Hvalpevejledning: Valg af Leonberger hvalp

At vælge den rette opdrætter er det vigtigste skridt mod en sund, stabil og racetypisk Leonberger. Racen stammer fra Tyskland, tilhører FCI Gruppe 2 (schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde), og er en storvokset familiehund med lang dobbeltpels og sort maske. Netop størrelsen og sindet stiller høje krav til opdræt, socialisering og gennemsigtighed. Prioritér en DKK-registreret opdrætter, der kan dokumentere helbredstests på forældredyrene, herunder HD/AD-røntgen, øjenundersøgelse (ECVO) og relevante DNA-tests for racen (fx LPN1, LPN2 og LEMP). Seriøse opdrættere kan forklare deres avlsmål skriftligt: hvorfor netop denne kombination, hvordan de vægter sundhed, mentalitet og bevægelser, og hvordan de undgår ekstremstørrelse til fordel for korrekt konstruktion og holdbarhed. Besøg opdrætteren, og vurder miljøet. Hvalpene skal vokse op i et renligt, stimulerende, trygt hjemmemiljø med lyde, gæster, forskellige underlag og positive oplevelser. Spørg ind til socialiseringsplan, miljøtræning, bilkørsel og håndtering. En god opdrætter matcher ikke hvalpe efter “størst er bedst”, men efter dit erfaringsniveau, dit hjem og dine aktivitetsplaner. Bed om at møde morhunden, og gerne også faren eller nære slægtninge, så du kan se typisk temperament: blid, venlig, legesyg, uden skarphed. Gennemgå dokumenter i ro og mag: stambog, sundhedsattest, vaccinationsbog/EU-pas, chipregistrering, skriftlig købsaftale med klare vilkår for reklamation og tilbagekøbsklausul. Spørg til forventet størrelse, pelspleje og motionsbehov som voksen; en Leonberger kræver plads, daglig mental aktivering og mere end to timers motion som voksen, men med rolig opvækst hos hvalpe. Ærlig rådgivning om både fordele og udfordringer er et kendetegn for en ansvarlig opdrætter.

Når kuldet besøges, så kig først efter helhedsindtryk: vågne, rene øjne, tør næse uden flåd, glansfuld pels, normal afføring i hvalpegården og en frisk lugt. Leonberger-hvalpe bør have tydelig sort maske, løvegul farve (fra mørk rødgul til sandfarvet) og en begyndende lang dobbeltpels, der dog først fuldt udvikles med alderen. Se efter korrekt kropsbygning: lige ben, gode poter, stærk ryg, fri bevægelse uden haltepræg og en naturlig, afslappet hale. Tjek bid (typisk saksebid), pigment ved øjenlåg og læber, samt at øjenkanter slutter tæt. Vejr og vind må ikke slå hvalpene ud; de skal være nysgerrige, men må gerne søge tryghed hos opdrætteren. Vurder adfærd i små glimt: reagerer hvalpen på nye lyde med kort nysgerrighed, finder den hurtigt ro igen, og opsøger den kontakt? En Leonberger skal være blid og samarbejdsvillig, ikke hysterisk eller overdreven vagtsom. Vær realistisk med størrelse: vælg ikke den største hvalp alene for “wow-effekt”. En jævn, harmonisk hvalp er ofte mest holdbar. Se, hvordan hvalpen håndteres: kan du røre ører, poter og mund uden drama? Kan den koncentrere sig et øjeblik om en godbid eller et legetøj, og slipper den igen? Spørg til tidlige erfaringer med vand; mange Leonbergere elsker vand, men vandsikkerhed skal bygges gradvist og positivt. Bed opdrætteren om notater fra daglige observationer: hvem er modig, hvem er mere sensitiv, og hvem matcher en aktiv familie vs. et roligere hjem. Husk, at det rette match er vigtigere end farvenuancer og “flot maske”.

Selvom racen ikke har én enkelt dominerende lidelse, er Leonberger en meget stor race, hvorfor solid sundhedsscreening og ansvarlig vækst er afgørende. Kræv dokumentation for: 1) Hofter/Albuer: HD- og AD-røntgen på forældredyr (helst gode statusser, fx HD A/B og AD 0). 2) Øjne: Aktuel ECVO-øjenundersøgelse, der screener for blandt andet katarakt og øjenlågsproblemer (entropion/ektropion). 3) DNA: LPN1 og LPN2 (Leonberger polyneuropati), gerne også LEMP, samt eventuelt SOD1 (degenerativ myelopati). 4) Hjerte: Auskultation hos dyrlæge; ekkokardiografi er et plus i store linjer. Diskutér også stofskifte (skjoldbruskkirtel) ved avlsdyr. Spørg opdrætteren om slægtninges levetider og årsager til dødsfald; gennemsnittet er 8–9 år, men genetisk diversitet og fornuftige avlsvalg kan gøre en reel forskel. Voksne Leonbergere har øget risiko for mavedrejning (GDV). Tal med dyrlægen om forebyggelse: fodring i 2–3 mindre måltider, ro før/efter mad, og overvej profylaktisk gastropeksi i forbindelse med neutralisation. For hvalpen er styret vækst nøglen: brug foder til store racer, korrekt calcium/fosfor-forhold, og hold et slankt huld (4–5/9). Undgå glatte gulve, mange trapper og vilde lege med store hunde i vækstperioden. Som tommelfingerregel kan korte, kontrollerede gåture planlægges efter “5-minuttersreglen” pr. måned af hvalpens alder pr. tur, med rigelige pauser og mental aktivering. Basale sundhedspunkter ved overdragelse: chipmærkning og registrering i Dansk Hunderegister, sundhedsattest, 1. vaccination (typisk ved 8 uger), ormebehandling efter behov, samt EU-pas. Følg din dyrlæges vaccinationsprogram (fx 8, 12 og 16 uger), og planlæg tidlig tandbørstning, negleklip og ørepleje. En ugentlig grundig pelsbørstning er passende for dagligdagen; i fældeperioder kræves hyppigere gennemredning for at undgå filtre og hudirritation.

Leonbergerens ideal er blid, venlig og legesyg, med stor samarbejdsvilje og rolig, stabil selvtillid. En enkel, praktisk temperamenttest ved 7–8 uger kan hjælpe matchet. 1) Kontakt og samarbejde: Sæt dig på gulvet, kald hvalpen venligt, og se, om den spontant søger kontakt uden at være klæbende. En god familie-Leonberger tager kontakt, men kan også undersøge rummet selvstændigt. 2) Håndtering: Løft forsigtigt, mærk poter, kig i ører og mund. Hvalpen må gerne protestere lidt, men skal hurtigt falde til ro. Høj tolerance for blid håndtering er et plus i en stor race, som skal plejes hele livet. 3) Nysgerrighed og mod: Introducér en ny lyd (et bundt nøgler eller en fjernbetjent legetøjslyd) bag en skærm. En ønskværdig reaktion er kort forskrækkelse, efterfulgt af nysgerrig udforskning og hurtig restitution. 4) Problemløsning: Læg en godbid under en flad klud, og se om hvalpen forsøger sig. Villighed til at prøve igen, når noget ikke lykkes første gang, er et godt tegn på træningsbarhed. 5) Leg og bytte: Test blid trækkeleg; hvalpen må gerne engagere sig, men skal kunne aflevere igen. 6) Sociale signaler: Se efter afslappet kropssprog, bløde øjne, logren i neutral højde, og fravær af hård stirren. Undgå hvalpe, der bliver meget stive, fryser længe eller reagerer med aggressivitet på små stimuli. Notér at omgivelser påvirker testresultater; gentag gerne kort hos opdrætteren og på et neutralt sted. Vælg en hvalp, hvis energiniveau matcher jeres hverdag. Leonbergeren trives i et aktivt hjem med rolig, konsekvent opdragelse, daglig social kontakt og senere, som voksen, mere end to timers samlet motion, fordelt klogt over dagen.

Start i god tid; populære kuld har ofte venteliste, og kuldstørrelsen ligger typisk på 6–8 hvalpe. 1) Indledende kontakt: Præsenter jeres hverdag, erfaring og ønsker. Seriøse opdrættere stiller mange spørgsmål for at sikre et godt match. 2) Besøg og reservation: Besøg kuldet, mød morhunden, og gennemgå helbreds- og avlsdokumentation. Depositum aftales skriftligt med klare betingelser. 3) Udstyr og forberedelse: For en Leonberger kræves stor liggeplads, skridsikre underlag, solide skåle, børste/kam til lang dobbeltpels, sele/line, transportløsning til bil, hvalpeindhegning og sikre hegn i haven. Planlæg hvilezoner, så hvalpen kan sove uforstyrret. 4) Overdragelse: I Danmark må hvalpe først flytte ved 8 uger. De skal være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, sundhedstjekkede og vaccinerede efter gældende anbefalinger. I får stambog, EU-pas/sundhedsbog, købsaftale, foderplan og vejledning i socialisering. 5) Økonomi og forsikringer: Forvent en pris i lejet for en DKK-registreret hvalp; det varierer med linjer og meritter. Ansvarsforsikring er lovpligtig; sygeforsikring anbefales stærkt i en stor race. Vær opmærksom på eventuel kommunal hundeskat. 6) De første uger hjemme: Planlæg hvalpehold inden for de første 1–2 uger efter ankomst. Træn ro, alene-hjemme i mikro-doser, frivillig håndtering, pote- og mundberøring, og beløn alt ønsket adfærd. Motion doseres alderssvarende; ingen lange gåture eller trapperæs. Mental stimulering gennem korte næselege og enkle øvelser er ideelt. 7) Langsigtet plan: Når hvalpen er udvokset, kan I skrue op for motionen til racens behov. Overvej senere gastropeksi ved neutralisation, hvis dyrlægen anbefaler det. Hold regelmæssig kontakt med opdrætteren, som ofte er den bedste sparringspartner ved spørgsmål om pels, foder og træning. En gennemtænkt proces giver jer en sund, tryg og velfungerende Leonberger i mange år.