Irsk Rød/Hvid Setter hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, atletisk stående jagthund med en fremragende næse, høj arbejdsglæde og en ukuelig vilje. Kombinationen gør racen særdeles velegnet til sportsgrene, hvor søg, næsearbejde, fart og fører­samarbejde belønnes. Klassikeren er markprøver for stående hunde, hvor hunden arbejder i vind, finder fugl, tager fast stand og avancerer kontrolleret på førerens signal. Her udnyttes racens naturlige anlæg bedst, og mange ejere oplever, at netop disse discipliner giver den mest tilfredsstillende hverdag for hunden.

Apportering på land og i vand er et oplagt supplement. Setteren er ikke en tung retriever, men den kan, med korrekt indlæring, levere præcise, skånsomme apporteringer af fuglevildt og dummies. Vandarbejde styrker samtidig kondition og kernemuskulatur med lav belastning på led, hvilket er ideelt for en stor hund.

Nose work og sporarbejde giver mental mæthed på dage, hvor I ikke kan komme i terræn. I nose work lærer hunden at identificere specifikke dufte og markere ved fund – en disciplin, der er lige så tilfredsstillende for hjernen, som løb er for kroppen. Færtsøg (spor) kan varieres fra begynderbaner i græs til mere tekniske spor i skov eller by.

Agility og rally-lydighed kan også være givende, fordi de træner kropskontrol, lydighed og førerkontakt. Vær blot opmærksom på, at store hunde ikke skal overbelastes med høje spring i en ung alder. Canicross er et godt match for voksne, veltrænede Settere, der trives med at løbe i et stabilt tempo; det giver jævn konditionstræning uden skarpe retningsskift.

Endelig er hverdagsaktiviteter som frie søg på stubmarker, strukturerede skovture med indlagte stop/ro-øvelser, eller svømning i sikre søområder stærke alternativer, når kalenderen er stram. Fællesnævneren for alle egnede sportsgrene er, at de belønner næsearbejde, kontrolleret intensitet og samarbejde – præcis det, som denne modige, livlige og målrettede race brænder for.

En god start lægger fundamentet for alle senere aktiviteter. Fokusér først på relation, belønningsrutiner og et solidt kald-ind, fordi sikkerheden altid kommer først med en hund, der kan dække meget terræn på kort tid. En velindlært fløjteindkaldelse er guld værd i mark og skov; start på kort afstand, og betal generøst, så signalet bliver ufejlbarligt.

Indfør tidligt en stop- eller sit-på-afstand-øvelse, der kan bruges som “nødbremse” i fuglesituationer, før instinkterne tager over. Træn korte, hyppige sessioner, hvor du varierer mellem næselege (find godbidder/dut i græsset), simple apporteringer med blødt greb og løs line-førelse, der belønner naturlig kontakt. Brug terrænet aktivt: lav små søg i sidevind, så hvalpen lærer at arbejde i næsen uden at løbe i blinde.

Kropskontrol og styrke er vigtige byggeklodser. Introducér sikre balanceøvelser på lave, stabile underlag, slalom mellem kegler og kontrollerede bakkeøvelser. Undgå høje spring og hårde opbremsninger, før hunden er fuldt udvokset, fordi vækstzoner først lukker sent hos store racer. Svømning og bakkevandringer er skånsomme alternativer, der stadig udfordrer kredsløb og muskulatur.

Apporteringen formes bedst fra grunden: ro på grebet, direkte vej hjem, og en pæn aflevering i hånd. Hold kriterierne klare, og stop, mens legen er god, så byttedrift ikke løber løbsk.

Socialisering bør være målrettet sport: lær hunden at slappe af i nye miljøer, at arbejde i nærheden af andre hunde uden at miste fokus, og at kunne skifte mellem høj arousal i søg og fuld ro ved din side. Et simpelt “on/off”-signal – fx et tæppe, hvor hunden lærer at lægge sig og blive – er en praktisk ventil, som hjælper både i dagligdagen og på træningspladsen.

Når fundamentet er lagt, kan I planlægge en sæson med klare mål. Start med en baseline: konditionstest på uger med let træning, en videolog af jeres tekniske færdigheder, og en sundhedsgennemgang hos dyrlægen, hvis I øger træningsmængden markant. Periodisér træningen i blokke: teknik (søgsmønster, stand, avance og ro), kapacitetsopbygning (udholdenhed, styrke, bevægelighed) og konkurrencenær træning (prøverutiner, distraktioner, dommer- og skudmiljø).

For markprøver finpudses søget i åben, energisk galop med tydelige vendinger i sidevind, så terrænet dækkes effektivt. Standsignal (frys) bygges på duft af vildt, og avancen sker kontrolleret på dit tegn, ikke på fuglens bevægelse. Skudfasthed trænes gradvist, fordi ro i opfløj og efter skud er afgørende for en sikker, sportslig præstation. Apporteringen integreres med ro: først efter frigivelsessignal løber hunden ud, finder, og afleverer korrekt.

I nose work handler forberedelsen om kildeforståelse og stabile markeringer uanset underlag, temperatur og vind. Indfør blinde søg tidligt, og træn variation i højde og gemmesteder, så markeringerne ikke forvitrer under pres. For rally og lydighed finjusterer du kontakt, vendinger, skifteøvelser og stabil “dæk” i forstyrrelser. Agility kræver springteknik og linjeføring, der skåner en stor krop; byg tempo på, når teknikken er sikker.

Udstyrslisten bør omfatte: veltilpasset sele, langline, fløjte, dummyer i passende vægt, næsearbejdsbokse eller duftkilder, førstehjælpskit, foldbar vandskål, kølemåtte til varme dage og evt. GPS-vest til terrænarbejde. Ernæring tilpasses aktivitetsniveau; fordel måltiderne, og undgå hård træning tæt på fodring for at reducere risikoen for mavedrejning.

Lav generalprøver: mød op i god tid, gå gennem opvarmningsprotokollen, og lav en pasningsplan for pauser, så hunden ikke brænder ud mellem runder. Evaluér nøgternt efter hver start: hvad fungerede, hvad skal i næste træningsblok, og hvordan justerer I belastningen for at forebygge skader?

Danmark tilbyder mange muligheder for målrettet træning. Dansk Kennel Klub (DKK) og deres kredse arrangerer kurser og prøver i lydighed, rally, agility og nose work, og de kan hjælpe med at finde instruktører, der forstår store, energiske racer. DcH (Danmarks Civile Hundeførerforening) har lokalforeninger over hele landet med stærke miljøer for næsearbejde, spor og allround-lydighed, der komplementerer jagtorienteret træning.

Til den stående jagthund er specialklubber og jagtforeninger særdeles værdifulde. Din lokale jagtforening, under Danmarks Jægerforbund, udbyder ofte apport- og marktræning samt skudmiljøtræning. Racens specialmiljø – fx setterklubber – kan pege på markprøver, erfarne trænere og terrænadgang, som er svær at finde selv.

Til supplerende fysisk træning kan du opsøge hundesvømmehaller, fysioterapeuter og fitnesshold for hunde, der tilbyder styrke- og stabilitetstræning under kyndig vejledning. Mange haller med kunstgræs udlejer tider til selvtræning i vinterhalvåret, og flere byer har officielle nose work- og sporhold, hvor data om vind og vejr logges, så progression kan måles.

Praktisk søgeværktøj: brug DKK’s aktivitetskalender, DcH’s foreningsoversigt og din kommunes fritidsguide. Besøg gerne et par prøver som tilskuer, før I melder til, fordi du derved ser niveau, regler og banetype – og kan forberede din hund mere målrettet.

Langsigtet udvikling handler om at matche racens drift med en bæredygtig træningsrytme. Sæt procesmål for hver 6.–8. uge: fx “stabile stands i 10 sekunder i skarp sidevind” eller “tre blinde kilder med tydelig markering i ukendt miljø”. Brug en træningslog, så du kan dosere belastning og evaluere adfærd objektivt.

I markprøver kan I bevæge jer fra begynder- over åben- til vinderklasse, i takt med at søg, stand og ro konsolideres. I nose work og rally giver klassesystemerne en naturlig progression, hvor kriterier gradvist skærpes. Krydstræning – svømning, bakkeintervaller, kropskontrol på lave forhindringer – holder kroppen sund og knivskarp uden overbelastning.

Med alderen bør fokus skifte en smule. Unge, højintense Settere profiterer af struktureret impuls­kontrol og korte, hyppige pas, hvor de ikke når at “koge over”. Voksne hunde kan bære længere udholdenhedspas og mere terrænarbejde. Seniorer holder glæden gennem næsearbejde, lavere spring, varme- og kuldestyring samt hyppigere restitution – og de kan fortsat konkurrere i duft- og lydighedsdiscipliner.

Forebyggelse er en investering: årlige tjek af led og muskler, regelmæssig tand- og ørepleje samt justering af foder efter sæson. Lær simple hjemmetests, så du hurtigt spotter halthed eller muskelømhed, og planlæg deload-uger uden højintensiv træning.

Endelig kan føreren udvikle sig. Kurser i markdressur, duftlære eller handling giver værktøjer, som skaber klarhed for hunden. Når teamsprog og ritualer sidder på rygraden, bliver konkurrencer mere forudsigelige for en sensitiv, driftig hund – og det er ofte her, jeres fælles passion for alvor blomstrer.