Kaukasisk ovtcharka specialdiæter og ernæringsråd

Den kaukasiske ovtcharka er en gigantisk, arbejdsavlet vagt- og hyrdehund, der ofte er robust, men som enhver stor race kan den udvikle foderoverfølsomhed og sart hud eller mave. Typiske tegn på foderrelaterede problemer er vedvarende kløe, ørebetændelser, rødme i poter og hud, diarré eller blød afføring. Førstevalg ved mistanke om foderallergi er en kontrolleret eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor man enten bruger et fuldfoder med hydrolyseret protein, eller et begrænset ingrediensfoder med en ny proteinkilde (f.eks. kanin, vildt, insekt) og en enkel kulhydratkilde (f.eks. ris, kartoffel eller tapioka). Vælg altid foder med tydelig deklaration og uden skjulte blandingsproteiner, da krydsreaktioner er almindelige mellem f.eks. kylling/æg og okse/mælkeprodukter.

For store, tætte pelsracer giver omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) dokumenteret støtte til hudbarrieren, mindsker kløe og kan samtidig beskytte led. Zink og biotin kan være nyttige i huddiæter, men bør doseres med omtanke. Undgå skift mellem mange fodermærker under en eliminationsdiæt, og skift kun ét element ad gangen.

Vælg brands, der opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder, har en veterinær ernæringsekspert tilknyttet, og som publicerer fordøjelighedsdata. Vær opmærksom på, at visse ufuldstændigt formulerede, kornfrie diæter (BEG-dieter) historisk er blevet sat i forbindelse med dilateret kardiomyopati; for en kæmperace som ovtcharkaen er det klogt at vælge veldokumenterede, fuldt balancerede produkter, medmindre dyrlægen anbefaler andet.

Praktisk opbevaring mindsker også problemer: brug mindre sække, der kan bruges op på 4–6 uger, opbevar i original emballage i lufttæt beholder, og hold foderet køligt og tørt for at reducere risikoen for lagermider, som kan trigge kløe. Overgange bør ske langsomt over 7–10 dage, så tarmfloraen kan følge med.

Som gigantisk race (typisk 36–70 kg) har den kaukasiske ovtcharka et lavt til moderat aktivitetsniveau i hjemmet, men den bærer meget vægt på et kraftigt skelet. Derfor er optimal kropssammensætning afgørende for at aflaste hofter, albuer og ryg og for at reducere risikoen for osteoartrose. Sig efter en Body Condition Score på 4–5/9: ribben skal kunne mærkes let under et tyndt fedtlag, taljen skal anes ovenfra, og buglinjen skal være let optrukken.

Kaloriebehovet varierer betydeligt. En rolig, kastreret voksen på ca. 50 kg ligger ofte omkring 2.200–2.800 kcal/dag, mens en aktiv hund kan have brug for 3.000–3.500 kcal/dag. Start med producentens fodringsguide, vej foderet nøjagtigt, og justér med 5–10 % hver 2.–3. uge ud fra vægt og BCS. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier, og vælg proteinrige, lav-fedtsnacks eller brug foderpiller som belønning.

For at mindske risikoen for mavedrejning (GDV) og støtte rolig spisning, fodr i 2–3 mindre måltider, brug slowfeeder-skåle, og undgå intens motion 60 minutter før og 90 minutter efter måltider. Hævning af madskåle bør kun ske efter dyrlægens anbefaling, da data er blandede. Sørg for ferskvand, men begræns meget store vandindtag lige efter måltider.

Hvalpe og unghunde af kæmperacer bør vokse langsomt og jævnt. Brug et dokumenteret stor-race hvalpefoder, indtil væksten er afsluttet (ofte 18–24 måneder), med calcium 0,8–1,2 % af tørstof og et Ca:P-forhold på ca. 1,2–1,4:1. Undgå fri fodring, og hold energiindtaget moderat, så du undgår hurtig vækst og unødig belastning af led og vækstlinjer. Kombinationen af kontrolleret energi, korrekt mineralbalance og daglig, lav-impact motion (lange gåture på bløde underlag) er nøglen.

Selv om den kaukasiske ovtcharka ikke har mange dokumenterede, racespecifikke ernæringssygdomme, ser man – som hos andre store racer – af og til mave-tarm-uro, ledproblemer, overvægt og alderdomsrelaterede tilstande. Her kan medicinske diæter, ordineret af dyrlægen, være et effektivt redskab.

Ved kronisk gastrointestinale symptomer kan en højfordøjelig, moderat fedt-diæt med afbalancerede fibre (kombination af opløselige og uopløselige fibre) og tilsat præ-/probiotika stabilisere afføringen. Ved mistanke om pancreatitis anbefales lav-fedt diæter. Hunde med tendens til mavedrejning profiterer af flere små måltider, ro omkring fodring, og foder med passende partikelstørrelse; ernæringsmæssigt er der fokus på måltidsmønster og mavehygiejne frem for særlige ingredienser.

Led og bevægeapparat kan understøttes af diæter med højt indhold af EPA/DHA, grønlæbet musling, kollagen og antioxidanter; disse diæter er ofte energireducerede for samtidig vægtkontrol. Ved hud- og pelsproblemer anvendes “dermal care”-diæter med specifikt forhold mellem omega-6 og omega-3, samt vitaminer som A og E, som styrker hudbarrieren.

Seniorer og hunde med nedsat nyre- eller hjertesundhed kan have gavn af diæter med kontrolleret fosfor, moderat men høj-kvalitets protein, øget omega-3 og eventuelt natriumkontrol – altid efter blodprøver og dyrlægens plan. Urinvejsdiæter kan bruges, hvis der er tendens til krystaller/sten, hvor pH og mineralindhold styres målrettet. Dentaldiæter med særlige kibler kan hjælpe med tandsten og mundhygiejne i en stor mund, der kan være svær at holde ren.

Uanset problem gælder: vælg en veldokumenteret, komplet medicinsk diæt, følg planen konsekvent i 4–8 uger, og evaluér effekten med dyrlægen, før du skifter eller tilføjer tilskud.

Med “naturlig føring” forstås her naturlig fodring – rå eller hjemmelavet – som nogle ejere vælger for at få maksimal kontrol over ingredienserne. En stor, selvstændig race som den kaukasiske ovtcharka kan trives på sådanne diæter, men det kræver streng hygiejne og professionel opskriftsudvikling for at undgå ernæringsmæssige skævheder.

Rå fodring indebærer risiko for bakterier (Salmonella, Campylobacter) og parasitter. Hvis du vælger råt, foretræk komplette, kommmercielle rådiæter fra producenter med dokumentation, og anvend god køkkenhygiejne: adskilte skærebrætter, grundig håndvask, daglig rengøring af skåle og hurtig nedkøling/frysning. Undgå hele, hårde knogler, der kan give tandfrakturer eller tarmskader; brug i stedet fint formalet knogle i balancerede produkter eller et sikkert calciumtilskud. Fisk til rå fodring bør fryses tilstrækkeligt længe for at minimere parasitrisiko; mange vælger at give fisk tilberedt.

Hjemmelavet, kogt foder kan være et godt alternativ for hunde med sart mave eller allergi, men skal formuleres, så Ca:P-forholdet ligger ca. 1,1–1,4:1, og så der er korrekt energi-, vitamin- og mineraldækning. En typisk skabelon er magert animalsk protein, en kulhydratkilde med god fordøjelighed og grøntsager for fibre samt et fuldt vitamin-mineral-premix – alt i forhold, der fastlægges ud fra hundens vægt, alder og aktivitetsniveau.

Uanset tilgang: få en konkret, skriftlig opskrift fra en veterinær ernæringsekspert, hold dig til sikre tilberedningsmetoder, og overvåg vægt, afføring, hud og energi tæt. Det er særlig vigtigt i en kæmperace, hvor ubalance i calcium, energi eller sporstoffer hurtigt kan få konsekvenser for led og knogler.

Tilskud kan være nyttige for en kaukasisk ovtcharka, men bør bruges målrettet og i samråd med dyrlægen, så de passer til foderet og hundens sundhedsstatus.

Omega-3 fra fiskeolie (EPA+DHA) har stærk evidens for hud, led og hjerte. En praktisk dyrlægeanbefalet dosis til ledstøtte ligger ofte i området 70–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag; begynd low-and-slow for at undgå mavetumlen, og vælg rensede, tredjepartstestede produkter. E-vitamin gives nogle gange sammen med høj fiskolieindtagelse – følg producentens anvisning eller dyrlægens råd.

Til led kan glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitinsulfat (ca. 10 mg/kg/dag) over 6–8 uger være et forsøg værd. Grønlæbet musling og UC-II (undenatureret kollagen type II) bruges også; vælg produkter med dokumentation og klare deklarationer. Husk, at vægtkontrol og tilstrækkeligt EPA/DHA ofte har størst, målbar effekt.

Tarmstøtte kan komme fra probiotika (1–5 milliarder CFU/dag af dokumenterede stammer) og præbiotika som FOS/MOS. Psylliumskaller kan jævne afføringen; start med små mængder, f.eks. 1 teskefuld per 10 kg kropsvægt dagligt, opblødt i vand, og justér efter respons.

Vær varsom med “naturlige” tilskud som tang/kelp (jod), D-vitamin og calcium – især hos hvalpe, hvor forkert dosering kan skade led og knogler. Gurkemeje/curcumin og urteblandinger kan interagere med medicin; brug kun under vejledning.

Endelig: Overlap ikke funktionelle tilskud med medicinske diæter uden plan, da du kan komme til at dobbeltforsyne enkelte næringsstoffer. Førende strategi for en kæmperace er at bygge fundamentet på et veldokumenteret fuldfoder, og først derefter finjustere med ét tilskud ad gangen efter målbare mål (kløe-score, gangscore, afføringskvalitet).