Nødsituationer med Landseer: Beredskab og førstehjælp

En Landseer er en stor, rolig og vandglad arbejdshund, men størrelsen på 50–65 kg og den tætte, lange pels stiller særlige krav til beredskabet. En gennemtænkt førstehjælpskasse, der er tilpasset en kæmperace, sparer dyrebar tid, når uheldet er ude.

• Udstyr og materialer, som bør ligge samlet og let tilgængeligt:
• XXL kurvemundkurv eller blød snudemaske, som hunden er vant til at få på. Muzzle må aldrig bruges ved vejrtrækningsbesvær, hedeslag eller opkastninger.
• Kraftig, bred støtteforbinding (5 og 10 cm), selvklæbende bandage, sterile kompresser 10×10 cm, steril gaze og sportstape. Til en Landseer kræves ekstra længder.
• Sårpleje: Steril saltvandsopløsning (0,9 % NaCl) til skylning, klorhexidin 0,05 % til huddesinfektion, øjenskyl (steril) og engangspipetter.
• Flåtfjerner, negleklipper, trissesaks/traumesaks, pincet og engangshandsker (nitril, str. L/XL).
• Digitalt rektaltermometer samt vandbaseret gel; normal temperatur er ca. 38,0–39,0 °C.
• Termisk redningstæppe, køle- og varmeelementer (engangskoldpakke og varmepose), non-slip måtte til bil.
• Elastisk støttebind eller badehåndklæde til midlertidig bæreslynge under bugen, plus en foldbar båre eller et kraftigt tæppe til to-personers løft.
• Potesokker og potebalsam, for at beskytte trædepuder efter skader.
• Lang, flydende line til vandaktiviteter, så hunden kan kontrolleres uden at overbelastes.
• Lommelygte, pandelampe og reflekser til natlige ture.
• Kort med chipnummer, forsikringsoplysninger, faste mediciner, kendte allergier og kontaktdata på dyrlægevagt.
• Eventuelt et antihistamin ordineret af dyrlægen med korrekt dosis pr. kg, hvis din hund tidligere har reageret på insektstik.

Opbevar kassen i bilen og derhjemme, og lav et mini-kit til gåturen. Gennemgå indholdet halvårligt, så udløbsdatoer og batterier holdes ajour. Træn gerne din hengivne og tålmodige Landseer i at acceptere mundkurv, håndtering af poter og berøring omkring munden, så førstehjælp kan gives sikkert og stressfrit.

Mavedrejning (Gastric Torsion/GDV) er et velkendt akuttproblem hos store, dybbrystede racer som Landseer. Typiske tegn er rastløshed, udspilet mave, savlen, ufrugtbare brækninger, smerte og blege gummer. Dette er livstruende, og hunden skal straks til dyrlæge – giv ikke mad, vand eller medicin, og vent ikke på, at det går over.

Hedeslag forekommer oftere hos store, kraftige hunde med tæt pels. Symptomer er intens gisp, svaghed, desorientering, røde til blege gummer, opkast eller kollaps. Flyt hunden til skygge, begynd aktiv nedkøling med kølige (ikke iskolde) våde håndklæder på bryst, lyske og poter, tilbyd små slurke vand, og kør til dyrlæge. Undgå høj varme og fugt, især efter bad eller svømmetur, hvor pelsen isolerer.

Vandrelaterede hændelser ses, fordi Landseer ofte elsker vand. Efter indtag af sø- eller havvand kan hunden få opkast/diarré, saltforgiftning eller sekundær vandaspiration. Tegn på vand i lungerne kan opstå timer senere: hoste, hurtig vejrtrækning, sløvhed – søg dyrlæge.

Kramper (epilepsi) håndteres ved at fjerne farer, dæmpe lys og lyd, og måle anfaldets varighed. Rør ikke ved munden. Hvis anfaldet varer mere end 2–5 minutter, eller der kommer flere i træk, er det akut.

Hjertesymptomer som pludselig svaghed eller kollaps kan ses ved Subvalvulær Aortastenose (SAS). Stop aktivitet, hold hunden rolig og kølig, og kør til dyrlæge.

Blødninger, dybe flænger eller haltheder kræver hurtig førstehjælp og vurdering. Tryk med sterile kompresser ved blødning. Kend basale vitale værdier: puls 60–90/min for en stor hund i hvile, respiration 10–30/min og temperatur 38,0–39,0 °C. Hjertelungeredning (HLR) udføres kun ved hjertestop: hunden på højre side, komprimer brystkassen med ca. 1/3 af dybden, 100–120/min, med 30:2 forhold, hvis du er trænet, og kør mod dyrlæge samtidig.

Store hunde får adgang til mere – og kan nå køkkenborde. Klassiske toksiner er chokolade, rosiner/druer, xylitol (i tyggegummi/bagværk), rottegift (antikoagulantia og neurotoksiner), ibuprofen/naproxen, paracetamol, nikotin, marihuana/THC, frostvæske (ethylenglykol), gødning og visse stue- og haveplanter. For en vandglad Landseer er cyanobakterier (blågrønalger) i søer en særligt alvorlig risiko, ligesom saltforgiftning efter at have drukket meget havvand.

Trinvis håndtering:
1) Stop eksponeringen, fjern rester og gem emballage. Skyl pelsekspornering med lunkent vand og mild sæbe i 10–15 minutter; beskyt øjne og ører.
2) Vurder symptomer: savlen, opkast, rystelser, sløvhed, blege gummer, koordinationstab eller kramper. Ved vejrtrækningsbesvær, kollaps eller kramper – afsted til dyrlæge med det samme.
3) Ring til din dyrlægevagt eller Giftlinjen (82 12 12 12) med hundens vægt, alder, tid siden indtagelse og præcist produktnavn/indhold. Følg anvisningerne nøje.
4) Fremkald aldrig opkast uden udtrykkelig anvisning fra fagpersonale. Det er farligt ved ætsende stoffer, skumdannende midler, petroleum, neurologiske symptomer og ved bevidsthedspåvirkning.
5) Skyl øjne med steril øjenskyl i 10–15 minutter ved øjeneksponering, og søg dyrlæge.
6) Aktiveret kul og modgift doseres og gives bedst på klinik, hvor hundens tilstand kan overvåges.

Ved mistanke om blågrønalger: stop badning, skyl hunden grundigt, undgå at den slikker pelsen, og kør direkte til dyrlæge. Ved saltvandspåvirkning: giv frisk vand i små mængder, undgå tvangsdrikning, og søg dyrlæge ved opkast, diarré eller neurologiske tegn.

Forebyg forgiftning ved at opbevare kemikalier og lægemidler højt og aflåst, rydde køkkenet, straks fjerne ådsler på stranden, og bruge affaldsspande med børnesikring. Lær din Landseer et solidt “slip” og “lad være”, som er guld værd på gåturen.

Sår og flænger i hud og poter er almindelige hos store, aktive hunde. Klip forsigtigt pelsen omkring såret, skyl grundigt med rigelige mængder sterilt saltvand, og dup tørt. Desinficér skånsomt med klorhexidin 0,05 % på hud, ikke i dybe sårhuler. Dæk med sterile kompresser og en polstret bandage: underlag (gaze eller vat), tryk-/absorptionslag og selvklæbende ydre lag. Bandagen skal være fast, men ikke stram – to-finger-reglen. Kontroller tæer for varme, hævelse og misfarvning, og skift bandage, hvis den bliver våd eller gennemblødt.

Poteskader kræver renlighed og ro. Rens med saltvand, tør forsigtigt, læg en polstret bandage, og brug potesok, så forbindingen holdes tør. Begræns aktivitet, indtil dyrlægen har vurderet dybde og behov for sutur.

Mistanke om korsbåndsruptur (pludselig bagbenshalte, gerne med at hunden ikke vil støtte) håndteres med umiddelbar ro. Brug et bredt håndklæde som bug-slynge for at aflaste på vej til bilen, og undgå hop og trapper. Giv ikke menneskelige smertestillende midler.

Oftalmologiske problemer som “cherry eye” eller øjenlæsioner kræver hurtig, skånsom håndtering. Undgå at hunden gnider øjet; fugt med steril øjenskyl, brug eventuelt krave, og søg dyrlæge samme dag.

Mistanke om fraktur eller alvorlig ledskade: immobilisér så godt som muligt med polstring omkring hele benet, uden at klemme, og undlad at forsøge avancerede skinner på overarms- eller lårbensbrud. Løft med to personer og en båre.

Efter koldt vand og vind kan en våd Landseer blive nedkølet. Mål temperaturen; ved let hypotermi, tør hurtigt, giv tæpper og lun rumvarme, og tilbyd små mængder lunkent vand. Ved rystelser, sløvhed eller temperatur under 37,5 °C, kontakt dyrlæge. Vær opmærksom på forsinkede lungesymptomer efter vandaspiration: hoste, besværet vejrtrækning eller stigende puls – det er akut.

Husk, at mavedrejning ikke kan behandles hjemme, at større blødninger skal komprimeres kontinuerligt, og at store hunde kræver planlagt løft og transport for at undgå yderligere skader.

Lav på forhånd en plan med adresser og telefonnumre på nærmeste døgnåbne klinikker, og vælg mindst én med kirurgisk kapacitet til mavedrejning. Gem numrene i telefonen, læg dem i førstehjælpskassen, og skriv dem på et kort på køleskabet. Ring altid før ankomst, så teamet kan forberede sig.

Kør straks til dyrlæge ved: mistanke om mavedrejning, vejrtrækningsbesvær, vedvarende kramper eller flere anfald, ukontrollerbar blødning, dybe sår, kollaps, pludselig svær halthed, mistanke om fraktur, forgiftning med alvorlige symptomer, smerte, der ikke aftager, eller hvis hunden ikke kan tisse (kan ses ved cystinuri og urinvejsstop, især hos hanner).

Addison-krise kan vise sig som svaghed, opkast, diarré, rystelser og kollaps; giv varme, hold hunden i ro, og kør. Hypothyreose er sjældent akut, men kan disponere for nedsat kuldetolerance; vær opmærksom ved bad og kolde forhold. Ved SAS kan anstrengelsesudløst svaghed/kollaps opstå; stop aktiviteten, køl forsigtigt, og søg vurdering.

Sådan forbereder du transporten: brug non-slip måtte, hjælp hunden ind via rampe, fastgør den i sele eller med kort line, og undgå unødige bevægelser. Muzzle kun, hvis der ikke er tegn på åndenød, hedeslag eller opkast. Medbring medicinliste, chipnummer, forsikringskort, eventuelle prøver (fx vomitus eller urin), og billeder/video af symptomer.

Hold styr på basale vitale værdier i en logbog: normal temperatur 38,0–39,0 °C, puls 60–90/min i hvile, respiration 10–30/min, rosa fugtige gummer, kapillærfyldningstid ca. 1–2 sek. Afvigelser, der varer ved, kræver vurdering.

Efter enhver nødsituation bør der aftales kontrol. En stor, tålmodig Landseer tager ofte skader med stoisk ro, hvilket kan maskere smerte. Stol på tegn som ændret adfærd, appetit, gang eller vejrtrækning – og ring hellere én gang for meget end én gang for lidt.