Hvalpevejledning: Valg af Kai hvalp

At finde den rette opdrætter er nøglen til et godt liv med en Kai. Racen er sjælden, så forvent venteliste og muligvis rejseafstand. Start med DKK-registrerede opdrættere, eller udenlandske opdrættere, der avler efter FCI-standard nr. 317 og er tilknyttet seriøse klubber for de japanske Nihon Ken.

Spørg altid om dokumenterede sundhedsresultater på forældre: HD-røntgen (hofter), patella-bedømmelse, aktuel øjenundersøgelse (ECVO) med fokus på PRA-tegn, samt dyrlægens hjertelytning eller evt. ekkokardiografi. For en lille genpulje er indavlskoefficienten (COI) central; bed om tal for parringen, og sigt mod et lavt COI for at reducere risikoen for arvelige problemer.

Vurder opdrætterens miljø. Hvalpe bør vokse op i hjemlige rammer med tidlig socialisering (ENS/”Puppy Culture”), varierende underlag og lyde. Se moderen sammen med kuldet; hendes sind er den bedste indikator for hvalpenes fremtidige temperament hos en race, der kan være naturligt reserveret. En god opdrætter stiller også spørgsmål til din hverdag og træningserfaring, fordi Kai kræver konsekvent ledelse, mental stimulering og daglig motion.

Kontrakt og transparens er afgørende. Du bør få: købskontrakt, stamtavle/registrering, sundhedsbog, vaccinations- og ormebehandlingshistorik, samt løfte om at tage hunden tilbage, hvis livet går skævt. Røde flag er: “altid hvalpe på lager”, pres for hurtig beslutning, ingen adgang til sundhedsdata, eller at hvalpe udleveres før 8 uger.

Afstem samtidig forventninger om farver. Kai Ken er brindlet i tre varianter (sort, brun og rød brindle), og farven kan udvikle sig med alderen; lad ikke “tigerstriberne” vægte højere end sundhed og temperament.

Når du møder kuldet, så observer først helheden: rene, lugtfrie omgivelser, blanke øjne, tørre næser og en sund, mellem-langt dobbeltpels uden skæl eller hotspots. En Kai-hvalp skal virke adræt og nysgerrig, men ikke hysterisk; den bør undersøge nyt, tage kontakt, og hurtigt finde ro igen.

Tjek kropsbygningen. Kai er middelstor og atletisk med velproportioneret krop, trekantede, opretstående ører og en højt båret, krøllet eller seglformet hale. Kig efter flydende bevægelser uden halte, korrekt saksebid, og at navle/lyske er fri for brok. Pelsen kan være sort-, brun- eller rødbrindlet; striberne skærpes ofte med alderen, så vælg ikke udelukkende efter mønsteret.

Lav små mini-tests i samråd med opdrætteren. Klap forsigtigt over ryg og poter: accepterer hvalpen håndtering, eller stivner den? Tab en nøglebundt på gulvet: bliver den forskrækket, og hvor hurtigt ”rebooter” den? Træk et legetøj på jorden: viser den jagt/interesse, men kan den også give slip igen? Kald glad på skift: søger den spontant menneskekontakt, eller stikker den af på egen hånd? Hos en race med selvstændighed er balancen mellem byttedrift, samarbejdsvilje og evnen til at koble af vigtig.

Undgå yderpunkterne. Den mest dominerende hvalp kan blive for krævende til en begynder, mens den mest forsagte kan få svært ved byliv og familiekaos. Vælg en hvalp, der er modig, men lydhør, og som kan fokusere et par sekunder ad gangen. Spørg opdrætteren, om hvalpene er miljøtrænede med forskellige underlag, trappegåen, kasse/transportbur og korte køreture; det giver et kæmpe forspring i de første uger hjemme.

Inden køb bør du have en klar plan for sundhed. En Kai lever typisk 12–15 år og har, som andre Nihon Ken, en robust grundstruktur, men racen ses med bl.a. allergier, øjenlidelser som progressiv retinal atrofi (PRA), hoftelidelser, patellaluksation, hjertemislyde og enkelte kræftformer.

Hvalpen skal være dyrlægetjekket, chipmærket og have fået første vaccine omkring 8 uger samt ormekur efter skema. Bed om en skriftlig sundhedsattest fra de sidste 7 dage. Dyrlægen bør: lytte på hjerte og lunger, tjekke ganespalte, tænder/bid, palperer navle/lyske for brok, vurdere patellaens stabilitet, kigge i ører og øjne, samt kontrollere hud og pels for eksem eller parasitter. En simpel afføringsprøve kan udelukke almindelige tarmparasitter.

Racens problematikker kræver forebyggelse. Forældre bør have officielle HD-resultater (helst A/B), opdateret ECVO-øjenstatus, og dokumenteret patellavurdering. Der findes ikke altid racespecifik DNA-test for PRA, så gentagne øjenkontroller er vigtige. Ved hjertemislyde kan der være behov for opfølgende ekkokardiografi. Spørg om familiens sundhedshistorik; hos en sjælden race er ærlig data guld værd.

Fodring og motion påvirker leddene. Vælg et kvalitetsfoder til mellemstore, hurtigtvoksende racer, og hold hvalpen slank; en synlig talje er ønskelig. Undgå lange trappegange, hop fra højde og hårde løbeture, til vækstzonerne er lukkede. Giv 5–10 minutters rolig aktivering pr. måned af alder, op til ca. 60 minutter dagligt, og suppler med næsearbejde, som trætter uden overbelastning.

Pelspleje er enkel: ugentlig gennembørstning, hyppigere i fældeperioder, og aldrig helbarbering af den beskyttende dækhårspels. Træn tandbørstning, klo-klip og håndtering tidligt; det er den bedste forsikring for et langt, sundt hundeliv.

Kai er kendt for at være vågen, adræt og loyal – med en selvstændig kerne. En god temperamenttest ved 7–8 uger giver fingerpeg om, hvordan hvalpen passer til din hverdag.

Start med social tiltrækning. Sæt dig på gulvet, kald roligt, og se om hvalpen opsøger dig, uden at kaste sig ukontrolleret i favnen. En balanceret Kai tager kontakt, snuser, og sætter sig måske ved siden af dig. Test derefter samarbejde: kan hvalpen følge en hånd med godbid og tilbyde øjenkontakt i ét til to sekunder? Det er et godt tegn på træningsparathed.

Lyd- og berøringsfølsomhed er centrale. Lav en let klaplyd, rul en trillebør forbi på afstand, eller knitr med en pose; en velfungerende hvalp må gerne blive nysgerrig eller kortvarigt forskrækket, men skal hurtigt normalisere sig. Kør en blød børste over ryggen og løft forsigtigt en pote – accept her lover godt for pels- og potepleje.

Vurder byttedrift og impulskontrol. Kast en stofbold i kort afstand: følger hvalpen efter, samler op, og kan den bytte for en godbid? Kai har ofte et udpræget jagtinstinkt; du ønsker drivkraft, men også evnen til at give slip og ”tjekke ind”.

Til sidst: miljø- og problemløsning. Lad hvalpen gå gennem en kort tunnel, over en krøllet måtte eller en lav balancepude, og læg få godbidder i en simpel pusleskål. En ideel Kai udforsker villigt, men vender tilbage for at få dig med. I familier med børn, katte eller mindre hunde er den rolige, samarbejdende hvalp oftest det bedste match.

Lav en realistisk plan fra venteliste til hjemkomst. Med en sjælden race kan prisen, transport og ventetid være højere end gennemsnittet. Sæt budget til købssum, udstyr (sikkerhedssele/transportkasse, bur, sele og line, valpegårdshegn, skåle, seng, legetøj), forsikringer (ansvar og syge), samt første års træningsforløb.

Formalia i Danmark: hvalpen skal være minimum 8 uger ved overdragelse, chipmærket og registreret i Dansk Hunderegister. Ved import kræves EU-pas og gyldig vaccination mod rabies efter gældende regler. Vælg helst en DKK-købskontrakt, der beskriver rettigheder, sundhedsgaranti og tilbagekøbsret.

Planlæg afhentningsdagen. Kør i dagslys, hav absorberende underlag og en rolig medpassager, der kan sidde ved hvalpen. Giv hyppige tisseture, vand, og et par små måltider. Hold første uge lav-intensiv: forudsigelig døgnrytme, trygt baseområde, korte legepas, og masser af søvn. Begynd alene-hjemme-træning fra dag 2–3 i sekunder til minutter, så separation ikke bliver et problem.

Træning og socialisering bør starte straks. Tilmeld valpehold med belønningsbaseret metode. Lær navn/indkald, bytteleg, håndtering, ro på tæppe og gå pænt i sele. Socialiser målrettet og kontrolleret: voksne, børn, cykler, paraplyer, elevatorer, dyrlæge, bil, samt venlige, vaccinerede hunde. For en Kai er mental stimulering afgørende: næsearbejde, spor, let mantrailing, problemløsning og korte, varierede turer.

Hjemmemiljøet skal være sikkert. Kai er adræt og kan klatre; brug hegn uden ”trin”, og minimum ca. 150–180 cm i haven. Opbevar mad, medicin og sko utilgængeligt, og giv passende tyggeemner for at styre behovet for at bruge mund. Husk, at pelspleje, negle og tandbørstning indlæres bedst med daglige, korte, positive sessioner – start, mens hvalpen er nysgerrig og modig.