Avlsstandard
Landseer er en selvstændig FCI-race fra Tyskland/Schweiz, placeret i gruppe 2 (schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde). Den er en gigantisk brugshund med tydelig vandglæde og et venligt, tålmodigt væsen. Hanner måler typisk 72–80 cm og tæver 67–72 cm, med en vægt på cirka 50–65 kg. Racens særkende er den rene, hvide grundfarve med skarpt afgrænsede sorte partier, samt et sort hoved med hvidt næseparti og hvid blis. Pelsen er lang, tæt og vandafvisende, men ikke krøllet; underulden er moderat og kræver daglig pleje for at undgå filtre. Halen er kraftig, båret let svinget i bevægelse. Hovedet er tørt og nobelt for størrelsen, med fast læbeføring og stramme øjenrande, så man begrænser risikoen for øjenirritation. Øjnene er mørkebrune og udtrykket blidt. Korrekt bid er saksebid. Konstruktionen skal være rektangulær, med en stærk, lige ryg, dyb brystkasse uden ekstreme dybde-/breddeforhold, velvinklede bagpartier og sikre, jordvindende bevægelser. Temperamentet er sødt, hengivent og stabilt; Landseer er børnevenlig, samarbejdende og tålmodig, uden skarphed eller nervøsitet. Som vandhund skal den vise naturlig interesse for at svømme, apportere og arbejde i roligt tempo. Avlsudvælgelsen bør prioritere: sund, funktionel anatomisk helhed; korrekt farvetegning uden sølvskær; fast hud- og øjenrandstonus; stærke poter; stærk ryg og lænd; samt et robust, men ikke tungt, skelet. Undgå for massive hoveder med løs hud, udtalt læbefold, for dybe brystkasser, bløde håndrod, kohase og krum ryg. En veltypet Landseer skal kunne bevæge sig effektivt på land og i vand, have moderat daglig motionsbehov (op til en time) og et sind, der trives i familien, også i hjem med plads og adgang til have.
Genetiske overvejelser
Ansvarlig Landseer-avl begynder med aktiv forvaltning af genetisk diversitet i en relativt lille population. Med få årlige registreringer i Danmark øges risikoen for slægtskabsparringer og såkaldt popular-sire-effekt, hvor én hanhund får uforholdsmæssigt mange afkom. Hold indavlskoefficienten (COI) så lav som praktisk muligt, gerne under racens gennemsnit og helst under 6–7 % beregnet over 10 generationer, og fordel avlsbrug jævnt mellem flere sunde, typestærke hunde. Overvej import eller sæd fra ubeslægtede linjer i Tyskland, Schweiz eller andre lande, når det kan dokumenteres sundhedsmæssigt. De vigtigste komplekse (polygenetiske) egenskaber i racen er hofte- og albueled (HD/AD), hjertesundhed (subvalvulær aortastenose, SAS), neurologi (idiopatisk epilepsi) samt hud-/øjenstramhed. Brug avlsværdier/EBV, hvis tilgængelige gennem klub eller DKK, så parringer planlægges med et forventet avlsmæssigt løft. For enkeltgen-egenskaber er farve vigtig: Landseer skal være sort/hvid med klart afgrænsede pletter. Misfarver eller utypiske nuancer bør frasorteres. DNA-paneler kan afdække visse varianter; anvend dem målrettet, og undgå at snævre genpuljen unødigt. Cystinuri er i beslægtede racer associeret med mutationer i SLC3A1/SLC7A9; test når valide race-specifikke værktøjer foreligger, og anvend bærer × fri strategier uden at udelukke værdifulde linjer. Tænk altid helhed: undgå at fokusere alt på en enkelt egenskab, så du ikke utilsigtet øger risikoen for andre problemer. Genetic drift kan på kort tid ændre en lille population; lav derfor flerårige avlsplaner, monitorér stamtavler, kuldsøskendes helbred og hold en dokumenteret sundhedsprofil for hver avlshund, så næste parring kan optimeres evidensbaseret.
Sundhedstests
Et struktureret testprogram fører til færre ubehagelige overraskelser for både opdrætter og hvalpekøbere. Følg altid DKK og specialklubbens til enhver tid gældende avlskrav, og læg gerne et sundhedslag oveni. Basisundersøgelser: 1) HD/AD-røntgen efter FCI-standard hos autoriseret dyrlæge/aflæser. Sigt efter HD A/B og AD 0; fravælg kombinationer, der statistisk øger ledydelser. 2) Hjertescreening for SAS med Doppler-ekkokardiografi udført af kardiolog. Første gang ved 12–18 mdr., re-screen gerne ved 3–4 år, især hos hanhunde i aktiv avl. 3) ECVO-øjenundersøgelse årligt i avlsperioden; registrér fund som cherry eye-tendens, entropion/ektropion og øvrige øjenlidelse. 4) Thyreoideaprofil (TT4/FT4, TSH, evt. TgAA) fra 2-årsalderen og med 12–24 mdr. interval for at opfange hypothyroidisme. 5) Cystinuri-screening: DNA-test, når racespecifik validering foreligger, og/eller nitroprussidtest af urin hos kønsmodne hanner; følg op ved mistænkelige fund. 6) Generel ortopædisk vurdering, inkl. knæstabilitet (forreste korsbånd) og ryg-/potevurdering. 7) Basal intern medicin: fuld klinisk undersøgelse, hæmatologi/biokemi, urinprøve. Addison’s sygdom har ikke en robust DNA-test; hold derfor klinisk opmærksomhed, lav basal kortisol/ACTH-stim ved relevant mistanke, og undgå linjekombinationer med kendte tilfælde i nær familie. 8) Avlsfitness: tævehygiejne, vaginale svaberprøver ved behov, progesteron-timing, samt herpesvaccination efter dyrlægens rådgivning. 9) Hanundersøgelse: sædanalyse, testikelstatus og brucellose-test ved import/parringer på tværs af grænser. Supplerende forebyggelse: rådgiv hvalpekøbere om mavedrejning (GDV) og overvej profylaktisk gastropexi ved kastration/sterilisation i risikohjem. Dokumentér alle resultater, del dem med parringspartnerens ejer, og registrér i åbne databaser, hvor muligt, så racen som helhed løftes.
Avlsetik
Etisk Landseer-avl sætter hundens velfærd først, både i planlægning, avl og opvækst. Vent med avl til fysisk og mental modenhed: tæver tidligst efter 24 måneder og ikke på første løbetid; hanner efter fuldt sundhedstjek ved 24–30 måneder. Planlæg kuld, så tæven har passende restitution mellem drægtigheder; undgå for tæt kuldfrekvens. Sæt gennemsigtige grænser for anvendelse af populære hanner; som tommelfingerregel bør én han ikke bidrage med mere end 2–3 % af femårs-kuldene i en lille population, hvilket i praksis betyder et begrænset antal kuld/afkom. Vægt styring er dyrevelfærd: avl kun på slanke, veltrænede hunde; overvægt øger risikoen for AD/HD, korsbåndsruptur og komplikationer ved parring/drægtighed. Avl ikke på hunde med klinisk betydende SAS, epilepsi, udtalt øjenløshed eller dokumenterede arvelige lidelser. Temperamentet er centralt for en familie- og vandhund: fravælg nervøse, lydsensitive eller aggressive individer, og dokumentér mental robusthed gennem standardiserede beskrivelser eller funktionsprøver. Undgå selektion mod ekstreme størrelser; for stor kropsmasse forkorter levetid og øger ortopædrisiko. Giv hvalpe de bedste odds: rolig whelping, hygiejne, tidlig neurologisk stimulering, målrettet socialisering, tryg introduktion til vand og forskellige underlag, samt en foderplan der støtter kontrolleret vækst med korrekt calcium/fosfor-forhold. Vær åben om sundhedsresultater, også når de ikke er perfekte, og udarbejd klare købsaftaler med sundheds-garanti, tilbagekøb/omplaceringsklausul og livslang rådgivning. Samarbejd med raceklubben, indrapporter helbredsdata og medvirk i forskning/registre; etisk avl er et fælles projekt, der prioriterer racens langsigtede sundhed, funktion og levealder omkring 11 år.
Valg af avlspartner
Målet er en partner, der komplementerer din hunds styrker og afbøder svagheder, uden at øge slægtskabet unødigt. Start med stamtavleanalyse: beregn COI over mindst 10 generationer, og sammenhold med et effektivt populationsperspektiv; vælg gerne en partner fra en anden linje eller et andet land med dokumenteret sundhed. Gennemgå sundhedsdata i dybden: HD/AD-scorer, hjertescan (SAS), øjenfund, thyreoidea, eventuelle DNA-tests for cystinuri, samt klinisk ortopædisk status. Inddrag kuldsøskendes og forældredyrs helbred og levetid, da disse ofte er mere prædiktive end enkeltindividets resultat. Vurder temperament ved flere møder: Landseer skal være sød, hengiven og tålmodig, med stabil nerve, moderat aktivitetsniveau og lyst til vandarbejde. Undgå at matche to hunde med samme adfærdsmæssige udfordring (f.eks. lydfølsomhed). Eksteriør skal vurderes funktionelt: stærk, lige overlinje; korrekt vinkling og poter; fast hud og tørre øjenrande; korrekt pels og farvetegning; effektiv, jordvindende bevægelse. Prioritér genetisk diversitet: fravælg populære hanner, hvis de allerede er bredt brugt, og prioriter i stedet velafprøvede, men mindre anvendte hunde med dokumenteret sundhed og afkomskvalitet. Praktik: aftal klare vilkår for parring, progesterontiming, sædkvalitetskrav, eventuel AI vs. naturlig parring, brucellose-test ved import, samt hvad der sker ved tom tæve. Planlæg hvalpeforløb og købermatchning i god tid, herunder vejledning om forebyggelse af mavedrejning, vækststyring og pelspleje. Endelig, evaluér parringen retrospektivt på kuldets helbred, vækst, temperament og anatomi; brug data aktivt i næste avlsbeslutning.