Sundhedsguide for Mastin de los Pirineos: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Mastin de los Pirineos, også kendt som Pyrenæisk Mastiff, er en imponerende, balanceret og rolig vogterhund fra de spanske Pyrenæer. Som gigantisk molosser i FCI Gruppe 2, vejer racen ofte 60–90 kg, og den tætte, middel-lange dobbeltpels med lys grundfarve og mørke aftegninger beskytter godt mod kulde. Racen betragtes generelt som robust, men dens størrelse medfører særlige sundhedsrisici, som det er klogt at kende.
De hyppigste store-race problemer er ortopædiske: hoftedysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED) kan medføre smerter, nedsat mobilitet og tidlig artrose. Hurtig vækst og forkert fodring i hvalpeperioden øger risikoen for osteokondrose (OCD) og senere slidgigt. Korsbåndsskader ses også, især ved overvægt eller glatte underlag.
Mavedrejning (GDV) er en akut livstruende tilstand for dybbrystede, tunge hunde. Den viser sig typisk ved pludselig oppustet mave, rastløshed og forsøg på at kaste op uden effekt, og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.
Hud og øjne skal monitoreres: entropion/ektropion kan forekomme hos store, løsthudede racer, ligesom hot spots og irritation i hudfolder kan opstå under fugt og varme. Store albue- og haseknyster udvikles let på hårde underlag.
Kredsløb og stofskifte: dilateret kardiomyopati (DCM) er sjældnere end hos nogle andre molossere, men en stor hund, der pludselig bliver hurtigt træt eller hoster, bør undersøges. Hypothyreose forekommer hos flere store racer og kan give vægtøgning, mat pels og lavt energiniveau.
Kræftrisikoen stiger generelt med kropsstørrelse; osteosarkom (knoglekræft) er en kendt risiko hos giganter. Endelig er varmeintolerance et praktisk problem for en stor, tæt pelsklædt hund: hedeslag kan udvikle sig hurtigt i sommermånederne.
Selv om racen ikke har én gennemgående racetypisk sygdom, bør ejere planlægge livet omkring stor-race forebyggelse, herunder vægtkontrol, ledstøtte, mave-tarm sikkerhed og varmehåndtering.

Forebyggelse starter allerede ved opdrætter, hvor forældre bør være røntgenfotograferet for HD/ED, og hele kuldet skal socialiseres roligt på skridsikre underlag. Som hvalp bør din Mastin de los Pirineos fodres med et certificeret stor-race hvalpefoder med moderat energi og korrekt calcium-fosfor-forhold, så væksten bliver jævn, ikke eksplosiv. Hold den slank med et Body Condition Score på 4–5/9, og undgå fristelsen til at “fodre ham stor”.
Motionen skal være lav-impact: korte, hyppige gåture på blødt underlag, kontrolleret leg og gradvist opbygget udholdenhed. Undgå mange trapper, hop ind/ud af bil og glatte gulve. Styrketræning i form af kontrollerede bakkevandringer, cirkelarbejde i snor og balancetræning på sikre, skridsikre flader kan støtte led og muskulatur.
For at reducere risikoen for mavedrejning, fodres der 2–3 mindre måltider dagligt, helst i ro, med brug af langsom-skåle ved behov. Der gives hvile før og efter måltider, kraftig aktivitet undgås 60–90 minutter omkring fodring, og pludselige foder- eller rutineskift undgås. Drøft profylaktisk gastropeksi med din dyrlæge, ofte i forbindelse med sterilisation/kastration, hvis hundens anatomi og familiehistorik taler for det.
Pels og hud plejes ved ugentlig grundig gennembørstning, hyppigere i fældeperioder, samt tørring af fugtige områder for at forebygge hot spots. Sørg for bløde, trykaflastende liggepladser for at mindske udvikling af albueknyster. Klør klippes regelmæssigt, og tænder børstes 3–5 gange ugentligt.
Varmestyring er afgørende: planlæg ture i kølige timer, tilbyd skygge og frisk vand, og brug kølemåtter på varme dage. Parasitter kontrolleres året rundt med vægtjusteret forebyggelse. I og nær vand bør du altid sikre en stabil indgang/udgang, da meget tunge hunde kan komme i problemer ved bratte kanter eller stærk strøm.

Tidlig opdagelse redder både liv og mobilitet. Lær din hunds normaltilstand at kende, og vær opmærksom på subtile ændringer i adfærd, appetit og bevægelse.
Mave-tarm og mavedrejning: pludselig udspilet mave, uproduktivt kvælnings-/opkastningsforsøg, rastløshed, savlen og smertereaktion ved berøring af bugen. Dette er akut – kør til dyrlæge straks.
Ortopædi og neurologi: stivhed efter hvile, halthed, modvilje mod at rejse sig eller gå på trapper, nedsat lyst til at lege, skæv bagpart eller slæbende poter. Hvalpe med ujævn gang eller vedvarende smerte efter aktivitet bør vurderes for vækstrelaterede lidelser.
Hjerte og respiration: nedsat udholdenhed, hurtig udmattelse, hoste i hvile, besvimelsesanfald eller unormal vejrtrækning.
Hud og pels: varme pletter (fugtige, røde områder med intens kløe), tiltagende skæl, ildelugt, tilbagevendende ørebetændelser eller fortykket hud på albuer og haser, der sprækker.
Øjne og ører: tåreflåd, røde øjenrande, kniben med øjne eller lysfølsomhed kan pege på entropion/ektropion. Ører med rødme, brunligt sekret eller hovedrysten tyder på otitis.
Endokrinologi og vægt: uforklaret vægtøgning, mat pels, kuldskærhed og lav energi kan pege på hypothyreose.
Adfærd og almen: pludselig irritabilitet, tilbagetrækning, søvnændringer, øget tørst og urinering eller dårlig ånde kan være tidlige sygdomstegn.
Varmestress: kraftig gispende vejrtrækning, glasagtige øjne, sløvhed, at hunden lægger sig og ikke vil gå videre, eller kropstemperatur over 40 °C. Køl roligt ned og søg dyrlæge.
Små ændringer, der varer mere end 24–48 timer, eller akutte, dramatiske symptomer, bør altid udløse kontakt til dyrlæge for rådgivning og evt. undersøgelse.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen er nøglen til at fange problemer tidligt.
Hvalp (8–16 uger): basisvaccinationer efter dansk protokol, orme- og parasitkontrol, vækst- og fodringsrådgivning samt tidlig ortopædisk vurdering. Planlæg overgange i foder og aktivitet, så væksten holdes jævn.
Unghund (6–18 måneder): kontrol hver 3.–4. måned med fokus på vægt, muskelbalance og bevægelsesmønster. Overvej røntgen af hofter/albuer ved 12–18 måneder, især hvis der ses stivhed eller halthed, eller hvis du planlægger avl. Diskutér tidspunkt for sterilisation/kastration ud fra vækstplader, adfærd og helbred, og overvej samtidig profylaktisk gastropeksi.
Voksen (1,5–6 år): årligt helbredstjek med fuld klinisk undersøgelse, tandstatus, BCS, parasitstrategi og vaccinationsboostere efter risikoprofil. En basisblodprofil hvert 1–2 år kan etablere referenceværdier for lever, nyrer og skjoldbruskkirtel. Ved mistanke om hjertesygdom anbefales hjerteskanning/ekko.
Senior (fra ca. 6–7 år for giganter): halvårlige kontroller med fokus på smertevurdering, mobilitet, blod- og urinprøver, blodtryk, tandstatus og ernæring. Røntgen kan afdække artroseprogression, og smertehåndtering justeres aktivt.
Akutte og særlige undersøgelser: ved gentagne hud- eller øreproblemer kan dyrkningsprøver og allergiudredning være relevante. Ved tilbagevendende GI-problemer vurderes diæt, parasitter og evt. billeddiagnostik.
Anæstesi og kirurgi hos giganter kræver erfaren klinik, overvågning og korrekt dosering; drøft altid risici, smertelindring og opvågningsplan.
Samarbejd om hjemmemonitorering: vægtlog, aktivitetsniveau, smerte- og appetitscorer samt video af gang kan være guld værd til fjernvurderinger og tidlig justering af planer.

Tænk sundhed som en helhedsrejse fra valg af opdrætter til seniorpleje. Vælg en opdrætter, der kan dokumentere HD/ED-status, temperament og god socialisering. Planlæg budget og forsikring tidligt; giganter har større foder- og medicinudgifter, og en operationsforsikring kan være afgørende.
Hjemmemiljøet tilpasses racens størrelse: skridsikre gulve, ramper til bil og sofa, brede gange og bløde, trykaflastende senge. Rutiner med rolig, daglig motion understøttes af mental aktivering gennem næsearbejde, problemløsning og lydighedslege, som passer til racens rolige, vogtende natur.
Ernæringen revurderes ved hver livsfase: hvalp (kontrolleret vækst), voksen (vedligehold), senior (ledstøtte og kaloriejustering). Overvej tilskud med dokumentation, f.eks. fiskeolie (EPA/DHA) til led og hud, samt færdigformulerede ledtilskud efter dyrlægens råd. Hold et stramt greb om kropsvægt – hver ekstra kilo belaster hofter og albuer betydeligt.
Forebyg mavedrejning med fodringsrutiner, ro før/efter måltider og diskussion om gastropeksi. Hav altid en nødplan: nærmeste døgnåbne dyrehospital, transportløsning og kendte symptomer på akutte tilstande.
Klima- og sæsonplan: varme dage kræver hvile, skygge og køling; kolde, våde perioder kræver tørring efter ture og pelspleje for at undgå hudproblemer. Vandleg foregår under opsyn med sikre ind- og udgange – en tung mastiff kan hurtigt blive udtrættet i dybt vand.
Afslutningsvist indgår værdig seniorpleje: smertevurderinger, fysioterapi, akupunktur eller laserbehandling kan hjælpe mobiliteten, og tilpasninger i hjemmet kan forlænge livskvaliteten. Vær åben om palliativ pleje og beslutningskriterier for, hvornår livet ikke længere er godt, så du kan handle roligt og kærligt, når tiden kommer.
En proaktiv, dataunderstøttet tilgang – kombineret med racens rolige sind og familiære loyalitet – giver de bedste chancer for mange sunde, gode år.