Pelspleje for Maremma: Komplet plejevejledning

Maremmaen har en tæt, dobbelt pels med et robust dækhår og en rig underuld, der beskytter mod vejr og vind. Pelsen er delvist selvrensende, men for at holde den sund, lugtfri og fri for knuder, kræver den en fast, men enkel rutine. Sigt efter et dagligt tjek på 5–10 minutter og mere grundig børstning 2–3 gange om ugen i almindelige perioder.

Start med et hurtigt håndtjek, når hunden kommer ind: føl efter burrer, frø og små kviste bag ørerne, i kraven, armhulerne, bukserne, lysken og ved haleroden. Mellem tæerne kan der gemme sig små sten eller grannåle, som kan irritere huden. Lad mudder tørre, før du børster, da tør snavs løsner sig nemmere uden at slide på pelsen.

Til den lette daglige pleje rækker en pinbørste og en grovtandet kam. Løsn begyndende filt ved at spraye en let, uparfumeret pelsspray/leave-in-balsam, arbejd forsigtigt med fingrene, og red derefter igennem med kam i hårenes retning. Undgå at rive i pelsen; det øger risikoen for hudirritation.

Hold ørerne tørre, især efter regn eller bad. Tør ydersiden med en blød klud, og rens øregangen ugentligt med et dyrlægegodkendt øremiddel, hvis der er tendens til voks eller lugt. Tjek huden for rødme, hotspots eller parasitter. Flåter fjernes med en flåtfjerner ved at dreje og løfte roligt.

Inddrag også basispleje i hverdagen: børst tænder 2–3 gange ugentligt, og kontroller kløerne hver anden uge. Mange Maremmaer slider kløerne naturligt, men lange kløer ændrer potevinklen og kan belaste led. Ved håndtering af bagparten, vær opmærksom på hofter og albuer; løft og drej skånsomt, da racen kan være prædisponeret for ledproblemer. Bad kun efter behov; for hyppig vask fjerner de naturlige olier, der gør pelsen vand- og smudsafvisende.

Selvom Maremmaen kan plejes hjemme, vælger mange en professionel groomer til periodiske “blow-outs”, hygiejnisk trimning og kontrol af problemområder. Et interval på cirka hver 8.–12. uge er passende for de fleste familiehunde, mens arbejdende hunde ofte klarer sig med færre salonbesøg, hvis hjemmerutinen er konsekvent.

Det vigtigste: undgå at barbere eller klippe pelsen kort. Dækhårene er en del af hundens naturlige klimaskærm og beskytter mod både varme og kulde. En professionel pleje bør i stedet fokusere på grundig udredning, udblæsning af underuld med en højhastighedstørrer, og let, funktionel trimning af poter, mellem trædepuder, haser og eventuelt det længste fan-hår under halen for hygiejne – altid uden at kompromittere dækhårene.

Informer groomeren om, at Maremma kan være følsom over for visse kemiske loppe-/flåtesprays og aerosoler. Anmod om parfumefri, milde produkter og pletbehandlinger frem for gennemgående kemiske sprays. Undgå unødig sedation; racen nævnes som muligvis følsom for anæstesi, og beroligende midler skal kun gives i samråd med dyrlægen. Vælg en salon, der arbejder med low-stress-handling, pauseplan og skridsikre underlag.

Planlæg tidspunkter, så hunden ikke er nyfodret. For at reducere risikoen for maveproblemer, herunder GDV (oppustning/mavedrejning), bør der gå mindst 2 timer mellem fodring og intensiv pleje, bad eller transport. Efter bad og udblæsning, sørg for, at underulden er helt tør ned til huden, især i ruffen, bag ørerne og i bukserne. Efterspørg gerne en gennemgang af hjemmeplejen, så salonbesøgene bliver vedligeholdende frem for “brandslukning”.

Det rigtige værktøj gør forskellen mellem en hurtig, skånsom pleje og en tidskrævende kamp mod filt. Et velassorteret Maremma-kit bør indeholde:

• - Pinbørste med lange, afrundede stifter: løfter løse hår og snavs fra dækhårene uden at skære i pelsen.
• Blød til medium slicker-børste (med buet pude): effektiv til at løsne små knuder i kraven, bag ørerne og i bukserne; brug i korte, lette strøg med pelsspray.
• Underuldsrager/coat rake med lange, afrundede tænder: trækker løs underuld ud under fældning, uden at beskadige dækhårene.
• Grovtandet metalkam og en kam med roterende tænder: til at kontrollere for rester af filt efter børstning og til finpudsning omkring problemzoner.
• Grooming-blower/højhastighedstørrer: blæser løs underuld og snavs ud, forkorter tørretid og mindsker risikoen for hudproblemer.
• Negleklipper eller slibemaskine, potevoks/balsam til vinter, samt flåtfjerner.
• Ørerens fra dyrlægen og bomuldspads (ikke vatpinde dybt i øret).

Vælg en mild, pH-afbalanceret hundeshampoo uden sulfater, parabener, tunge silikoner og optiske blegemidler. En let, leave-in balsamspray gør udredning hurtigere og reducerer knæk. Til den hvide pels kan en enzymatisk pletfjerner bruges lokalt mod snavs eller tårestreger; undgå hyppig brug af kraftige “whitening”-formler, der kan udtørre huden. Brug aldrig menneskeshampoo – den forkerte pH kan irritere.

Undgå aggressive de-shedding blade, som kan barbere dækhår og forringe pelsens struktur. Vælg i stedet en kvalitets underuldsrager og kam med glatte overflader. Ved parasitkontrol, drøft med dyrlægen, om orale præparater eller spot-on løsninger er bedre end sprays, hvis din Maremma er følsom for aerosoler. Opbevar alle produkter tørt og rent, og desinficér børster og kamme regelmæssigt for at forebygge hudproblemer.

Maremmaen fælder moderat året rundt, men blæser underulden i store mængder i forår og efterår. I disse perioder er daglig eller næsten daglig udredning det bedste våben mod hår i hjemmet og knuder på hunden.

Fældningsrutine, trin for trin: 1) Start med en børstning med pinbørste for at løfte løse dækhår. 2) Brug underuldsrager i sektioner – hals, skuldre, ryg, sider, bukser, hale – korte, kontrollerede strøg med pelsspray for friktion. 3) Blæs igennem med blower i retning af hårlaget for at løsne rester. 4) Tjek med kam for små knuder og områder, der kræver ekstra opmærksomhed. Arbejd i 10–15 minutters intervaller med pauser, så hunden forbliver afslappet.

Sommerpleje handler om ventilation, ikke barbering. Den intakte dobbeltpels isolerer mod varme og beskytter mod sol. Børst for at “åbne” pelsen, tilbyd skygge, frisk vand og kølemåtte, og gå ture i de kølige timer. Har din hund lyse, tyndtbefællede områder på snude eller mave, kan dyrlægen anbefale en hundesikker, zinkoxid-fri solcreme. Hold øje med parasitter; tjek pelsen grundigt efter skovture.

Vinterpleje fokuserer på at holde underulden tør og poterne sunde. Skyl vejsalt af med lunkent vand efter tur, tør godt mellem tæerne, og påfør potevoks som barriere. Klip kun helt let de længste hår mellem trædepuder for at undgå isklumper, men bevar isolationen. Efter sne eller regn, tør pelsen helt igennem for at forebygge hudirritation.

På landet og i højsommeren er burrer og græsaks en reel risiko. En let pelsmist/conditioner før turen kan reducere, at plantedele hægter sig fast. Efter turen, prioriter ører, armhuler, lyske og mellem tæerne; fjern alt plantemateriale med fingre og kam, før det filtrer ind i underulden.

Knuder og filt: Sprøjt en let pelsspray på området, massér forsigtigt med fingrene for at “åbne” knuden, og brug derefter en slicker i små, blide bevægelser udefra og ind. Afslut med kam for at sikre, at der ikke sidder skjult filt. Er knuden tæt på huden eller smertefuld, klip den ud med en sikkerhedssaks med afrundet spids – aldrig ved at skære langs huden, men ved at lave små, lodrette “split” i knuden, som derefter kan redes ud.

Lugt og skidt: Bad kun, når pelsen virkelig trænger – typisk hver 6.–10. uge for familiehunde. Skyld grundigt, indtil vandet løber helt klart, og tør helt ned til huden med håndklæde og blower. Halvvåd underuld er en invitation til hudproblemer. Ved genstridige pletter (tjære/harpiks), gnid først med lidt fødevarerigtig olie for at opløse, vask så med mild shampoo, og skyl grundigt.

Hotspots og hud: Opdages en varm, rød, fugtig plet, klip pelsen omkring for at ventilere, rens skånsomt, og kontakt dyrlægen. Gentagne hotspots kan skyldes fugt i underulden, allergier eller parasitter; revurdér tørring, børsterutine og forebyggelse.

Ører og øjne: Maremmaens halvlukkede ører kan fastholde fugt. Tegn på problemer er lugt, rødme eller mørk voks. Rens med dyrlægegodkendt middel, og undgå vatpinde i dybden. Tårestriber kan holdes nede ved at holde pelsen tør under øjet og bruge en mild, enzymatisk pletfjerner; undgå at arbejde tæt på øjet med skarpe værktøjer – lad en professionel gøre det.

Parasitter og følsomhed: Hvis din hund reagerer på sprays, drøft orale eller spot-on løsninger med dyrlægen. Inspektion efter hver tur er uundværlig i højsæsonen. Fjern flåter korrekt og dokumentér fund, hvis der opstår symptomer efterfølgende.

Hensyn til led og mave: Under pleje kan tegn på hofte- eller albuesmerter være modvilje mod at løfte ben, stivhed eller knurren ved bestemte bevægelser. Gå roligt til værks, del plejen op i korte sessioner, og bed evt. en fysioterapeut om råd om sikre håndteringsgreb. Undgå intensiv pleje lige efter fodring for at minimere stress og reducere risikoen for oppustning (GDV).

Træning og samarbejde: Gør pleje til en positiv vane. Arbejd med stationstræning – f.eks. på en skridsikker måtte – og beløn rolig adfærd. Start tidligt, håndter ører, poter og hale dagligt i korte, hyggelige sekvenser, og hold sessioner korte for at bevare motivation og tillid.