Senioromsorg for Pharaoh Hound: Ældre hunds behov

Pharaoh Hound er en slank, atletisk spidshund fra Malta, og selv om racen ofte holder sig ungdommelig længe, begynder de fleste at vise seniortegn omkring 7–8-årsalderen. Som mellemstor, dybbrystet jagthund med kort pels og lavt underhudsfedt er de særligt udsatte for kuldefølsomhed, trykpunkter og muskelmasse-tab, når de bliver ældre. Hold øje med faldende udholdenhed på gåture, længere opvarmningstid, stivhed i bevægeapparatet efter hvile, eller en mere forsigtig adfærd på glatte underlag. Slidgigt viser sig ofte som tøvende trapper, kortere skridtlængde og manglende lyst til hop op i bilen. Sensoriske ændringer er almindelige: let nedsat hørelse, natteblindhed eller øget blændingsfølsomhed. Pharaoh Hound er kendt for sit fine, tynde skind, og ældre individer kan udvikle tør hud, skøre haletipper samt liggesår over knoglefremspring, hvis sengen er for hård. Den karakteristiske følsomhed for kulde øges med alderen, hvilket kan give rysten og modvilje mod at gå ud i regn og vind. Ændringer i vægt er centrale indikatorer: vægtøgning skyldes ofte lavere aktivitetsniveau, mens vægttab kan pege på tandproblemer, malabsorption, nyresygdom eller kronisk smerte. Øget tørst og urinering bør altid tages alvorligt, da det kan signalere nyre- eller hormonelle forandringer. Adfærdsmæssigt kan en ellers glad, klovnet hund blive mere rastløs om natten, glemme indlærte signaler, stirre ind i rummet eller virke socialt tilbagetrukken; det kan være tidlige tegn på kognitiv dysfunktion (DISHA: Disorientation, Interaction changes, Sleep, House-soiling, Activity). Tjek også mundhulen: dårlig ånde, brune belægninger og ømhed er udbredt i seniorårene. Endelig, vær opmærksom på knuder i huden, sår der ikke vil hele, og uforklarede haltheder, og få dem vurderet tidligt.

Når en Pharaoh Hound bliver senior, er målet at bevare muskelmasse, støtte led og organer, og samtidig forebygge overvægt. I modsætning til myten har ældre hunde ikke brug for mindre protein; de har brug for bedre protein. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet med moderat energiindhold, men med relativt højt animalsk protein (mindst 25–30 % på tørstofbasis), så den slanke sighthound-krop holdes stærk. Fedtindholdet kan være moderat (10–15 %), afhængigt af aktivitetsniveau. Tilsæt marine omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) i en samlet dosis på ca. 60–100 mg/kg kropsvægt/dag; en 22 kg Pharaoh Hound vil typisk have gavn af 1.300–2.200 mg/dag, hvilket kan dæmpe ledsmerter og støtte kognition. Overvej desuden glucosamin 15–30 mg/kg/dag og chondroitin 12 mg/kg/dag som ledtilskud; dokumentationen er varierende, men tolerancen er god. Kollagenhydrolysat (5–10 g/dag til 20–25 kg hunde) kan være et pragmatisk supplement. Fibre på 3–5 % hjælper tarmfunktionen, og fermenterbare fibre/probiotika kan stabilisere en sensitiv mave. Seniorer drikker ofte for lidt; skift gerne 25–50 % af dagsrationen til vådfoder eller hydrér tørfoder med varmt vand, så væskeindtaget stiger. Da Pharaoh Hound er dybbrystet, og dermed har en forhøjet risiko for oppustethed (GDV), fodres i 2–3 mindre måltider, med ro før og efter fodring, og uden intens leg omkring måltiderne. Brug slowfeeder i stedet for højt placerede skåle, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Ved tidlige tegn på nyrepåvirkning (stigende SDMA/kreatinin, isostenuri) skiftes til nyrevenligt foder med moderat protein af høj kvalitet og kontrolleret fosfor. Ved tandproblemer kan dentalfoder, tyggeben med VOHC-godkendelse og regelmæssig tandpleje mindske smerte og forbedre foderoptag. Endelig, hold øje med kropssammensætning frem for vægt alene: en BCS på 4–5/9 og en moderat taljeindskæring er ideel for racen.

Planlæg et seniorprogram med dyrlægen hver 6. måned. Det bør omfatte klinisk undersøgelse, tandstatus, blodtryk, fuldt blodpanel (hæmatologi og biokemi), T4 ved mistanke om stofskifteændringer, SDMA/kreatinin og urinanalyse samt eventuel røntgen/ultralyd ved nye symptomer. Pharaoh Hound er sighthound, og racen kan reagere anderledes på medicin og anæstesi. De har lavt underhudsfedt og øget risiko for hypotermi under bedøvelse, og de er særligt følsomme over for visse gamle anæstesimidler (fx thiobarbiturater som thiopental). Vælg klinikker, der bruger moderne, sighthound-sikre protokoller (propofol eller alfaxalon til induktion, sevo-/isofluran til vedligeholdelse), dosering efter slank legemsvægt, aktiv opvarmning, omhyggelig væsketerapi og monitorering. Fasteperioder skal følge klinikkens anvisning, men undgå overdrevent lange fasteintervaller hos slanke ældre. Tænk særligt på tandrens: sedation er ofte nødvendig, men sikker, hvis protokollen er korrekt. Som dybbrystet hund bør man kende tidlige tegn på GDV: pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, forgæves opkast. Mål en gang ugentligt hvileåndedræt i søvn; >30 pr. minut eller en stigende trend bør udløse hjertetjek. Hold en smerte- og mobilitetslog (fx 0–10 skala for morgenstivhed, trapper, hop) og en kognitionslog (DISHA). Undersøg jævnligt hud og haletip for sår, især hvis hunden logrer meget i snævre rum. Notér også drikkelyst, appetit og afføringskvalitet. Vaccinationer og parasitkontrol tilpasses seniorens livsstil, men husk, at tynd pels og lys hud øger UV- og insektfølsomhed; forebyggelse mod flåter og myg er relevant. Endelig, ved større indgreb kan man drøfte profylaktisk gastropeksi for at reducere GDV-risikoen, hvis hunden alligevel skal bedøves.

Komfort er afgørende for en ældre Pharaoh Hound, der har lidt pels og lavt fedtlag. Invester i en ortopædisk madras med mindst 10–12 cm skum eller memory foam, og dæk glatte gulve med skridsikre løbere, så hunden tør bevæge sig. Et Y-formet seletryk fordeler kraften over brystet og skåner nakke og skuldre. Brug ramper til bil og sofa, og afskær farlige trapper. Kuldebeskyttelse er vigtig: en let, foret jakke ved temperaturer under 10–12 °C, vandafvisende lag i regn, og hurtig aftørring efter ture. Om sommeren skal den fine hud skærmes mod solen; brug hundesikker solcreme uden zinkoxid på lyse områder (ørekanter, næseryg), eller vælg fysisk dækning i form af lette dækkener og skygge. Plej poterne med balm, og klip negle hver 2.–4. uge, så grebet på underlaget bevares. Regelmæssig børstning, selv med kort pels, stimulerer hudens mikrocirkulation og opdager knuder tidligt. Indret hjemmet med et roligt, trækfrit hvileområde væk fra børns trafik og dørsmæk; Pharaoh Hound er følsom og kan reagere på pludselige lyde, så lydmaskering (hvid støj) under fyrværkeri og træning i trygge zoner er hjælpsomt. Mental stimulering erstatter delvist højintens motion: næselege, langsomme spor, godbidssøg i græs, blide balanceøvelser og 10–15 minutters problemløsning ad gangen. Fysio- og massage kan lindre stivhed; hydroterapi i tempereret vand er ofte velegnet, hvis huden tolererer det. Hold gåturene hyppige og korte (3–4 ture dagligt), med fladt terræn og god opvarmning og afkøling.

Et struktureret blik på livskvalitet hjælper dig med at træffe trygge beslutninger for din senior. Brug HHHHHMM-modellen som ugentlig tjekliste: Hurt (smerte), Hunger (appetit), Hydration (væske), Hygiene (renlighed/hud/tand), Happiness (glæde/social kontakt), Mobility (bevægelse), og More good days than bad (er der flere gode end dårlige dage?). Sæt konkrete mål med dyrlægen: fx smerte under 3/10, minimum tre korte kvalitetsgåture om dagen, god nattesøvn uden uro, og stabil vægt/muskelmasse. Som sighthound kan Pharaoh Hound maskere ubehag for at ”være artig”; derfor er daglige mikroobservationer vigtige: tempo, haleføring, vilje til at lege, interesse for omgivelser. Tilpas motionsplanen løbende: færre, kortere pas med fokus på snuseopgaver og blide bakkeøvelser kan give mental tilfredsstillelse uden at belaste. Inddrag smertebehandling tidligt (NSAID, adjuvante midler efter dyrlægens plan) og kombiner med ikke-farmakologiske tiltag. Lav et forudsigeligt dagsprogram, inkl. hvileperioder, da følsomme racer trives med rutiner. Dokumentér gode øjeblikke med fotos/video, så du kan se progression over tid. I sygdomsforløb, der ikke kan helbredes, kan palliativ planlægning give ro: klare kriterier for ”røde flag” (vedvarende smerte trods behandling, vejrtrækningsbesvær, manglende lyst til kontakt og mad i flere dage, gentagne natlige uroligheder). Drøft på forhånd anæstesivalg og sedation ved sidste farvel, så protokollen er sighthound-sikker og varsom. Målet er ikke blot livets længde, men kvaliteten i hver uge: at den ædle, venlige Pharaoh Hound fortsat kan bruge næsen, have blide eventyr og være tæt på sin familie.