Old English Bulldog - Ansvarlig avl og genetik

Old English Bulldog (OEB) er udviklet fra 1970’erne med udgangspunkt i Engelsk og Amerikansk Bulldog, American Pit Bull Terrier samt Bullmastiff, for at genskabe en robust, atletisk og sund bulldog-type med familievenligt temperament. Racen er stor uden at være ekstrem: hanner 44–48 cm og 29–38 kg, tæver 42–46 cm og 22–31 kg. Den korte, glatte pels er let at vedligeholde, og alle farver er tilladt, undtagen merle. Levetid ligger typisk på 11–13 år, hvilket vidner om, at funktion og sundhed prioriteres. Temperamentet skal være roligt, modigt og venligt – en afbalanceret hund, der er tryg i nye miljøer, og som trives som familiehund, når den socialiseres korrekt. Som en moderne molosser i FCI-gruppen for schnauzere, pinschere, molossere og sennenhunde, skal OEB fremstå kraftfuld men smidig. Hovedet er bredt og tørt for sin type, med en moderat kort næse, åbne næsebor og fri vejrtrækning. Overlæben er ikke overdrevent hængende, og et moderat underskudt eller revers saks-bid uden synligt tandsæt er at foretrække, da ekstremt fremskudt underkæbe kompromitterer funktionen. Øjne ønskes rene, uden entropion eller kraftige hudfolder, der irriterer. Kroppen er kompakt med god dybde i brystet, veludviklede ribben og stærk overlinje; bevægelsen skal være jordvindende, stabil og uden haltheder eller knyttede albuer. Halen er lige eller let buet, ikke korkskrue, og halelommeproblemer skal aktivt fravælges i avlen. En OEB bør kunne klare op til en times daglig motion i tempererede forhold, men som brachycefal race tåler den varme og høj luftfugtighed dårligere, hvorfor kølig træning og vægtkontrol er vigtigt. Racens popularitet er stigende, hvilket forpligter til gennemtænkt avl, så sundhed og funktion bevares.

Ansvarlig OEB-avl kræver, at man styrer både indavlsgrad og kompleks polygen arv. Start med at beregne COI (Coefficient of Inbreeding) over 5–10 generationer, og sigt mod < 6,25 %; lavere er bedre, især i en relativt ung population. Undgå “popular sire”-effekten ved ikke at koncentrere for mange parringer på få hanner, da det reducerer den effektive populationsstørrelse og øger risikoen for recessive problemer. Vejrtrækningsfunktion er polygen og miljøpåvirkelig. Avl på moderat hovedtype med god næseboråbning, tilstrækkelig næselængde og ribbensfjedring giver plads til lungerne og mindsker risiko for BOAS-lignende problemer. Vælg avlsdyr, der demonstrerer fri vejrtrækning i dagligdagen og under moderat arbejde, og fravælg linjer, hvor kirurgisk luftvejskorrektion har været nødvendig. Øjenproblemer som cherry eye, entropion og dry eye forekommer i bulldog-typer. Kraftige hudfolder og meget stramme øjenlåg øger risikoen, og disse ekstremer bør undgås. Vælg avlsdyr med sunde øjenkanter, stabil tåreproduktion og klare øjne uden rødme eller sekret. Hofteledsdysplasi (HD) og patellaluksation har moderat arvelighed; brug derfor ikke blot individets resultat, men også slægtninges data og, hvor muligt, avlsindekser. Hale- og rygradspåvirkninger hænger ofte sammen med korkskruehale og vertebrale anomalier; avl konsekvent mod lige, velformede haler. Immunrelateret demodicose ses sporadisk; hunde med generaliseret demodex, eller gentagne udbrud, bør ikke indgå i avl. Farvegenetik skal forvaltes med sundhed for øje: merle er forbudt, da det kan medføre alvorlige øjen- og høreskader. Stor andel hvidt kan være forbundet med døvhed; ved højhvide linjer bør nyfødte hvalpe BAER-testes. Fortyndede farver (blå, isabella) kan disponere for color dilution alopecia; undgå at forstærke disse kombinationer, hvis der er pelsproblemer i linjen. Endelig er temperament delvist arveligt; vælg roligt, venligt og modigt sind som førsteprioritet, og test det systematisk via adfærdsbeskrivelser.

En struktureret, dokumenteret sundhedsprotokol er fundamentet for ansvarlig OEB-avl. Anbefalinger: 1) Hofter (HD): Røntgen efter FCI-protokol ved ≥ 12 måneder, gerne 18–24 måneder for fuld skeletmodenhed. Avl primært på A–B, og vægt bidrag fra slægtninge. 2) Albuer (ED): Ikke blandt de hyppigste problemer i OEB, men som molosserace anbefales ED-røntgen ved ≥ 12 måneder, især for tunge linjer. 3) Patella: Klinisk undersøgelse og grading; kun hunde med grad 0 bør indgå i avl. 4) Øjne: Årlig ECVO-undersøgelse, der inkluderer vurdering af øjenlågskanter (entropion/ektropion), tåreproduktion (Schirmer-test for dry eye), linsen og nethinden. Hverken cherry eye-opererede eller hunde med kronisk tørre øjne bør bruges i avl. 5) Luftveje/BOAS: Funktionel vurdering hos dyrlæge med erfaring i brachycephale racer. Inkludér klinisk lytteprøve af luftvejene, næseborvinkel, blød gane-længde samt en standardiseret belastningstest (f.eks. 6-minutters gang eller 3 minutters let løb) med efterfølgende recovery-tid og vurdering af snorken/stridor. 6) HUU (Hyperurikosuri): DNA-test én gang i livet; undgå afficerede kombinationer (HUU/HUU), og brug ideelt N/N eller bærer (N/HUU) kun med N/N partner. 7) Hørelse: BAER-test anbefales til hvalpe fra linjer med høj andel hvidt, eller hvis en avlspartner har blå øjne/lys pigmentering. 8) Hud/parasitter: Hudskrab for demodex ved historik med generaliserede udbrud; hunde med dette bør ikke avles på. 9) Hale/ryg: Klinisk vurdering af halebasis og halelomme. Røntgen anbefales, hvis der er mistanke om vertebrale deformiteter, eller hvis screw tail forekommer i stamtavlen. 10) Hjerte: Auskultation før avl; ved mislyd anbefales ekkokardiografi. 11) Reproduktion: For hanner, sædanalyse før første parring. For tæver, sundhedstjek før drægtighed, korrekt vægt (BCS 4–5/9), og plan for naturlig fødsel. Alle resultater bør offentliggøres i racens sundhedsdatabaser, så opdrættere kan lave informerede match. Gentag øjen- og BOAS-vurderinger årligt, da tilstande kan udvikle sig. Hofter/albuer er normalt engangsresultater, men kan suppleres med nye optagelser, hvis hundens status ændres.

Etisk OEB-avl sætter hundens velfærd før alt andet. Tæver bør først indgå i avl, når de er fuldt udvoksede, typisk fra 24 måneder og tidligst ved 2. løbetid. Læg en plan med maksimalt 3–4 kuld per tæve i hele livet, og mindst ét fuldt løb mellem kuld, så kroppen restituerer. OEB skal i udgangspunktet kunne parre og føde naturligt; hvis der i linjen ses behov for planlagte kejsersnit eller kirurgisk luftvejskorrektion for at opnå basal funktion, bør de linjer ikke videreføres. Avlsdyr må ikke være overvægtige; hold et BCS på 4–5/9, da overvægt både skjuler bevægelsesproblemer, øger risikoen for vejrtrækningsbesvær og belaster led. Transparens er central: publicér alle sundhedsresultater, kendte diagnoser og medicinske indgreb – også de ufordelagtige. Avl ikke på hunde med klinisk betydende øjenlidelser, generaliseret demodicose, udtalte hale-/rygproblemer eller på dyr med udtalt stress- eller frygtadfærd. Farver må ikke sættes over sundhed; merle er udelukket, og stærkt fortyndede farver frarådes ved forhistorie med hud-/pelsproblemer. Tænk også livslangt ansvar: skriftlig købsaftale med tilbagekøbsret, sundhedsgaranti, åben rådgivning om pleje, kost og motion (op til en time dagligt, i kølige tidsrum). Planlæg hvalpenes socialisering systematisk fra 3–12 uger, med rolige, positive eksponeringer for børn, lyde, miljøer og håndtering. Endelig bør etiske opdrættere samarbejde, ikke konkurrere destruktivt: del data, lån genetisk kapital på tværs af linjer, og lad fælles sundhedsmål styre selektionen – ikke kortsigtede modetræk.

Start med en skriftlig avlsmålsætning: sund vejrtrækning, stabile øjne, sunde hofter/patellae og et roligt, venligt og modigt sind. Gennemgå stamtavler for at beregne COI, og undgå tætte kombinationer; sigt mod genetisk komplementaritet fremfor at “doble” på de samme forfædre. Verificér sundhedsdata: HD/ED, patella 0, årlig ECVO, BOAS-funktion, HUU-status, eventuel BAER ved højhvide linjer. Udeluk kandidater med cherry eye-historik, entropion, dry eye, generaliseret demodex eller udtalt hale-/rygproblematik. Vurdér funktion i praksis: bed om video af fri bevægelse i skridt og trav på fast underlag, optag vejrtrækning før/efter en standardiseret kort belastning, og vurder recovery uden stridor. Temperament testes ved at mødes fysisk, hvis muligt: hunden skal være tryg ved fremmede, kunne aflede fra andre hunde uden konflikt, og reagere roligt på uventede lyde/berøringer. Som familiehund skal OEB vise samarbejdsvilje, ikke hårdhed. Eksteriørmæssigt matcher du styrker med svagheder: en han med fremragende næsebor og tørre læber til en tæve, der er en anelse tung i hovedet; en lige, sund hale til en tæve med tendens til stram halelomme. Hold dig inden for idealrammen (hanner 44–48 cm, tæver 42–46 cm) for at bevare funktionel atletik; meget tunge kombinationer øger risikoen for led- og vejrtrækningsproblemer. Farveplanlægning skal være sekundær til sundhed: undgå merle og risikable fortyndings-kryds. Aftal praktikken i god tid: parringstidspunkt via progesteron, back-up han, kontrakt med klare krav til sundhedsdeling, og plan for drægtighed, fødsel og hvalpeanbringelse. Når helhedsbilledet – sundhed, funktion, temperament og diversitet – er opfyldt, er det rigtige match fundet.