Kishu specialdiæter og ernæringsråd

Kishu Ken kan have tilbøjelighed til allergiske og autoimmune tilstande, og hud/øre-problemer er de hyppigste tegn i hverdagen. Kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, blød eller hyppig afføring samt oppustethed kan pege på en foderrelateret komponent. Det er vigtigt, at man skelner mellem miljøbetinget allergi (atopi) og fødevareoverfølsomhed, da behandlingsstrategien er forskellig. Når fødevareallergi mistænkes, er en kontrolleret elimineringsdiæt i 8–12 uger guldstandarden. Vælg enten et fuldt hydrolyseret foder, hvor proteiner er spaltet til så små fragmenter, at immunsystemet sjældent genkender dem, eller et ”novel protein”-foder, som hunden ikke har spist før (f.eks. hest, kanin, hjort eller insektsprotein) kombineret med en enkelt, lavallergen kulhydratkilde. For at testen er valid, skal alle godbidder, tyggeben, tandpasta med smag, smagsatte mediciner og bordmad udelades eller matche proteinkilden i diæten. Når man udvælger allergivenligt foder, er korte ingredienslister, kendte leverandørkæder og dokumenteret renhed mod kontamination store plusser. Omega-3 (EPA/DHA) kan dæmpe hudinflammation og støtte hudbarrieren, og flere kliniske diæter til hud kombinerer højere indhold af linolsyre, zink og biotin. Husk, at en Kishu har tæt, kort dobbeltpels, som, når den er hudsund og velnæret, fælder mere rent og lugter mindre. Ved overgang til ny diæt, skift gradvist over 5–7 dage for at skåne mave-tarmkanalen; ved elimineringsdiæt kan man dog ofte skifte fra dag ét, hvis dyrlægen anbefaler det. Før man udfører en provokationstest efter 8–12 uger, bør symptomerne være tydeligt forbedrede. Hvis kløen vender tilbage ved genintroduktion, har man sandsynliggjort en foderkomponent som trigger. Arbejd herefter med dyrlægen, så man finder en langtidsholdbar, komplet diæt, som Kishu’en trives på.

En voksen Kishu vejer typisk 14–27 kg og har et atletisk, kompakt eksteriør. Idealbetingelsen er en kropsvurdering (BCS) på 4–5/9: Ribben skal være lette at føle med et tyndt fedtlag, taljen synlig oppefra, og buglinjen optrukken fra siden. Når vægten styres, reduceres risikoen for inflammatoriske hudtilstande, slid på led og belastningsrelaterede skader. Energi-behov beregnes ud fra RER = 70 × (kg^0,75). For en 20 kg Kishu er RER ca. 660 kcal/dag. Vedligeholdelsesbehov (MER) afhænger af alder, kastration og aktivitetsniveau: 1,4–1,6 × RER for de fleste voksne, 1,8–2,0 × RER for meget aktive, og 1,0–1,2 × RER for vægttab baseret på idealvægt. For samme 20 kg hund giver det typisk 930–1.060 kcal/dag i hvilelig hverdag. Brug en køkkenvægt og foder efter kalorier, ikke kopper, da densitet varierer. Mange fuldfoder ligger omkring 3,6–4,2 kcal/gram; ved 1.000 kcal/dag svarer det til ca. 240–280 g foder. Hold godbidder under 10 % af dagligt kalorieindtag, og vælg funktionelle snacks (f.eks. frysetørret enkelt-protein, grøntsagsstave) eller træn med en del af den daglige ration. For at øge mæthed kan man vælge høj-protein/høj-fiber vægtdiæter med dokumenteret effekt. Kishu’er er mentalt skarpe jagthunde, som, hvis de ikke stimuleres, let overspiser af kedsomhed; brug slowfeedere, søgeleger og korte træningspas fordelt over dagen. Vej hver 2.–4. uge på samme vægt, og justér mængden 5–10 % ad gangen. Efter kastration falder energibehovet ofte 10–20 %, hvorfor man bør nedjustere foderrationen og være ekstra opmærksom i månederne efter indgrebet.

Nogle Kishu udvikler allergier eller autoimmune tilstande, og her kan dyrlægeordinerede diæter være en central del af behandlingen. Ved mistanke om fødevareudløst hud- eller mave-tarm-problem anbefales hydrolyserede eller stramt formulerede ”novel protein”-diæter, som anvendes konsekvent og ofte langvarigt. Ved kronisk enteropati eller stresset mave kan letfordøjelige, moderat fedtreducerede GI-diæter, som indeholder præbiotika og opløselige fibre, skabe stabilitet. Hos ældre Kishu’er ses der, som hos mange racer, øget forekomst af kræft; ved cancerkakeksi kan energi- og proteintætte diæter med tilskud af omega-3 (EPA/DHA) støtte muskelmasse og dæmpe inflammation, men ændringer bør altid koordineres med onkologen, da appetit, kvalme og behandling påvirker planen. Skulle nyresygdom påvises, er en nyrediæt med reduceret fosfor, moderat protein af høj kvalitet og justeret natrium standard, da den kan bremse sygdomsprogressionen. Hudunderstøttende diæter med høj linolsyre, zink og biotin kan gavne ved kløe og tør hud, hvilket er relevant, når Kishu’ens tætte dobbeltpels skal holdes sund. Entropion (indrullede øjenlåg) er et kirurgisk problem, som ikke løses med foder, men velfoderede hunde heler bedre, og en antiinflammatorisk fedtsyreprofil kan være et indirekte plus. Tandsten og gingivitis er udbredt hos hunde generelt; VOHC-godkendte dentaldiæter og -tyg kan være et enkelt supplement, som, når det bruges korrekt, reducerer plak. Uanset problemstillingen gælder, at medicinske diæter er fuldfoder, som skal fodres alene for at virke; selv små mængder ”off-plan” godbidder kan udvande effekten.

Nogle ejere ønsker en mere ”naturlig” tilgang til fodring, hvad enten det er BARF/råt eller hjemmelavet. Det er vigtigt, at man skelner mellem filosofi og fysiologi: Kishu’ens jagtbaggrund betyder ikke, at råt per definition er bedre. Rå fodring kan fungere, hvis diæten er komplet og balanceret, men indebærer dokumenterede risici for bakteriel kontaminering (Salmonella, Campylobacter), parasitter samt tand- og forstoppelsesproblemer ved knogleindhold. Hvis man vælger råt, bør man bruge fuldfoder fra producent med uafhængig næringsanalyse og klare hygiejneprocedurer, opbevare korrekt, og undgå kogte knogler, som kan splintre. Calcium-fosfor-forholdet bør ligge omkring 1,1–1,3:1, og organindhold må ikke overdoseres. Hjemmelavet kogt foder kan være et fremragende valg for Kishu’er med særlige behov (fx elimineringsdiæt), men kun, når opskriften er udarbejdet af en dyrlæge med ernæringsuddannelse eller en akkrediteret veterinær ernæringsfysiolog, så man sikrer dækket behov for mikronæringsstoffer som jod, kobber, zink, vitamin D og E. En simpel rotation af kød og grønt uden præcise tilskud vil næsten altid give mangler over tid. Friske ”toppers” kan bruges på fuldfoder, hvis man gør det klogt: små mængder kogt mager fisk, fedtfattig kefir eller grøntsager som kogt græskar kan forbedre palatabilitet og fiberindtag uden at skævvride balancen. Skift foder gradvist over 5–7 dage, og overvåg afføring, hud og energi; hvis der opstår blød afføring, opskalér fiber og gå et skridt tilbage i overgangsplanen. Søg altid dyrlægerådgivning, før man ændrer markant på foderstrategien.

Tilskud kan være nyttige, når de anvendes målrettet og doseres korrekt. Omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie (EPA+DHA) har den bedste dokumentation ved hud- og ledinflammation. Et praktisk mål er 100–220 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag; start lavt (50–100 mg/kg), og titrér op over 2–4 uger, mens man monitorerer afføring og hud. Ved længerevarende høj dosis, giv E-vitamin 5–10 IU/kg pr. dag for at beskytte mod oxidativ stress. Probiotika kan stabilisere en følsom mave; vælg et veterinært produkt med dokumenterede stammer og 1–5 mia. CFU pr. dag for en Kishu i 15–25 kg-klassen. Ledstøtte er relevant for en middelstor, aktiv spidshund: glucosamin 15 mg/kg og chondroitin 12 mg/kg pr. dag er almindelige mål; grønlæbet musling og kollagen type II kan overvejes, men følg evidensbaserede doser fra dyrlægen. Opløselige fibre, fx psyllium, kan hjælpe ved blød afføring; begynd med ¼–½ teskefuld pr. 10 kg kropsvægt én gang dagligt, og øg langsomt med rigelig vandtilførsel. Hudbarriere-blandinger med linolsyre, zink og biotin kan være nyttige ved tør pels og milde skælproblemer. Vær opmærksom på interaktioner: høje fiskeoliedoser kan påvirke blodplader og bør pauses før kirurgi; gurkemeje/curcumin kan interagere med blodfortyndende midler; for meget D-vitamin eller calcium kan give forgiftning og skeletproblemer, især hos hvalpe. Vælg produkter med tredjepartstest og fuld deklaration, og undgå ”alt-i-én”-blandinger uden tydelige mængder. Tilskud erstatter ikke en korrekt diagnosticeret diætstrategi; de virker bedst, når de bruges som målrettet støtte til en fuldfoderplan, der passer til Kishu’ens alder, aktivitetsniveau og helbred.