Irsk Setter's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Irsk Setter er en stor, aktiv jagthund, som vokser længe og hurtigt. Korrekt hvalpefoder handler derfor om at styre væksten, så knogler og led udvikles jævnt. Vælg et fuldfoder til store racer, der følger FEDIAF-standarder for hvalpe. Se efter moderat energitæthed, protein på ca. 26–30 % i tørstof, fedt 12–16 %, samt kontrolleret calcium på ca. 0,8–1,2 % i tørstof og et calcium-fosfor-forhold på 1,2–1,4:1. Undgå ekstra kalk- eller vitamin-mineraltilskud, da overforsyning øger risikoen for udviklingsforstyrrelser i skelettet.
Irsk Setter-hvalpe har gavn af DHA fra fiskeolie til hjerne og syn; vælg foder med dokumenteret DHA-tilsætning. Fiber fra roetrævler eller FOS kan støtte en sensitiv mave, som racen indimellem er disponeret for. Racen er desuden kendt for en genetisk disposition for glutenfølsomhed; overvej derfor et hvalpefoder uden hvede, byg og rug, især hvis der er forhistorie i linjen. Skift kun til “glutenfri” efter dialog med dyrlægen, så væksten fortsat er ernæringsmæssigt afbalanceret.
Fodr i små, hyppige måltider for at aflaste maven og reducere risikoen for oppustethed. Fra 8–12 uger typisk 4 måltider dagligt, fra 3–6 måneder 3 måltider, og herefter 2–3 måltider. En 10 kg, 12 uger gammel hvalp behøver cirka 950–1.100 kcal/dag, svarende til omtrent 250–290 g tørfoder ved 3,8 kcal/g, fordelt på 3–4 måltider. Brug en del af dagsrationen som træningsgodbidder, så kalorieindtaget holdes i skak. Undgå fri adgang til foder, da for hurtig tilvækst kan udløse Osteochondrosis Dissecans (OCD), Hypertrofisk Osteodystrofi (HOD) og Panosteitis. Giv altid frisk vand, og vent 30–60 minutter med at fodre efter intens leg for at skåne maven.

Den voksne Irsk Setter er udholdende, slank og meget energisk. Den trives bedst på et fuldfoder, som kombinerer animalsk protein af høj kvalitet med moderat fedt og letfordøjelige kulhydrater. Sigt efter ca. 24–28 % protein og 12–18 % fedt i tørstof, 3–5 % råfibre og tilskud af omega-3 for led og hud. En 25 kg voksen hund har et hvilebehov (RER) omkring 780 kcal/dag; de fleste familieaktive Settere ligger på 1.300–1.600 kcal/dag, mens trænings- og jagtdage kan løfte behovet til 1.800–2.200 kcal. Justér efter kropskondition og aktivitetsniveau.
Ledbeskyttelse er relevant for en springglad race. Omega-3 (EPA+DHA) omkring 75–100 mg pr. kg^0,75 kropsvægt dagligt er et pragmatisk mål; for 25 kg svarer det cirka til 850–1.100 mg pr. dag. Nogle hunde har gavn af glucosamin 15–20 mg/kg og chondroitin 10–15 mg/kg kropsvægt dagligt; tal med dyrlægen om passende produkt og dosis. En omega-6:omega-3-ratio i foderet omkring 5–10:1 fremmer hud- og pelskvalitet.
Irsk Setter er dybbrystet og tilhører de racer, som har øget risiko for udspilet mave/tarmslyng (GDV). Fodr derfor 2–3 måltider dagligt, brug evt. en langsom-skål, undgå hævede skåle med mindre dyrlægen anbefaler det, og undgå hård motion 60–90 minutter før og efter måltider. Hold vægten på en Body Condition Score 4–5/9: Ribben skal kunne mærkes let, taljen skal være synlig, og buglinjen let optrukken. Skift foder gradvist over 7–10 dage, så maven kan følge med, og sørg for rigeligt vand – især efter løb og jagt.

Fra cirka 8-års alderen bliver mange Irsk Settere “seniorer”. Metabolismen falder ofte, men behovet for kvalitetsprotein gør ikke. For at bevare muskelmasse og vitalitet bør et seniorfoder indeholde 26–30 % letfordøjeligt protein i tørstof, moderat fedt samt målrettede mikronæringsstoffer. Kalorieindtaget kan ofte sænkes 10–20 % hos den mere stillesiddende hund, men hold øje med vægt og kropskondition, da nogle seniorer tværtimod taber sig.
Led og kognition kan støttes af marine omega-3; fortsæt niveauer som beskrevet for voksne. Antioxidanter som vitamin E og C, samt lutein og betacaroten, kan være gavnlige – også med tanke på racens disposition for progressiv retinal atrofi (PRA), selv om ernæring ikke kan stoppe sygdommen. Tilsvarende kan L-carnitin og MCT-kilder i nogle seniordiæter fremme energiudnyttelse, men vælg kun fuldfoder med dokumentation.
Tand- og tandkødssundhed bliver vigtigere med alderen. Kombinér daglig tandbørstning med passende tyggeemner eller dentalfoder, som dokumenteret reducerer plak. Tarmen kan hjælpes af opløselige fibre og præbiotika; vælg skånsomme opskrifter med stabil afføringskonsistens. Gennemfør årlige helbredstjek med blod- og urinprøver. Ved kronisk nyresygdom anbefales et nyrefoder med reduceret fosfor og natrium efter dyrlægens anvisning. Hypothyreose ses i racen; ved uforklaret vægtøgning, træthed eller trist pels, få målt stofskiftet og justér fodringen, når behandlingen er på plads.
Som tommelfingerregel kan en rolig, 25 kg senior have behov for 1.100–1.300 kcal/dag, fordelt på 2–3 mindre måltider for at skåne mave og led.

Irsk Setter er velkendt for genetisk betinget glutenfølsomhed i nogle linjer. Den praktiske konsekvens er, at en del individer trives bedst uden hvede, byg og rug. Et fuldfoder kan sagtens være kornbaseret, men vælg i så fald ris eller majs frem for glutenholdige kornsorter, og sørg for, at foderet er FEDIAF-komplet. “Grain-free” er ikke det samme som glutenfrit; desuden bør kornfri opskrifter være ernæringsmæssigt veldokumenterede for at undgå ubalancer.
Ved mistanke om foderrelateret mavetarm- eller hudproblematik, gennemfør en elimineringsdiæt i 8–12 uger i samråd med dyrlægen. Brug et hydrolyseret proteinfoder eller en novel proteinkilde (fx and, hjort eller fisk), og genudfordr systematisk for at bekræfte diagnosen. Godbidder, tyggeting og medicin med smag skal matche diæten i forsøgsperioden.
Racen er atletisk og kan have høj energiforbrænding under jagt og marktræning. På belastende dage kan du øge energien med lidt højere fedtindhold eller energitætte toppers, men gør det gradvist og hold øje med afføringskvalitet. Har hunden sart mave, så vælg moderate fedtniveauer og fermenterbare fibre (roefiber, FOS/MOS).
Canine Leukocyte Adhesion Deficiency (CLAD) håndteres genetisk og medicinsk, men hvis en hund har nedsat infektionsforsvar, frarådes råfodring pga. bakterierisiko. For hud og pels er linolsyre, EPA/DHA, zink og biotin vigtige, men undgå megadoser; balanceret fuldfoder dækker normalt behovet. Endelig er racen dybbrystet; delte måltider, ro omkring fodring og kontrolleret drikkemængde umiddelbart før/efter måltider kan bidrage til at mindske GDV-risikoen.

Planlæg fodringen efter livsfase, aktivitet og kropskondition.
Hvalp: 8–12 uger: 4 måltider/dag; 12–24 uger: 3 måltider; efter 6 måneder: 2–3 måltider. Eksempel: 10 kg hvalp med 950–1.100 kcal/dag ≈ 250–290 g tørfoder ved 3,8 kcal/g, fordelt på 3–4 måltider. Brug en del af rationen som træningsgodbidder.
Voksen: 2–3 måltider/dag. Eksempel: 25 kg aktiv hund med 1.300–1.600 kcal/dag ≈ 330–420 g tørfoder ved 3,8 kcal/g. På jagtdage kan du tilføje 200–400 kcal via energitætte toppers (fx dåsefoder med højere fedt) – fodr små portioner og undgå store bollemåltider.
Senior: 2–3 mindre måltider/dag. Eksempel: 25 kg, lavaktiv senior med 1.100–1.300 kcal/dag ≈ 290–340 g “senior/light”-tørfoder ved 3,8 kcal/g.
Godbidder: Maks. 10 % af dagens kalorier. Vælg små, proteinrige stykker eller grøntsager som agurk- eller gulerodsskiver. Del dagens foder i ekstra træningsportioner, når aktivitetsniveauet er højt.
Transition: Skift foder over 7–10 dage (dag 1–3: 25/75, dag 4–6: 50/50, dag 7–10: 75/25), og hold øje med appetit og afføring.
Monitorering: Vej hvalpen ugentligt, den voksne månedligt. Brug Body Condition Score og justér 5–10 % ad gangen ved afvigelser. Husk vand ad libitum, og undgå hård motion 60–90 minutter før/efter måltider for at reducere GDV-risiko.
Kvalitet: Vælg mærker med veterinær ernæringskompetence, klar deklaration, batch- og lotnumre, og dokumentation for fodringsforsøg. Hjemmelavet foder bør kun bruges efter recept fra en veterinær ernæringsekspert, så calcium, fosfor, spormineraler og energi forbliver i balance – særligt kritisk i vækstperioden.