Old English Bulldog specialdiæter og ernæringsråd

Old English Bulldog har en robust fysik, men racen kan være følsom i hud og ører, og enkelte udvikler foderbetingede allergier eller intolerancer. Typiske tegn er kløe i poter og ører, tilbagevendende ørebetændelser, rødme i hudfolder, blød eller ustabil afføring samt hyppig slikken. Fordi symptomerne overlapper med kontakt- og inhalationsallergi, er den sikreste metode en elimineringsdiæt, hvor hunden fodres med én fuldstændig ny proteinkilde eller en veterinær hydrolyseret diæt i 8–10 uger, uden andre fødevarer end vand. Vælg enten en hydrolyseret receptdiæt (proteinet er spaltet, så immunsystemet ikke genkender det) eller et begrænset ingrediensfoder med en sjældent anvendt proteinkilde, for eksempel and, ged, hjort, hest eller kanin. Læs deklarationen nøje; selv små mængder af et tidligere problemprotein kan sabotere forsøget. Ved mistanke om foderallergi, skift gradvist over 5–7 dage til den nye diæt for at skåne maven, men vær derefter kompromisløs i forsøgsperioden. Snacks, tyggeben og tandgodter skal matche diætens protein, eller være neutralt baserede, for eksempel rene vegetabilske tyg eller specialgodter fra samme produktserie. Hud og slimhinder kan støttes med omega-3 fedtsyrer fra fisk (EPA+DHA), 100 mg/kg kropsvægt pr. dag, hvilket dæmper inflammation og kan forbedre kløe og pels. Kombinér gerne med prebiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika; 1–5 milliarder CFU dagligt er et relevant interval til middelstore og store hunde, hvilket kan stabilisere afføringen og påvirke hudens immunbalance positivt. Bulldogs har rynker og tætte hudfolder, som kræver mekanisk rengøring uanset foder. Et velvalgt allergivenligt foder reducerer dog risikoen for gær- og bakterieovervækst i folder og øregange, hvilket i praksis kan betyde færre udbrud og mindre behov for medicinske rensekure.

Old English Bulldog er rolig og imødekommende, men kan let tage på, fordi aktivitetsniveauet ofte er moderat, og fordi kroppen er kompakt og muskuløs. Overvægt forværrer risikoen for hofteledsdysplasi, patellaluksation, ryg- og haleproblemer, samt vejrtrækningsbesvær ved varme. Målet er en huldscore på 4–5/9, hvor ribbenene let kan mærkes, men ikke ses tydeligt, og taljen er svagt indtrukket. Beregn dagligt energibehov for at få et startpunkt: RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. En kastreret, voksen OEB på 30 kg har en RER omkring 900 kcal/dag; ganges med en aktivitetsfaktor 1,2–1,4 fås et vedligeholdelsesbehov på ca. 1.100–1.300 kcal/dag. Ved vægttab fodres typisk med ca. RER for idealvægten (for eksempel 950–1.050 kcal/dag for en hund, der bør lande omkring 28–30 kg). Vælg et kaloriefattigt fuldfoder med forhøjet protein og fiber, snarere end blot at reducere mængden af et almindeligt foder, så muskelmassen bevares, og mæthedsfornemmelsen øges. Brug køkkenvægt, ikke decilitermål, og hold godbidder under 10 % af dagskalorierne. Fordel ration i to måltider, og anvend gerne slowfeeder eller aktivitetslegetøj, som forlænger spisetiden og øger forbrændingen. Gåture på 30–60 minutter dagligt, i kombination med korte styrkeøvelser (for eksempel kontrollerede bakker, korte sit-stå-reps og snorede zigzag), hjælper med at beskytte led og sener. Vej ugentligt, justér mængden med 5–10 % ad gangen, og før logbog over kropsvægt, huldscore og afføringskonsistens. Husk, at neutralisering sænker stofskiftet, hvorfor de fleste kastrerede OEB trives bedst på 10–20 % færre kalorier end ukastrerede hunde af samme størrelse.

En række af racens typiske problemområder kan understøttes ernæringsmæssigt, om end korrekt diagnose og behandling altid går forud. Ved hofteledsdysplasi og generel ledproblematik kan særlige mobilitetsdiæter med forhøjet omega-3 (EPA/DHA), moderat energiindhold og tilsat antioxidanter hjælpe med at reducere halthed og stivhed. Dokumenterede receptdiæter (for eksempel Mobility- eller j/d-typer) er udviklet med netop dette for øje. Hudsundhed ved demodicosis (demodectic mange) afhænger af et stærkt, men balanceret immunforsvar. Foderet skal være fuldt dækkende efter FEDIAF/AAFCO-standard, med tilstrækkeligt protein og essentielle fedtsyrer; undgå råfodring under aktiv behandling, fordi immunundertrykkelse og antibiotika øger risikoen ved patogene bakterier. Øjenproblemer som cherry eye, dry eye og entropion kræver dyrlægeindsats, men vægtkontrol og omega-3 kan dæmpe generel inflammation, og enkelte hunde oplever færre sekundære irritationsperioder. Tail pockets og halerelaterede hudproblemer bedres af god hygiejne og et foder, der fremmer fast, veldefineret afføring; opløselige fibre (for eksempel psyllium) kan øge afføringskonsistens og støtte naturlig analkirteltømning. Til mave-/tarmfølsomhed vælges ofte en moderat fedtdiæt med letfordøjeligt protein og ris eller kartoffel, eventuelt med fermenterbar fiber (beta-glucaner, FOS), som nærer tarmens mikrobiota. Ørebetændelser og hovedrysten kan forværres af foderallergi; et vellykket elimineringsforsøg kan derfor være en del af udredningen. Reverse sneezing udløses oftest af irritation og ophidselse, men reduceret totalallergenbelastning og stabil vægt mindsker typisk intensiteten. Når en medicinsk diæt ordineres, følges den som eneste føde, inklusive passende godbidder fra samme serie. Evalueres efter 4–8 uger, og kun én parameter ændres ad gangen, så effekten kan tilskrives diæten med rimelig sikkerhed.

Mange ejere ønsker mere “naturlig” føring med friske råvarer. Det kan lade sig gøre, men, det kræver ernæringsfaglig planlægning for at undgå mangler eller overskud, som især kan skade en stor, hurtigtvoksende race som OEB. Fodrer du hjemmelavet, bør opskriften være formuleret af en dyrlæge med ernæringsspeciale og balanceret efter FEDIAF-standard, herunder korrekt calcium/fosfor-forhold og mikronæringsprofil. Til hvalpe anbefales store-race-hvalpediæter med kontrolleret calcium (ca. 2,5–4,5 g/1.000 kcal) og Ca:P på 1,2–1,4, for at mindske risiko for udviklingsforstyrrelser i skelettet. Råfodring frarådes generelt ved immunsuppression, hudinfektioner og i hjem med børn, ældre eller immunsvækkede, da bakteriel smitte er velbeskrevet. Har du en stærk tygger med 210 PSI bid, undgå hårde knogler, som kan flække tænder; vælg i stedet sikre tyg i passende størrelse eller varmebehandlede alternativer. Et kompromis er “friske toppers”: op til 20 % af dagskalorierne som kogt, magert kød eller hvid fisk, græskar, grønne bønner eller lidt fermenterede grøntsager, som kan forbedre smag og mæthed uden at ubalance fuldfoderet. Introducér én ingrediens ad gangen over 3–5 dage, og hold øje med hud og afføring. Server to måltider om dagen; brug slowfeeder for at dæmpe slugning og ophidselse, som kan trigge reverse sneezing. Sørg for fri adgang til frisk vand; bulldogs har korte næser og kan blive varme, hvorfor vand og fodring i køligt miljø er en fordel. Undgå toksiske fødevarer som løg, hvidløg, druer/rosiner, xylitol, alkohol, gærdej og macadamianødder.

Tilskud kan være nyttige, når de anvendes målrettet og i korrekte doser, men, de kan ikke erstatte et komplet fuldfoder. For led og hud er fiskeolie det bedst dokumenterede: tilstræb 100 mg/kg kropsvægt/dag af kombineret EPA+DHA, fordelt på måltiderne. Start lavt og øg gradvist for at undgå løs mave; giv evt. 2 IE vitamin E/kg kropsvægt som oxidativ beskyttelse ved høje doser. Undgå fiskeolie ved historik med pankreatitis, medmindre dyrlægen har godkendt det. Glucosamin (15 mg/kg/dag) og chondroitin (12 mg/kg/dag) kan støtte ledbrusken; forvent 4–8 uger før effekt. Grønlæbet musling (Perna canaliculus) 20–50 mg/kg/dag tilfører marine lipider og glykosaminoglykaner. Alternativt kan 10 mg udenset type-II-kollagen (UC-II) én gang dagligt være effektivt hos større hunde. Til mave-/tarm og analkirtler kan loppefrøskaller (psyllium) anvendes i små mængder, for eksempel ½–1 teskefuld til en 25–30 kg OEB, opblødt i vand og blandet i foderet; øg gradvist og overvåg afføringen. Dokumenterede probiotika i intervallet 1–5 milliarder CFU/dag, gerne med stammer som Enterococcus faecium eller Lactobacillus rhamnosus, kan stabilisere tarmen, især under antibiotikakur (gives forskudt fra medicinen). Biotin til hud/pels er sjældent nødvendigt ved fuldfoder, men 0,5–1 mg/10 kg kan anvendes i kortere perioder. Undgå ad hoc-kalcium tilskud, især til hvalpe, da for meget calcium øger risiko for skeletproblemer. Kombinér aldrig flere multivitaminer uden beregning, og hold pause i 5–7 dage mellem ændringer, så effekten kan evalueres uden forveksling.