Landseer - Allergi og intolerance: Komplet guide

Landseer er ikke en hypoallergen race. Som en storvokset vandglad hund med lang, tæt dobbeltpels udskiller den betydelige mængder skæl, hår og spyt, som tilsammen er de primære kilder til humane hundeallergener. Pelsen har en robust dækhårstruktur og en fyldig underuld, der fælder moderat året rundt og kraftigere i sæsonskifte. Når underulden “blæser”, kan mængden af allergener i hjemmet stige markant. Dertil kommer, at en Landseer kan savle let, især i forbindelse med aktivitet og varmt vejr, og tørret spyt på pels og inventar er en kendt allergenkilde.

Det er vigtigt at skelne mellem to ting: 1) mennesker med allergi over for hund, og 2) allergier hos selve hunden. Denne guide dækker begge perspektiver, men det skal fastslås, at Landseer ikke er et oplagt valg til stærkt hundeallergiske personer. Er der milde symptomer, kan konsekvent pelspleje og miljøkontrol dog gøre en stor forskel.

Grooming er et dagligt behov for racen, hvilket også er et plus for allergihygiejnen. Børst 10–15 minutter om dagen med underuldsrive og slicker, og afslut med en fugtig microfiberklud, der samler skæl og støv op. Et skånsomt bad hver 2.–4. uge i en fugtgivende, parfumefri shampoo kan reducere allergener, men overbadning udtørrer huden og kan forværre kløe og skæl. Tør pelsen helt efter bad og svømning, da fugt under den tætte pels disponerer for hot spots. Overvej at lave en “allergizone” i hjemmet, hvor hunden ikke har adgang, typisk soveværelset, og brug en støvsuger med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt. Filtrer luften i opholdsrum, og vask hundens sengetøj ved 60 °C én gang om ugen. For familier med let allergi kan denne samlede indsats være tilstrækkelig til, at hverdagen fungerer, selv med en stor og pelsrig Landseer.

Allergi hos Landseer viser sig typisk som kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, poteslikken, hudlugt og tilbagevendende hot spots (akut fugtig dermatitis). Tre hovedårsager dominerer: atopi (miljøallergi), foderallergi og loppeallergi. Hos en vandglad Landseer forværres hudproblemer ofte af fugt, varme og friktion under den tunge pels.

Start systematisk: 1) Udeluk parasitter med løbende loppe- og skovflåtbeskyttelse året rundt. 2) Få taget hudcytologi ved dyrlægen for at identificere bakterier og gær (Malassezia), som ofte komplicerer allergi. 3) Behandl aktive infektioner før du evaluerer kløeniveauet – ellers undervurderes effekten af øvrige tiltag. 4) Kortlæg sæsonvariation og udløsere: forværres kløen i birk- eller græspollensæsonen, efter svømning, på bestemte liggepladser eller efter specifikke godbidder?

Landseer har tunge, halv-hængende ører, som sammen med vandaktivitet øger risikoen for otitis externa. Skyl og tør ørerne efter bad og svømning med en ørerens med tørrende egenskaber, og få dyrlægen til at vurdere behov for receptpræparater ved tilbagevendende infektioner. Klip eller udtynd pelsen lokalt omkring kroniske hot spot-områder for at bedre luftcirkulation, og brug eventuelt en luftende kølemåtte i varme perioder.

Bemærk, at hypotyreose forekommer i racen, og lavt stofskifte kan efterligne eller forværre hud- og pelsproblemer. En simpel blodprøve (T4/TSH) kan afklare dette. Hold hunden slank; overvægt belaster led og kan forværre hudfolder og fugtproblemer. Opdel dagens motion i blidere sekvenser, ca. op til 1 time i alt, så huden ikke konstant er varm og fugtig under pelsen. Et fast, roligt plejeskema virker ofte stærkere end sporadiske, intensive indsatser.

Foderallergi hos Landseer viser sig hyppigst som kløe, ørebetændelse, blød afføring og perioder med oppustet mave. Diagnosen stilles bedst med en elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden udelukkende får én kontrolleret proteinkilde, enten som veterinært hydrolyseret diæt eller som nøje udvalgt novel protein (f.eks. hest, and eller kanin), som hunden ikke tidligere er eksponeret for. Ingen godbidder, tyggeben, smagsatte tandpastaer eller smagskorrigerede medicinprodukter må indgå. Hvis symptomerne bedres tydeligt, bekræftes diagnosen med en kontrolleret provokation.

Som kæmperace har Landseer et energibehov, der typisk ligger omkring 1.800–2.700 kcal/dag for en kastreret voksen på 50–65 kg, afhængigt af aktivitetsniveau. Brug 2–3 måltider dagligt for at mindske risiko for mavedrejning (Gastric Torsion), og undgå hård motion 60 minutter før og efter fodring. Til hudstøtte er marine omega-3 fedtsyrer veldokumenterede: mål efter 75–100 mg EPA+DHA pr. kg^0,75 dagligt; for en 60 kg Landseer svarer det til ca. 1.600–2.200 mg/dag. Vælg diæter med afbalanceret fedt og protein, så hunden forbliver slank, hvilket også mindsker belastning på forbenenes albuer og korsbånd.

Racen kan være disponeret for cystinuri. Er den diagnosticeret eller mistænkt, skal du drøfte allergivenlige diæter med lavt purinindhold og moderat protein med dyrlægen, og tilstræbe et højt væskeindtag (> 50 ml/kg/dag), f.eks. ved at bløde foderet op eller tilbyde vådfoder; for en 60 kg hund er det mindst 3 liter dagligt. Ved hypotyreose skal stofskiftet stabiliseres for at få fuldt udbytte af huddiæter. Tilsæt gerne probiotika, og hold en detaljeret foderlog, så mønstre i kløe og afføring kan spores og justeres præcist.

Miljøallergener som husstøvmider, pollen og skimmelsvampe trives, hvor der er varme, stof og fugt – tre forhold, der let opstår omkring en stor, pelsrig Landseer. En målrettet hjemmeplan kan markant reducere eksponeringen. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, luft ud dagligt, og brug affugter i kældre. Vask hundens tæpper og senge ved 60 °C ugentligt, og skift over til syntetiske eller tætvævede betræk, der hæmmer mider. Støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og kør en luftrenser i opholdsrum, især i pollensæsonen.

Udendørs samler lang pels pollen, jord og skimmel. Skyl eller tør poterne efter gåtur, og frisér pelsen hurtigt ved hjemkomst, så partikler ikke fordeles i hjemmet. I højsæsoner kan aftenture efter regn være gunstige, fordi pollenmængden er lavere. Begræns adgang til soveværelset, og rengør bilen jævnligt; et rent kabinefilter og et tæppe, der kan vaskes ved 60 °C, gør en forskel.

Som vandhund elsker Landseer at bade, men fugt er allergihudens fjende. Aftal faste “tørreprotokoller”: skyl salt/klor ud, dup-tør grundigt, og brug evt. en kølig blæser på lav styrke, til underulden er helt tør. Inspektér huden næste dag for tegn på hot spots. Brug milde, parfume- og farvestoffrie rengøringsmidler i hjemmet, da duftstoffer kan irritere både menneskers og hundens hud. Vær konsekvent med loppe- og flåtprofylakse; selv enkeltstående loppebid kan udløse kraftig kløe hos følsomme hunde. Endelig, planlæg pelsplejen udenfor eller i et bryggers, så skæl og hår ikke spredes i stuerne.

En dybdegående, systematisk tilgang giver bedst langtidsresultat. Diagnostisk anbefales hudskrab og tape-aftryk (cytologi) for bakterier og Malassezia, otoskopi og eventuel dyrkning ved kroniske øreproblemer, samt parasitkontrol. Ved mistanke om atopi kan intradermal test eller serologisk IgE-test hjælpe med at sammensætte allergenspecifik immunterapi (ASIT), som er den mest sygdomsmodificerende langsigtsløsning; effekten opnås typisk over 3–6 måneder.

Symptomatisk kløekontrol kan opnås med oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint), som ofte tåles godt ved kronisk brug. Ciclosporin er et alternativ ved vedvarende atopi, især hvis hunden også har hyppige øre- og hudinfektioner. Kortvarige steroidkure kan være nødvendige ved svære opblussen, men planlægges i lavest mulige effektive dosis og længde. Antihistaminer hjælper få hunde alene, men kan indgå i et flerstrenget regime. Medicinske shampoer med 2–4 % chlorhexidin, eventuelt kombineret med miconazol, er effektive ved sekundære infektioner, og ørerens med salicyl- eller borsyre kan forebygge recidiv. Omega-3 tilskud og barrierestyrkende huddiæter understøtter behandlingen.

Særlige Landseer-hensyn: Kontroller for hypotyreose, hvis hudproblemerne er seje eller ledsages af mat pels og lav energi. Ved Addison’s disease skal steroidbrug afstemmes stramt med dyrlægen. Cystinuri stiller krav til urinforebyggelse og diætvalg, selv under allergibehandling. Da racen er stor, skal doser altid justeres korrekt efter vægt, og monitorering med blodprøver ved længerevarende medicinforløb er god praksis. Når den akutte fase er stabiliseret, bør du og dyrlægen sammensætte en skriftlig vedligeholdsplan, der kombinerer miljøtiltag, kost, regelmæssig hud- og ørepleje samt, når relevant, immunterapi. Konsistens og tidlig indsats ved tilbagefald er nøglen til et roligt hudliv.