Avlsstandard
Kerry Blue Terrier er en middelstor, irsk terrier med en distinkt, bølget pels og et udtryk, der kombinerer årvågenhed, intelligens og mild værdighed. Ifølge FCI-standarden hanner måler ca. 46–48 cm og tæver 44–46 cm, med en vægt typisk på 15–18 kg. Racen er kendt for sin særlige farveudvikling, hvor hvalpe fødes sorte og gradvist bliver stålblå til sølvblå i løbet af de første 12–18 måneder. Små, sorte aftegninger på hoved og poter kan accepteres. Pelsen er silkeblød, tæt og bølget, og den fælder ikke. Det stiller til gengæld krav om ugentlig børstning og kæmning, samt regelmæssig trimning for at bevare struktur og hygiejne.
Bygningen er rektangulær med en stærk, muskuløs krop, god brystdybde, fast overlinje og en kraftfuld, men ikke overbygget bagpart. Bevægelsen skal være fri, effektiv og jordvindende med tydelig fremdrift. Hovedet er langt med fladt skalleparti, stærk underkæbe og saksebid. Ørerne er små, V-formede og bæres fremadfoldede; korrekt øreretning er både et funktionelt og æstetisk racetræk. Øjnene skal være små og mørke, og halen, som i Danmark bæres naturlig, er højt ansat og bæres livligt.
Temperamentet er centralt: Kerry Blue er menneskeorienteret, skarp i hovedet og naturligt beskyttende, uden at være nervøs. Den er tålmodig med børn, men kan være selektiv i omgangen med andre hunde, hvorfor stabil, venlig socialitet vægtes i avlen. Som tidligere alsidig gård- og jagthund rummer racen en arbejdsvilje, der skal respekteres. Dagligt aktivitetsbehov ligger omkring en times varieret motion og mental stimulering.
Avlsmålet bør være en sund, funktionelt byggede Kerry med korrekt pels, tydelig kønsprægning og racetypisk farveforløb, kombineret med robust helbred, gode øjne og skjoldbruskkirtelfunktion samt et stabilt, samarbejdsvilligt temperament.
Genetiske overvejelser
En bæredygtig avlsstrategi for Kerry Blue Terrier kræver aktiv styring af genetisk variation, så racens effektive populationsstørrelse bevares, og risikoen for recessive sygdomme begrænses. Start med at beregne indavlskoefficient (COI) på 5–10 generationer og tilstræb et parings-COI under 6–8 %, gerne lavere end racens gennemsnit. Undgå “popular sire”-effekten; fordél avlsbrugen over flere hanner, og anvend eventuelt frossen sæd eller internationalt samarbejde for at indføre ny variation uden at kompromittere racetypen.
Racens karakteristiske blå farve skyldes en genetisk betinget, progressiv grånende fænotype. Farven i sig selv er ikke problematisk, men ekstrem selektion på pelsfarve frem for struktur, hudsundhed og temperament kan utilsigtet indsnævre genpuljen. Prioritér coat-kvalitet (silkeblød, bølget) og hudsundhed frem for nuancens “modegrad”.
Temperament er arveligt påvirkeligt. Kerry Blue skal være modig, selvsikker og socialt samarbejdende med mennesker, men uden overdreven inter-hund aggression. Brug systematiske mentalbeskrivelser, f.eks. DKK’s mentaltest, til at kortlægge nerver, byttedrift, håndterbarhed og genopretning efter stress. Avl bevidst mod hunde, der udviser ro, førerbarhed og god impulskontrol, uden at miste arbejdsgnisten.
Sygdomsbyrden i racen inkluderer bl.a. Factor XI-mangel (plasma thromboplastin antecedent deficiency), hypothyreose, øjenlidelser (entropion, katarakt, tørre øjne), hudproblemer (cyster, keratoser, recidiverende otitis externa) samt ortopædi (hofteledsdysplasi, patellaluksation). Mange af disse er polygenetiske, hvorfor enkelthundens fænotype, slægtsdata og sundhed i nær familie skal vægtes. For sjældnere tilstande som Progressive Neuronal Abiotrophy (PNA), hvor der ikke findes en bredt tilgængelig DNA-test, bør kendt bærerskab i linjer håndteres ved dokumentation, kritisk slægtskabsvurdering og forsigtighed ved kombinationer.
Sigt mod helhedsavl: en balanceret vægtning af type, sundhed, funktion og mentalitet, underbygget af data.
Sundhedstests
- Et stringent, racetilpasset sundhedsprogram er fundamentet for ansvarlig avl på Kerry Blue Terrier. Følgende anbefales før parring, og resultater bør deles åbent via DKK/Hundeweb og eventuelt internationalt:
- Hofteled: HD-røntgen og officiel aflæsning (FCI/OFA) fra 12–24 mdr., helst ≥ 24 mdr. i brug. Avl anbefales med A eller B. Undgå C og ringere, medmindre en særlig, veldokumenteret helhedsvurdering kan retfærdiggøre parringen, og partneren har fremragende hofter og lav slægtsbelastning.
- Patellaluksation: Klinisk undersøgelse med grad 0/0 før avl. Undgå hunde med luksation.
- Øjne: ECVO-øjenlysning årligt til mindst 8-årsalderen. Udeluk hunde med blivende, arveligt betingede øjenlidelser. Entropion, katarakt og tørre øjne kræver særlig opmærksomhed.
- Factor XI-mangel: DNA-test, hvis tilgængelig for linjen, eller koagulationsprofil (aPTT/FXI-aktivitet) via speciallaboratorium. Par kun bærer til fri; undgå bærer x bærer. Notér status i stambogen.
- Thyreoidea: Udvidet skjoldbruskkirtelprofil (Total T4, fri T4 ved equilibrium dialysis, TSH samt TgAA-antistoffer) ved 2–3 år og gentaget med interval. Hypothyreose og TgAA-positivitet bør udelukke fra avl, til normal status er dokumenteret og stabil.
- Øre- og hudstatus: Klinisk hudtjek inkl. cytologi ved recidiverende otitis externa, vurdering for hudcyster/keratoser og allergi. Kroniske, behandlingskrævende tilstande bør tælle imod avl.
- Neurologisk vurdering: Klinisk screening for ataksi eller unormal proprioception i linjer med mistanke om PNA. Udeluk afficerede dyr; undgå kombinationer, der statistisk øger risikoen.
- Generel præ-avlsundersøgelse: Hjerteauskultation, tandstatus (saksebid), bevægelsesvurdering og generel fitness. Test for Brucella canis ved international avl eller ved reproduktionshistorik, der giver mistanke.
Reproduktionslogistik: Tim progesteronmålinger for optimal parringsdag; overvej sædkvalitetsvurdering på hanhunde, særligt ved frossen sæd. Vær opmærksom på blødningsrisiko ved anlæg for Factor XI-mangel i forbindelse med kejsersnit eller større indgreb.
Opfølgning på afkom (HD, øjne, thyroid, hud/øre) er lige så vigtigt som forældrenes egne resultater og bør informere fremtidige valg.
Avlsetik
- Etik i avlen handler om at sætte hundens velfærd og racens langsigtede sundhed over kortsigtede præmier og markedsføring. For Kerry Blue Terrier betyder det:
- Aldersmodenhed før avl: Tæver først efter mindst anden løbetid og ≥ 24 måneder, hanner tidligst ved 18 måneder, helst efter fuldt sundhedsprogram og mentalvurdering.
- Moderat avlsbelastning: Planlæg maksimalt 3–4 kuld pr. tæve med passende restitution, typisk mindst ét fuldt løb mellem kuld. Ingen “popular sire”-avl; sæt loft over antal parringer pr. han i forhold til national population.
- Gennemsigtighed: Del alle relevante sundhedsresultater, inklusive grænsetilfælde, og vær ærlig om kendte problemer i linjen. Dokumentér aftaler skriftligt.
- Funktion før pynt: Undgå ekstremer i pelsmængde, størrelse eller vinkler, der kompromitterer bevægelse, hud/øresundhed eller robusthed. Trimning må ikke skjule fejl eller hudproblemer.
- Mental velfærd: Kerry er en terrier med arbejdsvilje. Vælg avlsdyr, der trives med familie- og hverdagsliv, og som udviser god social stabilitet trods racens naturlige vågenhed. Fravælg hunde med udtalt reaktivitet, nervøsitet eller vedvarende inter-hund aggression.
- Hvalpens start på livet: Planlæg socialisering, miljøtræning og håndtering fra dag 3–16 (skånsom ENS) og gennem 8–12 uger, så racens intelligens og tilpasningsevne får de bedste betingelser. Match hvalpe med hjem, der kan tilbyde daglig motion (op til 1 time), pelspleje ugentligt og mental aktivering.
- Lov og etik: Respekter danske regler mod halekupering og ørekup, brug kun skånsom øretaping til at understøtte korrekt bæring, og undgå reproduktion på dyr, der kræver gentagne medicinske indgreb for at fungere i hverdagen.
Etisk avl er også økonomisk ansvarlig: afsæt budget til sundhedstests, drægtighedsomsorg, kejsersnit ved nød, og livslang “take-back”-garanti for afkom.
Valg af avlspartner
En målrettet udvælgelsesproces øger chancen for et sundt, racetypisk kuld. Start med at definere dine prioriteringer: helbred (HD/øjne/thyroid/Factor XI), mentalitet, bevægelse/front, pelsstruktur samt korrekt størrelse og kønspræg.
Trin-for-trin:
1) Dataindsamling: Indhent 5–10 generationers stamtavle, COI-beregning, sundhedsresultater med dokumentation og afkomsdata, hvor muligt. Brug DKK Avlsdata eller internationale værktøjer til at estimere slægtskab.
2) Helbredsmatch: Kombinér styrker og svagheder. Par bærer for Factor XI kun til genetisk fri. Vælg A/B-hofter, patella 0/0 og nylig ECVO-godkendelse. Undgå kombinationer, hvor flere slægtninge har haft entropion, katarakt, kronisk otitis eller udtalte hudcyster.
3) Mentalitet: Mød partneren flere gange, også uden for udstillingsmiljø. Vurder håndterbarhed, sociabilitet og genopretning efter stress. Tal med ejere af søskende og afkom om hverdagsadfærd og sameksistens med andre hunde.
4) Eksteriør og funktion: Videoanalysér bevægelse på hårdt underlag i trav fra siden, forfra og bagfra. Kig efter stærk overlinje, god skulder/overarmsvinkling, parallelle lemmer og effektiv, jordvindende aktion. Pelsens struktur skal være tæt og bølget, ikke uldet eller glat.
5) Diversitet: Vælg partner med lavt slægtskab til din tæve/han for at sænke COI og øge genetisk variation. Overvej outcross inden for racen gennem importerede linjer eller frossen sæd, når det giver mening.
6) Logistik og kontrakt: Planlæg progesteronforløb, transport eller insemination, og få klare vilkår om gentagelsesparring, sundhedsgaranti og håndtering af singleton-kuld.
Successen måles på lang sigt: sunde, funktionsdygtige hunde, der lever 13–15 år med god livskvalitet, og som bevarer Kerry Blue’ens intelligente, menneskeorienterede væsen.