Perdiguero de Burgos - Allergi og intolerance: Komplet guide

Perdiguero de Burgos er ikke en hypoallergen race. Den har en kort, silkeblød pels, som fælder jævnt året rundt, og den producerer skæl og spyt, som kan trigge følsomme mennesker. Selvom pelsen er kort, sætter mikroskopiske skælpartikler sig let i tekstiler og møbler, hvorfor regelmæssig rengøring er vigtig, hvis der er menneskeallergi i hjemmet. Samtidig er det værd at skelne mellem menneskers allergi over for hund og hundens egne allergier. Hos Perdiguero de Burgos ser vi, som hos andre stående jagthunde, tilbøjelighed til hud- og øreproblemer, når allergi er til stede. Racens hængende ører kan skabe et varmt og fugtigt miljø i øregangen, som forværrer allergisk otitis.

Racen er stor, 25-30 kg, og lever typisk 12-15 år, hvilket betyder, at langsigtet, konsekvent forebyggelse betaler sig. Pelsplejebehovet er moderat, ugentligt, men allergimæssigt er der fordele ved lidt hyppigere vedligehold i sæsoner med højt pollentryk. Et fast program med børstning og aftørring efter gåture, mild badning samt god indendørs hygiejne reducerer mængden af allergener, der samler sig på hud og pels.

Som aktiv, næsearbejdsorienteret jagthund kan den komme i tæt kontakt med græs, ukrudt og jord, som ofte indeholder pollen, skimmelsporer og mider. Kontakt med disse miljøallergener kan udløse kløe, røde poter, øreirritation og tilbagevendende hot spots. Endelig kan enkelte individer reagere på foderproteiner, hvilket viser sig som kronisk kløe, tilbagevendende ørebetændelse eller løs mave. Med racens venlige, samarbejdsvillige temperament, og et dagligt motionsbehov på op til 30 minutter, er det realistisk at indrette en hverdag, der minimerer eksponeringen, uden at gå på kompromis med trivsel og mental stimulering.

Effektiv allergihåndtering for en Perdiguero de Burgos begynder med en plan, som kombinerer hudbarrierepleje, øre- og potehygiejne, forebyggelse af parasitter og omhyggelig observation. Start med en basisrutine: børst pelsen 2-3 gange ugentligt med en blød gummihandske eller en kort nubrebørste, som fjerner løse hår og skæl, uden at irritere huden. Efter ture i højt græs eller på marker, aftørres hele hunden med en fugtig mikrofiberklud, og poterne skylles i lunkent vand; tør grundigt mellem trædepuderne. Dette reducerer pollen og jordmider.

Ørerne kræver særlig opmærksomhed, fordi hængende øreflapper disponerer for fugt og betændelse. Inspicér ørerne 2-3 gange om ugen, og brug en mild, syrebalanceret ørerens 1-2 gange ugentligt i sæsoner med symptomer. Stop, og kontakt dyrlægen, hvis du ser rødme, hævelse, smerte eller kraftig lugt.

Hold huden intakt: vælg en pH-afbalanceret, parfumefri shampoo, og bad hver 4.-6. uge, eller oftere ved behov, efter anbefaling fra dyrlægen. Til hudfolder omkring læber og hals, hvor fugt kan samle sig, kan en barrierecreme med ceramider eller en let antibakteriel/svampehæmmende skum være nyttig.

Fleabolde og andre ektoparasitter kan forværre allergi; brug et veldokumenteret, månedligt forebyggelsesmiddel året rundt. Registrér kløe på en 0-10 skala i en dagbog, sammen med foder, godbidder, miljøforhold og behandlinger. Det hjælper dyrlægen med at skelne mellem foderbetinget allergi, atopi og sekundære infektioner. Mental aktivering med næsearbejde indendørs, simple apportlege og rotræning kan erstatte udendørsaktiviteter på dage med højt pollentryk, så hunden stadig får tilfredsstillet sit stærke jagt- og søgeinstinkt, uden at symptomerne eskalerer.

Foderrelateret allergi hos Perdiguero de Burgos viser sig typisk som vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser og, hos nogle, løs mave eller flatulens. Guldstandarden for diagnosticering er en kontrolleret eliminationsdiæt i 8-12 uger, fulgt af kontrolleret provokation. Vælg enten et hydrolyseret veterinærfoder, hvor proteinerne er spaltet til under den immunologiske tærskel, eller et nøje sammensat single-protein/limited-ingredient foder med en ny proteinkilde, som hunden ikke tidligere har fået (fx insekt, kænguru, hjort eller and) og en simpel kulhydratkilde som kartoffel eller ris.

Under eliminationsperioden er konsekvens alfa og omega: ingen andre godbidder, tyggeben eller smagsatte mediciner, medmindre de matcher diæten. Lav eventuelt egne godbidder af den valgte proteinkilde, bagt i ovnen ved lav varme. Når symptomerne er stabiliseret, udføres provokation med den tidligere kost, for at bekræfte diagnosen. Hvis reaktion opstår, kan du efterfølgende udforske tolererede proteiner, så menuen bliver mere varieret, uden at trigge symptomer.

Tilskud kan støtte hudbarrieren: marine omega-3 (EPA+DHA) i samlet dosis på cirka 50-100 mg/kg/dag kan reducere kløe og inflammationsbehov; introducér langsomt, for at undgå maveuro. Biotin og zink kan være relevante ved dokumenteret mangel. Pro- og præbiotika kan stabilisere tarmfloraen ved samtidig følsom mave. Undgå hjemmelavede, ubalancerede diæter uden faglig formulering, især til en stor race, hvor korrekt calcium/fosfor er kritisk for knoglesundhed.

Husk, at Addison’s Disease kan give perioder med nedsat appetit og gastrointestinale symptomer, som kan forveksles med foderallergi. Ved atypiske eller svingende symptomer, bør dyrlægen udelukke endokrine og infektiøse årsager, før man konkluderer foderallergi.

Miljøet spiller en stor rolle for allergiske hunde. Pollen fra græs og birk topper sæsonvist, mens husstøvmider og skimmelsvamp kan være helårsproblemer. For en Perdiguero de Burgos, som ofte færdes i krat og på marker, kan eksponeringen blive høj. Planlæg gåture på tidspunkter med lavere pollenkoncentration, typisk tidlig morgen efter dug eller efter regn. Hold pelsen kort og ren; selv en kort pels kan binde meget pollen.

Indendørs anbefales en HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden sover, og støvsugning med HEPA-filter 2-3 gange ugentligt. Vask hundens sengetøj ved 60 °C hver uge, og frys eventuelle stoflegetøj natten over, før vask, for at reducere husstøvmider. Hold luftfugtigheden omkring 40-50 %, og udbedr fugtproblemer, for at begrænse skimmel. Vælg milde, parfumefri rengøringsmidler og undgå tæpper, der kan samle allergener, i hundens primære hvileområde.

Efter badning, svømning eller regn, tørres ører og hud grundigt, så fugt ikke skaber grobund for gær og bakterier. Øjenirritation kan forværres af støv og frø; skyl øjne nænsomt med steril saltvandsopløsning efter støvede ture, især hvis hunden har entropion-tendens. På dage med ekstremt højt pollentryk, kan næsearbejde og søgelege flyttes indendørs, fx søg efter foder i boksmåtter, papkasser eller hjemmelavede spor på håndklæder. Det tilfredsstiller racens stærke lugtsans, uden at øge eksponeringen.

Diagnosen bør stilles af en dyrlæge, som kan skelne mellem atopisk dermatitis, foderallergi og kontaktreaktioner, samt behandle sekundære infektioner. En trinvist plan er ofte optimal. Ved milde sæsonsymptomer kan moderne antihistaminer forsøges, men effekten er variabel. Oclacitinib (Apoquel) og lokivetmab (Cytopoint) giver målrettet kløekontrol hos mange hunde, og kan markant forbedre livskvaliteten, når de kombineres med hudpleje og korrekt foder. Kortikosteroider kan dæmpe akutte opblussen, men bør bruges kortvarigt og under tæt kontrol, da de kan trigge demodicosis hos disponerede hunde. Cyclosporin er et alternativ ved kroniske, moderate til svære tilfælde.

Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er eneste kausale behandling ved miljøallergi. Efter intradermal- eller serumtestning fremstilles et individuelt ekstrakt, som gives som injektioner eller dråber over måneder/år. Effekten ses ofte efter 6-12 måneder, og mange kan reducere behovet for anden medicin.

Sekundære infektioner er almindelige: gær (Malassezia) og bakterier kræver målrettet behandling med topikale eller systemiske midler, baseret på dyrkning/resistens. Ved tilbagevendende otitis i pendulører er tidlig indgriben vigtig, så kroniske forandringer undgås. Øjensygdomme som cherry eye og entropion kan forværre ubehag ved allergi; kirurgisk korrektion kan være nødvendig.

Koordinér medicin med komorbiditeter. Ved Addison’s Disease skal hormonbehandling optimeres, da ubalancer gør huden mere sårbar. Vær opmærksom på interaktioner og bivirkninger, og planlæg regelmæssige kontroller hver 3.-6. måned, så dosis kan justeres efter sæson og symptomniveau.