King Charles Spaniel specialdiæter og ernæringsråd

King Charles Spaniel er en lille, yndefuld selskabshund, som kan udvikle kløe, ørebetændelser og maveuro. Hos mange er årsagen miljøbetinget atopisk dermatitis, men en del har også fodermiddelreaktioner. Derfor giver det god mening at vælge et foder, der er gennemtænkt til følsom hud og mave, og at arbejde systematisk, når man mistænker fødevareallergi. Nøglen er en elimineringsdiæt, som udføres i samarbejde med dyrlægen. I 8–12 uger gives kun én proteinkilde, som hunden ikke har spist før (fx and, vildt, kænguru eller insekt), eller et fuldt hydrolyseret veterinært diætprodukt. Ingen andre snacks, tyggeben eller smagsgivere må indgå – selv små “smuthuller” kan nulstille forsøget. Bedring ses typisk efter 3–6 uger, men hele perioden bør gennemføres, før man provokerer med tidligere proteiner for at bekræfte diagnosen. Vælg altid små, let-tyggelige kroketter eller paté, som er nemme for en toy-race at håndtere, og som reducerer risikoen for at slugte store bidder. Kig efter klart deklarerede ingredienser, ét primært animalsk protein og begrænset liste af tilsætningsstoffer. Til hudfølsomme cavalierer kan et foder med dokumenteret mængde af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA være en fordel, da de kan dæmpe hudinflammation og støtte tårefilmen ved tørre øjne. Husk, at korn sjældent er problemet i egentlig fødevareallergi – oftest er det animalske proteiner som kylling eller okse. Undgå hjemmelavede “allergiforsøg”, der ikke er ernæringsmæssigt komplette, da ubalancer hurtigt får konsekvenser for en lille hund på 3,6–6,3 kg. Overgange til nyt foder bør ske gradvist over 7–10 dage for at minimere mave-tarm-uro. Opbevar foder lufttæt, køligt og mørkt, da fedtstoffer ellers oxiderer og kan forværre hud og maveproblemer.

Cavalieren trives som aktiv ledsager, men behøver kun op til 30 minutters daglig motion. Den lave energibehov betyder, at selv små overportioner hurtigt bliver til overvægt, hvilket øger risikoen for patella luxation, forværrer smerter ved syringomyelia og belaster hjertet ved mitral valve disease. Sigt efter en kropskonditions-score på 4–5/9: talje skal være tydelig ovenfra, og ribbenene let følbare under en tynd fedtkappe. Beregn gerne energibehovet for præcis styring. RER = 70 × (kropsvægt i kg^0,75). En cavalier på 6 kg har en RER omkring 268 kcal/dag. For en neutraliseret, indelevende hund bruges en faktor på ca. 1,2–1,4 × RER (320–375 kcal/dag). Ved vægttab kan man starte omkring 0,8–1,0 × RER, altid med dyrlægens godkendelse. Omsæt kaloriebehov til gram ved at kende fodrets energitæthed. Indeholder foderet fx 3,8 kcal pr. gram, svarer 340 kcal til ca. 90 gram dagligt, fordelt på 2–3 små måltider for at stabilisere appetit og mave. Brug køkkenvægt i stedet for kopmål, og lav et “snack-budget”, hvor maksimalt 10 % af dagens kalorier er fra godbidder. Vælg bløde mikrotræningsgodbidder, eller brug en del af den daglige foderportion som belønning. Undgå fede madrester og højt fedtindhold, da små racer er disponeret for pancreatitis. For at skåne knæ og ryg er kontrolleret aktivitet bedre end vilde hop: korte, hyppige gåture, næsearbejde og lette hjernegymnastiklege forbruger energi uden overbelastning. Overvej slankefoder med højere protein og tilpas mængde opløselige fibre, som giver mæthed. Følg vægten ugentligt, og mål taljeomkreds samme sted hver gang, så små ændringer opdages tidligt.

Nogle King Charles Spaniels får behov for særlige diæter i løbet af livet. Ved mitral valve disease (MVD) er vægtkontrol og natriumstyring centrale. Vælg foder med moderat, kontrolleret natrium frem for ekstremt lavt, og undgå salte snacks og pålæg. Mange hjertediæter indeholder ekstra B-vitaminer og omega-3 (EPA/DHA), som kan understøtte hjertets funktion; tal med dyrlægen om målrettet dosis. Taurin og L-carnitin gives kun efter faglig vurdering, da de sjældent er årsag til MVD, men kan være relevante i særlige tilfælde. Syringomyelia kræver ikke en specifik diæt, men en slank, antiinflammatorisk profil med højere omega-3 og god proteinkvalitet kan være behagelig for hunden, fordi overvægt forværrer neurologiske smerter. Ved patella luxation kan et ledstøttende foder med dokumenteret omega-3-indhold og passende kalorietæthed hjælpe sammen med træning og eventuel kirurgi. Små racer er desuden udsatte for tandproblemer. Dental-tørfoder med dokumenteret mekanisk effekt og/eller VOHC-godkendte tyggeben kan reducere plak, men overvåg kalorier. For følsom mave og tilbagevendende diarré kan letfordøjelige GI-diæter med præbiotika og moderat fedt stabilisere tarmen. Undgå meget fedtholdige diæter og bordmad, da små hunde relativt let udvikler pancreatitis. Ved tørre øjne (KCS) findes der ikke en specifik “øjendiæt”, men omega-3 og en komplet, balanceret profil understøtter øjets overflade; primær behandling er dog topikale præparater ordineret af dyrlægen. Husk, at medicinske diæter er formuleret til konkrete diagnoser, og at medikamentel behandling, kontrolvejning og regelmæssige sundhedstjek går hånd i hånd med effekten af foderet.

Nogle ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang med hjemmelavet eller rå kost. For en toy-race som King Charles Spaniel er præcision afgørende, fordi små ubalancer i calcium, fosfor, vitaminer og sporstoffer hurtigt får konsekvenser for knogler, tænder og immunforsvar. Vælg derfor altid en fuldt balanceret opskrift formuleret efter FEDIAF/NRC, og få den gennemgået af en certificeret veterinær ernæringsfysiolog. Rå ben og store stykker udgør kvælnings- og tandfrakturrisiko; desuden kan rå kødprodukter indeholde patogener, som er særligt problematiske i hjem med børn, ældre eller immunsvækkede. Vil man fodre “naturligt”, er et skånsomt tilberedt, komplet måltid ofte det sikrere kompromis. Hold øje med calcium-fosfor-forholdet (omtrent 1,2–1,4:1 til voksne), korrekt energi- og proteinmængde og dokumenteret EPA/DHA-kilde. Inkludér fibre fra fx grøntsager i passende mængde for mæthed og tarmfunktion, men undgå løg, hvidløg, vindruer/rosiner, xylitol, macadamianødder, gærdej og krydret/fedtholdig menneskemad. Vej alle ingredienser i gram, og lav en tilberedningsrutine med fødevaresikkerhed: separat skærebræt, håndhygiejne og hurtig nedkøling. Overvej, om små kroketter eller paté af høj kvalitet i praksis giver den samme ernæringsmæssige fordel med langt mindre risiko, især når hunden vejer 4–6 kg og spiser meget små portioner. Uanset fodringsform bør kosten revurderes hver 6.–12. måned, fordi behovet ændrer sig med alder, aktivitetsniveau og helbred.

Tilskud kan være nyttige, men bør matches med diagnose og kost. Omega-3 fra fiskeolie (EPA + DHA) har bedst dokumentation for hjerte-, hud- og ledstøtte. Et praktisk mål er 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt; en cavalier på 5 kg vil således typisk ligge omkring 250–500 mg dagligt, fordelt på måltider og med gradvis optrapning for at undgå maveuro. Til led kan glucosamin (omkring 15 mg/kg/dag) og chondroitin (10–15 mg/kg/dag) over tid støtte bruskmetabolismen; grønlæbet muslingeekstrakt og type II-kollagen kan overvejes, hvis produktet er standardiseret. Probiotika (1–5 mia. CFU dagligt fra dokumenterede stammer) kan stabilisere tarmen ved stress, antibiotikakur eller diætskifte. Coenzym Q10 (ca. 1–2 mg/kg/dag) anvendes ofte som adjuverende støtte ved hjertesygdom, men bør afstemmes med dyrlægen. Taurin og L-carnitin kan være relevante i udvalgte hjertetilfælde eller ved dokumenteret mangel; giv dem ikke ukritisk, og få niveauer vurderet først. Ved tørre øjne kan essentielle fedtsyrer støtte tårefilmen, men lokal øjenbehandling er førstevalg. Vælg altid tilskud med transparent deklaration, batchnummer og gerne tredjeparts-test. Undgå overlap: mange fuldfoder indeholder allerede led- og hudtilskud. Kontroller totaldoser, især D-vitamin og jod. Start ét tilskud ad gangen i 2–3 uger, så effekt og tolerans kan vurderes, og før logbog over doser, bivirkninger og ændringer i symptomer.