Mastino Napoletano - Allergi og intolerance: Komplet guide

Mastino Napoletano er en kæmpestor, kortpelset molosser med markante hudfolder, kraftigt hoved og meget løse læber. Den er ikke hypoallergen. Tværtimod kan racens kombination af kort, tætsiddende pels, betydelig fældning, rigelig spytproduktion og dybe hudfolder skabe en høj samlet allergenbelastning i hjemmet. De fleste menneskelige hundeallergier udløses af proteiner i skæl, spyt og urin, og Mastinoen spreder uundgåeligt spytbårne allergener, når den savler, drikker og ryster hovedet.

Selv om den korte pels kan virke beskeden, fælder Mastino Napoletano året rundt, og døde hudceller samt støv bindes let i folderne. De tunge øreflapper kan desuden fastholde fugt og voks, hvilket øger risikoen for sekundære øreproblemer, der igen kan forværre lugt og allergenbelastning. Den massive kropsstørrelse betyder, at mængden af allergen pr. individ ofte er større end hos mindre racer.

På hundens egen sundhedsside ser man i mastiff-typer en overhyppighed af atopisk dermatitis (miljøallergi), folddermatitis (intertrigo) og Malassezia-overvækst, fordi varme, fugt og friktion i hudfolder svækker hudbarrieren. Juvenil demodicose kan optræde, når immunsystemet er under pres i vækstperioden. Disse hudtilstande er ikke det samme som menneskelig allergi, men de deler triggerfaktorer som fugt, varme, mikrober og mekanisk irritation.

Konklusionen er, at Mastino Napoletano sjældent er et godt valg til husholdninger med udtalte allergier over for hunde. For ejere, der allerede har racen, eller som er besluttede på at vælge den, er konsekvent hygiejne, fugtkontrol og målrettet hudpleje nødvendigt for at minimere både menneskelig eksponering og hundens egen risiko for hudproblemer. Det kræver planlægning, men med den rette rutine kan indeklima og hudstatus holdes stabile.

Effektiv håndtering af allergener hos en Mastino Napoletano begynder med strukturerede plejerutiner, der begrænser spyt, skæl, fugt og mikrober. Tænk i lag: forebyg, fjern, tør og beskyt.

Daglig foldhygiejne er uomgængelig. Efter måltider og vandindtag, tørres læbefolder, kindfolder og halsfolder skånsomt med en blød mikrofiberklud. Ved tilbøjelighed til rødme eller lugt kan man bruge dyrlægegodkendte renseservietter med klorhexidin og/eller antimikotika, og bagefter sikre fuld tørring. Anvend kun produkter uden parfume, og undgå pudder i lukket fold, da det kan klumpe og irritere.

Badning tilpasses hudens behov. Mange allergihunde trives med et lunkent bad hver 1.–2. uge, hvor en medicinsk shampoo (f.eks. med klorhexidin, climbazol eller svovl/salicylsyre) masseres ind i 10 minutter og skylles grundigt. Brug kold/let varm luft til fuld tørring, særligt i folder og mellem tæer. Børst med en gummistrigle 2–3 gange ugentligt for at fjerne løse hår og skæl, uden at slide på huden.

Ørepleje er vigtig, fordi tunge øreflapper holder på fugt. Rens 1–2 gange ugentligt med en ørerens, der opløser voks og tørrer let, og undgå vatpinde dybt i øret. Ved rysten, rødme eller lugt, kontaktes dyrlægen tidligt for at bryde cyklussen mellem allergi og otitis.

Parasithåndtering forebygger loppeallergisk dermatitis. Helårsforebyggelse med moderne loppemidler anbefales. I hjemmet reduceres allergenmængden ved HEPA-støvsugning 2–3 gange om ugen, vask af hundesenge ved 60 °C ugentligt, samt brug af luftrenser med HEPA og aktivt kul i opholdsrum. Læg vaskbare tæpper på sovepladser, og vask hundens halsbånd og sele jævnligt. Træn et roligt “tjek”-signal, så den accepterer inspektion af hud og folder uden stress. Afpas motion til lav-impact aktiviteter og kølige tidspunkter, da varme og anstrengelse øger savl og fugt.

Fødevareoverfølsomhed hos Mastino Napoletano viser sig typisk som kløe, tilbagevendende øre- og hudinfektioner, samt mave-tarm symptomer. Skeln mellem fødevareallergi (immunmedieret reaktion) og intolerance (ikke-immun), da tilgangen kan variere. De hyppigste proteintriggere hos hund er okse, kylling og mælkeprodukter, men enhver proteinkilde kan potentielt udløse symptomer.

Guldstandarden for udredning er en streng eliminationsdiæt i 8–12 uger under dyrlægens vejledning. Vælg én novel proteinkilde (f.eks. hest, vildt, kanin eller insekt) eller en fuldt hydrolyseret diæt fra dyrlægen. Undgå alle godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner og bordmad; brug i stedet en del af selve diæten som belønning. Før logbog over symptomer, hudscore og afføringskvalitet. Når kløe og hud betrer sig, udføres en kontrolleret provokation med den tidligere foderproteinkilde i 7–14 dage for at bekræfte diagnosen. Uden provokation er diagnosen usikker.

Hos kæmperacer er balanceret ernæring kritisk. Vælg en komplet diæt med korrekt calcium/fosfor-forhold og moderat energi, så hunden holdes slank. Overvægt forværrer inflammation og hudfoldsproblemer, samt belaster hofter og albuer. Overvej EPA/DHA fra fiskeolie som antiinflammatorisk støtte; dosis individualiseres af dyrlægen, for at undgå mavekneb og energioverdosering. Probiotika med dokumenterede stammer kan stabilisere tarm-barrieren og forbedre afføringskvalitet.

Når en sikker foderplan er etableret, kan man arbejde med begrænset ingrediens-diæt (LID) eller fortsætte på hydrolyseret foder som vedligehold. Hold ingredienslisten kort, og undgå “gourmet”-foder med flere proteinkilder. Vælg godbidder, der matcher hoveddiæten. Skift føde gradvist over 7–10 dage for at beskytte maven. Brug rustfrit stål- eller keramikskåle, der tåler daglig opvask ved høj temperatur, for at minimere biofilm og kontaktirritation omkring læbefolder. Til hunde med sart mave kan små, hyppige måltider og langsomme foderkrukker mindske griseri og spytkontakt med huden.

Miljøallergener som husstøvmider, pollen og skimmelsvampe er klassiske triggere for atopisk dermatitis. Mastino Napoletano har desuden anatomiske forhold – dybe hudfolder, tung læbeføring og pendulerende ører – der gør fugt og varme til centrale modspillere. Fokusér derfor på et tørt, rent og køligt miljø.

Indeklima: Hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 % med affugter i fugtige perioder. Luft ud, og brug luftrenser med HEPA-filter i de rum, hvor hunden opholder sig mest. Fjern eller reducer væg-til-væg tæpper og tykke tekstiler, der binder støv og skæl. Vask senge og tæpper ved 60 °C hver uge, og tør helt. Undgå duftlys og aerosoler, som kan irritere hud og slimhinder.

Udendørs eksponering: I pollensæsoner planlægges gåture tidligt morgen eller efter regn, hvor pollenniveauet er lavere. Skyl poter og bug med lunkent vand efter turen, og tør grundigt, især mellem tæer og i armhuler. En hurtig aftørring af pelsens overflade med fugtig mikrofiber kan reducere pollen i hjemmet. Klip pelsen let i problemområder (ikke nedbarbering), så hud kan tørre hurtigere.

Vand og fugt: Mastinoen er tung og ikke nødvendigvis en sikker svømmer. Langvarige badeture og sø-/havvand kan forværre folddermatitis, hvis tørring ikke er perfekt. Hvis hunden bader, skylles den i ferskvand og tørres helt, inkl. ører og folder. Brug gerne ventilator eller kølig luft fra føntørrer for at forkorte tørretiden. Løft mad- og vandskåle, så savl løber fra halsfolderne, og anret på vaskbare måtter for nem rengøring.

Kontaktfaktorer: Nogle hunde reagerer på visse rengøringsmidler, tekstilblødgørere eller plastik. Skift til parfumefri, skånsomme produkter, og brug primært rustfrit stål, træ og keramik i hundens umiddelbare miljø.

En systematisk veterinær udredning er nøglen til langtidsholdbar kontrol. Dyrlægen vil typisk starte med hudcytologi (tape/trykpræparater) for at kortlægge bakterier og Malassezia, hudskrab for demodex, samt otoskopi og ørecitologi ved øreproblemer. Når parasitter og infektioner er håndteret, vurderes mistanke om atopisk dermatitis eller fødevareoverfølsomhed. Eliminationsdiæt diagnosticerer fødevarerelaterede reaktioner, mens allergitests (intradermal eller serologisk IgE) bruges til at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT) ved miljøallergi – ikke til at stille fodermiddelallergi.

Medicinsk behandling skræddersyes. Ved kløe kan moderne antipruritiske midler som oclacitinib eller monoklonalt antistof (lokivetmab) give hurtig lindring med færre systemiske bivirkninger end langvarige steroider. Cyklosporin kan være effektivt ved kronisk atopisk dermatitis, ofte kombineret med medicinske bade og fugtigheds-/barrierepleje (ceramider, phytosphingosin). Akutte infektioner behandles målrettet med topikale eller systemiske antibiotika/antimykotika baseret på cytologi/kultur; undgå unødig antibiotikabrug. Ørebehandling bør adressere både infektion og inflammation, og opfølges til normalisering af øremiljøet.

Folddermatitis kræver lokal rens, tørring og i udbrud ofte receptpligtige kombinationspræparater. Ved recidiverende læbefold- eller vulvafoldproblemer kan kirurgisk korrektion i udvalgte tilfælde reducere friktion og fugt. Juvenil demodicose responderer typisk godt på isoxazolin-lægemidler, samtidig med at sekundære infektioner behandles. Ved underliggende hjertesygdom eller ledsmerter – begge ikke ualmindelige i racen – tilpasses medicinvalg og doser, så bivirkninger minimeres.

Langtidsplanen bør indeholde faste kontroller hver 3.–6. måned, justeret sæsonvis. Et tæt samarbejde mellem ejer og dyrlæge om hudpleje, parasitforebyggelse, evidensbaseret medicin og ernæring er den bedste garanti for, at en Mastino Napoletano kan leve komfortabelt, trods allergi.