Old English Sheepdog hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Old English Sheepdog (OES) er en stor, intelligent og blid hyrdehund, som historisk drev kvæg og får til markedet. Den kombination af samarbejdsvilje, humoristisk sind og robust fysik gør racen velegnet til flere hundesportsgrene, så længe vi respekterer dens størrelse, den tætte dobbeltpels og et moderat varme-/ledhensyn.

Rally lydighed og traditionel lydighed passer fremragende til OES’ tilpasningsdygtige natur. Øvelserne kræver fokus, præcision og et godt samarbejde, hvilket denne race ofte leverer med et smil og logrende bagpart. Rallyens flydende bane og hyppige belønninger hjælper især unge eller følsomme hunde.

Næsearbejde – Nose Work og spor – er næsten altid et hit. Det er skånsomt for led, kan trænes året rundt og udtrætter mentalt. Mange OES’er har en rolig, vedholdende søgestil, som giver flotte, sikre markeringer. Sporarbejde på marker eller i skoven knytter desuden an til racens historiske udholdenhed.

Agility kan dyrkes, men med omtanke. Prioritér flow, gode linjer og lave springhøjder, især før fuld fysisk modenhed. Alternativt er Hoopers et glimrende lav-impact valg: buer og tunneler uden hop, som stadig udfordrer førerfærdigheder og hundens distancearbejde.

Treibball (at drive store gymnastikbolde i mål) er skræddersyet til en tidligere drover. Det tilfredsstiller hyrdeinstinktet uden får, kræver kropskontrol og retningssignaler, og kan opskaleres fra stuegulv til bane.

Hyrdning med får kan være muligt via specialiserede trænere og faciliteter. En OES er sjældent lige så hurtig som en Border Collie, men kan arbejde roligt og effektivt med korrekt introduktion.

Supplerende aktiviteter inkluderer canicross/vandring i kølige perioder, svømning som ledskånende kondition (med grundig tørring bagefter) og tricktræning/freestyle i lav højde. Flyball, høj frisbee eller vægttræk kan være for belastende for mange OES’er, men individuelle undtagelser findes – lad sundhed og trivsel styre valget.

Fundamentet for al sport er et stærkt samarbejde. Start med at etablere belønningsrutiner, et tydeligt markørsignal (klik/“dygtig”) og korte, succesrige sessioner. OES’er responderer godt på venlig, konsekvent træning, hvor man varierer mellem godbidder, leg og social belønning.

Fokus- og kontaktøvelser, målretning (touch på hånd/target), ro på måtte og sikker indkald er de første byggesten. Lær også løst linearbejde og et pålideligt “slip”-signal, da mange sportsgrene kræver kontrolleret ophentning og afgivelse af genstande.

Kropskontrol er særlig vigtig for en stor hund. Introducér lave cavaletti (10–15 cm), bakkeøvelser, for- og bagpartskontrol på balancepuder og langsom slalom mellem ben. Øvelserne øger kropsbevidsthed, forebygger snublen i baneudstyr og understøtter et sundt bevægemønster.

Socialisering og miljøtræning bør dække forskellige underlag, lyde og træningshaller, så hunden oplever diverse omgivelser som trygge. Gør samtidig pleje til en positiv vane: børstning, føntørrer, poter løftes og pels tjekkes – alt belønnes. En OES trives, når pelspleje og håndtering føles lige så belønnende som selve sporten.

For hvalpe og unghunde gælder tommelfingerreglen om korte, alderssvarende pas og skånsomme belastninger. Undgå gentagne hop, hårde opbremsninger og glatte gulve, indtil vækstpladerne er lukkede (typisk 18–24 måneder). Vælg i stedet næsearbejde, shaping, targeting og lavintensive styrkeøvelser.

Udstyr bør være komfortabelt: en velsiddende sele, let line og skridsikre underlag. Pelsen omkring øjne og poter kan trimmes diskret for bedre udsyn og greb. Husk pauser, frisk vand og skygge – den tætte dobbeltpels holder godt på varmen, også udenfor højsommeren.

En sikker og sjov konkurrencedebut begynder med sundhed. Få en helbredsgennemgang, herunder vægtvurdering og tjek af bevægeapparatet. For en OES er røntgen for hofter (og gerne albuer) relevant før hop-intensiv sport, ligesom rutinemæssig øjenundersøgelse kan fange tidlige forandringer. Overvej høretest, hvis du er i tvivl, og få blodprofil inkl. stofskifte, hvis energiniveauet virker atypisk.

Planlæg dernæst en 8–12 ugers opkøring. Kombinér 2 ugentlige styrkepas (kropskontrol, core, bagpart) med 3 konditionspas (rask gang, bakker, interval i trav), og byg gradvist volumen. Varme op i 8–10 minutter med gang, lette vendinger, bakke og kontrollerede spins, og afkøl i 10 minutter med rolig gang og let udstræk.

Grooming er performance: børst og udred underuld jævnligt, så huden kan ånde. Undgå at klippe dobbelpelsen ned i “sommerfrisure”, da det kan forringe pelsens isolerende egenskaber; hold i stedet pelsen ren, tør og fri for filtre. Sørg for frie øjne i ringen, eventuelt med blid opsætning, hvis regelsættet tillader det i den pågældende disciplin.

Vælg udstyr efter disciplin: Y-sele til canicross, lette, polstrede liner og godkendte næsearbejdsbeholdere til Nose Work. I agility prioriteres lave springhøjder i starten, sikre kontaktzoner og skridsikkert underlag. Medbring vand, skygge og evt. kølemåtte ved varme forhold.

Træn ringrutiner: tjek-ind, opvarmning, ventetid, indgang på banen, belønning udenfor, og rolig nedtrapning. Proof øvelserne med forstyrrelser (publikum, dufte, højtalere), så jeres kompetencer holder i travl konkurrenceatmosfære. Sæt realistiske mål: Rally Begynder/Øvet, LP1, Nose Work 1, Agility Klasse 1 eller DcH’s klasseprøver – og fejr små fremskridt.

I Danmark kan du finde solide træningsmuligheder gennem Dansk Kennel Klubs kredse og specialklubber samt hos DcH (Danmarks civile Hundeførerforening). Begge tilbyder typisk hold i lydighed, rally, agility og næsearbejde. DKK og DcH har afdelinger over hele landet, så du kan vælge efter geografi, instruktørprofil og faciliteter.

Nose Work, spor og treibball udbydes desuden ofte af private trænere og træningsskoler. Hyrdning kræver specialiserede instruktører og adgang til får; her må man forvente begrænsede pladser og sæsonafhængige muligheder. Hoopers vinder frem i mange miljøer som skånsomt alternativ til agility.

Søg efter træningshaller med skridsikkert underlag (kunstgræs med underlag), god ventilation og mulighed for skygge/pauser. En OES bliver hurtigt varm, så prioriter formiddags-/aftentider og lokationer med kølige opholdsrum. Hundesvømmehaller og fysioterapeuter kan støtte skadesforebyggelse og genoptræning, og vandløbebånd er særlig gavnligt for store racer.

Når du vælger klub, så spørg ind til instruktørernes uddannelse, holdstørrelser og træningsfilosofi. Positive, belønningsbaserede metoder er et must for en blid, samarbejdsvillig OES. Tjek også praktiske forhold: parkeringsmuligheder, belysning om vinteren, adgang til vand, krav til vaccination/medlemskab og forsikring. En lovpligtig ansvarsforsikring er nødvendig, og en udvidet syge-/ulykkesforsikring kan være en god idé for aktive sportshunde.

Tænk i faser, så jeres sportsliv udvikler sig trygt over tid. I unghundeperioden bygger I fokus, relation, kropskontrol og næsearbejde. Vælg low-impact discipliner og korte pas. I den voksne fase kan I øge intensitet og deltage i konkurrencer, mens I fastholder styrke, mobilitet og mental variation. I seniortiden skifter tyngden mod næsearbejde, rally på lavt niveau, spor og rolige vandreture – med hyppige pauser og varme-/kuldehensyn.

Kombinér sportsgrenene strategisk: Nose Work og spor udvikler ro og udholdenhed, rally/lydighed skaber præcision og samarbejde, og Hoopers/agility med måde giver koordination og baneforståelse. Treibball forfiner afstandssignaler og retninger, som er nyttige på tværs af discipliner.

Arbejd med klare mål. Sæt en sæsonplan med 1–2 hovedmål (fx Rally Begynder-debut og NW1), og del den op i delmål for teknik, kondition og ringrutine. Brug træningsdagbog eller video til at følge fremgang, og planlæg regelmæssige restitutionsuger.

Vær opmærksom på sundhedstegn: ændret præstation kan skyldes alt fra pelsfiltring, der strammer, til hypothyreose eller begyndende øjenproblemer. En OES med nedsat hørelse kan trives i sport ved at bruge håndsignaler og visuelle markeringer, og en hund med følsomme led kan blomstre i næsearbejde og rolige vandreture.

Skab fællesskab. Frivilligt arbejde ved stævner giver indsigt og netværk, og uformelle træningsmakkergrupper hjælper med motivation og forstyrrelsestræning. Husk, at glæde og tryghed er brændstoffet i en OES’ udvikling – når samarbejdet prioriteres, vokser præstationerne med.