Sundhedsguide for Nova Scotia Duck Tolling Retriever: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren (Toller) er en robust, medium stor apportør med en forventet levetid på 10–14 år. Racen er generelt sund, men som andre retrievere har den en håndfuld tilstande, som bør overvåges nøje.

Led og bevægeapparat: Hofteledsdysplasi (HD) er den hyppigst nævnte ortopædiske udfordring hos Tollers. Tilstanden kan give smerte, nedsat præstation og tidlig slidgigt. Albueledsdysplasi forekommer også, om end sjældnere. Korsbåndsskader ses hos aktive, springglade hunde, især hvis de bliver overvægtige.

Øjne: Progressive Retinal Atrofi (PRA) og Collie Eye Anomaly (CEA) er arvelige øjensygdomme, som kan føre til nedsat syn eller blindhed. Katarakt kan ses hos ældre hunde. Der findes DNA-test for prcd-PRA og CEA, og årlige øjenlysninger anbefales til avlsdyr, og er relevante som sundhedstjek hos familiehunde.

Autoimmune sygdomme: Tollers er overrepræsenteret i visse immunmedierede tilstande, herunder hypothyreose (autoimmun thyroiditis), Addisons sygdom (hypoadrenokorticisme), samt immunmedieret reumatisk sygdom og steroid-responsiv meningitis-arteritis (SRMA). Disse tilstande kan variere fra milde, fluktuerende symptomer til akutte forløb, som kræver hurtig dyrlægehjælp.

Hud, ører og allergi: Den tætte dobbeltpels og den store vandglæde gør racen disponerede for otitis externa (ørebetændelse), hvis ørerne ikke tørres og plejes. Atopi og foderrelaterede overfølsomheder forekommer, hvilket kan ses som kløe, rødme og tilbagevendende hud- eller øreproblemer. Hotspots kan opstå efter våd pels, varme og friktion.

Tænder og mundhule: Tandsten, gingivitis og dårlig ånde er almindelige, hvis ikke der forebygges. Regelmæssig tandpleje er derfor vigtig.

Metabolisk og onkologi: Overvægt er en væsentlig risikofaktor for ledsmerter og stofskifteproblemer. Som hos andre mellemstore racer ses forskellige kræftformer i seniorårene; tidlig opdagelse forbedrer prognosen.

Med målrettet forebyggelse, rettidig screening og god hverdagspleje kan de fleste Tollers leve lange, aktive og smertefrie liv.

Forebyggelse begynder i hverdagen, hvor små vaner, konsekvent udført, gør den største forskel for en Toller.

Vægt og ernæring: Hold kropskonditionsscoren på 4–5/9. Mål foderet, vej hunden månedligt, og justér portionerne efter aktivitetsniveau. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet med dokumenteret proteinkilde; ved hud- eller maveproblemer kan en hydrolyseret eller single-protein diæt afprøves i samråd med dyrlægen. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan støtte led, hud og kognition.

Skånsom, målrettet motion: Varm op 5–10 minutter før intens aktivitet, og nedvarm efter. Varier underlag og aktiviteter; svømning og næsearbejde giver fin kondition uden unødig belastning af led. Undgå mange gentagne, høje spring, boldjagt på glatte overflader, og hård træning på unge led. Hvalpe og unghunde bør skånes for trapper og lange løbeture.

Led- og miljøhygiejne: Brug skridsikre tæpper på glatte gulve, og sørg for en fast, støttende madras. Hold kløerne korte, for at aflaste håndled og skuldre.

Øre-, hud- og pelspleje: Skyl salt- og søvand af pelsen, og tør ørerne efter hver svømmetur. Brug en mild ørerens 1–2 gange ugentligt i sæsoner med meget vandarbejde. Børst pelsen mindst ugentligt, gerne oftere under fældning, så huden holdes ren, og hotspots forebygges.

Screeninger og vaccinationer: Følg et vaccinationsprogram med kernevacciner og leptospirose, hvis hunden ofte er i stillestående vand eller områder med rotter. Brug flåt- og parasitforebyggelse efter sæson og eksponering. For racen giver det mening at få årlige øjenundersøgelser og, fra midt i livet, rutinemæssige blodprøver, herunder skjoldbruskkirtelprofil.

Træning og mental trivsel: En velstimuleret Toller stresser mindre, hvilket gavner immunforsvar og mave-tarm. Indlæg daglige opgaver som apportering, spor eller problemløsning i 10–15 minutter, ud over de 45–60 minutters motion.

Jo tidligere forandringer fanges, jo bedre bliver prognosen. Hold øje med disse tegn, og søg dyrlæge ved vedvarende eller bekymrende symptomer.

• Led og bevægelse:
• Halten, stivhed efter hvile, modvilje mod at springe ind i bil, eller ændret gang.
• Mindre lyst til leg eller kortere arbejdsudholdenhed på marken.

• Øjne:
• Usikkerhed i dæmpet lys, snubler over kendte forhindringer, forstørrede pupiller, refleksende øjne på fotos.
• Tåreflåd, rødme eller uklarhed i linsen.

• Autoimmune tilstande:
• Hypothyreose: Sløvhed, kuldskærhed, vægtøgning trods normal appetit, tør pels, hudinfektioner.
• Addisons sygdom: Perioder med nedstemthed, tilbagevendende maveproblemer, vægttab, svaghed; akut kan ses kollaps, lav puls og chok ved stress.
• IMRD/SRMA: Feber, stiv eller smertefuld nakke/ryg, diffuse ledsmerter, halthed, tydelig ømhed ved berøring.

• Hud og ører:
• Kløe, rødme mellem tæer eller i armhuler, fedtet eller ildelugtende pels, gentagne øreproblemer, hovedrysten eller skæv hovedholdning.

• Mave-tarm:
• Kronisk eller tilbagevendende diarré, oppustethed, luft og mavesmerter, som kan pege på foderintolerance eller inflammatorisk tarmsygdom.

• Tænder:
• Dårlig ånde, synlig tandsten, blødende tandkød, dropper foder på gulvet.

• Generelle faresignaler:
• Pludselige adfærdsændringer, øget tørst og urinering, uforklarlig vægttab, eller vedvarende subfebril temperatur. For en aktiv, udadvendt Toller er subtile ændringer i arbejdslyst og samarbejdsvilje ofte de første tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

En fast sundhedskalender gør det nemt at fange problemer i opløbet, og tilpasse plejen til racens behov.

• Hvalp til 12 måneder:
• Vaccinationer efter dyrlægens program (kernevacciner; leptospirose ved vandeksponering).
• Orme- og parasitstrategi baseret på miljø og fækalprøver.
• Tjek af bid, tandfrembrud, vækstkurve og kropskondition.
• Gennemgang af fodring og belastning, så led belastes fornuftigt i vækstfasen.

• 1–6 år:
• Årligt sundhedstjek med klinisk undersøgelse, vægt/BCS og bevægelsesvurdering.
• Øjenlysning hvert 1.–2. år; hyppigere ved avlsplaner.
• Tandstatus ved hvert besøg; professionel tandrensning efter behov.
• Parasitsikring og vaccinationer holdes ajour.

• Fra 5–6 år (midtliv) og op:
• Årlig blodprofil, inkl. organværdier; skjoldbruskkirtelprofil (T4/TSH) hvert 1.–2. år, da racen er disponeret for hypothyreose.
• Urinundersøgelse årligt for tidlig nyre- og urinvejsmonitorering.
• Blodtryk hos ældre, eller ved tegn på sygdom.
• Ledrøntgen eller avanceret ortopædisk vurdering ved halthed/stivhed.
• Øjenlysning årligt, for at fange aldersrelaterede forandringer.

• Ad hoc:
• ACTH-stimulation eller andre endokrine tests ved mistanke om Addisons sygdom.
• Immunologiske/inflammationsmarkører ved feber og smerter, der kunne tyde på IMRD/SRMA.

Afslut hver konsultation med en konkret plan for vægt, motion, tandpleje og ørepleje, så du ved præcist, hvad der skal gøres, indtil næste kontrol.

At planlægge for hele livsforløbet giver dig ro i maven, og din Toller de bedste chancer for et langt, aktivt liv.

• Valg af opdrætter og start:
• Vælg en opdrætter, der kan dokumentere HD-status, gyldig øjenlysning og DNA-test for prcd-PRA/CEA på forældredyr, samt åbenhed om autoimmune tilstande i linjerne.
• Tegn en sundhedsforsikring tidligt, inklusive udvidet dækning af ortopædi og avanceret diagnostik.

• Hverdagens rammer:
• Planlæg 45–60 minutter daglig fysisk aktivitet, suppleret med 10–20 minutters mental stimulering. En Toller kan trives i en lejlighed eller et lille hus, hvis behovene mødes konsekvent.
• Indret hjemmet med skridsikre zoner og en støttende seng; brug sele, der tillader fri skulderbevægelse.
• Integrér vandarbejde sikkert: skyl og tør efter sø- og havture, og hold pauser for at undgå nedkøling.

• Kost og tilskud:
• Hold idealvægten hele livet. Overvej evidensbaserede tilskud som fiskeolie, og ved dokumenteret ledsmerte, specifikke nutraceutika efter dyrlægens anbefaling.
• Ved tilbagevendende hud/øre-problemer, planlæg en elimineringsdiæt og vedligeholdelsesstrategi sammen med dyrlægen.

• Midtliv og senior:
• Øg hyppigheden af sundhedstjek, og overvåg syn, hørelse og bevægelse tættere.
• Justér aktivitetsprofilen mod mere lav-impact arbejde som spor og næselege; hold styrke og smidighed ved lige med korte, hyppige sessioner.
• Vær proaktiv ved de første tegn på smerte eller træthed; tidlig behandling bremser sygdomsudvikling.

• Beredskab og journal:
• Hav en enkel sundhedsjournal med vægt, symptomer, medicin og resultater, og del den med dyrlægen.
• Kend nærmeste dyrehospital med døgnvagt, og hav en plan for akutte tilstande, f.eks. Addisons krise eller akut nakkesmerte.

Med konsekvent forebyggelse, empati og nysgerrig træning bliver din Toller den glade, samarbejdsvillige makker, racen er kendt for.