Mastino Napoletano vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Mastino Napoletano er en gigantrace med kort, tæt pels og markante hudfolder. I modsætning til nordlige racer mangler den typisk en isolerende underuld, og den bærer derfor kulden dårligt. Den tunge krop, de store led og et relativt lavt aktivitetsniveau gør, at varmeproduktionen er beskeden på gåturen, mens vinden hurtigt “stjæler” varmen fra den glatte pels. Hudfolder og læber bliver let fugtige af sne og savl, hvilket øger varmetabet og kan give frostirritation og folddermatitis, hvis huden ikke tørres.

Kuldetærsklen varierer med vind, luftfugtighed og hundens kondition, men mange Mastini begynder at fryse allerede omkring 0–5 °C uden dækken, især ved blæst. Tegn på kuldestress er rysten, opspændt kropsholdning, haleføring ind under kroppen, løftede og skiftende poter, langsommere tempo, piben eller modvilje mod at gå videre. Ved forværring ses mathed, stiv gang og bleg/blålige slimhinder – tegn, der kan pege på hypotermi, og som kræver omgående opvarmning og dyrlægetjek.

Kulde kan desuden forstærke smerter fra hofte- og albueledsdysplasi samt eventuel gigt. For Mastino Napoletano med hjertesygdom (f.eks. kardiomyopati) kan kraftig anstrengelse i skarpt, koldt vejr belaste kredsløbet; korte, rolige ture er mere sikre. Hvalpe, ældre hunde og slankere individer er særligt sårbare.

Vær opmærksom på, at salt og kemiske tømidler irriterer hud og trædepuder, og at sneklumper kan sætte sig mellem tæerne, selv om pelsen er kort. Endelig kan tør, kold luft udtørre øjne og forværre øjenirritation hos hunde, der i forvejen er disponerede for cherry eye. Den overordnede strategi for vinteren er derfor: begræns varmetab, hold huden tør og ren, og tilpas turenes længde til dagens forhold og hundens dagsform.

Et godt dækken er uundværligt for Mastino Napoletano. Vælg en model med vindtæt og vandafvisende yderlag samt et let isolerende for; som tommelfingerregel er en mellemvarm løsning (ca. 100–200 g/m² fyld) velegnet til by- og skovture omkring frysepunktet, mens kraftigere isolering er nyttigt ved vedvarende frost og blæst. Pasformen er afgørende: dækkenet skal dække brystkassen, skuldre og lænd, have høj hals, der beskytter den store hals/hudfold, og give fri skulderbevægelse. Reflekser øger sikkerheden i mørket, og en åbning til sele gør det lettere at lagdele uden at gå på kompromis med kontrol.

Poteskåner eller hundesko kan være en stor hjælp på saltede fortove og isglatte flader. Til en tung race kræves robuste såler med godt greb og velcrolukninger, der ikke gnaver. Sko bør prøves og tilvænnes gradvist indendørs, så hunden lærer at gå naturligt. Alternativt eller i kombination kan en voksbaseret potebalsam lægges på før turen som barriere mod salt og væde.

En halsedisse/snood af uld eller fleece giver ekstra læ om ører og hals på vindblæste dage. Medbring altid en let mikrofiberklud til at tørre læber, mundvige, hudfolder og poter, når I kommer ind, så fugten ikke bliver i folderne. Et skridsikkert bilrampeunderlag og en god bilmåtte hjælper den tunge hund sikkert ind og ud af bilen, uden at den glider på våde flader.

Undgå metalliske kæder og halsbånd i streng frost, da de kan blive meget kolde mod huden. Tjek endelig udstyret jævnligt for slid, og hold dækkenets inderside ren og tør; et fugtigt for modvirker isoleringen og fremmer hudirritation. Til sidst bør du have en simpel vinter-nødpakke: ekstra tæppe, ekstra potebalsam, reservepotesko, engangshåndklæder og en lille flaske lunkent vand til at skylle salt af.

Mastino Napoletano har brug for daglig, moderat motion, men vinteren kalder på klog dosering. Prioritér flere korte ture frem for én lang – eksempelvis 3–4 ture af 10–20 minutter afhængigt af temperatur og vind. Varm hunden let op indendørs med rolig leddemobilisering (fx cirkler med skulder og hofte, langsomme sit/stå), og start turen i langsomt tempo, så muskler og sener bliver varme, inden I øger farten en smule.

Undgå voldsom leg og skarpe vendinger på glatte underlag; den store kropsvægt belaster i forvejen hofter og albuer. Gåture på grus- eller skovstier er at foretrække frem for isede fortove. Brug sele med god brystfordeling og eventuelt en kort line for stabil kontrol, hvis underlaget er uforudsigeligt.

Mental aktivering kan supplere eller delvist erstatte længere gåture på hårde vinterdage. Lav en kort sporøvelse i haven, gem godbidder i en snusemåtte, eller træn roligt lydighedsarbejde indendørs. Tyggeaktiviteter og problemløsningslegetøj trætter hjernen uden at belaste leddene.

Hold øje med tegn på overanstrengelse eller kuldestress: mere stejlt bevægemønster, modvilje mod at rejse sig, øget savlen i kulden, eller at hunden sætter sig ned og vil hjem. Hjertepatienter og ældre hunde bør motioneres ekstra konservativt i frostvejr. Ved temperaturer under cirka –5 °C samt ved hård blæst er det typisk bedst at holde turene meget korte og fokusere på indendørs aktivering.

Trædepuderne bærer hele hundens vægt og er særligt udsatte i vinterhalvåret. Start med at holde neglene korte; lange negle øger risikoen for at glide, sætter poten i en skæv vinkel og kan give små skader i tåleddene. Tjek også de korte hårstrå mellem trædepuderne – de er sjældent lange hos Mastino Napoletano, men eventuelle totter kan klumpe med sne og is.

Før turen kan du massere en tynd film voksbaseret potebalsam ind mellem trædepuder og omkring tåspalterne. Den lægger en vandafvisende barriere mod salt og sjap. Efter turen skylles poterne i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier, og de tørres grundigt – også mellem tæerne. Afslut med en let fugtgivende potecreme, hvis puden føles tør; undgå menneskelige cremer med parfume eller højt vandindhold, som kan køle og irritere.

Hold øje med rødme, små revner, mørke misfarvninger eller ømhed, som kan tyde på pododermatitis eller saltætsning. Små overfladiske revner kan ofte hjælpes med et par dages hvile, rens og beskyttelse, men dybere fissurer, halthed eller pus kræver dyrlægetilsyn.

Hvis din hund tolererer potesko, giver de et overlegent greb og en effektiv barriere mod salt. Tilvænning sker bedst gradvist: lad hunden snuse til skoene, beløn roligt, tag dem på i få minutter indendørs, og øg varigheden over flere dage. Kombinér gerne sko med potebalsam ved hårdt saltede ruter. Undgå at lade våde potesko blive på efter turen – fugt i mørke sko er et paradis for bakterier og svamp.

Indendørs hvile og varme er nøglen til en god vinter for Mastino Napoletano. Placér en stor, ortopædisk madras (gerne 10–12 cm memory foam) i et trækfrit område, så trykket på hofter og albuer mindskes, og hunden kan holde varmen i ro. Skridsikre løbere på glatte gulve reducerer risikoen for at glide, når hunden rejser sig – en enkel foranstaltning, der skåner led med dysplasi.

Hold stuetemperaturen jævn, og undgå at placere kurven tæt ved yderdøre. En luftfugter omkring 40–50 % kan dæmpe statisk elektricitet og tør hud, mens daglig, skånsom pelspleje med gummistrigle øger blodcirkulationen og fjerner løse hår. Hudfolderne kræver særlig opmærksomhed: tør dem forsigtigt efter hver våd tur, og brug eventuelt en dyrlægeanbefalet, mild antiseptisk wipe 2–3 gange om ugen for at forebygge folddermatitis – altid efterfulgt af grundig tørring.

Ernæringsmæssigt kan vinteren betyde lidt mindre kalorieforbrug ved kortere ture, men nogle hunde kompenserer med øget indendørs uro. Justér fodermængden marginalt op eller ned efter huld (du skal kunne føle ribbenene med let tryk), og tal med dyrlægen, hvis du overvejer kosttilskud som omega-3 til hud og led. Sikr rigelig adgang til frisk, ikke-koldt drikkevand; lunkent vand kan opmuntre til at drikke efter kolde ture.

Tænk også i hverdagslogistik: brug en tørreplads ved indgangen med håndklæder og en lavvarme-føner på afstand til hurtig tørring af pels og folder. Løft eller ramper til sofa/bil aflaster albuer og skuldre. Planlæg mentale aktiviteter på de koldeste dage – næsearbejde, problemløsning eller rolig targettræning – så hunden er tilfredsstillet uden overbelastning. Endelig bør du have styr på vinterens risici i hjemmet: hold smeltesalt, grus og især frostvæske (ethylen glycol) utilgængeligt; meget små mængder kan være livsfarlige.