Old English Bulldog - Allergi og intolerance: Komplet guide

Old English Bulldog er ikke hypoallergen. Selvom racen har kort, glat pels og fælder moderat, frigiver den stadig hudskæl, hår og spytproteiner (bl.a. Can f 1), som er de primære årsager til allergiske reaktioner hos mennesker. Old English Bulldog kan desuden savle en smule, og spyt på pels, legetøj og møbler øger den samlede allergenbelastning i hjemmet. Dermed er racen ikke et optimalt valg til husstande med kendt hundeallergi. For familier, der allerede har en Old English Bulldog og oplever mild menneskelig allergi, kan man dog ofte reducere symptomerne med konsekvent renlighed, luftfiltrering og god pelspleje. Racens pelsplejebehov er formelt ugentligt, men i allergihenseende giver det mening at børste let 2–3 gange om ugen med en gummistrigle for at fjerne løse hår, og bagefter tørre pelsen over med en mikrofiberklud for at binde støv og skæl. Old English Bulldog har et bredt, forholdsvis kort hoved og typisk lette hudfolder omkring mule og halerod. Disse folder er ikke i sig selv allergifremkaldende, men de kan holde på fugt og varme, som disponerer for svampe- og bakterievækst. Sekundære hudinfektioner forværrer kløe og rødme, hvilket igen kan få hunden til at klø og fælde mere, og dermed frigive flere allergener i hjemmet. Et fast plejeprogram, hvor man kontrollerer og tørrer hudfolder 3–4 gange ugentligt, hjælper både hundens hudmiljø og familiens indeklima. Suppler med en støvsuger med HEPA-filter, hyppig vask af hundesenge ved 60 °C, og begræns adgang til soveværelser, hvis der er allergikere i hjemmet.

Old English Bulldog kan være disponeret for atopisk dermatitis (miljøallergi), kontakteksem, loppeallergi og sekundære øre- og hudinfektioner. Typiske tegn er kløe i poter og ører, rødme i armhuler, lyske og på bugen, gentagne ørebetændelser, ansigtsgnubben, hovedrysten samt såkaldt reverse sneezing ved irritation af de øvre luftveje. Racens robuste, rolige temperament gør den heldigvis samarbejdsvillig i et struktureret plejeprogram. Effektiv allergihåndtering begynder med en systematisk udredning hos dyrlægen. Først udelukkes parasitter (herunder Demodex ved hudskrab), og der tages ofte cytologi fra hud/ører for at identificere gærsvampe (Malassezia) og bakterier. Herefter vurderes behov for eliminationsdiæt og eventuelt allergitest med henblik på immunterapi. I hjemmet handler hverdagsstyring om at bryde kløe–infektions–kløe-cirklen. Hold hud og øregange rene og tørre, især omkring ansigt og halerod, hvor mange bulldogs kan have en dyb halelomme. Et ugentligt øreplejeritual med dyrlægeanbefalet rensemiddel kan forebygge tilbagevendende otitis. Brug sele frem for halsbånd, så huden på den korte hals skånes for gnidning, der kan udløse kontakteksem. Begræns badning til efter behov, og vælg skånsomme, fugtgivende shampooer for ikke at forringe hudbarrieren. Vægtkontrol er vigtig, da overvægt øger inflammationsniveauet og gør kløe og hudproblemer vanskeligere at styre. Motion i korte, daglige passager op til cirka én time, tilpasset vejrforholdene, fremmer generel sundhed uden at overophede hunden, som med sin brede skalle og korte hals kan være varmesensitiv. Planlæg faste opfølgningsbesøg hver 2.–3. måned ved kronisk kløe, så behandlingen kan justeres rettidigt.

Fødevareallergi og foderintolerance er hyppige årsager til kløe og fordøjelsesuro hos Old English Bulldog. Allergi er en immunmedieret reaktion på specifikke proteiner (ofte okse, kylling, mælkeprodukter eller æg), mens intolerance typisk er dosisafhængig og ikke immunbaseret (for eksempel følsomhed for fedt eller visse fibre). Den diagnostiske guldstandard er en stram eliminationsdiæt i 8–12 uger med enten et hydrolyseret foder eller en nøje udvalgt, ny proteinkilde, som hunden ikke har spist før. Succes kræver absolut konsekvens: ingen godbidder, tyggeben, tandpasta med smag, bordrester eller smagsatte medicinkapsler i perioden. Allerede inden opstart, gennemgås alle nuværende foder- og snackprodukter, så skjulte proteiner undgås. Ved bedring i forsøgsperioden udføres kontrolleret provokation med den tidligere kost for at bekræfte diagnosen. Nogle bulldogs har tendens til luft i maven og gylp, dels på grund af aerofagi ved hurtig spisning og dels ved gærede, svært fordøjelige kulhydrater. Brug slowfeeder, opdel den daglige ration i 2–3 måltider, og vælg højt fordøjelige proteiner og kulhydrater. Undgå store mængder fedt og bordrester, der kan trigge mavekneb og forværre hudinflammation. Tilsætninger som omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og støtte hudbarrieren; dosis og produktvalg aftales med dyrlægen. Hudbarriere-støttende tilskud med ceramider, biotin og zink kan være relevante, især ved tør hud. Probiotika kan stabilisere tarmfloraen under og efter eliminationsdiæten. Hjemmelavet kost bør kun ske efter recept fra en veterinær ernæringsfysiolog, så vitaminer og mineraler balanceres korrekt. Vær varsom med råfodring, især hvis hunden får immundæmpende medicin, da infektionsrisikoen stiger.

Miljøallergener som støvmider, pollen og skimmelsvampe er hyppige triggere for Old English Bulldog. Indendørs reduceres belastningen med daglig udluftning, HEPA-filtrering, fugtstyring og grundig rengøring. Støvsug tæpper og møbler 2 gange ugentligt, tør støv af med en fugtig klud, og vask hundens sengetøj ved 60 °C. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 % for at hæmme mider og skimmel. Vælg senge med aftageligt, tæt vævet betræk og syntetiske fyld, frem for uld, som kan irritere huden. Udendørs i pollensæsonen hjælper korte, hyppige lufteture frem for lange, og skylning af poter, bug og bryst med lunkent vand efter turen kan fjerne store mængder pollen. Tør altid grundigt efter, især i hudfolder og i halelommen, for at undgå fugtige lommer, hvor Malassezia trives. Undgå pesticider og stærke rengøringsmidler på terrasse og græsplæne, og hold hunden væk fra nyligt sprøjtede områder. Parfumer, røg og duftlys kan irritere luftvejene og forværre reverse sneezing hos denne bredskallede race, så begræns brugen. Badning bør være målrettet og skånsom: vælg milde, pH-afbalancerede, eventuelt antiseptiske shampooer under opblussen, men overbad ikke, da hudbarrieren hos kortpelsede molossere kan blive udtørret. Et fast loppe- og skovflåtprogram året rundt er essentielt; loppeallergi udløses af blot få bid. I varme perioder skal miljøtiltag tænkes sammen med racens varmefølsomhed: sørg for skygge, kølige gulve og vandpauser, og undgå stramt dækkende tøj, der fanger varme og fugt mod huden. Brug sele, der ikke gnaver i den korte hals og bryst, og kontroller jævnligt for rødme under remme.

En målrettet behandlingsplan skræddersyes i samarbejde med dyrlægen, efter at diagnose og komplicerende faktorer er afdækket. Ved atopisk dermatitis kan moderne antipruritiske behandlinger som oclacitinib (tabletter) eller lokivetmab (injektion) give hurtig kløekontrol. De kan ofte kombineres med topiske tiltag og hudbarrierepleje. Kortikosteroider kan være effektive i korte forløb under svære opblussen, men bør anvendes med omtanke, da bivirkninger som øget appetit, vægtøgning og risiko for sekundære infektioner er uønskede, ikke mindst hos en tung, kompakt race. Allergenspecifik immunterapi (ASIT), baseret på test for relevante miljøallergener, er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb på langt sigt, og bør overvejes ved vedvarende atopi. Sekundære hud- og øreinfektioner behandles målrettet efter cytologi: gærsvampe med svampedræbende shampooer eller ørerense-/ørepræparater, bakterielle infektioner med topiske eller systemiske antibiotika efter dyrlægens vurdering. Lokale calcineurinhæmmere kan anvendes i problemfoldere eller ved kronisk øjenlågseksem. Øjensymptomer skal adskilles fra racens kendte øjenlidelser som cherry eye, tørre øjne og entropion; ved rindende eller røde øjne er en øjenundersøgelse derfor vigtig, da behandling og prognose er forskellige. Vær opmærksom på demodicose, som kan opblusse ved kløebehandling med immundæmpende midler; hudskrab og opfølgning er klogt ved nye læsioner. Regelmæssige revurderinger hver 8.–12. uge i stabil fase sikrer, at medicin og pleje justeres, vægten holdes i skak, og at ører, hudfolder og halelomme forbliver fri for infektion. Kombinér medicinsk behandling med ernæringsmæssig støtte (omega-3) og konsekvent miljøkontrol for bedste langsigtede resultat.