Jack Russell Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Jack Russell Terrieren er en lille, arbejdsorienteret terrier fra Storbritannien, anerkendt i FCI gruppe 3. Standardhøjden ligger på 25–30 cm for begge køn, og vægten er typisk 6–7 kg, proportional med højden. Racen skal være overvejende hvid med sorte eller tanfarvede aftegninger; tri-color forekommer også. Pelsen er kort og tæt, enten glat, broken eller ruhåret, alle med strid struktur, som beskytter i krat og jordgrave. Helhedsindtrykket er en lidt rektangulær, elastisk og meget atletisk hund, der er bygget til at kunne gå i rævens grav.

Kroppen skal være fast og smidig. Overlinjen er lige, lænden kort og stærk, og krydset kun let faldende. Brystdybden må ikke gå under albuen, og brystomfanget bør typisk ligge omkring 40–43 cm for at sikre, at hunden kan arbejde under jorden. Skulderen skal være godt tilbagelagte, med god skulder–overarmsvinkel, så forparten bliver fri og effektiv. Bevægelsen skal være jordvindende, parallel for og bag, uden rullende eller strittende bevægelser. Hovedet har fladt kranium, moderat stop, sort næse, tørre læber og et stærkt saksebid. Øjnene er små til middelstore, mørke og med stramme øjenrande. Ørerne er små, V-formede og foldede frem. Hale bæres glad og rank; halekupering er forbudt i Danmark.

Temperamentet er årvågent, livligt og nysgerrigt, uden nervøsitet eller aggressivitet. En korrekt Jack Russell er samarbejdsvillig, men har stærk byttedrift og høj energi, hvilket kræver daglig motion, gerne op til en time, og mental aktivering. I en populær race, hvor mode let kan påvirke udtrykket, skal avlen bevare funktion og sundhed over kosmetik: undgå for dyb brystkasse, tung front, overbygget bagpart eller for korte ben. Pigment skal være godt, men overdrevent hvidt hoved frarådes, da det er forbundet med øget risiko for døvhed. En velafbalanceret Jack Russell kan trives i en aktiv lejlighed, så længe dens behov mødes, og den opdrages roligt og konsekvent.

Genetisk diversitet er fundamentet for en bæredygtig avlspopulation. Hold inavlskoefficienten (IK) lav, gerne under 6,25 % målt over mindst fem generationer, og undgå den såkaldte popular-sire-effekt, hvor en enkelt han bruges uforholdsmæssigt meget. Brug gerne flere forskellige hanner, og overvej at tilføre nyt, testet blod fra andre lande under FCI-regler, så den effektive populationsstørrelse bevares.

Farvegenetik i Jack Russell er præget af overvejende hvid på grund af piebald-alleler (S-locus). Overdreven hvidhed, især på hovedet, er associeret med øget risiko for medfødt døvhed. Avlsplanlægning bør derfor balancere pigment og funktion, så sunde ører og god pigmentering prioriteres. Pelsens tekstur (glat, broken, ruhåret) nedarves polygent; vælg for beskyttende, hård pels, men undgå at forstærke skør hud eller ekstrem pels, der nedsætter funktionen.

Arvelige øjensygdomme er en væsentlig problematik i racen. Primær linseluksation (PLL) er autosomal recessiv, og bærere skal kun parres med fritestede partnere, så syge afkom undgås. Sekundært kan glaukom opstå. Der findes også DNA-tests for senere-debut ataksi (LOA) og spinocerebellær ataksi (SCA/KCNJ10), som bør indgå i avlsprogrammer, særligt hvis der er kendte tilfælde i linjerne. Patellaluksation er polygen og miljøpåvirkelig; selektion for korrekt bygning, muskeltonus og gode vinkler er afgørende. Legg-Calvé-Perthes (LCPD) antages at have arvelige komponenter; avl bør baseres på klinisk sunde individer og linjer uden historik for bagbenshalthed i ung alder.

Temperament har moderat arvelighed. Vælg individer, der er nerverobuste, miljøstabile og sociale med mennesker, uden overdreven skarphed eller lydsensitivitet. Da racen er driftig, skal man selektere for samarbejdsvilje og belønningsmodtagelighed, så hundene bedre kan fungere i moderne familier, uden at miste den arbejdsvilje, der kendetegner en ægte terrier.

Et systematisk testprogram før avl reducerer risikoen for arvelige sygdomme og sikrer gennemsigtighed over for hvalpekøbere.

• DNA-tests:
• PLL (primær linseluksation): Test alle avlsdyr. Tillad kombinationerne Fri × Fri eller Fri × Bærer; undgå Bærer × Bærer og enhver parring, der kan give syge hvalpe.
• LOA (late onset ataxia) og SCA/KCNJ10: Anbefales, især ved ukendt status i linjen eller import. Brug samme parringsprincip som ved PLL.

Øjne (ECVO): Fuld øjenundersøgelse af autoriseret øjenpanel før første parring og derefter årligt, så længe hunden anvendes i avl. Fokus på tegn på linseluksation, katarakt og andre arvelige forandringer. Overvej gonioskopi/iridokorneal-vinkelevaluering ved familiehistorik for glaukom.

Hørelse (BAER): Test hvalpe med høj andel hvidt, ideelt i 6–8 ugers alderen. Til avl bør kun anvendes bilateralt normalt hørende individer. Voksne avlsdyr uden dokumenteret normal BAER bør testes, særligt hvis de har meget hvidt hoved.

Ortopædi: Patellaluksation skal undersøges og gradueres af dyrlæge (grad 0–4). Til avl anbefales kun grad 0/0. Ved mistanke om LCPD eller familiær historik bør der foretages røntgenoptagelser af hofter i 10–14 måneders alderen; hunde med LCPD eller residiverende bagbenshalthed bør ikke indgå i avl.

Supplerende helbredstjek: Klinisk helbredsundersøgelse årligt, herunder hjerteauskultation (for at fange tidlig myxomatøs mitralklapsygdom), tand- og bidstatus, hud og ører. Basisblodprøver og urin kan overvejes før parring, især hos ældre tæver. Hold vægten slank, da overvægt kan forværre patella-problemer.

Dokumentation: Føre samtlige resultater i DKK’s Hundeweb eller tilsvarende database, og gør dem tilgængelige for købere og medopdrættere. Gen-teststatus (Fri/Bærer/Ramt), øjenattester, BAER og patellaresultater bør altid fremgå i parringsannoncer og kontrakter.

Etisk avl handler om langt mere end at opfylde minimumskrav. Det handler om at tage helhedsansvar for sundhed, temperament, velfærd og racens fremtid.

Alder og belastning: Tæver bør først anvendes i avl, når de er fuldt udvoksede, typisk ved 18–24 måneder, og kun i god kondition. Planlæg maksimalt ét kuld per 12 måneder og et begrænset antal kuld per tæve over et livsforløb, afhængigt af helbred og restitution. Hanhunde kan anvendes fra ca. 12–18 måneder, når sundhedstests foreligger, men brug dem moderat for at undgå popular-sire-effekten.

Velfærd og miljø: Jack Russell er driftig og intelligent. Avlsdyr skal have et rigt miljø med daglig motion, mentalt arbejde og tryg social kontakt, så adfærdsmæssige kvaliteter kommer til udtryk og kan vurderes korrekt. Hvalpe skal socialiseres systematisk fra 3–12 uger med milde, positive oplevelser, lyde, underlag, håndtering og korte køreture. Aflevering bør først ske fra 8 ugers alderen, med chip, vaccination, ormekur efter dyrlægens plan og sundhedsattest.

Gennemsigtighed: Offentliggør samtlige helbredsresultater og kendte sundhedsforhold i linjerne. Indgå skriftlige købsaftaler med sundhedsgarantier, returret og livslang sparring. Følg op på afkom, og registrér helbred og adfærd, så data kan bruges i kommende avlsbeslutninger.

Etik og lovgivning: Respekter danske love, herunder forbud mod kosmetisk halekupering. Undlad farvemode eller udseender, der kompromitterer funktion, og fravælg avl på nervøse, lyd-følsomme eller aggressivt reagerende hunde. I FCI-regi skelnes mellem Jack Russell og Parson Russell; vær tydelig om stambog og standard, og undlad bevidst at sammenblande typer i markedsføringen.

Formålet er at levere mentalt stabile, fysisk sunde hunde, der kan leve 12–14 år som aktive familie- og sportskammerater, uden unødig sygdom og med et temperament, der er let at arbejde med i hverdagen.

Start med en ærlig liste over din hunds styrker og svagheder i forhold til standarden: størrelse (25–30 cm), kropsproportioner, brystets form og smidighed, front og bagvinkler, pels, pigment og bevægelse. Sæt dernæst mål for temperament: miljøstabilitet, samarbejdsvilje og impulsstyring, uden at miste racens arbejdslyst.

Sundhedsprofilen er ufravigelig. Vælg kun partnere med dokumenteret: DNA-status for PLL, LOA og SCA; ECVO-øjenlysning inden for det seneste år; patella grad 0/0; BAER-normal hørelse (særligt ved meget hvide linjer). Undgå at fordoble svagheder: Har din hund marginalt pigment på øjenrande, eller er den meget hvid på hovedet, så vælg en partner med stærk pigment og kendt normal hørelse. Komplementér også pelskvalitet, så afkom får funktionel, strid pels.

Genetisk planlægning omfatter både slægtskab og diversitet. Gennemgå stamtavler minimum fem generationer tilbage, beregn IK, og målret under 6 %. Brug DKK’s værktøjer og internationale databaser, og prioriter hanner, der er underrepræsenterede i populationen, men som har dokumenteret sunde afkom. Bed om videodokumentation af bevægelse, arbejdsvilje og hverdagsstabilitet, ikke kun udstillingsresultater.

Praktisk matchning: Størrelse og funktion går forud for kosmetik. En Jack Russell skal kunne fungere i terræn og under jorden; vælg derfor partnere med let, effektiv front, komprimerbart bryst og stærke poter. Undgå parringer, der kan give overbygget bagpart eller løse albuer. Aftal skriftligt parringens vilkår, ejerskab af frosset sæd, ansvar for re-tests og håndtering af eventuelle sundhedsafvigelser i kuldet. Planlæg hvalpenes socialisering på forhånd, så du kan levere det lovede temperament og træningsgrundlag til køberne.