Irsk Ulvehund og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Den irske Ulvehund er en gigantisk mynde, der indendørs er rolig og værdig, men som udendørs er en naturlig atlet. Racen har brug for mere end to timers daglig motion, og behovet dækkes bedst gennem en balanceret blanding af kontrolleret gang, fri bevægelse på sikre arealer og mental aktivering. Tænk i moduler: to hovedture á 45–60 minutter, suppleret med 2–3 kortere “snusepauser” i løbet af dagen, samt 10–15 minutters målrettet hjernearbejde.
Som mynde er den irske Ulvehund skabt til korte, kraftfulde spurter. Det betyder, at gentagen boldkast, voldsom leg på hårdt underlag og skarpe vendinger i højt tempo slider unødigt på led og sener. I stedet bør du prioritere jævnt tempo på bløde underlag som skovbund og græs, med enkelte kontrollerede stræk, hvor hunden får lov at åbne op – helst i indhegnede områder. Racens jagtinstinkt er stærkt, så longline eller hegn er vigtigt, når der ikke er fuld pålidelig indkaldelse.
En voksen, velkonditioneret irsk Ulvehund trives typisk med 6–10 km rolig trav/gang om dagen, fordelt over flere ture, plus kortere perioder med fri løb. Mental aktivering – f.eks. spor, søgelege og problemløsning – er ikke “ekstra”, men en integreret del af motionsplanen, fordi den dæmper stress, styrker samarbejdet og udmatter på en sund måde.
Husk, at kropsvægt og underlag er centrale faktorer. En tung ulvehund på glat gulv eller asfalt belastes mere end en mindre race på græs. Hold kløerne korte, pelsen omkring poter og haser velplejet, og hold idealvægten, så led belastes mindst muligt. Endelig bør store hunde altid varmes op og køles af for at beskytte muskler og sener – også på hverdagsture.

Hos kæmperacer som den irske Ulvehund lukker vækstpladerne sent, ofte først omkring 18–24 måneder. Derfor skal træningen doseres omhyggeligt i hvalpe- og unghundeperioden for at forebygge skader og fejlbelastning.
Hvalp (8 uger–6 mdr.): Fokusér på socialisering, miljøtræning og korte, kontrollerede gåture på blødt underlag. En praktisk tommelfingerregel er op til cirka 5 minutters struktureret gåtur pr. måned af alder ad gangen, 2–3 gange dagligt, suppleret med fri leg på sikre, skridsikre arealer. Undgå trapper, hop ind/ud af bil og glatte gulve.
Unghund (6–12 mdr.): Øg roligt den samlede daglige gangtid, men hold stadig igen med højintensiv leg, hårde vendinger og spring. Indfør enkle styrkeøvelser i lav højde (fx lave cavaletti’er og kontrollerede vægtoverførsler), korte næselege og begyndende sporarbejde.
Sen unghund (12–24 mdr.): Byg en base af udholdenhed via længere, rolige traveture på varieret underlag. Svømning kan være skånsomt for mange, men introducer langsomt, og brug flydevest, hvis hunden er usikker. Start først med længere, fri galop på sikre arealer, når hunden har god muskelstøtte, og vækstpladerne er lukkede.
Voksen (2–6 år): Her kan de fleste ulvehunde bære 2+ timers daglig aktivitet, opdelt i flere sessioner og varieret i intensitet. Brug 10 minutters opvarmning (rolig gang/trav og lette mobilitetsøvelser) og 10 minutters nedkøling.
Senior (6+ år): Skru ned for intensitet og hop/spring, og skru op for hyppigheden af kortere ture på bløde underlag. Ved tegn på stivhed, halthed eller nedsat udholdenhed, bør dyrlæge og evt. fysioterapeut inddrages for at tilpasse programmet. Hele livet igennem gælder: progression skal være gradvis, og hviledage er en del af træningen.

Den irske Ulvehund fylder meget, men kan stadig aktiveres fornuftigt indendørs, hvis du tænker i roligt tempo, god plads og skridsikre underlag. Læg tæpper eller gummimåtter, så hunden kan arbejde uden at glide, og ryd gulvet for møbler, der kan give skarpe vendinger.
Mental aktivering: Søg efter foder i rum eller i en snusemåtte, leg “find det” med små godbidder, og brug problemløsningslegetøj, der kræver ro og finmotorik. Næsearbejde udmatter effektivt uden at belaste led.
Kontrolleret kropskontrol: Lave cavaletti’er (i skulderhøjde eller lavere), langsomme bakkeøvelser, targettræning (forpoter på pude), og kontrollerede vægtoverførsler styrker core og bagpart uden hop. Hold repetitionerne korte og med høj kvalitet.
Samarbejde og lydighed: Træn “plads”/måttearbejde, ro i hjemmet, bløde positionsskift (sit, dæk, stå) og indkaldstræning på lav intensitet. Indlær kropsbevidsthedsøvelser som at dreje langsomt omkring en kegle eller at gå med næsen mod en target.
Afslapning og restitution: Rolige stræk (under vejledning), børstning og let massage kan fremme blodcirkulationen og kropsbevidstheden. Undgå vilde trækkelege på glat gulv og bratte accelerationer i stuen. For hvalpe og seniorer er regelmæssige, korte indendørssessioner ofte bedre end få lange.
Husk at måle intensitet og varighed: 10–15 minutter fokuseret næsearbejde kan være lige så trættende som en kort gåtur, og på travle dage kan en god indendørspakke være forskellen på en understimuleret og en tilfreds ulvehund.

Udenfor kan den irske Ulvehund virkelig folde sig ud, men det skal ske sikkert. Start med lange, rolige “sniffaris” i skov og på eng, hvor hunden selvregulerer intensiteten, mens næsen arbejder. En 10–15 meters longline giver frihed uden risiko, når indkaldet endnu ikke er stensikkert.
Varier underlag og terræn: Skovbund, græs, fast sand og lette bakker opbygger styrke og proprioception, mens langvarige asfaltstrækninger bør begrænses. Planlæg progression: øg samlet ugentlig mængde med højst 10–15 %, og indlæg 1–2 restitutionsdage med kun let gang og snusearbejde.
Friløb og jagtlege: Mynder elsker at løbe, men vælg store, indhegnede områder med høje hegn. Lure coursing kan være en herlig, artslig aktivitet, hvis hunden er voksen og opvarmet, og hvis sessionerne holdes korte. Undgå gentagen bold- eller frisbeekast med hårde stop og spring.
Samarbejdende motion: Rolige løbeture side om side (når hunden er fuldt udvokset) på blødt underlag kan bygges op fra 3–5 km til 8–12 km, afhængig af individets form, temperatur og underlag. Canicross i moderat tempo, vandreture med pauser, let spor og nose work-kurser passer også godt til racen.
Vejr og udstyr: Ulvehunde kan overophede hurtigt i varmt vejr; planlæg ture tidligt eller sent på dagen, med skygge og vandpauser. Om vinteren kan et let dækken hjælpe stive muskler. Brug en veltilpasset Y-sele eller et bredt mynde-halsbånd, der skåner hals og skuldre. Hold poter fri for revner, og skyl sand/salt af efter stranden.
Transport og pauser: På længere ture og i bil er en rummelig, sikker kasse en fordel. Indlæg regelmæssige pauser, hvor hunden strækker ud og drikker, og evaluer dagsformen – den irske Ulvehund vil gerne gøre dig tilpas, også når den er træt.

Sikkerhed begynder med planlægning. Varm altid op i 5–10 minutter (rolig gang, blide bue-sving, let mobilitet), og køl ned tilsvarende med snusegang og rolig puls. Vælg bløde underlag, undgå hop ind/ud af bil, og brug rampe ved behov.
Maveudvidelse/mavedrejning (Gastric Dilatation-Volvulus, GDV) er en kendt risiko hos store dybbrystede racer. Træn ikke hårdt 60–90 minutter før eller efter måltider, fordel foder over 2–3 mindre måltider, brug evt. slowfeeder, og hold vand tilgængeligt uden at lade hunden styrtdrikke efter intens aktivitet. Kendskab til tidlige tegn (oppustet mave, rastløshed, savlen, ubehag) kan redde liv – søg akut dyrlæge ved mistanke.
Led og knogler: Hold vægt i idealzonen for at mindske risiko for albuedysplasi, OCD og kroniske overbelastninger. Stop ved halthed, stivhed, modvilje mod at rejse sig eller hoppe, og få hunden tjekket. Gradvis progression, hviledage og varieret belastning er nøglerne til holdbarhed.
Neurologi og øjne: Pludselig svaghed eller lammelse kan skyldes FCE (fibrokartilaginøs embolisk myelopati) – kræver akut vurdering. Nedsat mørkesyn ved PRA betyder, at skumringsløb bør foregå på kendte, trygge ruter med lys og refleksudstyr.
Overophedning og kulde: Tjek asfalt med 5-sekunders-testen, brug skygge og vandpauser, og sæt tempoet ned i varme. I kulde kan et let dækken og kortere, hyppigere ture hjælpe.
Udstyr og overflader: Bredt mynde-halsbånd eller godt tilpasset Y-sele, lange liner af god kvalitet, og reflekser/lys i mørke er standard. Klip kløer regelmæssigt, og hold pelsen omkring poter kort for bedre greb.
Særlige hensyn: Racen kan have anæstesifølsomhed; hvis din hund skal sederes i forbindelse med røntgen, tandbehandling eller sportsmedicinsk screening, så informer altid dyrlægen. Planlæg faste sundhedstjek, inkl. øjenundersøgelser, og søg tidligt fysio/rehab ved tilbagevendende småskader.