Nova Scotia Duck Tolling Retriever og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Nova Scotia Duck Tolling Retriever er udviklet til at lokke og apportere vandfugle, og det afspejler sig i racens energiniveau og skarpe hjerne. Tollerens ideelle hverdag rummer både fysisk aktivitet og målrettet mental stimulering. Som tommelfingerregel trives de fleste voksne Tollere med cirka 60 minutters kvalitetsmotion dagligt, gerne fordelt på 2–3 pas, samt 10–20 minutters hjernegymnastik. Nogle individer, særligt de arbejdsivrige, kan have glæde af lidt mere, forudsat at led- og øjensundheden er i orden.

Balancer din Toller’s uge mellem fire hovedkategorier: 1) Aerob træning, som rask trav, svømning og varierede skovture. 2) Styrke og kropskontrol, som bakkevandring, korte bakkeintervaller, kontrollerede cavaletti-trin og core-øvelser. 3) Mobilitet og smidighed, som rolig opvarmning, stræk i bevægelse og kontrollerede vendinger. 4) Kognitivt arbejde, som næsearbejde, problemløsning og apportopgaver med tydelige kriterier.

Racens intelligens og kærlige, udadvendte natur betyder, at motivation sjældent er en udfordring – snarere er selvkontrol og arousalregulering vigtige temaer. Indarbejd derfor rolige pauser, stationsarbejde (f.eks. en måtte at slappe af på) og impulskontrol i alle lege. Netop fordi Tolleren er glad for vand, vil regelmæssig svømning være et stærkt kort: Det er skånsomt for leddene og forbrænder effektivt energi. Husk efterfølgende tørring af ører og pels.

Tolleren er højt tilpasningsdygtig og kan trives i en lejlighed eller et lille hus, så længe daglige ture, mentalt arbejde og sociale interaktioner prioriteres. En pragmatisk ugeplan kan eksempelvis være: to dage med vandarbejde, to dage med næsearbejde og fokusøvelser, to dage med varierede gåture med lette intervaller, samt en dag med aktiv restitution. På den måde får du en glad, balanceret Toller, der også kan finde ro inden døre.

Hvalp (2–6 mdr.): Hvalpe har åbne vækstlinjer og skal skånes for ensformig, højimpact aktivitet. Brug 5-minutters-reglen: cirka 5 min kontrolleret aktivitet pr. måned af alder, op til to gange dagligt. Fokusér på leg, korte snuseture, sikre overflader og mikrosessioner af kontakt, indkald og byttelege med rolig afslutning. Undgå trapper, højdespring, langvarig apport og glatte gulve.

Unge hunde/junior (6–18 mdr.): Byg gradvist udholdenhed op, og hold fortsat igen med repetitive spring og hårde retningsskift. Introducer simple bakkevandringer, korte intervalpas (f.eks. 3 × 2 min rask gang med 2 min roligt tempo), lette cavaletti og begyndende vandarbejde i lunt vand. Arbejd målrettet med impulskontrol – f.eks. “sit og se” før frisættelse til apport. Træn indkald i langline, som giver sikkerhed, mens I styrker lydigheden.

Voksen (18 mdr.–7/8 år): Nu kan du konsolidere en fuld motionsrutine. Sigt mod cirka 60 min dagligt fordelt på 2–3 pas, suppleret med 10–20 min mental træning. Varier ugen med svømning, spor/næsearbejde, teknisk apport, og moderat konditionstræning. Korte sprintapporter på blødt underlag og i vand er ideelle for Tolleren, så længe du holder pauser og stopper, før træthed sætter ind. Inkluder mobilitet: 5–10 min opvarmning og 5 min nedvarmning, hver gang.

Senior (7/8+ år): Bevar daglig aktivitet, men skift til lav-impact bevægelse. 30–45 min fordelt over dagen med rolig trav, snuseture, kontrolleret svømning og næsearbejde er ofte optimalt. Vær ekstra opmærksom på stivhed efter hvile, ændret syn eller usikkerhed i dæmpet lys, da racen kan være disponeret for øjensygdomme. Hyppige, kortere pas er bedre end få, lange. Drøft eventuel fysioterapi eller hydroterapi med dyrlægen, hvis der er begyndende ledproblemer.

På tværs af alle aldre gælder: prioriter glæde, variation, sikkerhed og progression i små trin. Skriv gerne en logbog, så du kan justere, hvis hunden virker under- eller overbelastet.

På dage med dårligt vejr, eller når tiden er knap, kan du uden problemer aktivere en Toller indendørs. Nøglen er hjernetræning, kropskontrol og rolige ritualer, som hjælper med at skabe balance.

Næsearbejde: Brug snusemåtter, godbidsspor gennem flere rum eller “kasselabyrinter”, hvor hunden finder en målduft (te, kanel, birk) i en åben beholder. Start let, og øg sværhedsgraden i små trin, så motivationen forbliver høj.

Kontrolleret apport: Lær hunden at holde en dummy eller et blødt apportemne roligt, at aflevere i hånd, og at vente på frisignal. Træn på en måtte, som bliver jeres “arbejdszone”, så adfærd og arousal reguleres elegant.

Kropskontrol og styrke: Enkle øvelser som target med næse/pote, bakning 2–3 meter, front- og bagpartskontrol omkring en platform, langsomme sit–stand–dæk, samt lave cavaletti med bøger eller lave stænger styrker koordination og kropsbevidsthed. Hold repetitionerne få, og beløn kvalitet.

Problemløsning og ro: Fodergåder, frys-kongs og hjemmebyggede puslerør skaber sund frustrationstolerance. Afslut hver session med 3–5 minutters rotræning på måtte, hvor hunden lærer, at nedregulering er en del af legen.

En effektiv 30-minutters indendørsplan kan være: 5 min opvarmning og kontakt, 10 min næsearbejde, 5 min kropskontrol, 5 min rolig apporttræning, 5 min ro på måtte. Det lyder beskedent, men for en intelligent og arbejdsglad Toller er dette ofte rigeligt til at skabe behagelig træthed og god restitution.

Udendørs stortrives Tolleren, ikke mindst i nærheden af vand. Planlæg varierede ruter og underlag, så både krop og hjerne udfordres på en skånsom måde.

Gåture med struktur: Start med 5–10 min opvarmning i roligt tempo, fortsæt med 15–25 min rask trav med indlagte lydighedsstop, zigzag-linjer og korte fokussprint på 10–15 sekunder, og slut med 5 min nedvarmning og snus. På blød skovbund eller grus får du goddæmpning for leddene.

Apport og “tolling”-inspirerede lege: På land kan du lave korte, kontrollerede kast i lav bue og lade hunden vente, før den frisættes. Ved sø eller strand er vandapport ideel – brug en blød dummy, undgå pinde, og hold pas korte med gode pauser. Tolleren er komfortabel i vand, men vær opmærksom på kulde, strøm og alger.

Næsearbejde og spor: Læg enkle færtspor i skoven, eller gem dummies med fjerduft. Øg afstanden og krydsninger lidt ad gangen, så hunden lærer at løse opgaven metodisk. Langliner på 10–15 meter giver sikkerhed, mens I opbygger sikker indkald og sporfastholdelse.

Aktiviteter med program: Rally, lydighed, jagttræning, sporprøver og let agility kan være fremragende. Vær forsigtig med repetitive spring og skarpe vendinger, særligt før hunden er fuldt udvokset (typisk efter 12–18 mdr.). Canicross i roligt tempo, lange vandringer eller let bikejoring kan overvejes til voksne, ledstærke hunde – start konservativt, og monitorér dagsformen.

Sommersikkerhed: Træn i skygge, undgå midt på dagen, og medbring vand. Vinter: hold sessioner kortere, tør pels og ører, og brug eventuelt potesalve på saltede fortove.

Sikkerhed er fundamentet for en bæredygtig motionsrutine. Indfør altid 5–10 minutters opvarmning med rolig gang, lette vendinger og kontaktøvelser, og afslut med nedvarmning og snus. På den måde mindskes risikoen for forstrækninger og overbelastning.

Underlag og udstyr: Prioritér blødt eller varieret underlag frem for ensformig asfalt. Brug godt seleudstyr, især til trækture, og en langline til træning af indkald. Refleks og lys er en selvfølge i mørke.

Vandarbejde: Svømning er fremragende, men hold øje med temperatur, strøm og vandkvalitet. Skyl pelsen efter salt eller beskidt vand, og tør ørerne grundigt for at forebygge infektion. Kender du til “limber tail” (kold hale) hos retrievere, ved du, at for meget koldt vand og hård aktivitet kan give smertefuld halelammelse – byg derfor vandtræning op gradvist og undgå kolde chok.

Led og øjne: Racen kan være disponeret for hofteledsdysplasi. Hold hunden slank, undgå for mange højimpact-aktiviteter og glatte gulve, og brug bakke/terræn som skånsom styrketræning. Øjensygdomme som PRA og CEA kræver løbende øjenkontrol; undgå skumringstræning med kast, hvis synet er påvirket, og fokuser i stedet på næsearbejde.

Varmestyring og restitution: Træn uden for dagens varmeste timer, tilbyd vandpauser, og planlæg aktive hviledage. Se efter tegn på overbelastning: stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe ind i bilen, ændret galop, overdreven halset og nedsat entusiasme. Justér dagsprogrammet ved første tegn på træthed.

Kost og belønninger: Brug energirige aktiviteter, men styr på kalorieindtag. Del dagens ration, så træningsgodbidder tæller med, og hold et slankt huld for at skåne leddene. En fast ugentlig kropsgennemgang – poter, ører, hud, hale og bevægelighed – fanger små problemer, før de bliver store.