Lagotto Romagnolo og andre kæledyr: Harmonisk samliv

En Lagotto Romagnolo er en ivrig, kærlig og som regel ukrævende familiehund, der med den rette introduktion kan leve fredeligt med både katte, andre hunde og små kæledyr. Racens baggrund som apporterende vandhund og moderne trøffelhund giver en ekstremt stærk næse, en naturlig trang til at grave og en arbejdsglæde, der skal kanaliseres. Det gør den socialt fleksibel, men også energisk: de fleste Lagotti har brug for mere end to timers daglig motion, mentalt såvel som fysisk, for at være afbalancerede indendørs.

Den krøllede, vandafvisende dobbeltpels fælder minimalt, hvilket er en fordel i et hjem med flere dyr og allergikere, men pelsen kræver jævnlig pleje, så snavs, burrer og kattekløer ikke laver filtre. Ørerne er behårede og kan blive fugtige efter bad og svømning, hvilket øger risikoen for øreirritation; en hund med ømheder kan reagere mere kortluntet over for artsfæller, så helbred og pleje er direkte koblet til godt samvær. Hold derfor regelmæssig ørerens, børstning og trimning, som anbefales ugentligt – gerne oftere.

Nøglen til harmoni er struktureret management: klare zoner, forudsigelige rutiner, belønningsbaseret træning og sikre pauserum. Brug barne- eller hundegitre, højder og hylder til katte, samt bokse eller bure som frivillige hvilesteder for alle dyr. En Lagotto er nysgerrig og gavmild med næsen; giv den opgaver at løse, så den ikke bruger energien på at patruljere andre dyrs ressourcer.

Tidlig socialisering hjælper, men også voksne Lagotti kan lære at omgås andre dyr via gradvise, positive introduktioner. Start med duftudveksling, fortsæt med korte, kontrollerede møder på afstand, og byg langsomt videre, efterhånden som både hund og andet dyr viser afslappede signaler. Selv i et lille hus kan en Lagotto trives, hvis du prioriterer daglige ture, næsearbejde og ro i hjemmet. Vandglæden er stor; sørg for håndklæder og ørepleje efter bad, især hvis katten ikke bryder sig om våde hunde, så konflikter undgås.

Lagottoen er typisk social og nysgerrig, hvilket giver et godt udgangspunkt for at bo med kat, men den stærke lugtesans og bevægelsesfølsomhed kan trigge jagtleg, hvis introduktionen går for hurtigt. Sigt efter en trinvis proces over 1–3 uger – længere ved forsigtige katte.

Trin 1: Duft og miljø. Udveksl tæpper/klude mellem kat og hund, og beløn, når Lagottoen snuser roligt og vender sig væk. Opstil kattehylder og sikre flugtveje, og beskyt kattebakken med et gitter, som hunden ikke kan passere. Fodr katten højt (reol, vindueskarm), og lad aldrig hunden få adgang til kattemad.

Trin 2: Visuel kontakt med barriere. Brug et gitter eller en babylåge. Hav hunden i sele med en kort hus-line, og klik/marker rolig adfærd: et kort blik på katten, derefter tilbage til føreren – beløn med godbidder. Træn korte sessioner på 3–5 minutter, flere gange dagligt.

Trin 3: Kontrollerede nærmøder. Når begge parter virker afslappede (blød kropsholdning, langsom blink hos katten, neutral hale hos hunden), kan I mødes i samme rum med snor på hunden. Træn “lad være”, “på plads” (en måtte at lægge sig på) og næsetarget, så hunden har opgaver at løse i kattens nærvær.

Hold øje med tegn på stress: låst blik, stiv krop, knurren fra hund; hvæsen, piloerection og flad ører fra kat. Afbryd roligt ved at kalde hunden væk til en belønnet øvelse. Giv daglige snuseopgaver og søgelege, så Lagottoens næsebehov opfyldes; en mentalt tilfreds hund presser sjældnere en kat. Nogle eksemplarer kan være meget venlige i hjemmet, men stærkt interesserede i fremmede katte udendørs – derfor altid line på ved første møder i haven.

Lagottoen fungerer ofte glimrende i flerhundshjem, når forventninger og ressourcer er tydeligt strukturerede. Vælg helst en ledsager med en kompatibel energi og høfligt sprog. Mange Lagotti er legesyge, men de kan også være intense næsearbejdere; kombinationen med en meget konfliktopsøgende eller ressourcevoglende hund er sjældent ideel.

Start med parallelle gåture i god afstand, hvor hundene kun ser hinanden perifert. Beløn, når de vælger at snuse i jorden og sænker spændingen. Først derefter korte sammenkomster i hjemmet på neutral grund, med snore på som sikkerhed. Indfør faste regler for ressourcer: fodr adskilt, fjern skåle efter måltider, og begræns adgang til særligt attraktive tyggeben. Hav flere hvilesteder, og lær “på plads”, så hundene kan få pauser fra hinanden.

Racen er robust, men størrelse og bygning gør, at hårde sammenstød på glatte gulve kan belaste hofter og albuer. Undgå voldsom leg på glat underlag, især hos unghunde, og afkort legeaftaler før træthed tipper over i irritation. Hold kløer korte for bedre greb. En ugentlig kropsgennemgang (ører, pels, poter) forebygger smertebetinget reaktivitet.

Hvis der er aldersforskel, skal den yngre Lagotto ikke være konstant anmassende. Brug snor-parkering indendørs og små træningspas for den unge, mens den ældre får ro. Overvej kønskombinationer: blandede køn er ofte lettere end to voksne hanner eller to voksne tæver med samme profil. Vær opmærksom på unghundeperiodens bølger af usikkerhed; gå et trin tilbage i træning, og genindfør parallelle gåture, hvis spændingen stiger.

Selv om Lagottoen ikke er en klassisk jagt- eller mynderace, har den både næsesans og bevægelsesinteresse, som kan vække jagtlyst over for smådyr som kaniner, marsvin, hamstre og fugle. Sikkerhed og management er derfor altafgørende, og i mange hjem er sameksistens bedst beskyttet kontakt – ikke fri samvær.

Bolig og indretning: Smådyrsbur skal være solide med metalgitter og aflåste døre. Til kaniner og marsvin i løbegård kræves grav-sikring (nedgravet tråd/fast bund), da Lagottoens gravetrang kan aktivere den modsatte side af hegnet. Placer bure i rum, der kan lukkes, og brug barne-gitre som ekstra buffer. Dæk akvarier og fuglebure, så hunden ikke kan hoppe op og skubbe til dem.

Træning: Arbejd med “se på den” og “lad være” på stor afstand af smådyret, og stop sessionen, mens hunden stadig er rolig. Brug snusemåtter og søgeopgaver i det samme rum – men med tydelig afstand – for at skifte fokus fra dyret til opgaven. En indendørs hus-line (1,5–2 m) giver sikkerhed de første uger. Muzzle-træning med en veltilpasset kurvmule kan være et ekstra lag sikkerhed ved særlige situationer, men skal altid kombineres med management og træning.

Forventningsstyring: En del Lagotti lærer at ignorere familiens kanin i bur, men reagerer på friløbende, små, hurtige bevægelser. Fri interaktion anbefales kun, hvis både smådyrets temperament, hundens selvkontrol og ejerens management er helt i top – og aldrig uden opsyn. Giv hunden rigelige alternative udløb (daglig næsearbejde, apportlege i vand, spor), så jagttrangen kanaliseres sundt.

Konflikter opstår typisk ved ressourcer (mad, hvileplads), pludselige bevægelser eller smerte. Lær at aflæse tidlige signaler: frys, hård stirren, læbelik, stiv hale hos hund; flad ører, hvæsen, halen pisker hos kat. Afbryd tidligt ved at kalde hunden til en kendt øvelse (“på plads”, næsetarget), og skab afstand. Undgå at skælde ud; det øger spænding og uforudsigelighed.

Genopbygning efter hændelse: 1) Sikker adskillelse i 24–48 timer for at lade stress falde. 2) Sundhedstjek, især ører og hud hos Lagottoen, da fugtig pels og øreproblemer kan udløse ømhed. 3) Gennemtænk ressourcer: flere hvilesteder, adskilt fodring, fjern særligt eftertragtede genstande. 4) Genstart relationen med duftudveksling, barrieremøder og korte, belønningsbaserede sessioner.

Brug evidensbaserede metoder som gradvis desensibilisering og modbetingning. Arbejd med mønsterlege (f.eks. 1-2-3-gå eller “matwork”), så hunden får forudsigelighed. Parallelle gåture og næseopgaver reducerer arousal. Ved flerhundshold kan I planlægge solo-aktivering, så rivalisering ikke bygger sig op.

Hvornår skal der hjælp til? Kontakt en adfærdsdyrlæge eller certificeret adfærdskonsulent, hvis der har været bid, hvis katten ikke tør bevæge sig frit, eller hvis hunden vokaliserer/varer vågen i timer for at patruljere. Vær også opmærksom på neurologiske tegn: enkelte Lagotti kan have arvelige tilstande som juvenil epilepsi; pludselige, uforklarlige reaktioner eller “fravær” bør udredes. Smerter i hofter/albuer eller hudirritationer kan også forstærke konflikter – få dyrlægen til at udelukke årsager, før I intensiverer træning.

Forebyg tilbagefald med klare rutiner: faste hvil, dagligt næsearbejde, tydelige pauser fra socialt samvær, og konsekvent brug af “lad være” og “på plads”. Bedre at tage små skridt stabilt fremad end at forcere samvær, der endnu ikke er robust.