale opgaver og næsearbejde på de dage, hvor pollen er højt, så hunden får tilfredsstillet sit aktivitetsbehov uden unødig eksponering.

Fødevareallergi diagnosticeres bedst med en stramt styret eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden alene får én nøje udvalgt proteinkilde (novel protein) eller et fuldt hydrolyseret veterinærfoder. For en Irish Water Spaniel i træning er det afgørende, at ALLE godbidder, tyggeben og smagsforstærkere udelades eller matches 1:1 med diætens ingredienser. Brug i stedet måltidsrationer som træningsbelønning eller godbidder, der er lavet af samme single-protein som diæten. Efter elimineringsfasen udføres en kontrolleret provokation med de mistænkte proteiner ét ad gangen for at identificere konkrete triggere.

Typiske hundeallergener er okse, kylling, mælk, æg, hvede og soja. Vælg derfor helst alternative proteiner (fx and, hvidfisk, vildt eller insektprotein) og simple, deklarerede opskrifter. Vær omhyggelig med deklarationer: “animalske biprodukter” og “blandede proteiner” gør det svært at styre allergeneksponeringen. For at mindske risikoen for lagermider kan du opbevare tørfoder i små, tætsluttende beholdere, bruge foderet hurtigt (inden for 4–6 uger), og eventuelt fryse portioner i 72 timer før brug.

Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og hudinflammation. En praktisk startdosis er cirka 100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, justeret efter dyrlægens råd. Supplér med E-vitamin efter anvisning for at beskytte mod lipidoxidation. Probiotika med dokumenterede stammer (fx Enterococcus faecium NCIMB 10415) og præbiotiske fibre kan støtte tarmbarrieren, hvilket hos nogle hunde giver færre hudsymptomer.

Særligt for IWS er koblingen mellem hud, ører og hormonstatus. Hypothyreose kan forværre hud- og pelskvalitet; ved vedvarende hudproblemer bør et thyroidea-panel overvejes. Megaøsofagus ses af og til i racen og er ikke allergi, men påvirker fodring: små, hyppige måltider og let fortykket konsistens, serveret i forhøjet position, kan reducere regurgitation. Vælg i disse tilfælde simple, letfordøjelige diæter, og koordiner medicinering med dyrlægen, da tabletter kan kræve tilpasning.

Hold badefrekvensen moderat (fx hver 2.–4. uge med egnet shampoo) for ikke at strippe pelsens naturlige olier, som beskytter huden. Skyl og tør grundigt hver gang; en halvvåd, lun pels fremmer gærvækst og kan få en i øvrigt velvalgt diæt til at se ud som om den “ikke virker”.

Miljøet er ofte den største driver ved atopi. Pollen fra græs, birk og bynke topper i sæsoner; skimmelsvampe trives i fugtige områder; husstøvmider i varme, polstrede omgivelser. For en vandglad IWS er der derudover specifikke eksponeringer: søvand, brakt vand, alger og organisk slam kan irritere hud og ører. Skyl altid i ferskvand efter badning, og undgå vandmiljøer med synlig algevækst eller kendte cyanobakterie-advarsler.

Indendørs hjælper en konsekvent rengøringsplan: HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden sover, hyppig støvsugning af tekstiler, vask af seng og tæpper ved 60 °C hver uge, og lufttæt opbevaring af foder og godbidder. Hold indeklimaets luftfugtighed moderat, og udluft dagligt. I bilen kan en vaskbar madras og et aftageligt tæppe gøre det let at fjerne pollen efter træning.

Potepleje er central – IWS arbejder ofte i ujævnt, fugtigt terræn. Skyl poter efter ture i højt græs eller på saltede veje, og tør mellem tæerne. En mild antiseptisk potevask (fx klorhexidin 2–3 gange om ugen i sæson) kan bryde kløe-infektionscirklen ved miljøallergi. Overvej en barriere-balm før tur på ujævnt underlag for at beskytte mellemrummene.

Pelspleje bør planlægges: professionel klip/trim cirka hver 6.–8. uge og udredning 2–3 gange ugentligt hjemme. Klipning omkring øregange og poter forbedrer ventilation og reducerer mikroklimaet, hvor gær trives. Undgå overdreven badning; når du bader, så vælg pH-afbalancerede produkter og skyl længe. Tørring er ikke til forhandling – den tætte pels holder på fugten, og halvvåd pels er et hygiejnisk problem for allergikere.

Den medicinske værktøjskasse ved allergi rummer både symptomkontrol og årsagsrettet behandling. Ved tilbagevendende øre- og hudinfektioner tager dyrlægen typisk prøver (cytologi, evt. dyrkning), så behandling målrettes gær, bakterier eller begge. Topikale midler (klorhexidin, miconazol) og ørerenseprogrammer er basis hos IWS, fordi de lange ørelapper og vandaktiviteten øger risikoen for otitis externa.

Til kløekontrol anvendes ofte lokivetmab (Cytopoint, monoklonalt antistof) eller oclacitinib (Apoquel, JAK-hæmmer). Begge kan give hurtig lindring og er velegnede ved atopi; valget afhænger af hundens alder, komorbiditeter og ejerens præferencer. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære opblussen, men bør ikke være en langtidsløsning. Antihistaminer har varierende effekt hos hunde, men kan være et supplement hos nogle.

Immunterapi (ASIT, allergen-specifik immunoterapi) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved atopi. Efter priktest eller serologi sammensættes et personligt ekstrakt, som gives som injektioner eller oralt. Effekten ses typisk efter 3–12 måneder og kan reducere behovet for anden medicin.

Irish Water Spaniels har rapporteret øget følsomhed over for visse vaccinationer og lægemidler. Samarbejd med dyrlægen om en individuel vaccinationsplan, og informer altid om tidligere reaktioner. Ved kendt lægemiddelfølsomhed eller megaøsofagus kan injicerbare behandlinger (fx Cytopoint) være praktiske, fordi de reducerer behovet for orale tabletter.

Andre racerelevante tilstande kan ligne eller forværres af allergi: entropion og distichiasis kan give røde, rindende øjne – her er kirurgisk/oftalmologisk vurdering relevant. Paronychia (neglefoldsbetændelse) kan kræve lokale antiseptiske bade og antifungale midler. Follicular dysplasia og hypothyreose kan give pelsproblemer, der forveksles med allergi; derfor er korrekt differentiering og basisudredning nøglen til den rigtige plan.