Sundhedsguide for Malteser: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Malteseren er en lille, robust selskabshund, men som toy-race bærer den en særlig risiko for visse arvelige og størrelsesrelaterede lidelser. Kendskab til disse problemer, samt tidlig opdagelse, er nøglen til et langt og sundt liv.

Patellar luxation (løse knæskaller) er meget udbredt i små racer. Hunden kan “hoppe” et par skridt på tre ben, hvorefter knæet glider på plads igen. Tilstanden inddeles i grader 1–4, og behandlingen spænder fra vægtkontrol og muskelopbygning til kirurgi ved højere grader eller ved smerter/ustabilitet.

Trachealkollaps og omvendt nysen ses hyppigt i toy-racer. Trachealkollaps giver en karakteristisk gåsehonkende hoste, forværres ved træk i halsbånd, overvægt og irritanter i luften. Omvendt nysen er typisk ufarligt og kortvarigt, men hyppige eller længere episoder bør udredes.

Progressiv retinal atrofi (PRA) er en arvelig øjensygdom, der starter med nedsat nattesyn og kan føre til blindhed. DNA-tests findes i mange linjer, og øjenlysning hos specialdyrlæge kan fange tidlige forandringer; der findes ingen kur, men tilpasning i hjemmet kan give høj livskvalitet.

Portosystemisk shunt (PSS) er sjældnere, men alvorlig. Tegn er bl.a. dårlig trivsel, neurologiske episoder efter måltider, opkast/diarré og urinvejsproblemer. Diagnosen stilles med galdesyretest og billeddiagnostik; kirurgi kan ofte være helbredende.

Hypoglykæmi rammer især hvalpe og meget små voksne. Symptomer er sløvhed, rysten, koldsved, vaklen og i værste fald kramper. Hurtig tilførsel af glukose er afgørende.

White Dog Shaker Syndrome (generaliseret tremor-syndrom) ses i hvide små racer, inkl. malteser. Det giver diffuse rystelser, der tiltager ved stress, og responderer typisk på immundæmpende behandling.

Derudover er tand- og parodontalsygdom meget almindelig i toy-racer pga. tætpakkede tænder. Tårestriber (epifora) forekommer ofte pga. anatomi og kan forværres af hudfolder, hår i øjet, infektion eller allergi.

Forebyggelse er den mest effektive investering i en maltesers sundhed. Små, konsekvente daglige vaner reducerer risikoen markant og gør tidlig opdagelse lettere.

Vægt og ernæring: Hold hunden slank med et fuldfoder til små racer; del foderet i 2–3 måltider, så blodsukkeret er stabilt, og justér mængden efter huld (målret BCS 4–5/9). Ved fødevareallergi kan en veterinærstyret eliminationsdiæt være nødvendig.

Motion og ledstøtte: Planlæg 20–30 minutters lav-impact aktivitet dagligt, fx gåture på blødt underlag og næsearbejde. Undgå gentagne hop fra sofa/seng; brug ramper for at skåne knæ og ryg.

Luftveje og udstyr: Brug altid sele frem for halsbånd for at aflaste luftrøret, især ved trækhunde. Undgå tobaksrøg, kraftige dufte og støvede miljøer, som kan trigge hoste og omvendt nysen.

Tandsundhed: Børst tænder dagligt med hundetandpasta (enzymatisk), suppler med VOHC-godkendte tyggeprodukter, og planlæg professionelle tandrensninger efter dyrlægens anbefaling. Lugt fra munden, rød tandkødskant eller løse tænder kræver hurtig vurdering.

Øjne og tårestriber: Tør øjenomgivelserne dagligt med saltvandskompres, hold håret omkring øjnene kort, og brug nøgterne midler mod misfarvning efter aftale med dyrlægen. Filtreret vand og rustfri stålkopper kan reducere misfarvning hos nogle hunde.

Pels, hud og ører: Børst pelsen dagligt for at undgå filtring, bad hver 2.–4. uge med mild shampoo, og tør grundigt. Rens ører jævnligt; få dyrlægen til at vise korrekt teknik og vurdere, om ørehår bør fjernes.

Parasitter og vacciner: Følg et skræddersyet program for vacciner og forebyggelse mod lopper, flåter og orm, som passer til jeres livsstil og lokal risiko. Små hunde tåler ikke samme parasitbelastning som store.

Opdrætter- og screeningspraksis: Vælg opdrætter, der kan dokumentere knæstatus, øjenlysning og relevante DNA-tests (fx PRA), samt sund slægt uden PSS. Det er den bedste forebyggelse af alvorlige, arvelige lidelser.

Jo før du registrerer subtile ændringer, desto bedre prognose. Læg især mærke til nedenstående kategorier af tegn, og kontakt dyrlægen ved afvigelser.

Bevægelse/ortopædi: Pludselige “skiphops” på bagbenet, modvilje mod trapper, stivhed efter hvile, eller at hunden sidder skævt, kan pege på patellar luxation eller andre knæproblemer.

Luftveje: Tør, gåsehonkende hoste, pibende vejrtrækning, spillevende hoste ved excitement/sele-påtagning, eller besvær med at få luft efter kort løb taler for tracheal irritation eller kollaps. Omvendt nysen viser sig som serier af snøft/indadtræk; enkeltstående episoder er ofte ufarlige, men hyppigere anfald skal vurderes.

Øjne: Natteblindhed, usikkerhed i dæmpet lys, at hunden støder ind i møbler, røde eller matte øjne, vedvarende tåreflåd eller misfarvede tårestriber kan indikere PRA, tørre øjne, irritation eller trichiasis (hår mod hornhinden).

Neurologi/metabolisme: Tremor, slinger, pludselig sløvhed, kuldskærhed, kramper eller ændret adfærd – især efter måltid – kan skyldes hypoglykæmi eller PSS. Head pressing, savlen, desorientering og cirklen er røde flag.

Mave/tarm og urin: Gentagen opkast/diarré, dårlig trivsel, lille størrelse i forhold til alderen, appetitsvingninger eller krystaller/sten i urin kan ses ved PSS. Sort afføring, blod eller gentagne maveproblemer kræver hurtig udredning.

Tand og mundhule: Dårlig ånde, gul/brun belægning, rødme, blødning fra tandkød, eller at hunden tygger på én side, tyder på parodontal sygdom.

Søg akut hjælp ved: vejrtrækningsbesvær, blålige gummer/tunge, gentagne kramper, bevidsthedstab, vedvarende opkast i >12 timer, blod i opkast/afføring, eller hvis din malteser ikke kan stå/gå normalt.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen forebygger, at små problemer vokser sig store. Tilpas frekvens og indhold til livsfasen og racens risici.

Hvalp (8–16 uger): Grundvaccination, chip, orme-/parasithåndtering, tidlig tandtjek og vejledning i tandbørstning. Vejning ved hvert besøg for at fange hypoglykæmi-risiko og sikre korrekt vækst.

Ung/voksen (6–24 mdr.): Årlig helbredsundersøgelse med fokus på patellastatus, tandstilling (retinerede mælketænder er hyppige i toy-racer), adfærd og fodring. Drøft selevalg og hop-/trappestyring.

Voksen (2–7 år): Årligt sundhedstjek inkl. auskultation, ortopædisk palpation (knæ), mundhuleundersøgelse, øjenkontrol, fæcesundersøgelse, samt baseline-blodprøver og urin ved behov. Professionel tandrens med dentalrøntgen efter fund.

Senior (8+ år): Halvårlige tjek med udvidede blodprøver (hæmatologi, biokemi, evt. thyroidea), urin, blodtryk, mere dybdegående øjenundersøgelse og målrettet ortopædi. Vurder kognitiv funktion og smertehåndtering.

Særlige screenings: Galdesyretest ved vækstproblemer eller neurologiske tegn (mistanke om PSS). Øjenlysning hos øjendyrlæge og evt. DNA-test for PRA afhængigt af linje. Tracheal vurdering med røntgen/fluoroskopi ved kronisk hoste. Patellavurdering årligt.

Anæstesi og små racer: Fast kortere (4–6 timer) før narkose for at mindske hypoglykæmi, giv varme under proceduren, og overvåg glukose. Brug små endotrakealtuber og skånsom opvågning, især ved tracheal sårbarhed.

Dokumentation: Få BCS (kropsscore), vægtkurve, tandjournal, patellagrad og øjenfund noteret. En komplet journal gør ændringer tydelige, og hjælper ved tidlig intervention.

Planlægning på tværs af livsfaser giver forudsigelighed og ro – for både hund og familie.

Daglig rutine: Server 2–3 mindre måltider med højkvalitets små-race foder; mål mængden med vægt og brug aktivitets- og vægtlog. Gå 20–30 minutter dagligt, suppleret med næselege og en kort træningssession. Afslut dagen med tandbørstning og hurtig øjen-/pelskontrol.

Ernæring og vægt: De fleste maltesere på 3–4 kg ligger typisk omkring 200–300 kcal/dag afhængigt af alder og aktivitetsniveau; justér efter BCS og dyrlægens råd. Ved kløe, gentagne maveproblemer eller øget tåreflåd, overvej eliminationsdiæt i samråd med dyrlægen.

Hjemmemiljø: Læg skridsikre tæpper på glatte gulve, brug ramper til sofa/seng, og afskærm trapper for at skåne knæ og ryg. Sørg for god luftkvalitet og behagelig temperatur; små hunde bliver let kolde.

Træning og adfærd: Malteseren er kvik, legesyg og kan være stædig; brug belønningsbaseret træning. Træn ro på tæppe og håndtering (mund, poter, ører), så dyrlægebesøg og pelspleje bliver stressfrie – stress kan forværre tremor-tilstande.

Forsikring og budget: Planlæg for årlige tandrensninger, mulige knækirurgier og akutte hændelser. En sygeforsikring med tanddækning kan betale sig for toy-racer.

Seniorstrategi: Ved begyndende synstab pga. PRA hjælper stabile møbelplaceringer, ledlys om natten og verbale signaler. Øg hyppigheden af helbredstjek, og overvåg smerte, appetit, søvn og humør. Brug livskvalitetsskemaer til at støtte svære beslutninger.

Beredskab: Hav glukosegel i hjemmet og på ture, især til små eller unge hunde. Gem dyrlægens nummer og nærmeste akutklinik i telefonen, og før symptomdagbog ved tilbagevendende hoste, maveproblemer eller tremor – mønstre afslører årsager.