Kishu - Allergi og intolerance: Komplet guide

Kishu er ikke en hypoallergen race. Den har en tæt, kort dobbeltpels, som fælder sæsonvist og i bølger, og som dermed frigiver både skæl og hår i hjemmet. For mennesker med hundeallergi betyder det, at en Kishu sjældent er et godt valg, og at symptomerne ofte forværres i fældningsperioder. For selve hunden spiller pelsen også en rolle i hudens barrierefunktion; barbering af dobbeltpels frarådes, da det kan forstyrre den naturlige temperaturregulering, øge risikoen for solskoldning og forværre hudirritation.
Kishuen er ædel, rolig og trofast, men har samtidig et jagtinstinkt og et aktivt udendørsliv. Pollen, støv og jordpartikler samler sig let i den kraftige underuld, og mange Kishu med tendens til allergi (især atopisk dermatitis) får tydeligere symptomer i forår og sensommer. Selv om ugentlig pelspleje som udgangspunkt er tilstrækkeligt, kan hyppigere børstning i pollensæsonen være nødvendigt for at begrænse kløe og sekundære hudinfektioner.
Hudallergi hos Kishu ses klinisk som kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser og læsioner på poter, bug og lyske. Racen har, ud over hudallergier, rapporteret disposition for enkelte autoimmune tilstande, og ældre Kishu kan udvikle kræftformer, som kan komplicere valg af medicinsk behandling. For at beskytte hudbarrieren anbefales milde, fugtgivende shampoer formuleret til hund, samt systematisk loppeforebyggelse året rundt, da loppeallergi kan forværre et i forvejen sårbart immunsystem.
Set i lyset af racens reserverede natur er det en god idé, at socialisere og træne rolig håndtering tidligt; det gør pelspleje, bad og dyrlægebesøg langt mere skånsomme og mindsker stress, som i sig selv kan forstærke kløeadfærd.

En effektiv plan mod allergi hos Kishu kræver flere samtidige tiltag: konsekvent parasitkontrol, hudpleje, miljøstyring og adfærds- og aktivitetsplan, der passer til racens behov. Start med en dyrlægevurdering for at be- eller afkræfte atopisk dermatitis, fødemiddelallergi, loppeallergi og kontaktreaktioner. Brug en kløeskala (for eksempel 0–10) ugentligt, så behandling kan justeres hurtigt.
Parasitkontrol er fundamentet. Lopper kan udløse voldsom kløe (loppeallergi dermatitis) selv ved få bid. Moderne isoxazolin-produkter, ordineret af dyrlægen, dækker typisk effektivt. Husk alle dyr i husstanden.
Hudpleje bør tilpasses Kishus korte dobbeltpels: børst 2–3 gange ugentligt i fældningsperioder med underuldsredskab, og aftør pels og poter efter ture i højt græs for at fjerne pollen. Undgå overbadning; bad hver 3.–4. uge med fugtgivende, parfume-fri shampoo kan være passende, men justér efter dyrlægens anbefaling og hundens hudstatus. Tør grundigt, især i haleområdet og mellem tæerne, hvor fugt kan give hot spots og svampeovervækst (Malassezia).
Kishuen er føjelig, men også målrettet og selvstændig. Træn derfor rolig håndtering, pote- og øreinspektion og mundkurvstræning positivt; det letter vedligehold og behandling, også hos den Kishu, der knytter sig stærkt til én person. Daglig motion på 60–90 minutter med snusearbejde og mentalt arbejde hjælper med at reducere stress og ”kløe–krads–inflammation”-cirklen.
Brug beskyttende poterutiner ved lange ture i mark og skov: skyl og tør mellem trædepuder, og anvend evt. en mild pote-balsam. Overvej allergidragt eller lette hundesko i ekstreme pollendage. Ved tilbagevendende øreproblemer bør ørekanalen renses 1–2 gange ugentligt med en tørrende, pH-afbalanceret ørerens, efter aftale med dyrlægen.

Fødemiddelallergi og foderintolerance kan give hud- og mave-tarmsymptomer hos Kishu. Allergi er immunmedieret (typisk mod proteiner), mens intolerance ofte er ikke-immun (for eksempel mod tilsætningsstoffer eller fedtindhold). Klinisk kan de ligne hinanden, så en struktureret eliminationsdiæt er guldstandarden for at skelne.
Eliminationsdiæt: Vælg enten en veterinær hydrolyseret proteindiæt eller en veldokumenteret, simpel diæt med én ny proteinkilde (for eksempel hest, vildt eller and) og én kulhydratkilde. Diæten gives strengt i 8–12 uger uden andre godbidder, tyggeben eller smagsstoppere i medicin. Forbedring ses ofte efter 2–6 uger, men fuld vurdering kræver hele perioden. Herefter foretages en kontrolleret ”provokation” med det tidligere foder for at se, om symptomer vender tilbage.
Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe inflammation. En samlet dosis på cirka 75–100 mg EPA+DHA per kg kropsvægt dagligt er ofte brugt; tilpas efter dyrlægens anvisning. Kilder kan være fiskeolie eller algeolie. Probiotika med dokumenterede hundestammer kan støtte tarmbarrieren ved intolerance, men effekten er individuel.
Praktiske detaljer: Opbevar tørfoder lufttæt, køligt og tørt, og køb mindre poser, der bruges inden 4–6 uger, for at begrænse lagermider. Overvej vådfoder eller frysning af tørfoder i 48 timer ved mistanke om lagermider. Læs etiket for tydelig ”single protein”-angivelse, og undgå ”animalske biprodukter” uden specifikation under en elimination.
Kishuen er middelstor og aktiv; hold kropskondition slank. Overvægt øger systemisk inflammation og kan forværre kløe. Del dagsrationen i flere små måltider, hvis maven er sart. Ved hjemmelavet eliminationsdiæt kræves altid veterinær ernæringsrådgivning, så diæten bliver fuldt dækkende i de 8–12 uger.

Miljøet er en stor driver for allergi hos Kishu. Pollen (græs, træer, urter), husstøvmider, skimmelsvampe, røg og stærke duftstoffer er typiske triggere. Da racen har tæt underuld og ofte færdes udendørs, bliver pels og poter let ”transportmidler” for allergener ind i hjemmet.
Indeklima: Hold luftfugtigheden omkring 40–55 %, luft ud dagligt, og anvend gerne luftrenser med HEPA-filter i opholdsrum og soveområde. Støvsug 2–3 gange ugentligt med HEPA-filter, og vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt. Gulvtæpper og tunge tekstiler binder støv og mider; vælg glatte overflader, hvor det er muligt. Undgå røg, duftlys og aerosolsprays.
Udendørseksponering: Planlæg de længste ture, når pollenbelastningen er lavere (ofte tidlig morgen eller efter regn). Skyl poter og bug med lunkent vand efter gåture i højt græs; en hurtig ”pelsbrus” uden shampoo på særligt slemme dage kan være effektiv. Tør altid grundigt bagefter.
Kontaktallergi: Nogle Kishu reagerer på visse materialer i halsbånd og seler. Brug bløde, forede seler af nylon eller læder af god kvalitet, og undgå latex og billige gummikomponenter ved mistanke. Skift til rustfrit stål eller keramikskåle ved hudirritation omkring læber eller hage.
Adfærd og stress: Kishuen er reserveret og stærkt knyttet til sine mennesker. Et forudsigeligt dagsskema, nok motion og mental stimulering reducerer stress, som kan forværre selvslikkende og skrabende adfærd. Et roligt ”safe space” i hjemmet med skridsikkert underlag og god ventilation hjælper hunden med at slappe af og holde huden tør og kølig.
Rejser og sæsoner: I Danmark er foråret og sensommeren ofte værst for pollenallergikere. Medbring eget sengetøj, ørerens og potepleje på rejser, og fasthold loppeforebyggelse året rundt.

Behandlingsstrategien bør altid skræddersys efter dyrlægens diagnose. Et basisarbejdsskema omfatter udelukkelse af parasitter, målrettet kløekontrol, behandling af sekundære infektioner og langsigtet forebyggelse.
Diagnostik: Dyrlægen kan anbefale hudskrab, cytologi (for bakterier/Malassezia), ørecytologi, loppekam, og evt. intradermal- eller serologisk allergitest til udarbejdelse af allergenspecifik immunterapi. Husk øjenundersøgelse; entropion forekommer i racen og kan give øjenirritation, som forveksles med ”allergiske øjne”.
Kløekontrol: Antihistaminer har ofte begrænset effekt alene. Moderne, målrettede midler som oclacitinib (Apoquel) eller monoklonalt antistof lokivetmab (Cytopoint) giver ofte hurtig symptomlindring. Cyclosporin kan være effektivt ved kronisk atopi. Kortikosteroider bruges typisk kortvarigt ved akutte opblussen. Valg og dosering afhænger af hundens alder, komorbiditeter og respons. Hos ældre Kishu med øget kræftrisiko bør den immunmodulerende belastning overvejes nøje; drøft fordele og ulemper med dyrlægen, og planlæg regelmæssige kontroller.
Infektioner: Sekundære bakterielle infektioner og svampeovervækst behandles med topikale midler (for eksempel klorhexidin/miconazol-shampoo) og, ved behov, systemiske antibiotika/antimykotika baseret på dyrkning og resistens. Ørebetændelser kræver rens og målrettede øredråber.
Immunterapi: Allergenspecifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, som kan ændre sygdommens forløb. Den sammensættes ud fra testresultater og gives som injektioner eller sublingualt over lang tid. Succesraten er god hos mange hunde, men kræver tålmodighed og nøje opfølgning.
Opfølgning: Før en logbog over kløe, ører, hudlæsioner og eventuelle bivirkninger. Blodprøver og urinprøver kan være relevante ved langtidsbehandling. Med racens føjelige natur og stærke bånd til ejeren kan daglig medicinhåndtering og kontrolrutiner ofte gennemføres hjemme, når de er trænet roligt ind.