Mountain Cur specialdiæter og ernæringsråd

Mountain Cur’en er en robust, arbejdsvillig hund, men racens udendørsliv og tilbøjelighed til hud- og øreproblemer gør valg af foder til en strategisk beslutning. Ved mistanke om foderallergi eller -intolerans bør du starte med en stringent eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden kun får én novel proteinkilde (fx and, hjort, hest, insekt- eller laks) og én kulhydratkilde, alternativt et fuldfoder med hydrolyseret protein. Alle godbidder, tyggeben, tandpastaer og smagsgivere skal matche diæten, ellers bliver testen ugyldig.

De hyppigste problemproteiner hos hunde er kylling, okse og mælkeprodukter, og der ses ofte krydsreaktioner mellem fjerkrætyper. Læs ingredienslisten kritisk, og vælg produkter med klart angivet enkeltprotein, ”single source”, samt uden fjerkræfedt, hvis du tester mod fjerkræ. Vælg gerne foder, der er fodringsafprøvet (AAFCO/ FEDIAF), da det mindsker risikoen for næringsmæssige skævheder under en længere elimineringsperiode.

Mountain Curs kan udvikle tør og sensitiv hud, forværret af flåter og lopper. Et hudstøttende foder med høje niveauer af omega‑3 (EPA/DHA 0,3–0,8 % af tørstof), tilstrækkeligt linolsyreindhold samt biotid og organisk bundet zink kan dæmpe kløe og styrke hudbarrieren. Ørebetændelser går ofte hånd i hånd med hudproblemer; når kløe og rødme i hud og ører falder på en afklarende diæt, er foderkomponenten sandsynlig.

Overgangen til specialfoder bør ske gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro. Sørg for en høj fordøjelighed (proteinfordøjelighed > 80 %) og moderat fedt, hvis hunden er stillesiddende, men højere fedt, hvis den arbejder i terræn. Hold parasitkontrol i top, da loppeallergi kan maskere eller forveksles med foderreaktioner. Dokumentér symptomer ugentligt med foto og kløe‑score, så du objektivt kan vurdere effekten før en eventuel provokationstest.

Mountain Cur er en middelstor, muskuløs jagt- og træhund på cirka 14–27 kg. Den intelligente, viljestærke natur gør, at den kan tigge sig til ekstra kalorier, hvis du ikke har faste rammer. Sigtepunktet er en kropskonditionsscore på 4–5/9: Ribbenene skal let kunne mærkes, taljen ses ovenfra, og buglinjen være optrukken fra siden.

Beregn dagligt energibehov ud fra RER = 70 × kropsvægt^0,75. En 20 kg Cur har en RER omkring 660 kcal/dag. Multiplicer med aktivitetsfaktoren: familiehund 1,4–1,6 (≈ 925–1060 kcal), aktiv spor-/jagthund 2,0–3,5 (≈ 1320–2310 kcal), i kolde, våde perioder evt. endnu mere. Justér hver 1–2 uge efter vægt og kondition, og tilstræb et vægttab på 0,5–1 % pr. uge ved overvægt.

Vælg et fuldfoder med højt proteinindhold for at bevare muskelmasse (24–30 % protein til voksne; 28–34 % ved høj aktivitet) og tilpas fedt efter formål: 10–14 % til vægttab, 15–20 % til vedligehold, 20–28 % til hårdt arbejde. Fiber kan hjælpe mæthed (totalt 8–12 % ved vægttab), men undgå for meget uopløselig fiber, som kan give store afføringsmængder hos aktive hunde. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier, eller brug en del af den daglige ration som træningsbelønning.

Server 2 måltider dagligt i hvileperioder, og fordel energien på 3–4 mindre måltider under jagtdage for at stabilisere blodsukker og undgå tungt måltid før intens aktivitet. Brug køkkenvægt, ikke målebæger, da små fejl let bliver til 10–20 %. Vandbehovet er typisk 50–60 ml/kg/dag; ved varme og arbejde kan behovet fordobles. Puzzelfodere, slikkemåtter og foderstationer kan bremse hurtige spisere og give mental stimulering, som racen trives med.

Selv om Mountain Cur generelt er sund, ses der hos udendørs, aktive individer særligt hudinfektioner, tør/sensitiv hud, parasitrelateret kløe og tilbagevendende ørebetændelser. Disse tilstande kan afhjælpes af målrettede diæter, men kræver altid dyrlægens diagnose og plan.

Hud og ører: Vælg diæter med dokumenteret hudstøtte: højere niveauer af EPA/DHA, tilstrækkeligt linolsyre, suppleret zink og vitamin E. Et forhold mellem omega‑6:omega‑3 på 5:1 til 10:1 er ofte gunstigt. Hvis infektioner recidiverer, selv på huddiæt, bør en egentlig eliminationsdiæt eller hydrolyseret protein overvejes.

Mave/tarm: Ved akut diarré eller følsom mave kan et letfordøjeligt fuldfoder med moderat fedt, ris/æggehvide eller kalkun/ris‑baserede kliniske diæter og probiotika stabilisere tarmen. Kroniske problemer eller blod/slim i afføring kræver udredning for IBD, parasitter og infektioner.

Pancreatitis: Efter fed rig jagt eller ufrivillig skraldespising kan nogle hunde få bugspytkirtelbetændelse. Her er ultra‑lavt fedtindhold (< 10 % af tørstof), små hyppige måltider og streng kontrol med godbidder afgørende.

Nyre-/urinveje: Ved bekræftet kronisk nyresygdom anvendes nyrediæter med kontrolleret fosfor, moderat, højkvalitets protein og høj smagelighed for at sikre energiindtag. Ved struvitsten anvendes urinfoder, der fortynde urinen og kontrollerer magnesium/fosfor; ved calciumoxalat undgås meget oxalatrige råvarer, og væskeindtaget øges.

Konvalescens efter flåtbårne sygdomme (fx anaplasmose eller borreliose): Vælg energitætte, smagelige diæter, evt. med højere protein (30–32 %) og moderat fedt (15–20 %), suppleret med omega‑3 for at dæmpe inflammation. Monitorér appetit, vægt og hydreringsstatus tæt, og reevaluer med dyrlægen, hvis træthed og ømhed varer ved.

Nogle ejere ønsker en mere ”naturlig” fodring, fx hjemmelavet eller rå. Mountain Cur trives på mange foderformer, men balancen er afgørende. En ubalanceret rå- eller hjemmelavet diæt kan på få uger give kalk/fosfor‑skævhed, mineralmangel eller overskud af A/D‑vitamin. Følg altid en opskrift formuleret efter NRC/FEDIAF, og brug et fuldt vitamin‑/mineraltilskud designet til hjemmelavet hundemad.

Grundprincipper: Sikr Ca:P‑forhold på ca. 1,1–1,5:1; dæk proteinbehovet med magre, identificerede kødtyper; fordel energien på protein/fedt efter aktivitetsniveau; inkluder 5–10 % lever/andet indmad for mikronæringsstoffer, men undgå for høje mængder lever fra store dyr, som kan give A‑vitaminoverskud. Rå ben frarådes pga. tandfrakturer og obstruktion; brug i stedet fintmalet knogle fra sikre kilder eller kalktilskud, hvis opskriften kræver det. Fisk kan bruges 1–2 gange ugentligt som EPA/DHA‑kilde; frys laks i min. 7 dage ved ‑20 °C for at inaktivere parasitter.

Fødevarehygiejne er ekstra vigtig for en race, der ofte er tæt på børn og ældre. Hold råvarerne adskilt fra køkkenflader, vask skåle dagligt, og koldkædeopbevar måltider i små portioner. Overvej skånsomt tilberedt (”home‑cooked”) diæt, hvis du vil minimere bakterier og stadig have kontrol over råvarerne.

Periodisk råvare‑rotation (hver 2.–4. uge) mellem kompatible proteiner kan mindske risikoen for sensibilisering, men undgå konstante skift hos hunde med sart mave. For arbejdende Mountain Curs kan en ”arbejdsration” med højere fedt og lidt højere natrium anvendes på jagtdage for at støtte udholdenhed og elektrolytbalance, mens en mere moderat vedligeholdelsesration bruges i hvileperioder.

Tilskud kan være nyttige for en aktiv Mountain Cur, men de skal vælges med omtanke og i korrekte doser, så de supplerer, ikke konkurrerer med, fuldfoderet.

Omega‑3 (fiskeolie): 50–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag ved hud/ledunderstøttelse; ved udtalte hudproblemer kan dyrlægen anbefale op til 150 mg/kg. Tilføj 10 IE vitamin E pr. kg kropsvægt pr. uge ved høje fiskedoser for at beskytte mod lipidoxidation.

Led: Glucosamin 15–30 mg/kg og chondroitin 12–15 mg/kg dagligt kan støtte brusk hos hårdtarbejdende hunde. MSM 50 mg/kg kan overvejes, hvis maven tåler det. Hold vægten optimal; det er det mest effektive ”ledtilskud”.

Hud/barriere: Biotin 0,5–1 mg/dag for mellemstore hunde, zink i organisk form (1–2 mg elementært zink/kg/dag, totalindtag under øvre grænse), samt linolsyre fra kæmpenatlysolie eller kyllingefedt kan forbedre tør hud. Vær forsigtig med zink, hvis foderet allerede er rigt på mineraler.

Mave/tarm: Dokumenterede probiotika (1–5 mia. CFU/dag af stammer som Enterococcus faecium NCIMB 10415 eller Lactobacillus rhamnosus GG) kan stabilisere afføring under foderskift, jagtstress og antibiotikakure. Præbiotika som MOS/FOS kan støtte mikrobiomet.

Ydelsesdage: Kollagen type II (10 mg aktivt UC‑II/dag) kan reducere ømhed hos nogle hunde, og BCAA er normalt unødvendige, hvis proteinindtaget er adekvat. Elektrolytter bør kun gives efter dyrlægens anvisning; rent vand dækker typisk behovet.

Undgå multivitaminer oven på fuldfoder; risikoen for overdosering (især D, jod og kobber) er reel. Tjek altid interaktioner med medicin, og evaluer effekten efter 6–8 uger. Hvis der ikke ses klinisk bedring, bør tilskuddet stoppes.