Perdiguero de Burgos - Ansvarlig avl og genetik

Perdiguero de Burgos er en spansk, stående jagthund i FCI’s gruppe for stående jagthunde, skabt til at finde, stande og apportere vildt med ro, udholdenhed og næsearbejde i særklasse. Racen er stor: hanner 62–67 cm, tæver 59–64 cm, med en harmonisk, atletisk bygning og vægt omkring 25–30 kg. Pelsen er kort, silkeblød og tætliggende, hvilket giver moderat plejebehov. Godkendte farver er hvidskimlet på leverbrun grundfarve eller hvid med leverbrune partier, hvilket understøtter racens klassiske, jagtligt funktionelle udseende.

Typisk temperament er roligt, samarbejdsvilligt og stabilt, med en udpræget vilje til at arbejde for føreren og en fin evne til at falde til ro i hjemmet. En ansvarlig avlsstandard prioriterer netop den balancerede kombination af arbejdsdrift, sund psyke og familieegnethed. Gangen skal være jordvindende og effektiv, med korrekt for- og bagbensvinkling, en fast overlinje og en dyb, veludviklet brystkasse for optimal lungekapacitet. Hovedet ønskes tørt og ædelt, med veltilpassede øjenlåg og sunde øjne; tænderne skal lukke i et korrekt saksebid. Ekstrem hudløshed og tunge læber bør fravælges, da det kan belaste øjen- og hudsundhed.

Racen har en forventet levealder på 12–15 år og et moderat aktivitetsbehov; op til 30 minutters daglig motion er ofte tilstrækkeligt, når det kombineres med meningsfuld mental stimulering, for eksempel spor eller næsearbejde. Mange individer trives godt med vandarbejde, når de introduceres nænsomt. I Danmark er racen relativt sjælden, hvilket skærper kravet til gennemtænkt avl for at bevare genetisk diversitet og funktionsduelighed. En klar, funktionelt forankret avlsstandard er grundlaget for netop det formål.

Med en forholdsvis lille population, og lav popularitet nationalt, er planlagt genetisk forvaltning afgørende for Perdiguero de Burgos. Nøglen er at bevare genetisk variation, samtidig med at man nedbringer forekomsten af arvelige lidelser. Arbejd med koefficienten for indavl (COI) over mindst 10 generationer, og søg systematisk at holde COI på et moderat niveau, så den effektive populationsstørrelse forbliver sund. Undgå “popular sire”-effekten ved at begrænse afkomsantal pr. han, og roter avlspartnere på tværs af linjer.

En del problemer er polygene eller multifaktorielle (for eksempel øjenlågsanlæg, hud og immunbalance), mens andre følger et mere klassisk, recessivt arvegangsmønster, som visse former for Progressive Retinal Atrophy (PRA). Chondrodysplasi kan være knyttet til specifikke varianter, og i populationer med kendt forekomst kræves målrettet DNA-screening og fornuftige parringsstrategier (aldrig bærer × bærer). Addisons sygdom antages ofte at have en kompleks, polygen baggrund; her er det nødvendigt at styre risikoen via slægtsdata og klinisk opmærksomhed frem for en enkelt genetisk test.

Farvegenetikken i racen er relativt simpel: leverbrun pigmentering (bb) med hvid/hvidskimlet tegning, samt varierende mængde ticking/fregning. Farverne i standarden bør respekteres, men farve må ikke blive styrende for partnervalg på bekostning af sundhed og funktion. Prioritér desuden diversitet i MHC (immunrelaterede gener), hvilket i praksis styrkes ved at undgå snævre kombinationer og ved at indsamle sundhedsdata på tværs af familier. Sæt klare, skriftlige avlsmål, og brug dem aktivt: temperament, arbejdsduelighed, øjen- og hudsundhed, samt bevægelsesøkonomi skal vægtes højere end modeprægede træk.

En ansvarlig avlsstrategi for Perdiguero de Burgos bygger på en kombination af kliniske undersøgelser, billeddiagnostik og, hvor muligt, DNA-tests. Start med hofte- og albueundersøgelser (HD/ED) via officiel scoring, ideelt fra 12–18 månedersalderen, og brug resultaterne aktivt i parringsplanen. Øjne bør screenes årligt af øjendyrlæge (ECVO) fra avlsalder og op til mindst 7–8 års alder for at fange tidlige tegn på PRA, entropion/eversionsproblemer og andre øjenlidelser.

DNA-paneler kan identificere bærere af bestemte PRA-varianter eller chondrodysplasi, hvis sådanne tests er valideret for racen eller nært beslægtede populationer. Test én gang i livet, og registrér status åbent. Par aldrig to bærere sammen; kombiner i stedet fri × fri eller fri × bærer, og erstat langsomt bærere med frie afkom, så diversitet bevares uden at sprede risici.

For Addisons sygdom findes der normalt ikke en robust, racerelevant DNA-test; her anbefales klinisk årvågenhed hos linjer med historik, basisblodprøver før avl og tæt opfølgning, hvis symptomer opstår. Generel sundhedsprofil før parring bør inkludere fuld klinisk gennemgang, hjerteauskultation, hæmatologi/biokemi, parasitkontrol og test for Brucella canis, særligt ved international avl. Hunde med historik for generaliseret demodicose frarådes til avl, da det kan afspejle en underliggende immunsårbarhed.

Kirurgisk korrigeret entropion eller “cherry eye” kræver forsigtighed: selv ved vellykket korrektion bør sådanne individer normalt ikke indgå i avl, medmindre der foreligger særdeles stærke modargumenter og dokumenteret sund slægtsprofil. Dokumentér alle fund i et åbent sundhedsregister, og del data med andre opdrættere.

Etik i avl handler om mere end tests og stamtavler; det er en forpligtelse til at producere fysisk og mentalt sunde hunde, der kan leve gode liv hos almindelige familier. For Perdiguero de Burgos betyder det at vælge for funktionel anatomi og stabilt temperament, ikke for ekstreme træk. Undgå overdreven løs hud og dybe folder, der øger risiko for øjen- og hudproblemer. Vælg avlsdyr, der håndterer jagtlyd, pludselige lyde og nye miljøer med ro; skyhed og lydsensitivitet bør udelukke fra avl.

Avlsalder og -frekvens skal planlægges ansvarligt. Tæver bør være fuldt voksne, før de parres første gang, og de skal have passende pauser mellem kuld for at sikre restitution. Antallet af kuld per tæve og afkom per han bør begrænses, så både dyrevelfærd og diversitet beskyttes. Sørg for professionel fødselshjælp, neonatal sundhedskontrol og systematisk registrering af dødfødte, vægtkurver og eventuelle misdannelser, så mønstre kan identificeres.

Transparens over for hvalpekøbere er afgørende: del resultater af relevante sundhedstests, beskriv racens aktivitets- og mentalt stimulative behov (op til 30 minutters daglig motion kombineret med næsearbejde er typisk tilstrækkeligt), samt plejebehovet for den korte, silkebløde pels (ugentlig gennembørstning). Racen er ikke hypoallergen. Vurder købernes rammer realistisk; idealet er et større hjem med adgang til udemiljø og mulighed for træning. Tilbyd altid tilbagekøbsaftale eller omplaceringshjælp, så ingen hunde står uden sikkerhedsnet. Etisk avl er langsigtet, datadrevet og samarbejdende, med fokus på åbenhed og løbende forbedring.

At vælge den rette partner kræver en struktureret proces. Definér først dine avlsmål: sundhed (især øjne, hud og bevægeapparat), temperament, arbejdsduelighed og korrekt type inden for farvestandarden. Gennemgå stamtavler 5–10 generationer tilbage, beregn COI, og vurder indavlsrisikoen i den planlagte kombination. Undgå at fordoble risikofaktorer fra kendte forfædre med øjenlidelser, chondrodysplasi eller immunrelaterede problemer.

Sammenlign kliniske fund: vælg partnere med komplementære fortrin, for eksempel en han med stram, sund øjenrand til en tæve med tendens til løse øjenlåg, eller en tæve med særligt stærk bevægelsesøkonomi til en han med fortrinlig næse og rolig stand. Se hundene i arbejde: feltprøver, spor, apportering og skudfasthed er reelle indikatorer for nervesystem og samarbejdsvilje. En sund, stabil hund, der kan falde til ro i hjemmet, er lige så vigtig som jagtpræstationen.

Hold dig inden for farvestandarden, men lad aldrig farve styre valget. Kontroller DNA-status for relevante varianter; par fri × bærer, når det tjener diversitet, og planlæg et langsigtet skifte mod fri × fri uden at snævre genpuljen. Evaluer desuden praktiske forhold: logistiske muligheder, karantæne og smittebeskyttelse ved rejse, brugs- og parringskontrakt med klare aftaler om sundhedsgarantier og dataudveksling. For små populationer er det klogt at se ud over nærområdet, og at samarbejde internationalt, så den samlede genetiske værdi i racen bevares og styrkes.