Korthåret Hønsehund specialdiæter og ernæringsråd

Allergivenligh foder

Korthåret Hønsehund er en energisk, samarbejdsvillig stående jagthund, som trives på et næringsrigt, letfordøjeligt foder. Hos denne race ser man, som hos andre aktive hunde, indimellem foderbetingede hud- og tarmproblemer. Typiske tegn på fødevareoverfølsomhed er kløe (især på poter, ører og lyske), tilbagevendende ørebetændelser, blød afføring, luft i maven og perioder med manglende appetit. Når du mistænker fødevareallergi, er den mest pålidelige metode en eliminationsdiæt i 6–8 uger, hvor alle andre proteinkilder end den valgte udelukkes konsekvent. Vælg enten et hydrolyseret fodermiddel, hvor proteinerne er spaltet, så immunforsvaret ikke genkender dem, eller et veldefineret ”novel protein” (f.eks. and, hjort, hest, kanin eller kænguru) kombineret med en enkelt kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller sød kartoffel). Det er afgørende, at du læser deklarationen nøje, og at foderet er single-protein; mange produkter indeholder skjulte animalske biprodukter. Også godbidder, tyggeben og smagsforstærkere skal følge diæten – 10 %-reglen gælder stadig, men under en eliminationsdiæt er 0 % bedst. For en stor, atletisk hund som Korthåret Hønsehund er det relevant, at basalernæringen støtter hudbarriere og restitution. Se efter omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA), og sigt mod 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, da det kan dæmpe kløe og inflammation. Probiotika kan styrke tarmbarrieren; vælg dokumenterede stammer i doser på mindst 1–3 mia. CFU dagligt. Undgå farvestoffer og unødig smagsaroma, som kan forstyrre mave-tarm. For at bevare muskelmasse anbefales protein på 26–32 % og fedt på 12–18 % (i tørstof) ved vedligehold, mens sæsonbetonet jagt kan kræve højere fedtenergi. Vær opmærksom på, at entropion (indadkrængede øjenlåg) ikke løses af foder, men at et antiinflammatorisk næringsmiljø kan reducere sekundær irritation omkring øjnene. Afslutningsvis er konsistens nøglen: hold fast i samme diæt længe nok til, at du objektivt kan vurdere effekten.

Vægtmanagement

Racen skal være slank og atletisk; optimal kropskondition er BCS 4–5/9, hvor man let kan mærke ribbenene uden at se dem tydeligt, og taljen er markeret oppefra. Overvægt belaster hofter og albuer, og det øger risikoen for hofteledsdysplasi-symptomer og generelle bevægelsesproblemer. Start med at beregne energibehov: RER = 70 × kropsvægt^0,75. For en 28 kg hund er RER ca. 850 kcal/dag. Vedligeholdelsesbehov (MER) varierer med aktivitetsniveau; 1,2–1,4 × RER ved rolig hverdag, 1,6–2,0 × RER ved aktiv træning, og op til 2,5 × RER i jagtsæson. Det svarer til ca. 1.200–1.200+ kcal i hvileperioder, 1.400–1.700 kcal ved daglig træning, og 2.100+ kcal ved hårdt arbejde. Vej foderet på køkkenvægt, og dosér efter kcal, ikke målebægre, da densitet varierer markant mellem produkter. Del dagsrationen i 2–3 måltider, så blodsukker og mæthed stabiliseres, og for at reducere risikoen for mavedrejning. Benyt slowfeeder eller aktivitets-skåle, hvis hunden sluger maden. I vægttab anbefales et klinisk vægtkontrolfoder med højt proteinindhold og øget fiber, så muskelmasse bevares, mens mæthed øges. Et vægttab på 1–2 % af kropsvægten pr. uge er et sikkert mål. Hold godbidder under 10 % af dagskalorierne; erstat kalorietunge snacks med grøntsager, som hunden tåler (f.eks. dampet grøn bønne), eller en del af dagsrationen som træningsgodbidder. Vær konsekvent med daglig motion; Korthåret Hønsehund kræver mere end 2 timers aktivitet, men undgå hårde spring på hårdt underlag ved overvægt. Hydrering er vigtig for præstation og mæthed; tilbyd frisk vand ad libitum, og overvej suppe med lavt natriumindhold efter hårde træningspas. Afslut med månedlig BCS- og taljemåling, så du justerer kalorier proaktivt i forhold til sæson, træningsmængde og kastrationsstatus.

Medicinske diæter

Visse helbredstilstande hos Korthåret Hønsehund kan støttes med målrettede diæter, selv om foder sjældent er eneste behandling. Ved hofteledsdysplasi er vægtkontrol den stærkeste ernæringsmæssige intervention. Derudover kan led-diæter med højt indhold af marine omega-3 (EPA/DHA), samt tilskud som glucosamin og chondroitin, være gavnlige for komfort og bevægelighed. Sigt efter foder med dokumenteret ledprofil og et samlet EPA+DHA-niveau, der når klinisk dosis (typisk angivet af producenten). Entropion kræver som udgangspunkt kirurgisk korrektion; dog kan en antiinflammatorisk næringsprofil med omega-3 og tilstrækkeligt A-, E- og zink-indhold understøtte hud og øjenomgivelser før og efter indgreb. Ved Von Willebrands sygdom (vWD) påvirker diæt ikke selve koagulationsdefekten, men du bør undgå kostelementer og tilskud, der kan hæmme trombocytfunktionen (f.eks. høje doser fiskeolie, hvidløg, ginkgo), især op til operation; drøft altid tilskud med dyrlægen. Lymfødem håndteres primært med fysioterapi og kompression, men et foder med moderat natrium og antiinflammatorisk fedtsyreprofil kan være et nyttigt supplement. Korthåret Hønsehund har en dyb brystkasse, og racen kan derfor være i risiko for mavedrejning (GDV). Ernæringsmæssigt tilrådes 2–3 mindre måltider dagligt, undgåelse af voldsom aktivitet 60 min før og 90 min efter fodring, ingen frit adgang til store mængder vand umiddelbart efter måltid, og undgåelse af ekstremt oppustelige foderemner. Hævede skåle anbefales generelt ikke, medmindre dyrlægen specifikt ordinerer det. Ved kronisk tarmirritation kan en hydrolyseret eller meget begrænset ingrediensdiæt stabilisere afføringen; opløselige fibre som psyllium (ca. 0,5–1 g pr. 10 kg, blandet i foder) kan forbedre fæceskonsistens. I jagtsæsonen kan en præstationsdiæt med 28–32 % protein og 18–22 % fedt (tørstof) forbedre udholdenhed og restitution; husk at introducere energirigere foder gradvist 10–14 dage før sæsonstart.

Naturlig føring

Ønsker du en mere ”naturlig” ernæringsstrategi, kan hjemmelavet eller rå (BARF) fodring overvejes, men kun med stringent fokus på balance og hygiejne. Større, hurtigtvoksende racer har skærpede krav til mineralbalancer; for både hvalpe og voksne bør calcium-fosfor-forholdet ligge omkring 1,2–1,4:1. Ubalancer kan forværre ortopædiske problemer og øge risikoen for smerter i hofter og knæ. Derfor anbefales opskrifter formuleret af en certificeret veterinær ernæringsekspert, så NRC/FEDIAF-krav mødes. For en voksen, arbejdende Korthåret Hønsehund fungerer en makro-fordeling på ca. 30–40 % af energien fra protein, 40–55 % fra fedt og 10–25 % fra letfordøjelige kulhydrater ofte godt; kulhydrater kan støtte hurtig re-syntese af muskelglykogen efter intensivt arbejde. Ved råfodring er der mikrobiologisk risiko for både hund og mennesker; frysning reducerer parasitter, men ikke bakterier. Praktisér streng køkkenhygiejne, hold råt og tilberedt helt adskilt, rengør skåle straks, og lad ikke rå foderemner stå fremme. Undgå råt svinekød og vildsvin pga. sygdomsrisici, og giv aldrig kogte ben, da de kan splintre. Hele, hårde rå knogler kan forårsage tandfrakturer; mange vælger helt at undgå knogler og i stedet tilsætte kontrolleret calcium (f.eks. calciumcarbonat) efter recept. En praktisk startmængde ved hjemmelavet fuldfoder er 2–3 % af kropsvægten pr. dag, men justér efter BCS og aktivitetsniveau. Introducér nye menuer gradvist over 5–7 dage for at undgå maveuro. For mental berigelse, og for at udnytte den jagtglade hjernes behov, kan du servere maden i snusemåtter eller fyldte aktivitetslegetøj; det sænker spisehastigheden og forebygger luftslugning. Uanset tilgang er nøgleordene: balanceret, dokumenteret og sikkert.

Kosttilskud

Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og i korrekte doser. Omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA) har den stærkeste evidens for hud, led og restitution; en samlet daglig dosis på 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt er et godt pejlemærke. Husk samtidig vitamin E (ca. 10 IU/kg/dag), når du giver fiskeolie, for at modvirke oxidativt stress. Til ledstøtte kan glucosamin (ca. 30 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 15 mg/kg/dag) forsøges; nogle hunde responderer også på grønlæbet musling (ekstrakt 20–50 mg/kg/dag) eller UC-II (undenatureret collagen type II, ca. 10 mg/dag). Ved tarmfølsomhed kan dokumenterede probiotiske stammer i 1–5 mia. CFU/dag stabilisere afføringen; kombiner gerne med præbiotika fra foder (fruktooligosakkarider, inulin). Til hud og pels kan GLA fra nattlys- eller kæmpenatlysolie i 10–20 mg/kg/dag understøtte barrierefunktionen hos kløende hunde. Undgå urtetilskud med blodfortyndende effekt (f.eks. hvidløg, ginkgo), og vær varsom med høje doser fiskeolie hos hunde med Von Willebrands sygdom eller op til kirurgi; afstem altid tilskud med dyrlægen. Elektrolytter er sjældent nødvendige ved almindelig træning; ved varme jagtdage kan en hundespecifik rehydreringsopløsning anvendes efter dyrlægens anvisning – undgå menneskelige sportsdrikke. Dental-sundhed er en del af helheden; VOHC-godkendte tyggeben kan reducere plak og halitosis og kan tælles ind i godbidskvoten. Vælg altid tilskud med tredjepartstest og klar deklaration, så du ved, at produktet indeholder det, etiketten lover. Slutteligt gælder, at tilskud ikke kan kompensere for en ubalanceret basisdiæt; de virker bedst, når fundamentet er i orden, og når de matchet til hundens konkrete behov og racens aktivitetsprofil.