Irish Water Spaniel vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Irish Water Spaniel (IWS) er en mellemstor, vandglad jagthund fra Irland, med tæt, krøllet og vandafvisende pels, samt den karakteristiske glatte “rottetail”. Pelsen isolerer effektivt, når den er ren og velplejet, og når hunden er i bevægelse, men så snart den bliver gennemvåd i koldt vejr, falder den termiske effekt hurtigt. Sammenlignet med arktiske racer er IWS moderat kuldetolerant: Den kan trives i dansk vinter, hvis du styrer eksponeringen, holder den tør, og undgår lange hvil i blæst og fugt.

Kulde påvirker især de områder, hvor racen har mindre pelsdækning, fx hale og ansigt. Efter koldt vand eller lange, kolde ture ses hos vandhunde en forhøjet risiko for “limber tail” (akut kaudal myopati), hvor halen pludseligt hænger slapt og er øm ved basis. Tilstanden går oftest over i løbet af nogle dage, men kræver varme, hvile og skånsom håndtering. Frostskader på poterne er den næstmest almindelige vintergene, efterfulgt af udtørring af huden, hvis pelsen ikke tørres til bunds.

Vær opmærksom på, at underliggende forhold som hypothyreose kan nedsætte kuldetolerancen, øge træthed og forringe pelsens kvalitet, hvilket i vinterhalvåret kan forstærke problemer som skæl, pelstab og sekundære hudinfektioner. Også arvelige pelsforstyrrelser, fx follicular dysplasia, kan give tynd pels og dermed mindre isolation.

Typiske tegn på kuldestress er rysten, krummet ryg, løftede poter, langsommere respons, piben, og at hunden søger at vende om. I praksis kan en veltrænet IWS klare 30–45 minutter i 0 til –5 °C ved kontinuerlig bevægelse, men ved –10 °C og lavere bør du forkorte til 10–20 minutter og indlægge flere varme pauser. Koldtvandssvømning om vinteren bør begrænses kraftigt; under ca. 10 °C bliver varmetabet i vand drastisk, og risikoen for hypotermi, muskeloverbelastning og limber tail stiger. Planlæg derfor korte, kontrollerede aktiviteter, og fokusér på hurtig nedtørring og genopvarmning efter hver tur.

Det rette udstyr gør en markant forskel for en Irish Water Spaniel i kulde, især fordi pelsen, selv om den er vandafvisende, bliver tung og afkølende, når den er våd. Til bevægelse vælger du et let, åndbart og vandtæt aktivitetsdækken, der beskytter bryst, skuldre og ryg mod vind og nedbør uden at hæmme skridtlængde eller skulderfrihed. Til pauser og transport er et isoleret dækken med god pasform ideelt, så hunden ikke bliver kold i stillestående perioder. Hvis din hund arbejder i vand i den kolde sæson, kan en neoprenvest reducere varmetabet omkring brystkassen; brug samtidig en redningsvest, hvis der er dybt vand, strøm eller bådadgang.

Refleksudstyr og lys er en sikkerhedsmæssig nødvendighed i vinterhalvåret, hvor dagslyset er begrænset. Vælg en robust sele, der ikke slider unødigt på krøllerne bag skuldrene, og som kan bæres under dækkenet. En let snood (halsvarmer) kan hjælpe med at holde ørerne varme og tørre, især ved finregn og slud.

Til poterne er der to hovedvalg: potesko eller potesalve. Potesko beskytter på is, skarp sne og vejsalt, men kræver tilvænning og korrekt pasform. Potesalve (voksbaseret) lægger en fugt- og saltbarriere før turen og mindsker dannelsen af sneklumper i hårpelsen mellem trædepuderne. Medbring altid superabsorberende mikrofiberhåndklæder, eventuelt et tørredækken til hjemturen, samt en effektiv, regulerbar føntørrer til nedtørring til huden.

Til pelspleje om vinteren hører en grovkam og en slicker-børste til at åbne krøllerne og forhindre filtdannelse, samt saks/trimmesaks til at korte pelsen mellem poterne. Undgå nedklipning til meget kort pels i vintermånederne; krøllerne er din hunds naturlige isolering. Et lille vinter-beredsksab med potebalm, sterilt saltvand, klorhexidinservietter og en elastisk bandage gør dig klar til småskader.

IWS er legesyg, arbejdsivrig og modig, og den trives, når den får opgaver – også i vintervejr. Start hver tur med 5–10 minutters kontrolleret opvarmning, fx linearbejde i skridt og trav, slalom mellem kegler eller korte, lette apporteringer. Vælg ruter med læ for vinden, og undgå glatte underlag, hvor pludselige retningsskift kan give stræk eller fiberskader. Brug gerne intervalprincipper: 5 minutter aktivt arbejde efterfulgt af 2–3 minutters rolig gang, så du løbende kan tjekke vejrtrækning, potevarme og muskelspænding.

Svømning i koldt vand frarådes; skal hunden i vand af træningsårsager, så hold sessionerne ultrakorte, brug neopren/redningsvest, og tør og varm op straks efter. Alternativer findes: apportering i dyb sne med korte kast, spor på frossen mark, eller søgelege i skovbund under graner, hvor underlaget er mindre glat. I bymiljøer kan trappearbejde erstattes af lave step-ups på skridsikre platforme, balancepuder og cavaletti i stuen. Indendørs mental stimulering er guld værd: fodersøg, næsearbejde, target-træning, problemløsningslege og scent-boxe udtrætter hjernen uden kuldestress.

Sørg for regelmæssige drikkepauser; hunde bliver let dehydrerede i tør, kold luft. På meget kolde, aktive dage kan du øge foderrationen 5–10 %, hvis hunden er slank og i arbejde, men undgå vinterfedme – overvægten belaster led og øger risikoen for skader. Hold øje med tegn på ømhed efter hårdt arbejde i kulden; giv hviledage, og kontakt dyrlægen, hvis din IWS bliver halt, ualmindeligt træt eller får problemer med halen efter træning. Har din hund kendt lægemiddelfølsomhed, eller er der mistanke om hypothyreose, så planlæg træningsmængde og restitution i samråd med dyrlægen, så du undgår overbelastning i kolde perioder.

Irish Water Spaniels tætte krøl er en udfordring på poterne om vinteren, fordi sne og is let pakker sig til klumper mellem trædepuderne. Forebyg ved at klippe/tynde håret fladt med saks eller trimmer mellem puderne hver 1.–2. uge; det reducerer sneklumper, giver bedre greb og gør tørring lettere. Inden turen lægger du et tyndt lag potesalve på trædepuder og mellem tæerne som barriere mod fugt og salt. På dage med meget vejsalt, skarp is eller langvarig byvandring kan potesko være det bedste valg; træn dem indendørs med korte sessioner og godbidder, så hunden går naturligt med dem.

Efter hver vintertur skyller du poterne i lunkent vand for at fjerne salt og grus, og du tørrer grundigt – også i sprækkerne. Hold øje med tegn på paronychia (betændelse i neglefalsen), som IWS kan være disponeret for: rødme, hævelse, pussivning, smerte eller at hunden slikker meget på en enkelt tå. Ved mistanke skal du søge dyrlæge tidligt for at undgå kroniske problemer. Små rifter eller frostrevner kan du rense med sterilt saltvand, lade lufttørre et øjeblik, og derpå forsegle let med en beskyttende balm.

Neglene bør holdes korte om vinteren, så foden kan sprede sig naturligt og få optimalt vejgreb. Glem ikke eventuelle ulvekløer, som let hænger i. Ejer du selv grund, så brug grus eller sand i stedet for salt på stier og indkørsel, eller vælg et hundevenligt tømiddel. Opbevar altid frostvæske (ethylenglykol) utilgængeligt – slikkes det, er det livsfarligt for hunde. Et lille pote-kit i entréen med håndklæde, skål, balm og saks gør rutinen hurtig og konsekvent.

Den vigtigste vinterrutine for en Irish Water Spaniel er effektiv nedtørring til huden. Start med lunkent brusevand for at skylle salt ud af pels og poter, dup med mikrofiberhåndklæder, og brug derefter føntørrer ved moderat varme og god afstand, til pelsen er helt tør ved hudniveau – især ved halerod, lyske og bag ørerne, hvor fugt ellers kan give hotspots og hudbetændelse. Tør øregangene forsigtigt med vatrondeller, og brug eventuelt en alkohol-fri øretørrende opløsning efter våde aktiviteter; vandhunde er disponeret for otitis, når fugt bliver stående i øret.

Skab et trækfrit, roligt hvilested med en tyk, tør madras og et åndbart tæppe. Et tørredækken kan bruges de første 30–60 minutter efter turen, men fjernes, når hunden er helt tør. Et jævnt, moderat indeklima (18–21 °C) er fint; suppler gerne med en luftfugter, hvis indeklimaet er meget tørt, for at mindske hudirritation. Giv mental aktivering indendørs: foderpuslespil, næsearbejde og rolige apportøvelser i gangarealer giver tilfredshed uden kuldeeksponering.

Vinteropretholdelse af pelsen betyder regelmæssig udredning 3–4 gange om ugen, bad hver 3.–6. uge med skånsom shampoo og conditioner, samt målrettet trim/klipning for at bevare en funktionel længde og krølles struktur. Overvej omega-3-tilskud (i samråd med dyrlæge) for hud og pels. Hold øje med unormal fældning, mat pels eller træthed, som kan pege på hypothyreose – tidlig diagnostik giver bedre trivsel i kulden. Ældre hunde og dem med ømme muskler/led har fordel af en lun hundetrøje indendørs de første timer efter tur, varme underlag eller en lav, sikker varmemåtte. Fast døgnrytme, rolig håndtering og konsekvente rutiner hjælper din arbejdsivrige, modige IWS med at finde ro, selv på de koldeste dage.