Hvalpevudvikling
Lhasa Apso-hvalpe er små i kroppen, men store i personlighed. Fra 8 uger til ca. 6 måneder sker der en eksplosiv udvikling, hvor hvalpen lærer verden at kende, og hvor sunde vaner grundlægges. Racens tibetanske vagthundearv betyder, at den kan være reserveret over for fremmede, hvorfor tidlig, positiv socialisering er afgørende. Planlæg 2–3 kontrollerede møder om ugen med rolige hunde og venlige mennesker, og beløn nysgerrighed, ro og frivillig kontakt.
Husrenlighed kan tage lidt længere tid end hos mere førerorienterede racer, da Lhasaen er selvstændig. Brug korte, hyppige ture, en fast dagsrytme, og en sikkerhedsskabende kasse/selektiv indhegning, så uheld forebygges. Begynd alene-hjemme-træning i små doser, så separation bliver triviel og ikke stressende.
Pelspleje skal indlæres med det samme. Hvalpepelsen er blød, men kan filtre, hvis den ikke plejes. Træn "cooperative care": børst 5–10 minutter dagligt, brug en blid balsamspray, og beløn for ro under håndtering af poter, ører og mund. Sæt pandelokket i en løs topknude, så hår ikke irriterer øjnene. Hold øje med tegn på "cherry eye" (rød hævelse i øjenkrogen), og kontakt dyrlægen, hvis det opstår.
Tandskiftet sker omkring 3–6 måneder, hvor tyggebehovet topper. Tilbyd sikre tyggeben, så møbler skånes, og begynd tandbørstning 3–4 gange ugentligt. Undgå hop fra høje møbler, da små racer er disponerede for patellaluksation. Gåture må gerne være korte og hyppige, med fokus på snus og tryg udforskning frem for distance. En Y-formet sele skåner halsen og den silkebløde pels.
Planlæg grundvaccination, ormekur efter dyrlægens anvisning, og et hvalpetjek af knæ og øjne. En Lhasa Apso bliver 6–7 kg som voksen, og typisk tæt på skulderhøjde 23–25 cm ved 10–12 måneder, men mental modenhed kommer senere.
Ungdomsperioden
Fra ca. 6 til 18–24 måneder går Lhasa Apsoen ind i sin ungdom. Her testes grænser, og vagtinstinktet kan vågne. Det er normalt, at den bliver mere selektiv i, hvem den vil hilse på, og at den prøver at tage selvstændige valg. Fortsæt socialisering i små, succesfulde doser, hvor du hjælper hunden med at vælge ro og afstand frem for gøen. Træn "plads"- eller "tæppe"-signal, så hunden kan finde ro i hjemmet, når der er gæster.
I denne periode skifter pelsen fra hvalpe- til voksenpels (ofte 9–14 måneder). Filtre kan eksplodere i denne fase. Etabler en fast rutine: line-børstning sektion for sektion, bad hver 2.–4. uge med hundeshampoo og balsam, grundig udredning, og skånsom tørring. Overvej at holde pelsen i håndterbar længde, hvis hverdagen kræver det, men bevar beskyttende længde omkring øjne og ører. Kontroller ører for voks og fugt, da hængende ører kan give grobund for irritation.
Hormoner ændrer adfærd. Tæver går typisk i første løbetid omkring 8–14 måneder. Tal med dyrlægen om optimal neutraliseringstidspunkt, da tidlig neutralisering kan påvirke pels og knæ. Arbejd målrettet med lineføring, indkald og impulskontrol gennem sjove øvelser og næsearbejde. Hold gåturene på op til 1 time dagligt fordelt over flere små ture, og undgå gentagne høj-impact spring.
Hold øje med knæ (patellaluksation), unormalt tåreflåd eller tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca), samt tegn på hudproblemer. Et dyrlægetjek ved ca. 12 måneder med fokus på knæ, bid og øjne er fornuftigt. Foder en kvalitetsfoder til små racer, og skift gradvist til voksenfoder omkring 10–12 måneder, når væksten flader ud.
Voksen modning
Fra ca. 2 til 7 år er Lhasa Apsoen som regel stabil i krop og sind. Den er selvsikker, komisk og klog, og den trives, når den får opgaver, der passer til dens uafhængige natur. Korte, men meningsfulde træningspas på 3–5 minutter med tricks, næsearbejde eller rally-øvelser holder hjernen skarp uden at slide på kroppen. Lhasaen behøver op til 1 times daglig motion, gerne delt i 2–3 ture med fokus på snus, miljøtræning og let leg.
Vægtkontrol er kritisk i denne fase. Hold en slank kropskondition, så knæ og ryg skånes. Foder i to daglige måltider, og brug gerne dele af dagsrationen som træningsgodbidder. En gennemsnitlig voksen Lhasa på 6–7 kg behøver typisk et moderat kalorieindtag; justér efter aktivitet og hold øje med taljen. Børst tænder 3–4 gange om ugen, og planlæg eventuelt professionel tandrens efter dyrlægens vurdering, da små racer er udsatte for parodontose.
Pelsen kræver fortsat daglig pleje. Hold skillevejen på midten, red pelsen i lag for at nå ned til huden, og bad hver 2.–4. uge. Klip hår mellem trædepuder, og hold neglene korte. Et årligt øjen- og knætjek anbefales. Vær opmærksom på tidlige tegn på allergi (kløe, rød hud), sebaceøs adenitis (tør skæl, pelsbrud), og på at Lhasa Apso ikke er hypoallergen, selv om den fælder minimalt.
Mental modenhed betyder ikke, at grænser kan opgives. Racen kan være stærk i egen vilje, så vedligehold tydelige rutiner, belønningsbaseret træning og rolige forventninger. Overvej næseprøver, spor eller snuselege som faste ugentlige aktiviteter, som tilfredsstiller racens rolige, fokuserede arbejdsstil.
Midaldrende Lhasa Apso
Omkring 7–10 år går mange Lhasaer ind i midalderen. Stofskiftet falder en smule, og restitution tager længere tid. Justér fodermængde eller skift til et moderat kalorie-/seniorfoder, så kropsvægten holdes stabil. Tilføj fælles, lavintensiv aktivitet: længere snuseture, balanceøvelser på bløde puder, og kontrolleret trappegang, hvis knæene er stabile. Undgå glatte gulve, og brug skridsikre tæpper, så belastning på knæ og skuldre mindskes.
Dette er et godt tidspunkt for et udvidet helbredstjek: blod- og urinprøver som baseline, øjenundersøgelse (screening for tørre øjne og tidlige linseforandringer), samt vurdering af knæ og ryg. Nogle Lhasaer kan vise de første tegn på keratoconjunctivitis sicca, som kræver tidlig indsats for at beskytte hornhinden. Hold pelsen ren omkring øjnene, og fortsæt med en løs topknude for at undgå irritation.
Pelsen kan ændre struktur, og nogle individer udvikler tør hud eller sebaceøs adenitis-lignende symptomer. Øg fugtplejen med balsam og eventuelt olie-baseret pelsmist, og sørg for grundig udredning for at modvirke filter, som kan give hudproblemer. Tænderne kræver ofte ekstra opmærksomhed i denne alder; forebyg med daglig tandbørstning og dyrlægetjek.
Mentalt trives Lhasaen med forudsigelighed, men den har fortsat brug for udfordringer. Indfør “snusebaner” i haven, enkle spor i skoven eller indendørs søg efter godbidder og legetøj. Racen er selskabshund (FCI gruppe 9) og knytter sig tæt til familien, så kortere aleneperioder og mere kvalitetsnærvær kan gøre en stor forskel for livskvaliteten.
Seniorår transition
Fra ca. 10 år og opefter bliver Lhasa Apso typisk senior. Målet er at forlænge de sunde år gennem skånsom motion, målrettet mental stimulering og proaktiv sundhedspleje. Planlæg dyrlægetjek hver 6. måned med blod- og urinprøver, blodtryk, tandstatus og øjenkontrol. Hold øje med tegn på aldersforandringer: stivhed, ændret syn eller hørelse, ændringer i drikke-/tissevaner, eller ændret søvnmønster.
Tilpas hverdagen, så den er let og tryg. Brug ramper til sofa og bil, skridsikre underlag, og sørg for en lun, trækfri soveplads. Del motion op i flere korte ture med fokus på snus og blide bevægelser. Hvis synet svækkes (fx ved PRA eller linseforandringer), så hold møblerne på faste pladser, brug dufte som pejlemærker, og lær verbale signaler, der kan erstatte håndtegn. Ved tørre øjne (KCS) kan tidlig diagnose og behandling beskytte komfort og syn; følg dyrlægens plan nøje.
Vær ekstra opmærksom på knæ og led. Undgå hop, og støt med muskelpleje gennem kontrollerede øvelser. Ernæringsmæssigt kan seniorfoder med justeret energi og relevante tilskud være gavnligt; hold altid fokus på slank figur. Mange seniorer sætter pris på hyppige, mindre måltider og blødere teksturer, hvis tænderne er sarte.
Kognitiv sundhed plejes med daglige, overskuelige opgaver: let næsearbejde, problemløsningslegetøj og korte, positive træningspas. Fasthold rutiner, så stress minimeres, og giv ekstra tid til at reagere. Lhasaen er robust og værdig, og med kærlig, konsekvent støtte kan den forblive glad, nysgerrig og social langt op i årene. Afslutningsvis er det klogt at kende til livskvalitetsværktøjer, så beslutninger omkring senliv og komfort kan træffes roligt og i god tid.