Leonberger hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Leonbergeren er en blid kæmpe, og netop størrelse og væksthastighed gør regelmæssige dyrlægebesøg ekstra vigtige. Planlæg hvalpebesøg i takt med vaccinationerne ved ca. 8, 12 og 16 uger, så vækst, bidudvikling og led kan følges tæt. Tal med dyrlægen om korrekt storracefoder, fordi for meget energi og calcium kan accelerere væksten uhensigtsmæssigt og belaste skelet og led. Som voksen trives de fleste Leonbergere med et årligt sundhedstjek. Fra 6–7-års-alderen, hvor racen regnes som senior, anbefales halvårlige kontroller, så begyndende aldersforandringer opdages tidligt. Ved hvert besøg vil dyrlægen typisk gennemgå vægt og Body Condition Score, lytte på hjerte og lunger, undersøge tænder, øjne og ører, vurdere hud og pels samt palpere muskler og led, herunder hofter, albuer og knæ. Da Leonbergeren ofte elsker vand, ser vi hyppigere fugtrelaterede hudirritationer og ørebetændelser; derfor er øre- og hudcheck en fast del af programmet. Derudover giver en bevægelsesvurdering på skridsikkert underlag værdifuld viden om begyndende halthed. Baseline-blodprøver og urinprøve kan med fordel tages første gang som ung voksen, så eventuelle afvigelser senere er lettere at tolke. Har du avlsplaner, bør du drøfte officielle røntgenundersøgelser for hofte- og albueled (HD/AD) i 12–24-måneders-alderen. Den praktiske side er også vigtig: Træn hjemme, at din Leonberger kan stå roligt på en vægt, lade sig håndtere i mund og ører, og gå op på en undersøgelsesbænk. En tilvænning til mundkurv kan være en gave i en akut situation, hvor smerter kan gøre den mest venlige hund utryg. Med god forberedelse bliver hvert dyrlægebesøg roligere, kortere og mere informativt for alle parter.

Et struktureret vaccinationsprogram beskytter din Leonberger mod alvorlige infektioner. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-1) og parvovirus (CPV), typisk givet som DHP. Hvalpeskema: 8–9 uger, 12 uger og 16 uger. En booster gives 12 måneder efter sidste hvalpevaccination, og herefter som udgangspunkt hvert tredje år for kernevacciner, i henhold til gældende vaccine og dyrlægens vurdering. Leptospirose anbefales til de fleste danske hunde, ikke mindst vandglade Leonbergere, der kan komme i kontakt med stillestående vand og gnavere. Lepto gives oftest ved 8–9 og 12 uger, derefter årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er relevant, hvis hunden deltager i træning, udstillinger, pension eller lignende miljøer; den gives typisk årligt som næse- eller oralvaccine. Rabies er ikke et lovkrav i Danmark, men er påkrævet ved rejse til udlandet; første dosis kan gives fra 12 uger, og bliver gyldig 21 dage efter. Tal med dyrlægen, hvis du overvejer titertest for DHP; det kan i nogle tilfælde bruges til at vurdere, om revaccination kan udsættes, men erstatter ikke leptospirose- eller kennelhostevaccination. Efter vaccination er det normalt med let træthed eller ømhed ved stikstedet et døgns tid. Planlæg rolig dag efter stik, og undgå hård træning. Da Leonbergeren er stor, er korrekt dosering og teknik vigtig; hold hunden stabilt stående, og sørg for skridsikkert underlag i klinikken. Ved tidligere reaktioner, aftales en tilpasset plan, fx præmedicinering eller observation i klinik. En opdateret vaccinationsstatus er ikke kun sund fornuft, men også ofte et adgangskrav til hvalpehold, træningspladser og hundepensioner.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv for en stor og atletisk race som Leonbergeren. Parasitter først: Flåter og lopper findes i store dele af Danmark året rundt i milde vintre. Et moderne middel mod flåter/lopper (fx isoxazolin-typer i korrekt vægtklasse) giver stabil beskyttelse og skylles ikke af, hvis hunden bader ofte. Supplér med dagligt flåttjek i fældeperioder, og fjern flåter med en flåttang så tæt på huden som muligt. Tal med dyrlægen om risikoen for lungeorm (Angiostrongylus vasorum), der er udbredt flere steder i landet; forebyggelse kan være månedlig behandling eller regelmæssige afførings-/antigentest. Ormekur gives bedst efter behov baseret på fæcesundersøgelse 1–2 gange årligt. Tænder: Daglig eller næsten daglig tandbørstning er den mest effektive forebyggelse af tandsten og tandkødsbetændelse, som kan forkorte livskvaliteten hos store hunde. Kost og vægt: Brug storracefoder af høj kvalitet, hold Body Condition Score på 4–5/9, og begræns godbidder til under 10 % af daglig energi. Omega-3-fedtsyrer og ledstøttende tilskud kan være relevante, især hos voksne og seniorer. Maveudvidning-tarmslyng (GDV) er en kendt risiko hos meget store og dybbrystede hunde; forebyg ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, bruge slowfeeder, og undgå hård motion 1 time før og 2 timer efter måltider. Hæv ikke madskålen rutinemæssigt, da det kan øge risikoen hos nogle hunde. Drøft profylaktisk gastropexi med din dyrlæge, evt. i forbindelse med neutralisation. Pels og poter: Ugentlig gennemredning, og hyppigere i fældeperioder, forebygger filtre og hot spots. Skyl og tør pelsen grundigt efter svømning, og brug en ørerens med tørrende effekt efter bade for at forebygge ørebetændelse. Hold neglene korte; lange negle øger belastningen på tæer og håndled. Endelig, investér i en god sygeforsikring og et lille førstehjælpskit hjemme og i bilen.

Kend faresignalerne, så du kan handle hurtigt. Maveudvidning-tarmslyng (GDV) kræver øjeblikkelig hjælp: Pludselig rastløshed, at hunden forsøger at kaste op uden at der kommer noget, oppustet mave, savlen og blege gummer er klassiske tegn. Ring til nærmeste dyrehospital, og kør med det samme. Hedslag ses især på varme dage eller i bilen; tegn inkluderer kraftig gispen, sløvhed, kollaps og mørkerøde gummer. Køl langsomt med lunkent vand, giv adgang til skygge og ventilation, og kør til dyrlæge. Andre akutte tilstande omfatter pludselig halthed (mistanke om korsbåndsskade), sårskader, vejrtrækningsproblemer, kramper, forgiftning og vandrelaterede problemer som kraftig hoste efter svømning. Giv aldrig humane smertestillende midler, da de kan være livsfarlige for hunde. Forbered logistikken på forhånd: En Leonberger kan veje 50+ kg; hav en rampe til bilen, et bredt, skridsikkert transportunderlag og en sele med håndtag, så to personer kan støtte bagparten skånsomt. Træn mundkurv positivt, så personalet kan undersøge en smertepåvirket hund sikkert. Hav vagttelefonnumre og kørevej i telefonen, og gem hundens medicinliste, forsikringsoplysninger og seneste journaludskrift i en mappe. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede ilt, væske og røntgen. Efter akut behandling kan store hunde være trætte og ustabile på benene; bær dem ikke i trappen, og sørg for skridsikre måtter, ro og letfordøjelig kost, indtil dyrlægen siger god for at genoptage normal aktivitet. Hurtig reaktion og god forberedelse er ofte forskellen på komplikationer og et ukompliceret forløb.

Systematisk overvågning i hverdagen gør, at du fanger forandringer tidligt. Notér ugentligt vægt og vurder Body Condition Score; mål evt. bryst- og taljeomfang for at opdage vægtændringer under den lange pels. Hos hvalpe og unghunde er stabile, moderate tilvækstkurver vigtigere end hurtig vækst; undgå trapper og spring, indtil vækstzonerne er lukkede (ofte 18–24 måneder). Registrér dagligt appetit, energiniveau, drikkelyst og afføringskvalitet. Hold øje med bevægelse: Stivhed efter hvile, modvilje mod at rejse sig, hoppe ind i bilen eller gå på glatte gulve kan være tidlige tegn på ledsmerter. Bemærk også slæbende bagpoter, stemmeforandringer eller udtalt udholdenhedsproblemer, som kan indikere neurologiske forhold; søg dyrlæge, hvis mønsteret gentager sig. Ører og hud kræver opmærksomhed i en vandglad race: Lugt, rødme, mørkt sekret eller at hunden ryster på hovedet, kalder på øjeblikkelig rens og ofte dyrlægetjek. Efter svømning, tør grundigt og brug en tørrende ørerens efter aftale med dyrlægen. Tjek tænder og tandkød ugentligt; blødning, dårlig ånde og brunlige belægninger kræver indsats. For seniorer (6–7+ år) giver halvårlige helbredstjek med blod- og urinprøver, blodtryk og evt. thyroideaprofil et stærkt sikkerhedsnet. Røntgen eller ultralyd kan være relevant ved mistanke om organforandringer. Planlæg forebyggende HD/AD-røntgen og øjenhjælp, hvis hunden skal i avl, og drøft genetiske tests, der er relevante for racen i avlsprogrammer. Aktivitet og mental stimulering bør være daglige, men lav-impact: lange ture, spor og svømning med god opvarmning. Brug skridsikre måtter i hjemmet, hold neglene korte, og sørg for fast, støttende liggeplads. En simpel sundhedsdagbog eller app, hvor du gemmer observationer og billeder, gør det lettere for din dyrlæge at se mønstre, og hjælper dig, at handle i tide.