Daglig pelspleje
Newfoundland er en stor, vandglad race med en tæt, vandafvisende dobbelt pels: grove dækhår, der skærmer mod vand og snavs, og en blød, isolerende underuld. For at holde denne pels sund, ren og fri for filt, er daglig pleje den bedste investering, også selv om de store plejeseancer kun ligger ugentligt. Sigt efter 10–20 minutters gennemgang hver dag, så problemer aldrig når at bygge sig op. Start med en hurtig hånd-inspektion af hele hunden: mærk efter små knuder, tæger, burrer og filt, især i “friktionszoner”: bag ørerne, under halsbåndet, i armhulerne, på baglårene, bukserne, halen og i lysken. Brug derefter en stor pinbørste til at løsne løse hår og overfladeskidt. Arbejd i sektioner, fra hud til hårspids, og hold pelsen let udspændt med den anden hånd. Det kaldes line brushing og er den mest skånsomme og effektive metode til en Newfies pels. Efter pinbørsten følges op med en metalkam for at fange de sidste knuder. En blød slicker er nyttig i de lange faner på bagben, hale og ører, men brug let hånd, så du ikke skader dækhåret. Undgå at “rive” hår ud; målet er at løsne underuld, uden at bryde dækhårene, der giver vandafvisning. Efter svømning eller regn skal pelsen skylles i rent, lunkent vand for at fjerne salt, klor og organisk materiale, der kan irritere huden. Tør grundigt med absorberende håndklæder, og brug gerne en kølig-blæsende hundeføner til at få fugten helt ud af underulden. En fugtig underuld er grobund for hot spots (pyotraumatiske dermatitis) og gærinfektioner, og hos en tung race som Newfoundland kan det eskalere hurtigt. Ørerne kræver særlig opmærksomhed, da Newfies ofte er i vand. Tør ydre øreflap efter hver våd tur, og brug en mild, tørrende ørerenser 1–3 gange om ugen, afhængig af aktivitetsniveau i vand. Kig og lugt: rødme, svulmen eller dårlig lugt er tegn på infektion, og så skal dyrlægen på banen. Potetrimning og hygiejnisk trimning er ikke daglig, men tjek dagligt for grus, isklumper og små rifter. Hold poterne rene og tørre for at undgå svamp, især mellem trædepuderne. En kort, kontrolleret neglelængde aflaster led og sener, hvilket er vigtigt for så stor en hund, der desuden kan have disposition for albuedysplasi og korsbåndsskader. Ernæring og hydrering påvirker også pelskvaliteten. Et fuldfoder af høj kvalitet, suppleret med marint omega‑3 (EPA/DHA) efter dyrlægens anvisning, kan reducere fældning, støtte hudbarrieren og dæmpe kløe ved milde hudproblemer. Træning i samarbejdende pleje gør alt lettere: lær station-adfærd på en skridsikker måtte, frivillig hage-støtte og target-øvelser, så din Newfoundland, med sin tålmodige og hengivne natur, kan medvirke roligt i hele processen.
Professionel pleje
Selv med solid hjemmerutine har de fleste Newfoundlands gavn af professionel grooming hver 6.–10. uge, afhængigt af aktivitetsniveau, fældning og hvor ofte de svømmer. Vælg en groomer med dokumenteret erfaring i dobbeltpels hos kæmperacer. En typisk session bør omfatte grundig udredning før bad, et komplet bad med hundeshampoo og dybdevirkende conditioner, samt tørring med en kraftig, kølig high‑velocity føner, der blæser vand og løse hår ud af underulden. Professionel føntørring fra hud til spids er nøglen til at undgå fugtlommer og hot spots. Trimning for en Newfie handler om form og hygiejne – ikke om at fjerne længde. Undgå helbarbering. Barbering ødelægger pelsens naturlige isolering og vandafvisning, øger risikoen for varme- og solskader, og kan forringe pelsens struktur, når den vokser ud igen. Bed i stedet om: pæne poter (runde “kattepoter”), kort potehår mellem trædepuder, let trim af haser, hale og bukser for at undgå slæbende hår, samt en diskret hygiejnisk trimning i lyske og omkring kønsåbning/anus. Ørefanen kan tyndes let for ventilation, men undgå aggressiv udtynding. Ører renses, og hår fjernes kun fra øregangen, hvis dyrlægen har anbefalet det. Til farven kan en farvesikker, ikke-udtørrende whitening‑shampoo bruges på hvide partier (Landseer), og en skånsom, fugtgivende shampoo til sorte og brune hunde. En groomer, der arbejder i sektioner og har løftebord og badekar med rampe, er at foretrække, så belastningen på hundens led minimeres. Informér altid om helbredsforhold før aftalen: ved subvalvulær aortastenose (SAS), hypothyroidisme, epilepsi eller ledproblemer kan sessionens længde, temperatur og håndtering tilpasses. Sedation bør så vidt muligt undgås og kun ske i samråd med dyrlæge, da racen kan have hjertesårbarheder. Nogle familier vælger mobil grooming i hjemmet for at reducere transport- og miljøstress for en 60‑kilos vandhund.
Værktøjer og produkter
Det rigtige udstyr gør pelsplejen både hurtigere og mere skånsom for en Newfoundland. Start med en stor pinbørste med lange, afrundede metalstifter, der kan nå ned gennem underulden uden at kradse huden. Supplér med en metalkam med både grove og fine tænder til at tjekke for skjulte knuder og til finish. En medium, blød slicker er god til ører, fjer og bukser. Til fældeperioder er en underuldsrager uvurderlig, men brug den korrekt og aldrig dagligt uden grund, så du ikke overekstraherer underuld og beskadiger dækhåret. En matt-splitter eller en sikkerhedssaks med afrundet spids hjælper, hvis du rammer en filt, der ikke kan børstes ud. Den største tidsbesparer er en high‑velocity hundeføner med justerbar luftmængde og kølig luft. Den presser vand og løse hår ud, reducerer tørretid markant og forebygger hudproblemer. Kombinér med superabsorberende mikrofiberhåndklæder og en skridsikker måtte. Til badet bruges en pH‑balanceret hundeshampoo (pH ca. 6,5–7,5) og en kvalitetsconditioner, der lukker skællaget og gør pelsen glat og mere vandafvisende. En farvesikker whitening‑shampoo kan selektivt anvendes på hvide områder. Et let, antistatisk, silikonebaseret leave‑in‑spray eller en proteinfri pelsspray gør daglig børstning mere skånsom og mindsker knudedannelse. For vandhunde er en ørerenser med eddikesyre/borinsyre (tørrende og pH‑regulerende) praktisk efter svømning. En potevoks eller balsam beskytter mod salt og is om vinteren. Til plejestationen er et stabilt, højdejusterbart bord ideelt i hjem med plads; alternativt kan du bruge en lav platform med gummimåtte. Afslutningsvis kan et kosttilskud med renset fiskolie (EPA/DHA) efter aftale med dyrlæge støtte hudbarrieren og give en blank, elastisk pels. Undgå stærkt parfumerede produkter og menneskeshampoo, da de kan irritere huden og forstyrre pelsens naturlige fedtlag.
Sæsonpleje
Newfoundlands pels ændrer sig med årstiderne, og plejen bør følge med. Forår og efterår “blæser” mange Newfies underuld, og her kan daglig eller næsten daglig runde med underuldsrager og pinbørste være nødvendig for at holde hjemmet og hunden i balance. Arbejd fortsat i linjer fra hud til spids, og afslut med føn på kølig luft for at få løse hår helt ud. Foråret bringer mudder og pollen; skyl pelsen hyppigt med vand for at reducere hudirritation, og brug en mild shampoo ved behov. Vær opmærksom på flåter og anvend et dyrlægegodkendt flåt‑/loppeprodukt. Sommeren kræver fokus på varme og fugt. En korrekt plejet dobbeltpels virker isolerende både mod kulde og varme, så undgå helbarbering. Hold i stedet pelsen ren, luftig og fri for filt, og brug føneren aktivt efter bad og svømning. Planlæg grooming tidligt om morgenen eller sent på dagen, hvor temperaturen er lavere. Undgå at lade hunden ligge fugtig i varme perioder. Vær kritisk med badespots: undgå stillestående vand og pas på blågrønalger. Skyl altid klor af efter pools. Efter tørre somre kan en fugtgivende conditioner og leave‑in mindske statisk elektricitet og knudedannelse. Om vinteren kan sneklumper danne sig i potehår og bukser; hold potehår moderat kort, skyl salt væk efter gåture, og brug potevoks forebyggende. Tør altid grundigt, når hunden kommer ind. Den lave luftfugtighed indendørs kan gøre pelsen statisk og tør; et par sprøjt antistatisk pelsspray inden børstning hjælper, og en luftfugter i hjemmet kan gavne både hud og pels. I blæsende fældeperioder er en ugentlig “dybderunde” med bad, conditioner og grundig føntørring et effektivt reset, der reducerer daglig fældning betydeligt.
Problemløsning og plejetips
Filt og knuder: Gå systematisk til værks. Find hudens start med fingrene, spray en let detangler, hold hårtotten udspændt, og arbejd med kam fra spids mod hud i små bidder. Brug en matt‑splitter i de seje knuder. Hvis du møder en stor filt i armhule eller bag øret, er det ofte mere humant at klippe den forsigtigt ud med en sikkerhedssaks end at trække i huden. Hot spots: Newfies, der elsker vand, er udsatte for fugtige hudinfektioner. Forebyg ved altid at tørre helt til huden efter bad og svømning, hold friktionszoner fri for filt, og klip pelsen let ned omkring et begyndende hotspot for ventilation. Søg dyrlæge tidligt; tilstanden kan sprede sig hurtigt. Øreproblemer: Gentagne bade og svømning kan give tilbagevendende otitis externa. Tør ydre øre, brug tørrende ørerenser 1–3 gange ugentligt, og undgå at stikke vatpinde ned i øret. Tegn på problemer er rysten på hovedet, kløe, rødme og lugt. Dækhårsskade og mat pels: Overdreven brug af hårde de‑shedding‑værktøjer eller varm føn kan beskadige dækhår. Skift til skånsom line brushing, brug conditioner og kølig luft, og giv pelsen tid til at regenerere. Matt, skællet pels og hårtab kan også være tegn på hypothyroidisme; drøft blodprøve hos dyrlægen. Håndtering af kæmpehund: Del plejen op i korte, positive sessioner. Brug en skridsikker måtte, løft én pote ad gangen, og undgå lange perioder i stående stilling, hvis din hund har albue- eller knæproblemer. Træn frivillig håndtering (target, hage‑støtte), så hunden kan sige til og fra, hvilket reducerer stress. Timing: For at minimere risiko for ubehag, bad ikke lige efter voldsom leg eller lige før måltider, og lad hunden køle helt af før føn. Tørketider kan forkortes med to håndklæder i sekvens og dernæst føn. Lugtgener: En ren, tør Newfoundland lugter minimalt. Bliver lugten hængende, er der ofte tale om fugt, hudinfektion eller tand-/øreproblemer – undersøg og udbedr årsagen frem for at overparfymere. Endelig: Barbering frarådes. En korrekt plejet dobbeltpels beskytter mod både vand, kulde og varme, og bevarer racens ikoniske silhuet og funktion.