Picard hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Berger Picard, eller blot Picard, er en fransk hyrdehund i den store ende, kendt for sin stridte, mellem-lange pels og vågne, loyale sind. Som aktiv hyrde- og kvæghund trives den med mentale og fysiske opgaver, og netop derfor er regelmæssige dyrlægetjek vigtige, så små problemer opdages tidligt, og din hund kan forblive sund og arbejdsdygtig gennem hele livet.

Tjekfrekvensen bør tilpasses livsfasen: Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, ormebehandling og de første vacciner gennemgås. Unge hunde kontrolleres igen ved 6–12 måneder, hvor du også kan drøfte neutralisering, træningsmål og fodring. Voksne Picards har godt af et årligt sundhedstjek, mens seniorer fra cirka 7–8 år ses hver 6. måned, så aldersrelaterede ændringer i led, tænder og organfunktion fanges i tide.

Et standardtjek omfatter en grundig gennemgang fra snude til hale: tænder og tandkød (for tandsten, brud og betændelse), ører (særligt efter udeliv i krat), øjne (klarhed, tåreflåd), hud og pels (kløe, hotspots, parasitter), hjerte og lunger (lyd, rytme), mave-tarm (ømhed, udspiling), samt bevægeapparat og gang. Dyrlægen vurderer kropssammensætning og vægt, da store, aktive hunde som Picard har gavn af at holde en slank linje for at skåne hofter og albuer.

Forberedelse gør besøget bedre. Træn din Picard i at stå roligt på et bord eller gulv, at få kigget i ører og mund, og at lade sig mærke på poter og hale. Medbring højværdig belønning, hjemmelavet notat om appetit, afføring, aktivitet og adfærd, samt vaccinationsbog/evt. EU-pas og forsikringsoplysninger. En let luftetur før besøget, børstning af den stridte pels, og positiv håndtering gør oplevelsen tryg. Overvej også positiv næsetouch til mundkurv, så din hund er komfortabel, hvis en skade gør ondt og håndtering kræver ekstra sikkerhed.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Picard mod alvorlige infektionssygdomme. I Danmark regnes DHP som kernevaccine (hundesyge/distemper, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus). Hertil kommer ofte leptospirose (L) som livsstilsvaccine, da mange Picards elsker natur, vand og landbrugsmiljøer. Kennelhoste (Bordetella og/eller parainfluenza) er relevant ved hundetræning, pension, hundeskov og stævner. Rabies er påkrævet ved rejse og kan i øvrigt anbefales, hvis du ofte krydser grænser.

Typisk basisprogram: DHP ved 8 og 12 uger. Nogle klinikker tilbyder en ekstra DHP ved 16 uger for at sikre fuld dækning, især hos store racer. Leptospirose gives fra 12 uger med booster efter 3–4 uger, derefter årligt. Kennelhoste gives som næsespray, oral eller injektion, som regel en gang årligt, og helst 1–3 uger før forventet eksponering. Rabies kan gives fra 12 uger, booster efter 1 år og derefter hvert 3. år (følges som angivet i EU-passet og producentens anbefaling).

Voksne hunde boostes med DHP normalt hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste typisk gives årligt. Planen tilpasses din hunds livsstil: Byhund med lav eksponering kan ofte nøjes med kernevacciner, mens en Picard, der færdes i vådområder, deltager i kurser og konkurrencer, eller som rejser, ofte har gavn af et bredere program. En Borrelia-vaccine findes og kan overvejes i samråd med dyrlægen, hvis risikoen for flåtbid og lokale forhold taler for det.

Let træthed, ømhed på stikstedet og forbigående feber kan forekomme det første døgn. Planlæg gerne rolig aktivitet dagen derpå, og kontakt dyrlægen, hvis din hund bliver sløv, får hævelser, vedvarende opkastning eller vejrtrækningsbesvær.

Forebyggelse er nøglen til et sundt, aktivt Picard-liv. Parasitter, tandproblemer, overvægt og overbelastningsskader er de hyppigste udfordringer, som du med få rutiner kan reducere risikoen for.

Parasitter: Flåter er udbredte i Danmark, særligt fra forår til efterår. En effektiv flåtforebyggelse (receptpligtige tyggetabletter eller spot-on/ halsbånd) mindsker risikoen for bid og flåtbårne infektioner. Lopper kan forekomme hele året i opvarmede hjem, så vælg et middel, der dækker både flåter og lopper, hvis din hund møder mange artsfæller. Ræveskab (skabmider) og hårsækmider behandles ved behov. Indvoldsorme håndteres bedst med målrettet strategi: Fækalprøver 1–2 gange årligt og ved symptomer, samt ormekur efter dyrlægeråd, frem for rutinemæssig, blind behandling. Rejser du sydpå, drøft beskyttelse mod hjerteorm og leishmania i god tid.

Tænder: Daglig eller næsten daglig tandbørstning er guldstandarden. Supplér med dokumenterede tandprodukter (VOHC-godkendte), og få en tandstatus ved hvert årligt tjek. Store hunde kan samle tandsten uden, at det ses udefra, så regelmæssige eftersyn forebygger parodontitis og tandtab.

Pels, ører og poter: Picardens stridte pels kræver ugentlig gennembørstning, så døde hår fjernes, og hudirritation forebygges. Tjek ører efter ture i krat og vand, og rens skånsomt ved behov. Kløer og trædepuder efterses månedligt; små rifter og fremmedlegemer i pelsen omkring poter er almindelige hos naturglade hunde.

Vægt og led: Hold din Picard slank; sigt mod en kropskonditionsscore på 4–5/9. Fodr med storracefoder, der understøtter led, og undgå hurtig vækst hos hvalpe (korrrekt calcium-fosfor-forhold). Træn varieret og progressivt for at skåne hofter, albuer og skuldre. Tal med dyrlægen om, hvornår tilskud som omega-3 kan give mening.

Mave-tarm og oppustethed: Dybtbrystede, aktive hunde kan være i risiko for oppustethed. Giv 2–3 mindre måltider dagligt, undgå voldsom aktivitet lige før og efter fodring, og brug langsom-foder, hvis din hund sluger maden. Kontakt straks dyrlægen ved pludselig udspilet mave, rastløshed og forgæves opkastningsforsøg.

Selv den bedst forberedte Picard kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og hav en plan, så du handler hurtigt og roligt.

Kontakt straks dyrlæge/vagthospital ved: Mistanke om oppustethed (udspilet mave, rastløshed, gylp uden at der kommer noget, savlen, hurtig forværring), vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab/kramper, kraftig blødning, dybe sår, påkørsel/fald, akut halthed der ikke kan belastes, svære øjenskader (pludselig smerte, sammenknebne øjne, blod), forgiftning (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift, visse mediciner/planter), hedeslag (overophedning med kollaps, hyperventilation), samt vedvarende opkast/diarré hos hvalp eller senior.

Førstehjælp under transport: Hold hunden varm og rolig, og undgå unødig bevægelse af smertefulde lemmer. Anlæg let trykforbinding ved blødning, men undgå at snøre for hårdt. Giv aldrig menneskemedicin uden dyrlægeråd. Forsøg ikke at fremkalde opkastning ved forgiftning, medmindre dyrlægen udtrykkeligt beder om det. Brug mundkurv eller improviseret snutebånd, hvis der er risiko for bidskade pga. smerte, og hvis vejrtrækning ikke hæmmes.

Forberedelse betaler sig: Gem nummeret på din lokale dyrlæge og nærmeste døgnåbne hospital i telefonen, og kend ruten. Hav et lille kæledyr-førstehjælpskit med steril gaze, elastisk bind, saltvandsampuller, flåtfjerner, pincet, saks, termometer og engangshandsker. Notér tidspunkter for symptomer/indtag og mængder, og medbring emballage ved mistanke om gift. Et aktuelt EU-pas, vaccinationsstatus og forsikringsoplysninger gør indskrivning hurtigere.

Efter akutforløb er rolig genoptræning vigtig. En Picard er ofte modig og arbejdsivrig, og kan skjule smerte; følg derfor dyrlægens restriktioner for aktivitet nøje, og planlæg kontroller for at sikre fuld heling.

Systematisk hjemmemonitorering gør dig i stand til at opdage ændringer tidligt. Notér vægt og kropskondition månedligt; for Picard ligger normalvægten typisk mellem 23 og 32 kg, men fokus bør være på kropsform: talje skal kunne anes, og ribben mærkes let. Hold øje med appetit, energiniveau, søvnmønster og træningskapacitet; fald i udholdenhed kan være første tegn på smerter eller sygdom.

Mål gerne basalparametre et par gange om året, så du kender din hunds normal: Temperatur 38,0–39,0 °C, hvilepuls ca. 60–100 slag/min og respirationsfrekvens 10–30 vejrtrækninger/min i fuld hvile. Tjek tandkødets farve (lyserødt) og fugt, lugt fra munden, og hold øje med tandsten. Undersøg hud og pels for knuder, sår og parasitter, især efter ture i krat, samt ører for rødme og lugt. Afføringskonsistens og -frekvens fortæller meget om mave-tarm, og ændringer over flere dage bør drøftes med dyrlægen.

Bevægelse og led: En observant, loyal Picard vil ofte arbejde igennem ubehag. Filmer du en kort sekvens af skridt og trav en gang imellem, kan små ændringer i trinlængde og rygsving afsløres ved sammenligning. Stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe eller kortere skridtlængde er signaler om at sænke belastningen og få en vurdering.

Årlige blod- og urinprøver giver et sundhedsbaseline hos voksne, og fra senioralderen (ca. 7–8 år) giver halvårlige tjek ofte stor værdi. Planlæg også årlig tandkontrol, og tal med dyrlægen om eventuelle sundhedsscreeninger, hvis din Picard skal bruges i avl eller på højt aktivitetsniveau (røntgen af hofter/albuer efter gældende klubanbefalinger og øjenundersøgelse). En enkel sundhedsjournal – enten digital eller i en notesbog – med datoer for vacciner, parasitbehandling, skader og træningsmængde, gør det let at se mønstre og træffe de rigtige beslutninger.