Mastin Espanol hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Mastin Espanol er en rolig, selvstændig og meget stor vogterhund fra Spanien. Hanner bliver ofte 80–90 cm ved skulderen og kan veje 75–100 kg; tæver er kun lidt mindre. Den dybe brystkasse, den kraftige benstamme og det beskyttende temperament stiller særlige krav, når du besøger dyrlægen.

Som hvalp ses racen typisk ved 8, 12 og 16 uger, igen ved 6 måneder og ved 12 måneder. Her vurderer dyrlægen vækstkurve, tand- og kæbeudvikling, bevægeapparat og øjne, ligesom vaccinationer og ormebehandling planlægges. Voksne Mastin Espanol bør tilses én gang årligt for en fuld helbredsundersøgelse, vægt- og konditionsbedømmelse (Body Condition Score), tandtjek og gennemgang af hud, poter og ører. Fra ca. 6-års-alderen, hvor kæmperacer betragtes som seniorer, giver det god mening med halvårlige kontroller, inklusive blod- og urinprøver efter behov.

Ved hvert besøg kan du forvente auskultation af hjerte og lunger, palpation af bughulen, ortopædisk gennemgang af hofter, knæ og albuer, samt øjenkontrol for tidlige tegn på entropion. Dyrlægen vurderer også eventuelle halthedsmønstre, der kan pege på panosteitis hos unge hunde eller begyndende slidgigt hos voksne.

Forberedelse gør en stor forskel for en så massiv og ofte reserveret hund. Træn håndtering hjemme: kig i ører og mund, løft læberne, føl på poterne, og beløn ro. Væn hunden til mundkurv på positiv vis; det øger sikkerheden uden at stigmatisere. Lær den at gå op på en vægt og at stå roligt på skridsikkert underlag. Brug en solid Y-sele og en kort, robust line, og medbring skridsikker måtte til klinikkens gulv og bilens bagagerum. Ring gerne i forvejen, aftal et roligt tidspunkt, og bed om et stort konsultationsrum. Medbring højt værdisatte godbidder og tid – et roligt tempo hjælper en Mastin Espanol med at føle sig tryg hos dyrlægen.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Mastin Espanol mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark regnes hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse (CAV) som kernevacciner, ofte givet i en kombination, der også omfatter parainfluenza (CPi). Ikke-kerne, men hyppigt anbefalet, er leptospirose (især for hunde, der færdes ved vand, på landbrug eller i bymiljø med rotter) og vaccination mod kennelhoste. Rabies er kun påkrævet ved rejse, men bør planlægges i god tid i forhold til destinationens regler.

Standardforløbet er: hvalpevacciner ved 8, 12 og 16 uger, booster ved 12 måneder, derefter kernevacciner hvert tredje år. Leptospirose gives årligt, kennelhoste årligt eller før ophold i hundepension, træning med mange hunde eller udstillinger. Rabies gives typisk hvert 3. år, afhængigt af vaccinetype og rejsekrav. Efter 1-års boosteren kan antistofmåling (titer) for kernevacciner i nogle tilfælde bruges til at tilpasse intervallet, men følg altid dyrlægens anbefaling.

Kæmperacer tåler generelt vacciner fint, men planlæg rolig aktivitet på vaccinationsdagen, og observer hunden i 30 minutter efter stik. Let sløvhed og ømhed kan forekomme; kontakt klinikken straks ved opkast, udtalt hævelse i ansigtet, nældefeber eller vejrtrækningsbesvær. Da en ung Mastin vokser hurtigt, er immunbeskyttelsen ekstra vigtig i socialiseringsperioden; undgå derfor hundeskov, hvalpeleg med ukendte hunde og områder med mange hunde, indtil 1–2 uger efter den sidste hvalpevaccine. Rejser I til Sydeuropa, kan der desuden være særlige anbefalinger om rabies, leptospirose og vektorbårne sygdomme; aftal planen mindst 4 uger før afrejse.

Forebyggelse er nøglen til et langt, komfortabelt liv for en Mastin Espanol. Parasitter først: flåter er udbredte i Danmark fra tidligt forår til sen efterår. Brug et dyrlægegodkendt flåt- og loppemiddel, doseret efter den reelle kropsvægt, og følg intervallet nøje. Gennemgå pelsen med hænderne efter gåture, især omkring ører, hals, armhuler og lyske. Ormebehandling bør baseres på regelmæssige fæcesundersøgelser (f.eks. 1–2 gange årligt; oftere ved jagt, landbrug eller hvis der bor små børn i hjemmet). Skal hunden rejse til områder med hjerteorm eller sandfluer, tilpasses beskyttelsen i god tid.

Tand- og hudpleje betaler sig. Børst tænder 3–7 gange om ugen med hundetandpasta, da store hunde har tendens til tandsten og paradentose. Hold læbefolderne rene og tørre for at forebygge fugteksem omkring mundvigene, hvor racen ofte savler. Klip negle regelmæssigt, og hold pelsen kort mellem trædepuderne for at undgå glid.

Ernæring og vægtkontrol er afgørende for at skåne led. Vælg foder udviklet til kæmperacer med korrekt calcium-fosfor-forhold, og hold Body Condition Score omkring 4–5/9. Del den daglige ration i 2–3 måltider, anvend eventuelt slow feeder, og undgå hævede foderskåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. For at mindske risikoen for mavedrejning (GDV) bør hunden have ro mindst en time før og efter måltider, undgå at slubre store mængder vand direkte efter motion, og ikke træne voldsomt på fuld mave. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropeksi, når hunden er fuldt udvokset; det kan reducere risikoen for dødelig mavedrejning.

Ledforebyggelse handler om underlag og bevægelse. Brug skridsikre måtter i hjemmet, begræns trapper særligt i vækstperioden, hold turene lange men rolige, og styrk kernemuskulaturen med kontrolleret bakning, langsomme bakkevandringer og næsearbejde. Kosttilskud som omega-3 kan overvejes, men vægtkontrol og moderat, daglig motion er det vigtigste.

Selv den bedst planlagte forebyggelse kan ikke fjerne alle risici. Som ejer af en kæmpehund bør du kende de akutte faresignaler og have en plan.

Mavedrejning (GDV) er den mest tidskritiske nødsituation for dybe, brede brystkasser som hos Mastin Espanol. Typiske tegn er pludselig uro, rastløs vandren, oppustet, stram bug, savlen, gentagne – men resultatløse – opkastforsøg og hurtig vejrtrækning. Vent ikke, ring til nærmeste dyrehospital, og kør straks. Giv ikke mad, vand eller smertestillende fra hjemmeapoteket, og forsøg ikke at “prikke” maven. Meld hundens vægt, så klinikken kan klargøre udstyr og personale.

Varmestress ses hyppigere hos store, tunge hunde. Symptomer omfatter kraftig prusten, sløvhed, koordinationsbesvær og mørkerøde tandkød. Flyt hunden i skygge, køl med lunkent vand på bryst og bug, og brug ventilator under transport – undgå iskolde bade. Kontakt dyrlæge, især hvis temperaturen er over 40 °C.

Akutte øjenproblemer, f.eks. smerte og tåreflåd ved entropion eller hornhindesår, kræver hurtig vurdering. Lad hunden undgå at gnide øjet, sæt gerne krave på, og kør til klinikken. Pludselig, kraftig halthet kan skyldes korsbåndsskade eller panosteitis hos unge; hold hunden i ro, hjælp den ind i bilen via rampe, og undgå selvmedicinering.

Lav en nødplan: kend døgnåbne klinikker i dit område, hav numre gemt i telefonen, og opbevar en skridsikker måtte, en rampe og en veltilpasset mundkurv i bilen. Ved telefonkontakt, beskriv præcist debut, symptomer og hvad hunden har spist eller været eksponeret for de sidste 24 timer.

Systematisk overvågning hjemme gør det lettere at opdage forandringer tidligt og giver dyrlægen bedre data. Vej hvalpen ugentligt og mål bryst- og taljeomkreds; for voksne er månedlig vejning passende. Brug en konditionsskala (BCS), og noter ændringer i appetit, drikkelyst og afføring. Tjek ører for rødme og lugt, øjne for irritation og øget tåreflåd, læbefolder for fugt og rødme, og kløer for revner. Føl hele hunden igennem en gang om måneden for knuder eller ømheder. Observer gangen: rejser den sig langsomt, hopper den op i bilen uden tøven, og tager den trapper jævnt?

Mål eventuelt hvile-åndedræt pr. minut, når hunden sover (normal 10–30), og skriv det i en logbog sammen med dato, vægt og bemærkninger. Afvigelser over flere dage kan være et tidligt tegn på smerte eller sygdom. For kæmperacer giver det mening at planlægge årlig blod- og urinprofil fra 6-års-alderen, inklusive skjoldbruskkirteltal efter klinisk vurdering, samt blodtryk og grundig hjerte- og lungeauskultation. Ved vedvarende halthet eller svaghed kan billeddiagnostik og ledvæskeundersøgelser blive relevante.

Motionen bør være daglig og moderat – typisk 60–90 minutter fordelt på 2–3 ture – med fokus på stabile underlag, fri trav og mental aktivering. Undgå gentagne højdespring, hårde opbremsninger og vilde lege med meget mindre hunde. Hvis I rejser til varme eller endemiske områder for flåtbårne sygdomme eller leishmaniose, så planlæg ekstra beskyttelse, testning efter hjemkomst og tilpasning af motion til klimaet.

Til sidst, sørg for en god sygeforsikring og et ajourført sundhedspas. Hav en delt note eller app med medicinlister, vaccinestatus, forsikringsoplysninger og tidligere undersøgelser. Det gør enhver konsultation hurtigere og mere præcis – til gavn for en stor og ofte stoisk hund, der sjældent klager højt.