Lhasa Apso vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Lhasa Apso er lille af statur og tæt på jorden, hvilket gør den mere udsat for kulde, blæst og sjap end større racer. Den lange, silkebløde pels kan give en vis isolering, men hvis pelsen bliver våd, mister den hurtigt sin varmeeffekt. Desuden har mange familie-Lhasaer en kortere, praktisk klip, som gør dem yderligere følsomme i vintervejr. Derfor er det vigtigt, at du kender tegnene på kuldebelastning og handler hurtigt. Typiske kuldetegn er rysten, løftede poter, krum ryg, stiv bevægelse, piben eller modvilje mod at gå. Nogle hunde forsøger at vende om, lægger sig ned eller slikker intenst på poter, når salt og is irriterer. Ved udtalt kulde ses blege eller blålige slimhinder, desorientering og mathed, hvilket kan tyde på begyndende hypotermi, og som kræver øjeblikkelig opvarmning og kontakt til dyrlæge.

Som tommelfingerregel behøver mange Lhasaer et dækken allerede ved omkring 5–7 °C, især i blæst eller regn. Under 0 °C bør ture være korte og hyppige, 10–20 minutter ad gangen, og under –5 °C bør man begrænse udendørstid til nødvendige toiletpauser, med mindre hunden er godt udstyret og akklimatiseret. Husk, at hvalpe, små seniorhunde og hunde med lav muskelmasse afkøles hurtigere.

Racens sundhedsprofil spiller ind: Tørre øjne (keratoconjunctivitis sicca) kan forværres af tør vinterluft og vind, så øjne kan løbe, blive røde eller knibe. Sebaceous adenitis og allergier kan give tør, kløende hud, som er mere sårbar for kulde og salt. Patellaluksation gør glatte fortove risikable, da et forkert skrid kan udløse smerte. Vær derfor ekstra opmærksom på underlag, vejr og hundens adfærd, og tilpas turens længde efter dagsformen.

Det rigtige udstyr er nøglen til en tryg og behagelig vinter for en Lhasa Apso. Start med et let, vindtæt og vandafvisende dækken, der dækker bryst og bug, hvor små hunde tager mest kulde. I tørt, skarpt vejr kan en varm sweater under et tyndere skal-dækken være ideelt. Sørg for god pasform, så pelsen ikke filtrer, og så hunden kan bevæge sig frit. En Y-sele fordeler trykket bedre over brystet, hvilket er skånsomt for hals og luftveje, samt mindsker friktion i skulderpels.

Poterne kræver særlig beskyttelse. Vælg lette, fleksible potesko med skridsikker sål, og træn dem indendørs, før du tager dem i brug på glatte fortove. Hvis din Lhasa ikke accepterer sko, kan en vandafvisende potevoks beskytte mod salt og is, om end den skal genpåføres oftere. Reflekser og LED-lys på sele eller halsbånd er et must i de mørke måneder, og en ID-brik samt opdateret registrering er ekstra vigtig, fordi sne og mørke kan forvirre retningen, hvis hunden skulle slippe fri.

Overvej en blød snood til at beskytte lange ører og hals i blæst, samt et lille håndklæde i lommen til at tørre bug og poter undervejs. Til særlig vindudsatte Lhasaer med tørre øjne kan hunde-”goggles” være en hjælp mod træk og saltstøv, forudsat at hunden accepterer dem. Til bilen er et isolerende tæppe og en skridsikker måtte praktiske, da kold metal- eller læderflade dræner varme fra en lille krop. Endelig er en antistatisk pelsmist eller balsamspray nyttig, fordi tør vinterluft øger statisk elektricitet og filtrisiko i den silkebløde pels.

Lhasa Apso har behov for op til en times daglig motion, men i vintermånederne er det klogt at tænke i korte, hyppige ture kombineret med målrettet indendørs aktivering. Varm op indendørs med 3–5 minutters let leg eller træning, før I går ud, så blodcirkulationen er i gang. Del dagens gåture i 2–4 sessioner, alt efter vejr, og vælg lægivende ruter, hvor der er mindre blæst og salt. Hold tempoet jævnt for at generere varme, men undgå at presse en lille hund i dyb sne, der kan belaste knæ og ryg.

Indendørs kan du kompensere med næsearbejde og hjernetræning: gem godbidder i forskellige rum (”sniffari”), brug foderaktiviteter som snusemåtter og pusleskåle, og indlær nye tricks, der styrker krop og koordination, f.eks. bakke, targets og korte balanceøvelser på en måtte. En kort, kontrolleret træning på gangtæppet eller en hundevenlig løbebåndssession kan være effektiv, hvis den introduceres gradvist og positivt. Cavaletti over lave stænger og kontrollerede ”sit-to-stand”-gentagelser bygger lårmuskler, hvilket stabiliserer knæ hos en race, der kan være disponeret for patellaluksation.

Vælg skridsikre underlag både ude og inde. Undgå vilde stop og spurt på is, og lad ikke hunden hoppe ned fra sofaer, da kulde gør muskler stivere. Afslut altid turen med en hurtig afskylning af poter i lunkent vand, tørring af bug og ben samt en kort gennembørstning, så salt og fugt ikke bliver i pelsen og skaber irritation eller filtre.

Poterne er første kontaktpunkt med vinteren, og god forberedelse forebygger skader. Trim forsigtigt hårene mellem trædepuderne, så der ikke dannes sne- og isklumper. Brug en rundnæset saks eller en lille trimmer, og hold huden flad med en kam, så du ikke klipper for tæt. Kløerne skal være korte; lange kløer ændrer vinklen i poten, hvilket mindsker greb og øger risikoen for at glide. En klosliber kan være mere skånsom end klotang, især hvis hunden er følsom.

Påfør en potevoks 5–10 minutter før turen for at lægge en beskyttende film mod salt og fugt. Efter turen skylles poter og bug i lunkent vand, og tørres grundigt – også mellem trædepuderne. Inspicér for rødme, sprækker og ømhed, og smør med en hundesikker, fed plejebalsam om aftenen, hvis huden er tør. Undgå menneskefodcremer med parfume eller zinkoxid, der kan være skadeligt ved slikning.

Hvis du bruger potesko, så indlær dem gradvist: lad hunden snuse, beløn rolig adfærd, tag skoene på i 10–20 sekunder ad gangen indendørs, og øg varighed, før I går ud. Vælg sko med velcro og fleksibel sål, der følger potens bevægelse. I hjemmet kan du lægge skridsikre løbere i gangarealer og ved yndlingsspringsteder for at skåne knæ. Bor du et sted med meget vejsalt, så overvej at bære hunden over de mest belastede stræk, eller vælg alternative ruter. Potebeskyttelse er særligt vigtig, hvis din Lhasa har allergier eller sebaceous adenitis, hvor huden er mere sårbar i vinterperioden.

En varm, tør og rolig base er afgørende i vintermånederne. Hold stuetemperaturen jævn, og undgå træk. En blød, hævet seng, placeret væk fra døre og kolde gulve, hjælper en lille hund med at bevare varmen. Sørg for skridsikre underlag omkring sengen, ved sofaen og ved trapper, og brug ramper, hvis din Lhasa har tendens til at hoppe – det aflaster knæ og ryg. En luftfugter, der holder 40–50 % relativ luftfugtighed, mindsker tør hud, statisk pels og kan lindre gener ved tørre øjne.

Pelspleje er dagligt arbejde om vinteren. Børst pelsen i lag med kam og blød børste, og brug en let, antistatisk spray for at forhindre filtre. Tør hunden helt efter våde gåture, helst med føntørrer på lav varme og god afstand, så huden ikke udtørrer. Hold ansigtshårene rene og bundet væk fra øjnene i en blid topknot, og rens øjenomgivelser med steril saltvandsserviet, især på saltdage. Mistenker du keratoconjunctivitis sicca, kontakt dyrlægen; regelmæssig tåretest og ordinerede øjendråber kan være nødvendige.

Fodring kan justeres minimalt, hvis aktivitetsniveauet falder; undgå vinterkilo ved at måle portioner nøjagtigt. Tilsæt eventuelt omega-3 (EPA/DHA) efter aftale med dyrlæge for hud- og pelsbarriere. Friskt, let lunkent vand stimulerer væskeindtag, og små, hyppige drikkepauser kan forebygge dehydrering i tør indeluft. Planlæg faste, korte træningspas og berigelse dagligt, så den smarte, selvsikre og ofte komiske Lhasa får brugt sit hoved. Vær forsigtig med brændeovne og varmeblæsere, der kan give tør luft og varmepåvirkede pelse; brug gnistværn og hold afstand. Afslut dagen med rolig kontakt og massage – det styrker relationen og hjælper en vågen vagthundesjæl med at finde ro indendørs.