Hvalpeopdragelse af Maremma: Fra dag ét til voksen

Når du får din Maremma-hvalp hjem, begynder opdragelsen i samme øjeblik, du går ind ad døren. Maremma (Maremmano-Abruzzese) er en selvstændig, rolig og territorial vogterhund fra Italien, og det præger al træning: Tydelige rammer, konsekvens og roligt lederskab fra dag ét. Forbered et sikkert baseområde med hvalpehegn eller en rummelig transportkasse, så hvalpen kan hvile uforstyrret. Huset hvalpesikres, fordi Maremma-hvalpe er nysgerrige og kan tygge i ledninger, tæpper og møbler. En fuldt indhegnet have er en stor fordel, men undgå at lade hvalpen være alene ude, da racen hurtigt tager vagtrollen alvorligt og kan begynde at patruljere og gø af forbipasserende.
Planlæg faste rutiner med korte pauser for søvn, toiletbesøg efter søvn, leg og måltider, samt rolige stunder med kontakt og håndtering. Introducer halsbånd/sele og en let line, gerne en lang line til sikre udendørsoplevelser. Start navneindlæring og beløn rolig adfærd – Maremmaer responderer bedst, når du forstærker det, du ønsker mere af, frem for at korrigere hårdt. Book et tidligt sundhedstjek hos dyrlægen, drøft vaccination, ormekur, chip og en plan for stor-race-foder med korrekt calcium/fosfor-balance, for hurtig vækst belaster led. Hold hvalpen slank, og begræns trapper og glatte gulve.
Nætterne kan være urolige de første dage. Placer kassen tæt på dig, så hvalpen føler sig tryg, og tag den roligt ud om natten til toilet uden leg. Indfør alene-træning i mikrodoser, fordi forebyggelse af separationsproblemer er lettere end at løse dem. Arbejd tidligt med håndtering (poter, ører, mund), så pelspleje og dyrlægebesøg bliver rutine. Giv egnede tyggeben, så behovet for at bruge mund kanaliseres rigtigt. Husk, at racen ofte er reserveret over for fremmede; pres ikke hilsner, men beløn nysgerrighed og frivillig kontakt.

Maremmaen er intelligent, men ikke nødvendigvis ivrig efter at behage. Hold træningspas korte (2–5 minutter), varier belønninger (mad, ro, adgang til at snuse), og undgå gentagelser, der føles meningsløse for en selvstændig vogter. Start med navnerespons: Sig navnet én gang, vent på øjenkontakt, og beløn straks. Indlær en sikker kontaktadfærd, f.eks. “se på mig”, som du kan bruge til at aflede, når hvalpen låser på et vagtstimulus.
Indkald (“kom”) trænes bedst med lang line (10–15 m), stor belønningsværdi og leg. Kald i et lyst tonefald, beløn massivt, og slip hvalpen fri igen, så indkald ikke altid betyder “slut på det sjove”. Fokuser på “på tæppe”/“plads” som en ro-kommando, der lærer hvalpen at finde ned i gear indendørs, mens verden passerer. “Bliv” opbygges i mikroskridt: først 1–2 sekunder, så afstand, og til sidst forstyrrelser.
Gå pænt i line er afgørende for en stor hund. Arbejd med korte, kontrollerede passager, hyppige belønninger ved løs line, og giv planlagte snusepauser, for det reducerer frustration. Lær “tal” og “stille”, så du kan styre bark i stedet for at kæmpe imod det. Indfør impulskontrol via en frigivelseskommando (“værsgo”) før mad, døråbninger og leg; det øger samarbejdsviljen.
Håndteringstræning (“cooperative care”) er centralt: Lær hvalpen at tilbyde stå eller lig, mens du børster, tjekker ører og klipper kløer, og betal rigt for ro. Undgå hårde korrektioner, for de undergraver tilliden hos en racetypisk vogter. Brug styring frem for konfrontation: management, afstand og opgaver, hvalpen forstår, er nøglen.

Hustrening lykkes hurtigst med en stram, venlig rutine. Tag hvalpen ud til samme sted efter søvn, efter leg og 10–15 minutter efter måltider. Vent stille, og beløn roligt, når den tisser eller har afføring. Introducer et cue, f.eks. “gå tisse”, lige idet hvalpen sætter sig, så du senere kan bede om toilettet på kommando. Brug hvalpegård eller kasse i korte intervaller, så hvalpen ikke får mulighed for at lave fejl i hjemmet.
Uheld sker, især i starten. Ryd op med en enzymerens, der fjerner lugten, for ellers søger hvalpen tilbage til samme sted. Skæld aldrig ud, når du opdager et uheld efterfølgende; det skaber usikkerhed og kan få hvalpen til at gemme sig for at gøre det. Lær i stedet hvalpens signaler at kende: cirklen, snusen, pludselig uro eller at søge mod dør.
Maremmaens kraftige pels gør, at den ofte trives ude, men for god hustrening og social tilknytning skal hvalpen have meget tid inde hos familien. Væn den gradvist til forskellige underlag (græs, grus, vådt underlag), så den ikke udvikler stærke præferenceproblemer. Undgå mange trapper og glatte gulve i vækstperioden. Om natten kan det hjælpe at time det sidste måltid tidligt på aftenen og fjerne vandskålen en time før sengetid, men sørg altid for adgang til vand i dagtimerne. Byg alene-vaner langsomt op, så hvalpen lærer at slappe af uden at gø – et roligt tyggeben kan hjælpe.

Mellem 8 og 16 uger er socialiseringsvinduet bredest. For en Maremma er målet ikke, at den skal elske alle, men at den lærer neutralitet og tryghed i verden. Lav en plan med kontrollerede møder: mennesker i forskellige aldre, med hatte, stokke eller cykler; rolige, vaccinerede hunde; miljøer som by, land, dyrlægeklinik, parkeringskældre og café-miljøer. Arbejd på afstand, hvor hvalpen kan spise og tage imod belønninger, og øg gradvis sværhedsgrad. Lad fremmede kaste en godbid på jorden, i stedet for at række hånden frem; det respekterer racens reserverede natur.
Undgå hundeparker i hvalpealderen, for uforudsigelige møder kan give tilbageslag. Vælg hellere én stabil voksen hund som rollemodel. Træn “sit og se” i ro på bænke og fortove, så hvalpen lærer at betragte verden uden at tage ansvar for den. Ved døren kan du etablere grænser: en dørmåtte som “på tæppe”-zone, hvor hvalpen bliver, mens gæster kommer ind; beløn tæt og hyppigt i starten.
Miljøtræning omfatter også lydprægning: lav musik, husholdningslyde, torden- og fyrværkerilyde på lav styrke. Kør korte bilture med en sikkerhedssele eller kasse, og betal for ro. Forebyg ressourceforsvar med byttelege (give–tage), og lær target-arbejde (næse til hånd), så du kan guide hvalpen høfligt forbi triggere. Hvis du planlægger, at din Maremma skal vogte hus eller dyr, så træn ro ved hegnet: beløn liggende ro, før patruljering bliver en vane. Hold møder korte, positive og afslut dem, mens hvalpen stadig er tryg.

Unghundealderen (ca. 6–24 måneder) bringer test af grænser og perioder med øget vagtinstinkt. Fortsæt de etablerede rutiner, og vær konsekvent med husreglerne. Motion doseres alderssvarende: cirka 5 minutter struktureret bevægelse pr. måned af alder op til 45–60 minutter, plus fri snusen i indhegnet område. Undgå hårde løbeture og hop, indtil vækstzonerne er lukkede (typisk 18–24 måneder). Mental aktivering er lige så vigtig: sporlege, “find godbidden”, problemløsningslege og ro-træning på tæppe trætter uden at slide på kroppen.
Finpuds indkald med lang line og “jackpot”-belønninger indimellem, og lær en nødbremse (“stop” eller fløjt), som altid betaler stort. Træn “stille” og et afsluttende markeringsord (“tak, det er fint”), så hunden kan afrapportere og derefter give slip. Styr udsigten i hjemmet med gardiner eller film på nederste del af ruderne, så gøen ikke belønnes af forbipasserende.
Grooming: Børst ugentligt, dagligt i fældeperioder, tjek ører og hud for irritation, og hold kløer korte for at skåne led. Væn hunden til mundkurv som et positivt værktøj, hvis du får brug for det hos dyrlægen. Sundhed: Hold en slank huld-score (4–5/9), fodr et stor-race-hvalpe-/unghundefoder med korrekt mineralbalance, og fordel maden på 2–3 måltider. For at reducere risiko for mavedrejning (GDV), undgå voldsom aktivitet en time før og to timer efter måltider, og brug langsom-skåle ved hurtig spisning. Tal med dyrlægen om forebyggende gastropexi ved neutralisation. Vær opmærksom på hofte- og albueled, og kontakt dyrlæge ved halthed. Brug kun loppe-/flåtmidler anbefalet af dyrlægen, og informer om mulig følsomhed over for bedøvelse.
Til sidst, husk at Maremmaen modnes sent. Hold fast i de gode vaner, og beløn den rolige, samarbejdende vogter, du vil have i mange år.