Førstehundsejer med Irsk Rød/Hvid Setter: Din komplette guide

Tillykke med valget af en Irsk Rød/Hvid Setter – en energisk, modig og målrettet jagthund med stor kærlighed til mennesker. Racen stammer fra Irland, og tilhører FCI Gruppe 7 (stående jagthunde). Den er stor af bygning (hanner 58–67 cm, tæver 55–62 cm, 25–34 kg), og kendetegnes ved en hvid, silkeglat pels med dybe røde aftegninger. Som førstegangsejer bør du forberede dig på en livlig hund, der trives med daglig, varieret aktivitet og nær kontakt med familien. For en voksen IRWS bør du planlægge 1½–2 timers motion og mental aktivering fordelt over dagen, herunder næsearbejde, apport og friløb i sikre omgivelser. Racen er social, og den trives dårligt med mange timer alene. Et hjem med have, der er sikkert indhegnet, er ideelt, men en lejlighed kan fungere, hvis aktivitetsbehovet indfries konsekvent. Racen kan være glad for vand, og mange elsker at svømme. Forbered familien på faste regler fra dag ét: hvor må hunden være, hvordan hilser man pænt, og hvem står for træning, gåture og pelspleje. Vælg en ansvarlig opdrætter, der sundhedstester: HD/AD-røntgen på avlsdyr i linjen, aktuelle øjenundersøgelser (ECVO), og DNA-test for CLAD. Spørg også til øjenhistorik og eventuelle racerelevante tests (fx PRA-varianter og vWD, hvor anbefalet). Gennemgå kontrakt, stamtavle og socialiseringsplan for hvalpene. Book dyrlægetid de første dage efter hjemkomst, og få lagt plan for vaccinationer, orme- og flåtforebyggelse samt registrering og forsikring. Hvalpesikr dit hjem: fjern ledninger, giftige planter, småting, der kan sluges, og brug børnegitter til at afgrænse områder. Læg skridsikre måtter på glatte gulve, så led og voksende knogler skånes. Planlæg ferie, arbejde og pasning, så hvalpen ikke efterlades for hurtigt eller for længe. Endelig, forbered dig mentalt: en setter er samarbejdsvillig og følsom, hvorfor venlig, konsekvent træning virker bedst.

Et godt udstyrssæt gør hverdagen lettere for både hund og ejer. Start med en justerbar Y-sele, der giver fri skulderbevægelse, og et fladt halsbånd med ID-mærke. Hav to liner: en 1,8–2 m hverdagssnor og en 10–15 m spor-/longline til sikker indkaldstræning, før hunden kan gå løs. Overvej GPS-tracker, hvis du færdes i områder med vildt. Til hvile: en rummelig, ventileret transportkasse eller en solid soveplads, der passer til en stor hund – gerne med vaskbart, skridsikkert underlag (fx vetbed). Brug børnegitre for at styre adgang til rum. Til fodring: rustfri stålskåle og en slow feeder, så hvalpen ikke sluger. Vælg et kvalitetsfoder til store racer (puppy/young), med korrekt calcium/fosfor-forhold, så vækstkurven holdes jævn, og led belastes mindst muligt. Godbidder bør være små, bløde og højværdi til træning. Pels- og ørpleje er vigtig hos en setter: en pinbørste og en kam til fjerpels, en blid slicker til filterforebyggelse, pels- og filterløsende spray, samt ørerenser og vat til ugentlig kontrol. Negleklipper eller -sliber, tandbørste og enzymatisk tandpasta forebygger problemer. Til aktivering: holdbare tyggelegetøj (fx gummicones), slikkemåtte, snusemåtte, foderpuzzle og apportdummy. En fløjte kan være guld værd til skarp, konsistent indkald. Til sikkerhed: bilsele eller transportbur, refleksudstyr og et basalt førstehjælpskit (sterile kompresser, elastisk bind, saltvandsampuller, pincet til flåter og græsaks). Med en treatpouch og en klikker har du hænderne fri og timing i top. Til vådt vejr er superabsorberende håndklæder og en tørredragt nyttige, så ører og fjerpels ikke forbliver fugtige, hvilket kan øge risikoen for øre- og hudirritation.

De første uger sætter tonen for resten af livet. Giv hvalpen ro ved ankomst, og lad den udforske i små bidder. Et dufttæppe fra opdrætteren kan gøre overgangen lettere. Lav en simpel dagsrutine med skemalagte ture, træning, hvile og leg – forudsigelighed giver tryghed. Renlighedstræning starter straks: ud i haven efter søvn, leg og måltider, ros generøst, når behovene placeres ude. Uheld håndteres roligt, og området renses grundigt. Indfør bur- eller hvalpegårdstræning som et positivt, trygt sted med tyggeben og ro – det hjælper også i bil og hos dyrlægen. Alenetræning bygges gradvist, fra sekunder til minutter, mens du sikrer, at hvalpen har tyggeaktiviteter, og at den ikke går i panik. Socialisering er kritisk mellem ca. 8–16 uger: præsenter kontrolleret nye mennesker, børn, hunde, by- og landmiljøer, forskellige underlag, lyde, paraplyer, cykler og offentlig transport. Målet er, at hvalpen forbliver undersøgende, ikke overvældet. Træn blid håndtering: kig i ører, del pelsen, berør poter og hale, og beløn ro. En setter er ofte følsom og samarbejdsvillig, hvorfor venlig, belønningsbaseret træning giver hurtige resultater. Lær navn, kontakt, bytteleg med slip-signal, target, indkald (gerne på fløjte), gå pænt, samt et ro-signal på et tæppe. Kanaliser jagtlyst i næsearbejde, spor og apport i kontrollerede rammer. Brug longline i naturen, indtil indkaldet er stabilt, for racen kan have stærk interesse i fugle. Motionér alderssvarende: tommelfingerreglen er ca. 5 minutters struktureret gåtur pr. måned alder, pr. tur, og undgå trappe- og hoppelege, især på glatte gulve. Leg og træning bør være korte og hyppige, ikke maraton-kast med bold. Introducér vand i lavt, roligt vand, og skyl pels for snavs og salt, tør ører efter svømning. Fodr hvalpen 3–4 gange dagligt, og undgå hård aktivitet 60–90 minutter efter måltider for at reducere risiko for mavedrejning. Hold vægten slank (kropsscoringsindeks 4–5/9), så leddene skånes.

Selv engagerede ejere kan snuble over de samme faldgruber. Undgå at overmotionere hvalpen; for meget, for tidligt kan belaste led og sener. Lige så skidt er for lidt mental stimulering – en understimuleret setter finder selv på projekter. At slippe hunden løs for tidligt er risikabelt, når jagtlysten vågner; træn indkald systematisk med longline først. Inkonsekvente regler skaber forvirring: hvis hoppen på gæster nogle dage ignoreres og andre dage stoppes, bliver adfærden mere sejlivet. Hårde irettesættelser kan gøre en følsom setter usikker; brug i stedet tydelige kriterier og beløn den adfærd, du vil se mere af. At tro, at have-motion er nok, er en klassiker – kvalitetsaktivering og samarbejde er nøglen. Pelspleje negligeres ofte: fjerpels bag ørerne, i armhuler og lyske filtrer hurtigt, hvis der ikke børstes 2–3 gange ugentligt. Ørerne glemmes, hvilket kan give ørebetændelse; forebyggende tjek og skånsom rens er vigtig. Ernæringsfejl som for energitæt foder, for mange godbidder eller tilskud af ekstra calcium kan forstyrre væksten. At lade hunden spise et stort måltid og derefter kaste sig ud i voldsom aktivitet kan øge risikoen for mavedrejning. For lidt alene-træning giver separationsproblemer, mens for meget, for tidligt skaber utryghed – byg langsomt op. Endelig, at undervurdere unghundeperioden (6–18 mdr.) er udbredt: indkald kan falde fra hinanden, og distraktioner vejer tungt; sænk sværhedsgraden og træn videre, roligt og konsekvent.

Stå stærkt med et godt netværk. Tilmeld jer et hvalpehold hos en DKK-tilknyttet træner, der arbejder belønningsbaseret, og suppler med unghundehold, rally eller nose work for mental skarphed. Som stående jagthund nyder en Irsk Rød/Hvid Setter apport og marktræning; mange har glæde af spor, mantrailing og canicross, når skelettet er modent. Kontakt Irsk Setter-klubben i Danmark og DKK for viden om racens standard (FCI nr. 330), aktivitetsmuligheder, arrangementer og opdrættervejledning. Brug Hundeweb til at orientere dig om sundhedsdata i stamtavler. Samarbejd tæt med din dyrlæge: årligt helbredstjek, tandtjek, vægtkontrol og øre-/hudvurdering. Drøft HD/AD-prævention via korrekt vægt og moderat, varieret motion, og aftal en plan for vaccinationer og parasitforebyggelse. Overvej en hundesygeforsikring med udvidet dækning, så uforudsete hændelser ikke vælter budgettet. Opsøg en uddannet adfærdsrådgiver, hvis du møder udfordringer med jagt, indkald, alene-hjemme eller usikkerhed. En erfaren hundefrisør kan hjælpe med korrekt pleje af fjerpels og hygiejneklip. Hav nødnumre klar, og kend faresignaler på mavedrejning: pludselig rastløshed, oppustet mave, forsøgt opkast uden resultat – kør straks til dyrlæge. Afslutningsvis, før logbog over træning, søvn, fodring og trivsel; små justeringer i hverdagen gør ofte den store forskel for en harmonisk, sund setter.