Pelspleje for Laekenois: Komplet plejevejledning

Laekenois har en naturligt strid, uglet pels i mellem længde, som beskytter mod vejr og slid. For at bevare dens funktion og udtryk, handler daglig pleje om korte, konstante rutiner snarere end store indsatser sjældent. Efter hver længere tur, kør hænderne grundigt gennem pelsen for at fjerne burrer, frøgræs og småkviste, særligt bag ørerne, i armhuler, lyske, bukser og ved hale­basen. Tjek også mellem trædepuderne. Ugentlig, gerne oftere, gennemredes pelsen i 10–15 minutter: brug en pinbørste til at løfte og lufte dækhårene, og følg op med en metalkam (grove tænder først, fine tænder til finish) i små sektioner. Arbejd udefra og ind, og undgå at “rive” i filt; brug hellere lidt udredningsspray. For at holde den ru struktur, nappes løse dækhår løbende mellem fingre eller med en pumicesten/stripping knife i meget korte sessioner (2–5 minutter) et par gange om ugen. Bad gives kun efter behov, typisk hver 6.–10. uge eller efter meget snavs, men skyl gerne mudder og salt af med lunkent vand. Tør altid pelsen helt, gerne med mikrofiberhåndklæde og føntørrer på kølig/lav varme, da fugtig pels kan give hot spots og lugt. Ørerne er opretstående og ventilerer fint, men kontroller ugentligt for rødme eller lugt; rens kun ved behov. Klip eller slib kløer hver 1.–2. uge, så poterne står korrekt, og båndpelsen ikke slider skævt. Børst tænder 2–3 gange om ugen for at forebygge tandsten og dårlig ånde. Træn hunden til at stå roligt på en skridsikker måtte, og brug belønninger – korte, positive plejesessioner passer godt til racens intelligente, arbejdsvillige sind.

For at bevare Laekenois’ korrekte, stride pels, er håndstripning det foretrukne. En let vedligeholdende håndstripning hver 8.–12. uge holder farve, struktur og hud i balance, mens en mere grundig “rulning” af pelsen udføres ca. to gange årligt i fældesæsonerne. Bed altid din groomer om håndstripning/udnapning – ikke fuld maskinklip – da klipning blødgør og kruser pelsen, dæmper farven og kan øge tendensen til filt og hudproblemer. En kompetent groomer tager små mængder ad gangen, så dækhår og underuld fornyes løbende. Let trimning med saks kan anvendes til rene poter, hygiejneområdet og en diskret kontur langs ører og hale, men, pelsen skal bevare sit naturlige, let ujævne udtryk uden “udstillingspuddel-effekt”. Til familiehunde er en praktisk finish passende; til udstilling kræves en mere teknisk rulning, hvor pelsen holdes i korrekt længde hele året. Inden besøg: mød med ren, helt tør pels uden tunge olier/balsammer; medbring gerne fotos af ønsket finish og racebeskrivelse, så I er enige om resultatet. En fuld håndstripning kan tage 1½–3 timer afhængigt af pelsmængde og træningstilstand. Er hunden meget sensitiv, kan arbejdet deles i to korte sessioner. Vælg en salon, der arbejder lavstress: pauser, skridsikkert underlag, stille føntørrer og god håndtering. Har hunden hud- eller øjenlidelser, informer groomeren på forhånd, så man undgår produkter eller teknikker, der kan irritere.

Det rigtige udstyr gør Laekenois-plejen effektiv og skånsom. Basis: 1) Pinbørste med afrundede knopper til at lufte dækhåret. 2) Metalkam med grov/fine tænder til kontrol og finish. 3) Blød, kvalitetsslicker til friktionszoner (bag ører, bukser) – brug let hånd. 4) Underuldsrager med få tænder til at løsne fældehår i skulder, bryst og bagpart under sæsonfældning. 5) Stripping knife (coarse/medium) og/eller pumicesten/stripping stone til at nappe løse dækhår uden at skære. 6) Mikrofiberhåndklæder og en føntørrer med kølig/lav varme. 7) Negleklipper eller slibemaskine samt en lille, afrundet saks til poter og hygiejne. Produkter: Vælg en mild hundeshampoo til ru pels (sulfatfri eller med milde tensider), pH-tilpasset, og undgå tunge balsammer og silikone, som blødgør hårene. En let, alkoholfri udrednings- eller teksturspray kan bruges sparsomt til at mindske friktion, uden at kollapse pelsen. Ved sensitiv hud kan en parfumefri, hypoallergen shampoo anvendes; ved konstateret hudinfektion eller hot spots – kun efter dyrlægens anvisning – kan klorhexidinprodukter være relevante. Ørerens med mild syre/klorhexidin bruges kun ved behov. Potebalsam (bivoks/sheasmør) beskytter mod salt og is om vinteren. Tips til brug: Børst og kam altid på tør eller let fugtet pels med minimal produkt. Når du stripper, hold huden let stram med den frie hånd, nap i hårenes vokseretning, små totter ad gangen. Brug underuldsrageren med korte, kontrollerede træk, og stop, når du ser ensartet luft i pelsen. Mindre er ofte mere med ru pels.

Laekenois fælder moderat til kraftigt i korte perioder, typisk forår og efterår. I disse uger øger du frekvensen: daglig gennemredning med pinbørste og kam, plus 2–3 korte sessioner med underuldsrager for at fjerne løs underuld. Et bad i starten af fældeperioden, efterfulgt af grundig tørring og udredning i lag, kan hjælpe med at “slippe” døde hår hurtigere. Sommer: Saltvand og søvand skylles af efter hver badetur, og pelsen tørres helt for at forebygge hudirritation og lugt. Tjek for flåter dagligt i sæsonen, særligt i nakke, lyske og bag ørerne, og tal med dyrlægen om forebyggelse. Undgå at barbere pelsen i varmen; det ru dækhår beskytter både mod sol og mekanisk slid. Arbejd i skyggefyldte tidsrum og brug kølemåtte ved behov. Efterår: Våd skovbund og frøgræs kræver ekstra “efter-gåtur-tjek”; fjern plantedele, før de vandrer ind i huden. Vinter: Beskyt poter mod vejsalt med potebalsam før tur, skyl poterne i lunkent vand efter tur, og trim let mellem trædepuderne for at minimere sneklumper. Tør pels og hud helt efter gennemblødning; kold, fugtig pels begunstiger hot spots. Indeklima: En stabil luftfugtighed (ca. 40–60 %) og regelmæssig udluftning mindsker statisk elektricitet og tør skæl. Året rundt: Overvej omega‑3 (EPA/DHA 50–100 mg/kg kropsvægt/dag efter aftale med dyrlægen) for hudbarriere og fældekvalitet, samt et fuldfoder af høj kvalitet for at støtte pels og hud.

Filtring opstår oftest, hvor pelsen gnider: bag ørerne, i bukserne, armhuler og ved halsbånd. Del filt i små “pakker” med fingrene, spray let med udredningsspray, hold håret tæt ved huden og arbejd det ud med kammens grove side; brug slicker meget skånsomt. Undgå at bade en filtret pels – det forværrer knuderne. Lugter pelsen trods bad, er årsagen ofte fugt tæt ved huden eller en begyndende infektion; tør ekstra grundigt, og få evt. dyrlægen til at vurdere hud og ører. Tør skæl og kløe kan skyldes miljø, foder eller medicinske forhold som hypothyreose; hold en plejedagbog (foder, pleje, symptomer), og søg dyrlæge ved vedvarende kløe, hårafbræk eller mat pels. Øjne: Laekenois kan være disponeret for pannus samt grå stær og PRA; tjek jævnligt for rødme, uklarheder, lysfølsomhed eller øget tåreflåd. Hold hårene omkring øjnene pænt udredte, så de ikke generer, men undgå at klippe brynene kort. Ører: Rødme, brunligt sekret eller lugt kræver pause fra rens og en dyrlægevurdering. Led: Ved hofteledsdysplasi kan lange plejesessioner gøre ondt; brug skridsikre måtter, hæv arbejdsfladen, og hold sessionerne korte med pauser. Nervøse eller lydsensitive hunde (fx ved epilepsi) trives med stille føntørrere, forudsigelige rutiner og belønningsbaseret træning. Lær “stå” på måtte, næsetarget og frivillig håndtering (løfte pote, vise ører), så plejen bliver et samarbejde. Konsekvent, rolig pleje bevarer den ru pels’ funktion – og styrker relationen til din intelligente, årvågne og kærlige Laekenois.