Malteser specialdiæter og ernæringsråd

Malteseren er en lille, hvid selskabshund med følsom hud, fin mave og tilbøjelighed til fødevareallergi, hvorfor et nøje udvalgt, allergivenligt foder ofte er en god investering. Typiske udløsere er kylling, oksekød, mejeri og visse korn, men det er individuelle reaktioner, der afgør, hvad der skaber problemer. Vælg helst en fuldfoderløsning, der er AAFCO eller FEDIAF godkendt, og som er udviklet til små racer, så pille-størrelsen, energitætheden og mineralbalancen passer til 3–4 kg kropsvægt.

Et hydrolyseret foder eller et begrænset ingrediens-foder med en ny proteinkilde, for eksempel and, kalkun, fisk eller insekt, kan være guld værd, hvis din Malteser klør, får hudrødme, bløde afføringer eller tilbagevendende ørebetændelse. Ved reel mistanke om fødevareallergi er en 8–12 ugers eliminationsdiæt under dyrlægens vejledning mest sikker. Introduktion skal ske langsomt, 7–10 dage, så mave og mikrobiom kan følge med.

Malteserens helt hvide pels og sarte hud gør også, at du med fordel vælger foder uden kunstige farvestoffer og unødige smagsforstærkere, samt med et dokumenteret indhold af omega-3 fra fisk (EPA og DHA) for at dæmpe kløe og støtte hudbarrieren. Et moderat fedtindhold og gode fibre kan stabilisere maven, mindske tåreflåd og hjælpe analkirtlerne. Tilføj gerne probiotika og præbiotika, hvis maven er sart. Brug rustfri stålskåle, som rengøres dagligt, og overvej filtreret vand, da nogle Maltesere reagerer på vandets mineralindhold med øget tåreflåd.

Kig efter tydelig råvareangivelse, et højt animalsk proteinindhold af god kvalitet, samt små, sprøde kroketter, der hjælper tænderne. Hold godbidslisten kort og konsistent, da mange forskellige snacks gør det svært at identificere reaktioner.

En voksen Malteser trives bedst med en kropskonditionsscore på 4–5 ud af 9, hvor ribben kan mærkes let uden at presse, og taljen kan anes ovenfra. Overvægt belaster knæene og øger risikoen for patellaluksation, forværrer kollapset trachea og kan udløse pankreatitis hos følsomme individer. Derfor er præcis portionskontrol altafgørende for en toy-race.

Som tommelfingerregel har en kastreret, indelevende Malteser på 3–4 kg typisk behov for cirka 150–220 kcal dagligt for vedligehold. Til vægttab sigtes der ofte mod 120–160 kcal, alt efter udgangspunkt og aktivitet. Brug en køkkenvægt frem for decilitermål, og hold godbidder under 10 procent af dagskalorierne. Vælg energismarte belønninger, for eksempel frysetørret hvid fisk i små stykker, kogte grønne bønner i mikrobidder eller særlige diætgodbidder med høj proteinkvalitet og lavt fedt.

Fodr to til tre gange dagligt for bedre mæthedsfornemmelse, og overvej et slankefoder til små racer med højere protein, mere naturlig fiber og L-carnitin. Det hjælper med at bevare muskelmassen, hvilket giver et mere stabilt energiforbrug, selv når kalorierne reduceres. Foder, der har dokumenteret effekt på mæthed, gør compliance lettere i hverdagen.

Brug aktivitets- og slowfeeder-skåle, så måltiderne tager længere tid, og læg små dele af rationens kroketter i træningssessioner. Ugentlig vejning på samme tid af dagen og registrering af BCS giver tidlig feedback. Husk, at vægtkontrol også er en del af luftvejssundheden hos Malteseren, som kan have reverse sneezing og en sårbar luftrørskonstruktion. Et godt, polstret Y-sele til gåture skåner halsen, og et slankt huld skåner både knæ og trachea.

Visse Maltesere udvikler medicinske tilstande, som kræver særlig ernæring. Ved portosystemisk shunt er målet at minimere dannelsen af ammoniak og andre proteinnedbrydningsprodukter, der belaster hjernen og leveren. Det opnås med moderat, men højkvalitets protein, ofte i hydrolyseret form eller fra æg og mejeriprotein, samt letfordøjelige kulhydrater. Kobberbegrænsning kan være relevant afhængigt af leverstatus. Dyrlæge vil ordinere medicin som laktulose og antibiotika, men diæten er en nøgledel af behandlingen.

Hypoglykæmi ses især hos hvalpe og meget små voksne. Her hjælper hyppige, små måltider, for eksempel tre til fire om dagen, med balanceret protein og komplekse kulhydrater. Inden længere leg eller træning gives et lille snackmåltid. Hav en nødplan: honning eller glukosegel kan påsmøres gummene, hvis hunden bliver sløv eller kold, og dyrlægen kontaktes straks.

Mavetarmfølsomhed og pankreatitis forebygges bedst med et lavt til moderat fedtindhold og stram godbidsdisciplin. Ved dokumenteret pankreatitis anbefales ofte terapeutiske lavfedsdiæter. Urinvejsproblemer, herunder calciumoxalat-sten, kan mindskes i risiko ved at øge vandindtaget, tilbyde en del vådfoder, og sikre et afbalanceret mineralindhold og passende urin-pH efter dyrlægens anvisning.

Øjensygdommen progressiv retinal atrofi kan ikke fodres væk, men antioxidanter som E-vitamin, lutein, zeaxanthin og omega-3 kan understøtte øjensundheden generelt. Ved White Dog Shaker Syndrome er ernæring støttende: fokus på stabilt energiniveau, B-vitaminer og omega-3, mens den medicinske behandling styres af dyrlægen. Tandsygdom er meget udbredt i toy-racer; små, sprøde kroketter, dentaldiæter og VOHC-godkendte tyggeben kan reducere plak. Ved kollapset trachea støtter vægtkontrol og undgåelse af meget hårde tyggeben luftvejssundheden.

Naturlig fodring kan være et fint supplement eller alternativ, hvis den planlægges korrekt. For en Malteser er balance og sikkerhed altafgørende, da dens lille størrelse gør den sårbar over for både mangeltilstande og bakteriel kontaminering. Hjemmelavet kost bør sammensættes i samarbejde med en veterinær ernæringsfaglig, så energi, protein, calcium-fosfor-forhold, jod, selen, kobber, zink og essentielle fedtsyrer rammes præcist. Uden et korrekt mineral-vitamin-tilskud er mangler næsten uundgåelige.

Et skånsomt, hjemmelavet udgangspunkt kan være magre, kogte proteiner som kalkun eller hvid fisk, kombineret med letfordøjelige kulhydrater som ris eller sød kartoffel og grøntsager som græskar eller gulerod i små mængder. Tilføj en dokumenteret omega-3-kilde og et komplet mineral-vitamintilskud målrettet hjemmelavet hundemad. Introducer én ingrediens ad gangen, 3–5 dage mellem hver ændring, så du kan opdage følsomheder.

Råfodring rummer smitterisici for både hund og mennesker. Hvis du vælger råt, skal du følge strenge hygiejneregler, bruge salmonellatestede produkter, fryse korrekt og undgå vægtbærende knogler, som kan knække tænder på en lille hund. Overvej i stedet sikre tyggealternativer med dokumenteret effekt på tandplak. For Malteseren, som kan have kollapset trachea, er hårde, langvarige tyggeben ikke optimale.

Brug hele fødevarer som sunde toppers i små mængder: en teskefuld dåse-sardiner i vand (afvasket for salt), et par blåbær eller en smule græsk yoghurt uden laktose kan øge smag og næringsværdi. Psyllium eller inulin kan understøtte en rolig mave. Husk dog altid, at toppers er en del af den samlede energibudget, og at konsistens i opskriften er vigtig, hvis du overvåger allergier.

Tilskud kan være nyttige for en Malteser, men skal bruges målrettet og i sikre doser. Omega-3 fra fisk (EPA+DHA) i alt 50–100 mg pr. kg kropsvægt dagligt er veldokumenteret til hud og pels, samt som let antiinflammatorisk støtte ved kløe. Vælg rensede produkter, og justér efter hudens respons.

Til bevægeapparatet, især ved tendens til patellaluksation, kan en kombination af glucosamin ca. 15 mg/kg og chondroitin ca. 12 mg/kg dagligt forsøges, eventuelt suppleret med grønlæbet musling eller UC-II kollagen i små dagsdoser. Evidensen er moderat, men nogle hunde oplever bedre komfort. L-carnitin 15–30 mg/kg kan støtte vægttab ved at bevare muskulatur.

Probiotika med dokumenterede hundestammer i 1–5 mia. CFU dagligt kan stabilisere maven, især ved foderomstilling eller stress. Taurin kan overvejes ved hjemmebalancerede eller kornfrie foderstrategier; 50–100 mg dagligt til en 3–4 kg hund er typisk sikkert. Antioxidanter til øjnene, for eksempel lutein og zeaxanthin, kan være relevante hos ældre hunde.

Til leverstøtte kan silymarin (mariatidsel) indgå efter dyrlægens vurdering, typisk 10–20 mg/kg, særligt hvis leveren har været belastet. Til tandhygiejne kan havalgepulver (Ascophyllum nodosum) reducere plak, men anvendes med omtanke hos hunde med skjoldbruskkirtelproblemer, da jodindholdet kan variere. Urinvejsstøtte som D-mannose eller tranebær anvendes kun målrettet og i samråd med dyrlægen, da sten-typen afgør relevansen.

Undgå megadoser, kombiner ikke mange produkter samtidig, og evaluer ét tilskud ad gangen over 4–6 uger. Tilskud kan ikke erstatte et fuldfoder af høj kvalitet, korrekt vægt og daglig tandpleje.